Lav selv boopgørelse? Guide til dødsboet

Når en person går bort, efterlades der et dødsbo, som skal gøres op og afsluttes. En central del af denne proces er udarbejdelsen af en boopgørelse. Dette dokument er en samlet oversigt over afdødes formue – både aktiver og passiver – på en bestemt skæringsdag, samt en plan for, hvordan arven skal fordeles blandt arvingerne. Spørgsmålet melder sig ofte: kan man selv stå for denne opgave? Svaret er ja, især hvis I som arvinger vælger at behandle dødsboet som et privat skifte. Et privat skifte giver arvingerne mulighed for selv at håndtere dødsboets mange praktiske og juridiske forhold, herunder netop at udarbejde boopgørelsen.

At lave en boopgørelse selv kræver dog omhu og indsigt i de gældende regler og procedurer. Det er et kompliceret dokument, der skal godkendes af både Skifteretten og Skattestyrelsen. En korrekt boopgørelse er afgørende for, at boet kan afsluttes korrekt, og at arvingerne modtager deres retmæssige arv uden efterfølgende problemer med myndighederne. Denne guide dykker ned i, hvordan du griber opgaven an, hvilke elementer boopgørelsen skal indeholde, og hvornår det kan være klogt at søge professionel hjælp.

Sådan laver du en boopgørelse – De 5 kerneelementer

En fuldstændig boopgørelse er et detaljeret regnskab og en redegørelse for dødsboet. For at sikre, at alle nødvendige oplysninger er med, bør boopgørelsen som udgangspunkt indeholde fem specifikke delelementer. At have styr på disse er fundamentalt, når du selv står for opgaven i et privat skifte.

1. Redegørelse om dødsboet

Det første skridt i boopgørelsen er at give en grundig redegørelse for de bagvedliggende forhold for dødsboet. Dette afsnit skitserer afdødes personlige og familiemæssige situation på tidspunktet for dødsfaldet. Det er vigtigt at anføre, om afdøde var gift, enlig, eller sad i uskiftet bo. Antallet af børn, som afdøde efterlader sig, skal også fremgå tydeligt. Hvis der eksisterer et testamente, skal dette nævnes, da det har stor betydning for arvens fordeling. Desuden skal det angives, efter hvilke regler dødsboet behandles (f.eks. privat skifte), og om boet er skattepligtigt eller skattefritaget. Hvis boet er skattepligtigt, er det særligt vigtigt at overveje professionel rådgivning.

2. Regnskabet over aktiver og passiver

Dette afsnit er kernen i boopgørelsens økonomiske del. Her skal alle afdødes aktiver (værdier) og passiver (gæld) på dødsdagen listes og værdiansættes. Aktiver kan omfatte alt fra kontanter, bankindeståender, værdipapirer, biler, både og fast ejendom til smykker, møbler og kunst. Passiver inkluderer al gæld, såsom banklån, begravelsesudgifter, ubetalte regninger og eventuelle andre udeståender.

Alle aktiver og passiver skal som udgangspunkt angives til deres handelsværdi på dødsdagen. Handelsværdien er den pris, som man realistisk set ville kunne opnå ved et salg på det åbne marked. Hvis specifikke aktiver, som f.eks. fast ejendom eller kunst, er blevet vurderet af en professionel, skal denne vurderingspris anvendes. Vær særligt opmærksom på reglerne for fast ejendom, da disse kan være komplekse, og det kan være nødvendigt at drøfte dette med en rådgiver for at sikre korrekt værdiansættelse.

3. Bo- og tillægsboafgiftsberegningen

Når aktiver og passiver er gjort op, fremkommer dødsboets samlede bobeholdning. Denne beholdning kan være afgiftspligtig, hvilket betyder, at arvingerne skal betale bo- og eventuel tillægsboafgift af en del af arven. Boopgørelsen skal indeholde en præcis beregning af disse afgifter. Størrelsen på afgifterne afhænger af flere faktorer, herunder arvingernes relation til afdøde (ægteskab, livsarvinger, søskende, andre), det år afdøde gik bort, og om der er oprettet afgiftsfrie legater eller arv. Reglerne for beregning af bo- og tillægsboafgift kan være komplicerede, og det er vigtigt at sikre, at beregningen er korrekt for at undgå fejl, der kan medføre problemer med Skattestyrelsen.

4. Arvens fordeling

Dette afsnit beskriver, hvordan den resterende bobeholdning, efter betaling af gæld og afgifter, skal fordeles mellem arvingerne. Det skal tydeligt fremgå, hvem der arver hvad, og eventuelt hvilke specifikke aktiver de enkelte arvinger overtager. Hvis afdøde har efterladt sig et gyldigt testamente, skal arven fordeles i overensstemmelse med dette testamente. Hvis der ikke er et testamente, skal arven fordeles efter arvelovens almindelige regler. Det er essentielt, at fordelingen er i fuld overensstemmelse med enten testamentet eller loven, og at alle arvinger er enige om fordelingen, hvis der fraviges fra loven (hvilket kun er muligt i visse tilfælde).

