Gazans debut: En verden af mystik og skæbne

Sissel-Jo Gazans forfatterkarriere tog sin begyndelse i 1995 med udgivelsen af romanen "Når man kysser i august". Dette værk er ikke blot en fortælling, men en sanselig og dybt symbolsk rejse ind i menneskelivets mange facetter, præsenteret gennem en unik blanding af realisme og mystik. Romanen foregår i en ubestemt tid og et unavngivet land, nærmere bestemt i "Byen på Bakken", hvilket straks signalerer, at vi befinder os i et univers, hvor det almene og universelle vægter højere end den historiske specificitet.

Fortællingens omdrejningspunkt er den unge pige April og hendes usædvanlige familie. Aprils mor, Liljanna, er en kvinde af drømme og skæbnetro. Hendes søgen efter kærligheden fører hende til navnet Xavier Sommer, fundet ved et tilfælde i en liste over byens beboere. Drømmen om en datter født i april med navnet April Sommer bliver dog først opfyldt efter to sønner, og da April endelig ankommer, er det i maj. Denne lille detalje sætter tonen for romanens subtile leg med forventninger og virkelighed.

Xavier Sommer etablerer sig som en anerkendt træskærer, hvis hænder skaber vidunderlige figurer. April selv er et barn præget af en vis mystik. Hendes tætteste relation er til den gamle Miss Mattie, en karakter lige så særpræget som resten af persongalleriet, kendt for sit opsatte grå hår og et udtalt had til mænd. En tragisk hændelse binder April tættere til sin fars skæbne: Da hun, som ældre, skal have repareret en lysekrone af jagthorn, kommer hun utilsigtet til at stikke Xaviers øjne ud med dens skarpe spidser. Dette definerer Aprils fremtid; hun ser det nu som sin skæbne at følge i sin fars fodspor og blive træskærer for at kunne hjælpe ham.

Romanen udforsker kærlighed i mange former. Udover den familiære kærlighed og tab, introduceres vi for den romantiske kærlighed gennem karakteren Valiant. Valiant, hvis tidligere forhold har været med mænd, falder pladask for April ved en sommerfest. Dette møde understreger romanens dybe fascination af den romantiske drøm om den eneste ene, en undertone der konstant gennemsyrer fortællingen. Kærligheden er ikke blot et tema, men en drivkraft, der former personernes handlinger og skæbner.

En af romanens mest bemærkelsesværdige kvaliteter er dens atmosfære og sprog. Gazan skaber en varm, næsten gammeldags stemning ved brug af ord som lilla, tusmørke, lommekniv og den billedrige 'sydvest af koskind'. Denne sprogbrug bidrager til romanens ubestemmelighed i tid og sted. Det er, som om selve teksten aktivt modarbejder en fast forankring i en specifik historisk periode eller geografisk lokalitet. Romanen ønsker at hæve personernes psykologiske skæbner op til et alment niveau, hvor de kan genkendes og relateres til på tværs af kulturelle og historiske skel.

Dette står i kontrast til beskrivelsen af Valentins ungdom i Paris, hvor sproget pludselig bliver mere konkret og genkendeligt med signaturer som Gauloise-cigaretter, croissanter med marcipan og café au lait. Denne forskel understreger romanens bevidste valg om at placere hovedfortællingen i et mere flydende, næsten mytisk rum, mens den kortvarige afstikker til Paris fungerer som en påmindelse om den mere konkrete virkelighed, der eksisterer udenfor Byen på Bakken.

Romanen er ikke en historisk skildring af fortidens kærlighedsforhold, men et ambitiøst forsøg på at indfange menneskelivets universelle komplikationer. Sproget er mættet med så heftige metaforer, at de til tider synes at overtage handlingen. Realisme og mystik blandes på en måde, der forvirrer og fortryller. Et slående eksempel er Matties død af kulde, en bogstaveliggørelse af den traditionelle metafor om hjertet, der fryser til is. Dette ekkoes i tidligere brugte vendinger om kærlighed, såsom beskrivelsen af Aprils hår, der "brændte i julisolen, kun overgået af gløderne i hjertet, der flammede op og blev til bål." (Side 96). Vendingerne kan virke "vulgært følsomme", næsten til grænsen af det ironiske, men romanen opretholder en indædt alvorlighed bag sit projekt.

Fortællerstemmen i "Når man kysser i august" minder om eventyrets. Den fortæller i datid om begivenheder, som kun den alvidende fortæller eller læseren kan have kendskab til. Denne stemme underbygger fornemmelsen af en vis skæbnetro, der præger romanen. Fortællingen følger sin egen indre logik; hvis Liljanna ønsker børn født i april, så er det simpelthen sådan det er, og hendes evne til først at finde tid til Xavier, efter hendes syvkabale er gået op, er både komisk og fuldt troværdig inden for romanens eget univers. Denne egenlogik forhindrer dog ikke romanens ambition om psykologisk realisme. Gazan formår at give indlevende og nuancerede beskrivelser af de sociale relationer mellem forældre, børn, ægtefolk og venner. Romanen kan betragtes som en form for fabel, en historie om sanselighed og skæbne, smukt pakket ind i fortællinger, skøn natur og billedsprog så let som englehår.

Sammenfattende er "Når man kysser i august" en debutroman, der tør være anderledes. Den afviser nemme kategoriseringer og inviterer læseren ind i et univers, hvor det indre landskab er lige så vigtigt som det ydre. Gazans mod til at bruge et mættet, metaforisk sprog og blande realisme med mystik skaber en dybde, der udfordrer og belønner læseren. Romanen er en meditation over menneskelivets grundvilkår – kærlighed, tab, drømme og den uundgåelige skæbne – fortalt gennem en unik og mindeværdig stemme.

Realismo vs. Mystik i "Når man kysser i august"

Romanen jonglerer konstant med elementer fra både realismen og mystikken. Dette skaber en fascinerende dynamik:

Ofte Stillede Spørgsmål om "Når man kysser i august"

Hvem har skrevet "Når man kysser i august"?
Romanen er skrevet af den danske forfatter Sissel-Jo Gazan.

Hvornår udkom "Når man kysser i august"?
Romanen udkom i 1995.

Hvad handler romanen primært om?
Den handler om pigen April og hendes familie i Byen på Bakken, og udforsker temaer som kærlighed, skæbne, familie og menneskelivets komplikationer gennem en blanding af realisme og mystik.

Er det en historisk roman?
Nej, selvom den foregår i "forrige århundrede", er tid og sted ubestemt. Romanens fokus er på almene, psykologiske skæbner snarere end historisk nøjagtighed.

Hvordan er sproget i romanen?
Sproget er meget mættet med billeder og metaforer. Det blander realisme og mystik og har en tone, der minder om eventyrets.

Hvilke vigtige temaer behandles i bogen?
Centrale temaer er kærlighed, skæbne, familie, drømme vs. virkelighed, og menneskelivets universelle komplikationer.

Hvem er nogle af de vigtigste karakterer?
April, hendes mor Liljanna, hendes far Xavier Sommer, den gamle Miss Mattie og Valiant.

Kan romanen kaldes en fabel?
Ja, den beskrives som en form for fabel, en historie om sanselighed og skæbne, der bruger en eventyrlignende fortællerstemme og indre logik.

Kunne du lide 'Gazans debut: En verden af mystik og skæbne'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.