Marianne Ihlen: Kvinden Bag Cohens Sange

Få kærlighedshistorier i det 20. århundrede har opnået samme mytiske status som den mellem den canadiske sanger, sangskriver og poet Leonard Cohen og hans norske muse, Marianne Ihlen. Deres forhold var ikke blot en personlig forbindelse; det var en kreativ dynamo, der fødte nogle af Cohens mest rørende og ikoniske værker. Nu er Marianne Ihlen, kvinden der stod i centrum for denne legende og som var inspirationen bag den verdensberømte sang »So Long, Marianne«, gået bort i en alder af 81 år.

Historien om Leonard og Marianne begyndte på en måde, der synes taget direkte fra en roman. Marianne befandt sig på den græske ø Hydra, et tilholdssted for internationale kunstnere og bohemer i starten af 1960'erne. Hun havde oprindeligt slået sig ned der med sin daværende kæreste, den norske forfatter Axel Jensen, hvis forhold til gengæld var præget af turbulens og utroskab. En dag, i døråbningen til en lille købmandsbutik på øen, stod en ung mand. Solen var i hans ryg, hans øjne var mørke og intense, og han var klædt i khakibukser, en skjorte med opsmøgede ærmer, tennissko og en sixpence. Han kiggede på Marianne og spurgte enkelt: »Har du lyst til at sidde sammen med os udenfor?« Dette enkle spørgsmål markerede begyndelsen på et dybt og transformerende forhold, der skulle forme begge deres liv på afgørende vis.

Marianne Ihlen har senere beskrevet dette møde og det efterfølgende forhold i flere interviews og i bogen »So Long, Marianne – Ei kärleikshistorie«. Hun fortalte også om det i en radiodokumentar på NRK, hvor hendes stemme flere gange krakelerede af følelser, selv 50 år efter de mødtes. Forholdet med Cohen var en "gave" til dem begge, en "åbning på livet", der bød på både godt og ondt. Hvor hendes forhold til Axel Jensen var kaotisk og usikkert – selv efter hun fødte deres søn, "Lille-Axel", fandt Jensen ikke ro – var mødet med Leonard det stik modsatte. Hun følte sig som "titusind små stykker, som blev holdt sammen med tape", da hun mødte ham. Cohen var derimod "øm, beskyttende og tålmodig". Han var den klippe, hun havde brug for i en periode af sit liv præget af opløsning og usikkerhed.

I 1960'erne levede Marianne og Leonard sammen i perioder, både i huset på Hydra og i Cohens hjemby Montreal, Canada. I disse år blev Marianne den ultimative muse for Cohen. Hendes tilstedeværelse, hendes støtte og hendes væsen gennemsyrede hans kreative proces og fandt vej ind i hans digte og sange. Hendes indflydelse var så stor, at spor efter hende kan findes overalt i hans litterære og musikalske produktion fra denne periode. Hun var ikke blot en inspiration; hun var fundamentet, der hjalp ham med at bevare jordforbindelsen, selv som hans berømmelse voksede.

Den mest håndgribelige hyldest til Marianne er naturligvis sangen »So Long, Marianne«. Sangen, der er en del af Cohens debutalbum »Songs of Leonard Cohen« fra 1967, er en kompleks blanding af kærlighedserklæring, hyldest og et vemodigt farvel. Linjer som "your fine spider web is fastening my ankle to a stone" vidner om hendes evne til at holde ham fast, forankre ham, så kendislivet ikke fik ham til at miste fodfæstet. Hun var den stabilitet, han søgte, mens han kastede sig ud i kunsten og det offentlige liv. Selvom Cohen sjældent talte åbent om deres forhold i detaljer, taler hans kunst for sig selv. Fotos af Marianne pryder flere af hans LP-covers fra 1960'erne, og hans tredje digtsamling, »Flowers for Hitler«, er dedikeret til hende. Disse gestusser understreger den enorme betydning, Marianne Ihlen havde for Leonard Cohen, ikke kun som partner, men som en essentiel kraft i hans kreative udvikling.

Forholdet mellem de to fandt en ende hen mod slutningen af 1960'erne. Hvordan bruddet præcist skete, har Marianne Ihlen bevaret en vis diskretion omkring i sine offentlige udtalelser, bøger og dokumentarer. Leonard Cohen selv kommenterede heller ikke detaljerne i deres brud, ud over hvad der kunne udledes af hans sange og digte. Trods afslutningen på deres romantiske forhold, viser et opslag på Leonard Cohens officielle Facebook-profil, offentliggjort kort efter Mariannes død, at de to fastholdt kontakten helt frem til hendes sidste dage. Dette vidner om et bånd, der strakte sig langt ud over den periode, hvor de var et par. Deres forbindelse var dyb og vedvarende, et testamente til den dybe respekt og kærlighed, der fortsat eksisterede. For nordmænd, der oplevede Cohen optræde live, var det også et rørende tegn på denne forbindelse, at »So Long, Marianne« altid var fast inventar på hans setliste, når han gæstede Norge.

Marianne Ihlens død markerer afslutningen på et kapitel i en af musikhistoriens mest legendariske kærlighedshistorier. Hendes rolle som muse for Leonard Cohen var afgørende for hans tidlige karriere og for skabelsen af sange, der fortsat berører mennesker verden over. Hendes historie er ikke kun historien om kvinden bag en berømt mand, men historien om en person, der med sin blotte eksistens og sin kærlighed bidrog til at forme et kunstnerisk geni. Fra det første møde på Hydra til det sidste farvel, var Marianne en central figur i Cohens liv og værk. Hendes arv lever videre i de smukke linjer og melodier, hun inspirerede.

Kunne du lide 'Marianne Ihlen: Kvinden Bag Cohens Sange'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.