5. Kontantafstemning

For at sikre, at der ikke er sket beregningsfejl i boopgørelsen, afsluttes den typisk med en kontantafstemning. Dette er en form for tjek, der verificerer, om der er tilstrækkelige midler i boet til at dække alle udgifter, herunder gæld, afgifter, og den arv der skal udbetales. Kontantafstemningen sikrer, at regnskabet stemmer, og at den samlede værdi af de udloddede aktiver plus betalte udgifter svarer til boets værdi på skæringsdagen justeret for indtægter og udgifter i boperioden. En korrekt kontantafstemning er et tegn på, at boopgørelsen er udarbejdet grundigt og uden regnefejl.

Når boopgørelsen er udarbejdet med alle disse elementer, skal den underskrives af samtlige arvinger. Hvis én arving har fået en skiftefuldmagt fra de øvrige arvinger, kan denne ene person underskrive på vegne af alle.

Privat skifte: Processen fra start til slut

At lave boopgørelsen er en del af den samlede proces for et privat skifte. For at kunne udarbejde boopgørelsen selv, skal dødsboet behandles som et privat skifte. Her er de typiske trin i denne proces:

1. Arvingerne bliver enige om privat skifte

Efter et dødsfald modtager Skifteretten automatisk en dødsanmeldelse. Skifteretten kontakter den person, der er angivet som kontaktperson, for at aftale, hvordan boet skal behandles. Det første og vigtigste skridt for arvingerne er at blive enige om, at boet skal behandles som et privat skifte. Dette kræver enighed blandt alle arvinger. Vær opmærksom på særlige regler, hvis der er umyndige eller mindreårige arvinger.

2. Anmodning om privat skifte indsendes

Når arvingerne er enige, skal de formelt anmode Skifteretten om at udlevere boet til privat skifte. Dette gøres ved at udfylde en standardblanket, som kan findes på Domstolsstyrelsens hjemmeside. Blanketten skal underskrives af alle arvinger eller af én arving med skiftefuldmagt fra de øvrige. Der skal også indsendes en solvenserklæring fra mindst én af arvingerne, der erklærer, at boet er solvent (at aktiverne overstiger passiverne).

3. Skifteretten udleverer boet

Skifteretten behandler anmodningen. Hvis den godkendes, modtager kontaktpersonen en skifteretsattest. Denne attest er det juridiske bevis på, at arvingerne har ret til at råde over dødsboets aktiver. Samtidig opkræves en retsafgift, som betales af boet. Skifteretten indrykker også et proklama i Statstidende. Et proklama er en offentlig meddelelse, der opfordrer afdødes kreditorer til at anmelde deres krav inden for en vis frist, typisk otte uger. Krav skal nu anmeldes på Skifteportalen for dødsfald efter d. 15. november 2022.

4. Håndtering af praktiske og juridiske opgaver

Med skifteretsattesten i hånden kan arvingerne begynde at handle på boets vegne. Dette indebærer en lang række opgaver: Afmelding af abonnementer, opsigelse af lejemål, salg af aktiver (f.eks. bil, indbo) og især opgørelse af samtlige aktiver og passiver på dødsdagen. Alle værdier skal opgøres til handelsværdi. Det er her, grundlaget for boopgørelsens regnskab lægges. Det er vigtigt at være systematisk og indsamle al relevant dokumentation.

5. Udarbejdelse af åbningsstatus

Senest seks måneder efter dødsdagen (dog mindst to måneder efter modtagelse af skifteretsattesten) skal arvingerne indsende en åbningsstatus til Skifteretten. Åbningsstatussen er en foreløbig opgørelse over afdødes aktiver og passiver pr. dødsdagen, baseret på den indsamlede information. Den giver Skifteretten og Skattestyrelsen et indledende overblik over boets formue. Åbningsstatussen skal underskrives af alle arvinger (eller via skiftefuldmagt).

6. Udarbejdelse af den endelige boopgørelse

Efter indsendelse af åbningsstatus og udløb af proklamafristen kan den endelige boopgørelse udarbejdes. Boopgørelsen er et regnskab for hele boperioden fra dødsdagen til en selvvalgt skæringsdag (inden for et år fra dødsdagen). Den skal indeholde de fem kerneelementer beskrevet tidligere: Redegørelse, regnskab over aktiver/passiver på skæringsdagen, afgiftsberegning, arvens fordeling og kontantafstemning. Alle indtægter og udgifter i boperioden skal medtages. Boopgørelsen skal senest 15 måneder efter dødsdagen indsendes til Skifteretten.

