Tollundmanden: Et moselig fuld af hemmeligheder

Vores verden gemmer på utrolige relikvier, der er fyldt med hemmeligheder, skrevet i sten, guld og blod. At afdække sandhederne bag disse mysterier kunne potentielt ændre historien, som vi kender den. Blandt de mest fascinerende af disse relikvier er de såkaldte moselig – mennesker, der er blevet bevaret i årtusinder i mosernes unikke, sure miljø. Disse kroppe tilbyder et usædvanligt indblik i fortidens liv, død og ritualer. En af de mest berømte og bedst bevarede af disse individer er Tollundmanden. Denne artikel vil dykke ned i historien om, hvordan Tollundmanden blev fundet, hvad videnskaben har afsløret om hans liv og død, og vigtigst af alt, hvor du kan møde dette bemærkelsesværdige vidnesbyrd fra jernalderen.

Historien om Tollundmanden begyndte den 8. maj 1950 i Bjældskovdal mosen, cirka 12 kilometer vest for Silkeborg i Danmark. Det var tørvegraverne Viggo og Emil Højgaard, der gjorde det bemærkelsesværdige fund, mens de skar tørv. De stødte på et lig i tørvelaget, der var så usædvanligt velbevaret, at de i første omgang troede, de havde fundet et nyligt mordoffer. Kroppen lå 60 meter væk fra fast grund, begravet under 2,3 meter tørv, og var arrangeret i en fosterstilling. Dette fund vakte stor opsigt og førte hurtigt til en grundig undersøgelse.

Ved fundet bar Tollundmanden kun få genstande. Han havde en spids hue på, lavet af fåreskind og uld, som var fastgjort under hagen med en læderrem. Om livet bar han et glat læderbælte. Den mest iøjnefaldende detalje var dog en løkke lavet af flettet dyrehud, som var strammet om hans hals og løb ned ad ryggen. Udover disse genstande var kroppen nøgen. Hans hår var klippet så kort, at det næsten var helt skjult under huen. Han havde et kort skægstubbe på kun 1 mm længde på hagen og overlæben, hvilket tyder på, at han normalt var glatbarberet, men ikke havde barberet sig på dagen for sin død. Tollundmanden blev anslået til at være omkring 40 år gammel på tidspunktet for sin død. Hans højde blev målt til 1,61 meter, hvilket var en relativt lav statur selv for den tid, og det er sandsynligt, at kroppen var skrumpet ind i mosen over tid.

En af de mest fascinerende opdagelser fra undersøgelsen af Tollundmanden var indholdet af hans mave og tarm. Forskere undersøgte hans sidste måltid og fandt, at det bestod af en grød eller vælling lavet af korn og frø, både dyrkede og vilde. Omkring 40 forskellige slags frø blev identificeret, men grøden bestod primært af fire typer: byg, hør, dodder (Camelina sativa) og pileurt. Ud fra fordøjelsesstadiet kunne man konkludere, at Tollundmanden havde spist dette måltid 12 til 24 timer før sin død. Grød var et almindeligt måltid for folk på denne tid. Det faktum, at der hverken blev fundet kød eller frisk frugt i hans sidste måltid, antyder, at måltidet blev spist om vinteren eller det tidlige forår, hvor disse fødevarer typisk ikke var tilgængelige.

Den utrolige bevaring af Tollundmandens bløde væv er et resultat af de særlige forhold i tørvemosen. Mosens sure miljø, kombineret med manglen på ilt under overfladen og det kolde klima i de nordiske lande, skaber ideelle betingelser for at forhindre nedbrydning. Syren i tørven, som er essentiel for bevaringen af en menneskekrop, skyldes især Sphagnum mos. Dette mos indeholder modstandsdygtige fenoliske forbindelser i sine cellevægge, som modvirker nedbrydning. På grund af tørvens surhed bliver knogler typisk opløst snarere end bevaret, hvilket forklarer, hvorfor Tollundmandens skelet ikke var intakt, selvom hans hud og indre organer var det.

Videnskabelige undersøgelser har givet os yderligere indsigt i Tollundmandens historie. Kulstof 14-datering af hans rester indikerede, at han døde omkring 405–380 f.Kr., hvilket placerer ham i den tidlige jernalder. Forskere udførte også en isotopanalyse af grundstoffet strontium for at måle de præcise mængder og få en idé om, hvor han måtte have rejst før sin død. De tog prøver fra hans lårben og hår til sammenligning. Da hans hår var kort, kunne de kun spore hans bevægelser i op til et år før hans død. Resultaterne viste kun små forskelle i strontiumisotop-proportionerne, hvilket antyder, at han tilbragte sit sidste år i Danmark, og at han muligvis havde bevæget sig mindst 30 kilometer i sine sidste seks måneder.

