Bornholms Fortælling: Fra Borg til Dialekt

Bornholm, ofte kaldet Solskinsøen, er mere end blot smuk natur og idylliske kystbyer. Øen gemmer på en rig og unik historie, der har formet både landskabet og menneskene. Fra oldtidens befæstninger til den strategiske placering under Den Kolde Krig og en dialekt, der skiller sig markant ud fra standarddansk, tilbyder Bornholm et dybt indblik i Danmarks fortid og nordisk sproghistorie.

Navnet Bornholm – En rejse gennem tiden

Selve navnet på øen bærer vidnesbyrd om dens fortid. Det oldnordiske navn, Borgundarholm, menes at være sammensat af ordene 'borg' og 'holm'. 'Borg' refererer til et højt, befæstet sted, hvilket passer godt til Bornholms klippefulde terræn, der rejser sig højt fra Østersøen. 'Holm' er simpelthen det oldnordiske ord for ø. Navnet beskriver altså en ø med en borg eller et højtliggende befæstet sted.

Gennem historien har øen været kendt under forskellige navne, der afspejler sproglige udviklinger og forskellige tiders optegnelser. Blandt disse finder vi:

• Burgendaland (fra 800-tallet)
• Hulmo / Holmus (nævnt i Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum)
• Burgundehulm (1145)
• Borghandæholm (fra 1300-tallet)

Den oldengelske oversættelse, som historikeren Orosius brugte, var Burgenda land. Interessant nok har nogle lærde fremsat en teori om, at det germanske folkefærd kendt som burgunderne, der senere rejste og navngav Bourgogne i Frankrig efter Vestromerrigets kollaps, faktisk blev opkaldt efter Bornholm. Denne forbindelse mellem øen og et stort vandrende folk er en fascinerende, omend antaget, del af Bornholms navnehistorie.

Spor af Fortiden: Fra Fæstning til Kold Krigs-base

Bornholms historie er rig på begivenheder, der har sat dybe spor i landskabet og kulturen. Selvom vi ikke har detaljer om øens forhistorie, vikingetid eller store dele af middelalderen fra den givne kilde, kan vi dykke ned i specifikke perioder og begivenheder, der er belyst.

Hammershus og Christiansø – Øens fæstningsværker

Et af de mest ikoniske symboler på Bornholms historie er Hammershus. Denne mægtige borg, der troner på øens nordvestlige spids, fungerede som en vigtig fæstning i århundreder. Dens rolle som forsvarsværk ophørte dog i 1743, hvor den blev opgivet og forladt som fæstning. Allerede inden da var borgen præget af kraftigt forfald, og den var blevet forældet i lyset af den militærteknologiske udvikling, især fremkomsten af kanoner. Selv kanoner af relativt lille kaliber kunne forvolde stor skade på en teglstensborg som Hammershus.

Efter sin nedlæggelse som fæstning fik Hammershus en ny, mindre ærværdig, men praktisk funktion: Den blev brugt som stenbrud. Mange af borgens sten blev genbrugt i huse og andre bygninger rundt om på øen. Det var først i 1822, at Hammershus' historiske værdi blev anerkendt, og ruinen blev fredet.

Bornholm er også tæt forbundet med den lille fæstningsø Christiansø, der ligger nordøst for Bornholm. Christiansø spillede en rolle under Englandskrigene i begyndelsen af 1800-tallet. I 1808 blev fæstningen angrebet af den britiske flåde, en begivenhed der desværre kostede syv mennesker livet og sårede ti andre under bombardementet.

Økonomisk udvikling og befolkningstilvækst

I 1700- og 1800-tallet begyndte man i større stil at udnytte de mineraler, som Bornholms geologi byder på. Allerede i 1754 startede brydningen af sandsten, et materiale der har været vigtigt for byggeri. Senere, i 1800-tallet, begyndte man også at bryde granit, en industri der stadig præger dele af øen.

Perioden fra omkring 1800 og de følgende 80 år var præget af markant befolkningstilvækst. Øens indbyggertal fordobledes fra cirka 20.000 til omkring 40.000. Denne vækst skyldtes dels naturlig forøgelse, dels immigration. I slutningen af 1800-tallet kom især svenskere, mange fra Småland og Skåne, til Bornholm i håbet om at finde arbejde og bedre muligheder. Selvom de færreste af disse immigranter slog sig permanent ned på øen, bidrog de til dens udvikling i en periode.

Bornholm under og efter Besættelsen

Selvom detaljer om Besættelsen (1940-1945) ikke er specificeret i kilden, kastes der lys over perioden umiddelbart derefter. Efter at Sovjetunionen havde holdt Bornholm besat i et år og trak sig tilbage i 1946, levede øen i konstant frygt for en ny invasion under Den Kolde Krig. Bornholms geografiske placering var afgørende her. Øen ligger strategisk placeret midt i Østersøen, tæt på det daværende DDR (Østtyskland) og Polen, begge lande under sovjetisk indflydelse. Denne placering gjorde Bornholm til et yderst vigtigt område i NATO-sammenhæng.

Ud over sin militærstrategiske betydning var øen også nyttig for efterretningstjenesten. Der blev etableret radaranlæg ud for Dueodde på sydspidsen af øen og inde i Almindingen, øens store skovområde. Disse anlæg spillede en vigtig rolle i overvågningen af Østersøen og de omkringliggende Østblok-lande under den anspændte periode af Den Kolde Krig.