7. Godkendelse af boopgørelsen

Når boopgørelsen er indsendt, sendes et eksemplar til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har typisk tre måneder til at gennemgå boopgørelsen og godkende værdiansættelserne. Hvis Skattestyrelsen godkender boopgørelsen, og boet ikke er skattepligtigt, sender Skifteretten en afgiftsberegning til arvingerne. Afgiften skal betales inden seks uger. Først når boafgiften er betalt, er dødsbobehandlingen formelt afsluttet, og arven kan udbetales til arvingerne. Hvis boet er skattepligtigt, er processen mere kompleks og kræver indsendelse af et oplysningsskema for beskatningsperioden.

Vigtige frister i et privat skifte

At overholde fristerne er altafgørende i et privat skifte. Manglende overholdelse kan medføre, at boet overgår til behandling ved en bobestyrer, hvilket er dyrere og fratager arvingerne kontrollen. Her er de vigtigste frister:

• Proklamafrist: Kreditorer skal anmelde krav inden for 8 uger efter offentliggørelse i Statstidende (for dødsfald efter 15. nov. 2022 via Skifteportalen).
• Åbningsstatus: Skal indsendes senest 6 måneder efter dødsdagen (dog mindst 2 måneder efter skifteretsattesten).
• Boopgørelse: Skal indsendes senest 15 måneder efter dødsdagen.
• Afslutning af privat skifte: Boet skal som udgangspunkt afsluttes (boopgørelse indsendt) inden for 1 år efter dødsdagen, især hvis der er fast ejendom der skal sælges. Hvis ikke, kan boet overgå til bobestyrerbo (2 års frist) eller ejendommen overtages af arvinger.
• Skattestyrelsens behandling: Skattestyrelsen har typisk 3 måneder til at godkende værdiansættelser.
• Betaling af boafgift: Skal ske inden 6 uger efter modtagelse af afgiftsberegningen.

En overskuelig måde at se fristerne på:

Hvem skal godkende boopgørelsen?

Som nævnt er boopgørelsen ikke kun et internt dokument for arvingerne; det er et officielt dokument, der skal godkendes af de relevante myndigheder. I et privat skifte er det Skifteretten og Skattestyrelsen, der skal gennemgå og godkende boopgørelsen. Skifteretten sikrer, at de formelle krav til boopgørelsen er opfyldt, og at arvens fordeling er korrekt i henhold til lov eller testamente. Skattestyrelsen gennemgår primært boopgørelsen for at kontrollere værdiansættelserne af boets aktiver og passiver, da dette danner grundlag for beregningen af bo- og tillægsboafgifter. Hvis Skattestyrelsen finder fejl i værdiansættelserne, kan de ændre dem, hvilket kan påvirke boets afgiftspligt og dermed arvingernes nettarv. I sjældne tilfælde, især ved store afvigelser, kan Skattestyrelsen bede Skifteretten om at udpege en professionel vurderingsmand.

Der findes en undtagelse for dødsboer, der skiftes som et forenklet privat skifte (DSL § 33). I disse boer skal der ikke indsendes en fuld boopgørelse. I stedet skal Skattestyrelsen godkende værdiansættelserne i den indsendte åbningsstatus. Dette er en simplere form for skifte, der kun kan anvendes under bestemte betingelser (f.eks. lille bobeholdning). Hvis Skattestyrelsen ændrer værdiansættelserne, så betingelserne for forenklet privat skifte ikke længere er opfyldt, kan boet risikere at skulle overgå til en anden skifteform.

Er det svært at lave boopgørelsen selv?

Ja, for mange mennesker kan det være en kompleks og uoverskuelig opgave at udarbejde en boopgørelse korrekt. Selvom der findes skabeloner (f.eks. på Domstolsstyrelsens hjemmeside) og man kan bruge regnskabsprogrammer som Excel, er det ikke blot et spørgsmål om at udfylde felter. Det kræver forståelse for juridiske begreber, regnskabsmæssige principper, værdiansættelsesmetoder og de specifikke regler for bo- og tillægsboafgifter samt dødsboskat. Især hvis dødsboet indeholder komplekse aktiver (som fast ejendom eller virksomhedsinteresser), har betydelig gæld, eller hvis der er uenighed blandt arvingerne, kan processen hurtigt blive meget vanskelig.

