Børn og Tidsfornemmelse: En Guide

“Hvornår er vi der???” Dette spørgsmål er en klassiker i enhver børnefamilie på farten. Men det er langt fra det eneste tidsrelaterede spørgsmål, der fylder i børnelivet. “Hvornår skal vi spise?”, “Hvornår kommer farmor?”, “Hvornår henter du mig?” Spørgsmålene er mange, og for os voksne, der lever med kalendere, ure og minutter, kan det virke ubegribeligt, at et barn ikke bare kan forstå et simpelt tidsrum som “om 20 minutter”. Men sandheden er, at børns forståelse af tid er en kompleks proces, der udvikler sig gradvist, og som kræver mere end blot at lære klokken.

At forklare et lille barn, at cirkus først starter om fire timer klokken 15, kan føles som en umulig opgave. De abstrakte begreber om minutter, timer og klokkeslæt ligger langt uden for deres umiddelbare forståelsesramme i de tidlige år. Vores fornemmelse af tid er nemlig tæt forbundet med en anden vigtig kognitiv funktion: sekvensforståelse.

Tid og Sekvensforståelse: Hånd i Hånd

Ifølge børneneuropsykolog Käte From begynder børn først rigtigt at kunne forstå en opdeling af dagen i begreber som morgen, eftermiddag og aften omkring treårsalderen. Før dette tidspunkt mangler de den nødvendige sekvensforståelse – altså evnen til at forstå rækkefølgen af begivenheder. Små børn under tre år har svært ved at adskille og placere handlinger i en tidsmæssig rækkefølge; ting kan nemt blive blandet sammen i deres sind.

“Det kræver sprog, abstrakt tænkning og problemløsning, før man virkelig forstår, hvad tid er,” forklarer Käte From. Disse kognitive evner er endnu ikke fuldt udviklede hos små børn. De kan have problemer med at forstå, at først sker A, så sker B, og derefter sker C. Denne sekvensforståelse er fundamentet for senere at kunne placere begivenheder på en tidslinje og dermed udvikle en mere nuanceret tidsfornemmelse.

Tidsfornemmelsen udvikler sig altså stille og roligt i takt med barnets øvrige overordnede styringsfunktioner i hjernen, som modnes omkring treårsalderen og fortsætter med at udvikle sig helt op i 20-30-årsalderen. I starten kan barnet godt forveksle tidsbegreber. Hvis et barn siger “det gjorde vi i morgen” om noget, der skete i går, er det ikke, fordi barnet ikke kan huske begivenheden, men fordi begreberne for tid endnu ikke sidder helt fast. Her er det vigtigt at rette barnet blidt, f.eks. ved at sige “Ja, det er rigtigt, vi gjorde det i går”.

Fra Abstrakte Tal til Konkrete Holdepunkter

At forklare tid med abstrakte begreber som minutter og timer er ineffektivt for små børn. De forstår simpelthen ikke, hvad “om 20 minutter” betyder. I stedet peger eksperter som Käte From og pædagog Charlotte Caspersen på vigtigheden af at bruge konkrete, genkendelige holdepunkter fra barnets hverdag.

Charlotte Caspersen, der har mange års erfaring som pædagog, møder dagligt børns spørgsmål om ventetid. Hun forklarer, at børns spørgsmål om tid oftest handler om netop ventetid – ventetid på tur, ventetid på leg, ventetid på at blive hentet. Hendes erfaring er, at det er mest effektivt at gøre ventetiden håndgribelig ved at knytte den til dagens faste rutiner.

I hendes børnehave bruger de dagens rutiner som en form for “milepæle”. Samling, frokost, lur, eftermiddagsmad – disse faste punkter på dagen bliver pejlemærker, som børnene kan forholde sig til. “Jeg forklarer tiden med noget, børnene kan forholde sig til,” siger Charlotte Caspersen. “De ved godt, at vi spiser eftermiddagsmad, når vi har leget ude på legepladsen, og de har en konkret erfaring med, hvor lang tid det er. Så ved at udpege rutinerne som milepæle, har de mulighed for at øge forståelsen for, hvor lang tid noget cirka tager.”

Familierådgiver Camilla Justesen bakker op om denne tilgang. For små børn er det ideelt at bruge morgenmad, frokost, middagslur og frugt som tidsinddeling. Først når barnet bliver større og mere fortrolig med tal og bogstaver, kan man gradvist introducere begreber som timer og minutter. Tidspunktet for denne udvidelse varierer meget fra barn til barn.

Visuel Tidsforståelse: Tegn Dagen

Ud over at bruge rutiner som tidsmæssige ankre, kan visuelle værktøjer være en stor hjælp. Käte From foreslår at tegne dagen for barnet, især når der er en begivenhed, barnet glæder sig til, som ligger senere på dagen.

Tag et stykke papir og tegn en simpel tidslinje med “tændstikmænd” eller symboler for dagens forskellige aktiviteter: morgenmad, leg, frokost, måske en tur i butikken eller på legepladsen, aftensmad, og SÅ den begivenhed, I venter på. Ved at gøre sekvenserne i ventetiden konkrete og synlige, hjælper du barnet med at forstå rækkefølgen og dermed, hvor lang tid der er til. Man kan endda lade barnet krydse hver aktivitet af, efterhånden som den er overstået, hvilket giver en følelse af fremskridt og håndgribelighed.

For børn i alderen 3-4 år og opefter kan mere avancerede visuelle hjælpemidler introduceres. Et timeglas kan illustrere et bestemt tidsrum (f.eks. 5 minutter til oprydning) på en meget konkret måde. App’en TimeTimer er også et populært værktøj, der visuelt viser, hvordan tiden “løber ud” via en farvet skive, der gradvist forsvinder. Disse redskaber gør nedtælling og tidsbegrænsning mere forståelig og mindre abstrakt for barnet.