Den særegne Bornholmske Dialekt

En af de mest fascinerende og levende dele af Bornholms kulturarv er dens dialekt. Den traditionelle bornholmske dialekt er kendetegnet ved mange konservative træk, som er gået tabt i standarddansk, og den deler en del ligheder med skånsk, hvilket vidner om øens historiske forbindelser.

Dialekten er stødløs, hvilket betyder, at den ikke bruger det stød, der er karakteristisk for standarddansk. Udtalen er derudover kendetegnet ved en helt særlig intonation og en række lydudviklinger, der giver dialekten dens umiskendelige klang. Eksempler på disse lydændringer inkluderer:

• tjøkken (køkken)
• djæss (gæs)
• sjyggja (skygge)
• læ:za (læse) – med stemt s
• spa:nj (spand)
• illj (ild)
• ska:v (skab)
• fâ:ð (fad) – med mørkt a
• flâwwa (flue)

Dobbeltkonsonant i bornholmsk betegner en lang konsonantlyd, ligesom det kendes fra svensk.

Grammatiske særtræk

Ældre bornholmsk havde bevaret 'a' i mange endelser, et træk der stadig findes i svensk og norsk, for eksempel i ord som kåmma (komme), tima (time), svaraD (svaret).

Bornholmsk har også bevaret det gamle trekønssystem, i modsætning til standarddansk, der kun har fælleskøn og intetkøn. På bornholmsk findes maskulinum, femininum og neutrum. Ord som »dag«, »kniv« og »hund« er maskulinum, »nat«, »nål« og »mus« er femininum, mens »hus« og »træ« er neutrum. Dette afspejles i den ubestemte artikel og substantivets bøjning:

• Maskulinum: inj kni:v (en kniv), kni:vinj (kniven)
• Femininum: en nå:l (en nål), nå:len (nålen)
• Neutrum: eð hu:z (et hus), hu:zeð (huset)

Adjektiver bøjes også efter de tre køn, hvor maskulinum ofte ender på -er, som i inj go:er, ska:rper kni:v (en god, skarp kniv).

Det gamle passivsystem er ligeledes bevaret i højere grad end på standarddansk. Man bruger s-passiv mere omfattende og har passivformer af verber, der lyder meget svenske. For eksempel har verbet »drikke« passivformer som drakkes/dråkkes i datid og hâr dråkkeðs i førnutid – parallelle former til svensk.

Neutrumsord har som regel ingen endelse i flertal. Det hedder ikke kun to: be:n (to ben), men også to: hu:z (to huse) og to: æbble (to æbler). Bestemt form flertal ender på -en: hu:zen (husene), æbblen (æblerne).

Bornholmsk anvender også dobbelt bestemthed, hvilket betyder, at substantiverne står i bestemt form efter ord som »den«, »de« og »denne«. Eksempler er deð hu:zeð (det huset) og deð gamla hu:zeð (det gamle huset). Dette fænomen kendes også fra de andre nordiske sprog og menes at have bredt sig til Bornholm fra Skåne.

Særlige Bornholmske Ord

Nogle ord er helt unikke for den bornholmske dialekt og nævnes ofte af bornholmere selv som eksempler på deres sproglige særpræg. Blandt disse er:

• horra (dreng)
• pi:bel (pige)
• bælli (barn)

Der findes også et mindre antal ord, der er lånt direkte fra svensk eller skånsk, såsom ställa (ordne) og kätta (hunkat).

Dialektens Fremtid

Den traditionelle bornholmske dialekt tales stadig af mange i de ældre generationer på øen. De fleste yngre bornholmere forstår dialekten, men det er mindre almindeligt, at de selv taler den i hverdagen. Dette er en udvikling, der ses for mange dialekter i Danmark, hvor standarddansk vinder frem.

Ofte Stillede Spørgsmål om Bornholm

Hvorfor hedder Bornholm Bornholm? Bornholms oldnordiske navn, Borgundarholm, menes at komme fra 'borg' (højt befæstet sted) og 'holm' (ø), og beskriver en ø, der rejser sig højt fra havet.

Hvad kendetegner den bornholmske dialekt? Dialekten er stødløs, har en særlig intonation og lydudviklinger (f.eks. tjøkken, djæss). Den har også mange gamle træk, der ligner svensk og norsk.

Har Bornholm bevaret gamle grammatiske træk? Ja, bornholmsk har bevaret det gamle trekønssystem (maskulinum, femininum, neutrum), bruger s-passiv mere udbredt og har dobbelt bestemthed, ligesom i andre nordiske sprog.

Er Hammershus stadig en aktiv fæstning? Nej, Hammershus ophørte med at være en fæstning i 1743 og blev senere brugt som stenbrud, før den blev fredet i 1822.

Hvilken rolle spillede Bornholm under Den Kolde Krig? Øen var strategisk vigtig på grund af sin placering tæt på DDR og Polen. Der var frygt for invasion, og Bornholm husede radaranlæg for efterretningstjenesten som en del af NATO's forsvar.

Hvilke specifikke bornholmske ord findes der? Eksempler på særlige bornholmske ord er horra (dreng), pi:bel (pige) og bælli (barn).

Bornholms historie er en fortælling om en ø, der har stået fast i Østersøen, formet af både naturkræfter og menneskelig aktivitet. Fra dens navns mulige forbindelse til burgunderne, over dens rolle som militært støttepunkt med Hammershus og Christiansø, til dens unikke sproglige arv i form af den bornholmske dialekt, byder Bornholm på en dybde, der fascinerer og beriger forståelsen af Danmarks og Nordens historie og kultur.

Kunne du lide 'Bornholms Fortælling: Fra Borg til Dialekt'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.