Undersøgelser og røntgenbilleder viste, at mandens hoved var uskadt, og hans hjerte, lunger og lever var velbevarede. Silkeborg Museum anslåede hans alder til cirka 40 år og hans højde til 1,61 meter, som nævnt tidligere. På den oprindelige obduktionsrapport fra 1950 konkluderede lægerne, at Tollundmanden døde ved hængning snarere end kvælning. Rebet efterlod tydelige furer i huden under hans hage og på siderne af hans hals. Der var dog intet mærke bag nakken, hvor knuden på løkken ville have været placeret. Efter en genundersøgelse i 2002 fandt retsmedicinske forskere yderligere beviser til støtte for disse oprindelige fund. Selvom halshvirvlerne var uskadt (disse hvirvler er ofte beskadiget som følge af hængning), viste røntgenbilleder, at tungen var hævet eller fremstrakt – en indikation på død ved hængning.

Grunden til Tollundmandens død er dog ikke endeligt fastlagt og er stadig genstand for debat blandt forskere. Nogle forskere mener, at manden var et ritualoffer på grund af den særlige behandling af kroppen. Dette inkluderer den omhyggeligt arrangerede position af hans krop i fosterstilling, hans øjne og mund der var lukkede, og det særlige måltid, han havde indtaget, som kunne have været en rituel føde. Andre forskere mener dog, at hans død kan have været en henrettelse. Man ved, at germanske stammer i jernalderen nogle gange henrettede forrædere, og selvom Tollundmanden ikke blev fundet under pæle, passer metoden (hængning) måske ind i et sådant scenario, selvom den præcise årsag forbliver et mysterium.

Hvis du ønsker at se Tollundmanden med egne øjne, udstilles kroppen på Silkeborg Museum i Danmark. Det er dog vigtigt at vide, at det kun er hovedet, der er originalt. Da konserveringsteknikkerne for organisk materiale var utilstrækkeligt udviklede i begyndelsen af 1950'erne, foreslog de retsmedicinske undersøgere, at hovedet blev adskilt, og resten af kroppen forblev ukonserveret. Efterfølgende tørrede kroppen ind, og vævet forsvandt. I 1987 rekonstruerede Silkeborg Museum kroppen ved hjælp af skeletresterne som base. Som den udstilles i dag, er det originale hoved fastgjort til en kopi af kroppen. Både fødderne og højre tommelfinger, som var velbevarede af tørven, blev også bevaret i formalin til senere undersøgelse. I 1976 foretog dansk politi en fingeraftryksanalyse af Tollundmandens tommelfinger, hvilket gør hans fingeraftryk til et af de ældste registrerede fingeraftryk i verden.

Tollundmanden er et utroligt vidnesbyrd om livet i jernalderen og de mysterier, der stadig omgiver fortiden. Hans velbevarede krop giver os et unikt indblik i kost, klædedragt og mulige sociale praksisser som ritualer eller straffe. At besøge Silkeborg Museum er en mulighed for at komme tæt på denne fascinerende figur fra oldtiden og reflektere over de hemmeligheder, som moserne stadig gemmer på.

Ofte Stillede Spørgsmål om Tollundmanden:

Er hele Tollundmandens krop ægte?
Nej, kun hovedet er originalt. Resten af kroppen er en rekonstruktion baseret på skeletresterne, da resten af kroppen ikke kunne bevares med datidens metoder.

Hvor gammel er Tollundmanden?
Han døde for cirka 2400 år siden, specifikt omkring 405–380 f.Kr., ifølge kulstof 14-datering.

Hvor kan jeg se Tollundmanden?
Du kan se Tollundmanden udstillet permanent på Silkeborg Museum i Danmark.

Hvad spiste Tollundmanden sidst?
Hans sidste måltid bestod af en grød lavet af forskellige korn og frø, herunder byg, hør, dodder og pileurt, samt lidt fisk. Det tyder på et måltid spist om vinteren eller det tidlige forår.

Hvordan døde Tollundmanden?
Retsmedicinske undersøgelser konkluderer, at han døde ved hængning.

Hvorfor blev Tollundmanden dræbt?
Dette er ikke endeligt fastlagt. De mest fremherskende teorier er, at han enten var et ritualoffer eller en person, der blev henrettet.

Hvordan blev hans krop så godt bevaret?
Kroppen blev bevaret af de unikke forhold i tørvemosen: mosens surhed (forårsaget af Sphagnum), mangel på ilt og det kolde klima. Disse forhold forhindrede nedbrydning af blødt væv.

Har Tollundmanden et fingeraftryk?
Ja, hans højre tommelfinger blev bevaret, og i 1976 lavede politiet en fingeraftryksanalyse, hvilket gør det til et af de ældste kendte fingeraftryk.

Moselig som Tollundmanden forbliver dybt fascinerende og kaster lys over fortiden på en måde, som få andre arkæologiske fund kan. Et besøg på Silkeborg Museum er en rejse tilbage i tiden, hvor man kan stå ansigt til ansigt med et menneske fra jernalderen og reflektere over de mange ubesvarede spørgsmål, hans liv og død rejser.

Kunne du lide 'Tollundmanden: Et moselig fuld af hemmeligheder'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.