Ventetid, Følelser og Ærlighed

Ventetid er ofte knyttet til stærke følelser hos børn, især utålmodighed, glæde og savn. Når det handler om at blive hentet i institutionen, er det afgørende, at voksne er ærlige og præcise i deres kommunikation.

Charlotte Caspersen understreger, at det ikke er i orden at sige “jeg henter dig tidligt i dag”, hvis der reelt går mange timer. Det skaber forvirring og utryghed for barnet. Sig i stedet noget konkret som “i dag får jeg fri klokken fire, og så henter jeg dig bagefter, ligeså hurtigt jeg kan” eller “i dag henter jeg dig halv tre, så det er lige efter, du har spist eftermiddagsmad”. Knyt hentetidspunktet til en begivenhed, barnet kender, i stedet for et abstrakt klokkeslæt, som de måske endnu ikke forstår. Hold fokus på, at barnet skal have en god dag: “Jeg henter dig, når jeg er færdig med mit arbejde. Hav en dejlig legedag her i børnehaven.”

For de helt små vuggestuebørn er tidsfornemmelse næsten ikke-eksisterende i vores voksne forstand. De har ikke en fornemmelse af at have været et sted siden klokken syv. Deres oplevelse af tid er mere relateret til deres umiddelbare behov, følelser og træthed. Hvis et vuggestuebarn græder ved aflevering, handler det sjældent om, at de forstår, hvor lang tid der er til, de bliver hentet. Det handler snarere om savn, utryghed eller overstimulering. Her er det pædagogens opgave at sætte ord på barnets følelse – “Jeg tror måske, du græder, fordi du savner din mor. Og at du synes, hun har været væk i meget lang tid” – og skabe tryghed ved at signalere, at man er der for barnet, indtil forældrene kommer. Det relative tidsbegreb – om noget har varet lang eller kort tid – er ikke noget, små vuggestuebørn forstår. Käte From bemærker, at forældres dårlige samvittighed ofte spiller en større rolle her end barnets reelle tidsforståelse.

Udviklingstrin i Tidsforståelse

Tidsforståelse er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Det er en gradvis proces, der hænger tæt sammen med barnets generelle kognitive og sproglige udvikling. Her er en forenklet oversigt over typiske udviklingstrin:

Ofte Stillede Spørgsmål om Børns Tidsfornemmelse

Her er svar på nogle hyppige spørgsmål, forældre og omsorgspersoner ofte har:

Spørgsmål: Hvornår kan mit barn forstå, hvad “om 10 minutter” betyder?
Svar: De fleste børn kan først begynde at forholde sig til abstrakte tidsangivelser som minutter og timer, når de er et godt stykke over tre år, ofte først i 5-6 års alderen eller senere, når de også lærer klokken. Før da er det mere effektivt at bruge konkrete referencer eller visuelle timere.

Spørgsmål: Mit barn roder rundt i “i går” og “i morgen”. Er det normalt?
Svar: Ja, det er helt normalt for små børn, især i 3-4 års alderen. Det skyldes, at de stadig er ved at lære de abstrakte begreber for tid og rækkefølge. Ret dem blidt, men uden at gøre det til et problem. Forståelsen kommer med øvelse og modning.

Spørgsmål: Hvordan forklarer jeg ventetid til noget, der sker om flere dage, f.eks. en fødselsdag?
Svar: Brug en kalender eller tegn en række billeder, der repræsenterer dagene. Lad barnet krydse en dag af hver morgen. Knyt det til kendte rutiner (“Efter at vi har sovet 3 gange, så holder vi fødselsdag”). Gør ventetiden visuel og håndgribelig.

Spørgsmål: Min baby græder, når jeg går, og det føles som om, hun savner mig i lang tid. Forstår hun, hvor længe jeg er væk?
Svar: Nej, en baby har ikke et koncept for tid i den forstand. De reagerer på savn, utryghed og ændringer i deres umiddelbare tilstand. Deres oplevelse af “lang tid” er følelsesmæssig og baseret på deres utryghed, ikke en forståelse af minutter eller timer. Tryghed og trøst i nuet er det vigtigste.

Spørgsmål: Kan man træne sit barns tidsfornemmelse?
Svar: Ja, på en måde. Ved konsekvent at bruge sprog om tid i relation til konkrete begivenheder (“nu spiser vi frokost, og bagefter skal vi lege”), ved at bruge visuelle hjælpemidler, og ved at tale om rækkefølgen af dagens gøremål, hjælper man barnet med at udvikle sin sekvensforståelse og dermed grundlaget for tidsfornemmelse. Men det er en udviklingsproces, der også kræver hjernens modning.

At navigere i børns verden af tid kan være en øjenåbner for os voksne, der tager vores tidsforståelse for givet. Ved at møde børnene på deres niveau – med konkrete rutiner, visuelle hjælpemidler og masser af tålmodighed – kan vi hjælpe dem med gradvist at bygge bro til den abstrakte verden af minutter og timer. Det handler ikke om at lære dem klokken så hurtigt som muligt, men om at give dem redskaber til at forstå rækkefølgen af begivenheder i deres liv og dermed skabe tryghed og forudsigelighed. Så næste gang dit barn spørger “Hvornår er vi der?”, så tænk over, hvordan du kan gøre tiden mere håndgribelig for dem.

Kunne du lide 'Børn og Tidsfornemmelse: En Guide'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.