Fejl i boopgørelsen kan have alvorlige konsekvenser, herunder forsinkelse af bobehandlingen, ekstra omkostninger, krav fra Skattestyrelsen om efterbetaling af afgifter eller skat, og i værste fald personlig hæftelse for arvingerne, hvis boet viser sig at være insolvent, eller hvis afgifter/skat ikke er beregnet og betalt korrekt. Derfor vælger mange arvinger i et privat skifte at søge professionel bistand fra en dødsboadvokat. En advokat med speciale i dødsbobehandling kan hjælpe med at navigere i reglerne, sikre korrekte værdiansættelser, udarbejde boopgørelsen i overensstemmelse med lovkrav og frister, og repræsentere arvingerne over for Skifteretten og Skattestyrelsen. Selvom det medfører omkostninger, kan det spare arvingerne for meget besvær, potentielle fejl og økonomiske tab.

Ofte stillede spørgsmål om boopgørelsen

Her besvares nogle almindelige spørgsmål vedrørende boopgørelsen og privat skifte:

Kan jeg altid lave boopgørelsen selv i et privat skifte?

Ja, muligheden for selv at udarbejde boopgørelsen er en af de primære kendetegn ved et privat skifte. Det forudsætter dog, at I som arvinger er enige om dette og om håndteringen af boet generelt.

Hvad sker der, hvis jeg overskrider fristen for indsendelse af boopgørelsen?

Overskridelse af fristen på 15 måneder for indsendelse af boopgørelsen kan medføre, at Skifteretten beslutter, at boet skal overgå til behandling ved en autoriseret bobestyrer. Dette sker for at sikre, at boet bliver afsluttet. En bobestyrer er en advokat, der er udpeget af Skifteretten til at stå for bobehandlingen, og dette er forbundet med omkostninger, som dækkes af boets midler.

Skal alle arvinger skrive under på boopgørelsen?

Ja, som udgangspunkt skal alle arvinger underskrive den endelige boopgørelse for at bekræfte, at de er indforstået med dens indhold og arvens fordeling. Alternativt kan én arving underskrive, hvis vedkommende har en gyldig skiftefuldmagt fra de øvrige arvinger.

Hvad hvis afdøde havde gæld?

Al gæld, som afdøde efterlod sig på dødsdagen, er en del af boets passiver og skal indregnes i regnskabet i boopgørelsen. I et privat skifte hæfter arvingerne som udgangspunkt kun for boets gæld med boets midler (begrænset hæftelse), forudsat at proklamafristen er overholdt, og boet er solvent. Hvis arvingerne vælger at betale gæld, før proklamafristen er udløbet, eller hvis boet viser sig at være insolvent, kan arvingerne risikere at hæfte personligt for gælden.

Hvad sker der, hvis Skattestyrelsen ikke godkender værdiansættelserne?

Hvis Skattestyrelsen ikke godkender de værdiansættelser, arvingerne har angivet i boopgørelsen, vil de ændre dem. Dette kan føre til en justeret beregning af bo- og tillægsboafgiften. Arvingerne vil modtage en ny afgiftsberegning baseret på Skattestyrelsens værdiansættelser og skal betale den eventuelle forskel. Hvis arvingerne er uenige i Skattestyrelsens ændringer, kan de klage over afgørelsen.

Hvad med fast ejendom i dødsboet?

Fast ejendom er ofte det mest værdifulde aktiv i et dødsbo og kan være kompliceret at håndtere. Ejendommens værdi på dødsdagen skal indgå i boopgørelsen. Hvis ejendommen skal sælges, skal dette ske inden for fristen for boets afslutning (helst 1 år i privat skifte). Hvis en arving ønsker at overtage ejendommen, skal der laves en korrekt værdiansættelse, som Skattestyrelsen skal godkende. Overdragelse af fast ejendom kan have skattemæssige konsekvenser for den arving, der overtager den.

Opsummering

At udarbejde en boopgørelse selv i forbindelse med et privat skifte er muligt, men det er en opgave, der kræver grundighed, tid og forståelse for komplekse regler. Boopgørelsen skal indeholde en redegørelse, et regnskab over aktiver og passiver, en beregning af afgifter, en fordeling af arven og en kontantafstemning. Hele processen med privat skifte er omfattet af stramme frister, som det er vigtigt at overholde for at undgå problemer. Selvom Domstolsstyrelsen tilbyder skabeloner, kan den juridiske og regnskabsmæssige kompleksitet gøre, at mange finder det nødvendigt eller i hvert fald meget gavnligt at søge professionel assistance fra en dødsboadvokat for at sikre, at boopgørelsen er korrekt og godkendes af Skifteretten og Skattestyrelsen. At investere i professionel hjælp kan i sidste ende spare arvingerne for både tid, besvær og uforudsete omkostninger.

Kunne du lide 'Lav selv boopgørelse? Guide til dødsboet'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.