Blæksprutter: Havets Mystiske Herskere

Blæksprutter – disse mystiske og ofte misforståede væsner, der bebor klodens have – har fascineret mennesket i årtusinder. Med deres mange arme, dybe intelligens og evne til at skifte form og farve på et øjeblik, virker de næsten som skabninger fra en anden planet. Men deres historie på Jorden er lang og begivenhedsrig, strækkende sig helt tilbage til en af livets mest dramatiske perioder.

For omkring 542 millioner år siden ændrede Jorden sig for altid under den periode, der er kendt som Den Kambriske Eksplosion. Over blot 50 millioner år opstod et utal af nye livsformer, herunder grundlaget for alle de større dyrerækker, vi kender i dag. Blandt disse tidlige pionerer var bløddyrene (Mollusca), en mangfoldig gruppe der i dag tæller mindst 100.000 kendte arter, og sandsynligvis lige så mange ukendte. Blæksprutterne (Cephalopoda) udgør en klasse inden for bløddyrene og er fjerne slægtninge til muslinger og snegle, der typisk bærer ydre skaller.

Blæksprutterne opstod mod slutningen af Den Kambriske Eksplosion og udviklede sig over tid til at blive formidable rovdyr, der konkurrerede intenst med benfiskene om pladsen øverst i havets fødenetværk. Den sidste fælles forfader til nautilerne (blæksprutter med ydre skaller) og nutidens blæksprutter findes for omkring 416 millioner år siden. Men det var først meget senere, i Perm for lidt over 270 millioner år siden, at de 'ægte blæksprutter' (Coleoidea) uden ydre skaller, som vi kender dem i dag, gjorde deres entré. Fra dette punkt delte udviklingen sig i de otte- og tiarmede blæksprutter.

Fra Miniature til Monstrøs Størrelse

Navnet Cephalopoda betyder 'hovedfod' på græsk, et navn der kan virke misvisende. Blæksprutter har nemlig ikke fødder i traditionel forstand, men snarere arme tæt forbundet med hovedet. Det græske ord for ottearmede blæksprutter, októpous, betyder 'otte ben', hvilket af samme grund også er en smule upræcist. Deres 'arme' er evolutionært set det, der hos muslinger og snegle er udviklet til en fod.

Mangfoldigheden inden for Cephalopoda er enorm. Nogle arter er sande giganter, som den tiarmede kæmpeblæksprutteArchiteuthis. Denne imponerende skabning kan nå en længde på 10-12 meter, have øjne på størrelse med fodbolde og veje hundredvis af kilo. Endnu større menes den kolossale tiarmede blæksprutte Mesonychoteuthis hamiltoni at være. Denne art, der lever omkring Antarktis, anslås at kunne veje op til 900 kilo og blive op til 18 meter lang. Desværre ved vi meget lidt om denne art, da den lever på ekstremt store dybder. I den anden ende af størrelsesskalaen finder vi den lille, ottearmede blæksprutte Octopus wolfi, der kun måler halvanden centimeter og vejer mindre end et gram.

I perioden frem til for 65 millioner år siden var cephalopoderne, med deres store diversitet både med og uden skaller, blandt de mest dominerende livsformer i verdenshavene. De kæmpede konstant med benfiskene om herredømmet, men mange cephalopoder overlevede ved at opgive deres skaller, hvilket gav dem øget mobilitet. De udviklede også effektive måder at sprede sig på, blandt andet ved at lade æg og yngel drive med havstrømmene i overfladen. Deres evne til at tilpasse sig forskellige havdybder overalt på jorden bidrog også til deres succes. De arter, der beholdt skallerne, blev i højere grad tvunget til at søge mod større dybder. Da dinosaurerne uddøde for 65 millioner år siden, overlevede blæksprutterne, og mange former, som for eksempel octopus, har ændret sig forbavsende lidt siden da.

Blæksprutter findes i næsten alle salte have verden over, fra varme troper til kolde polare farvande, med undtagelse af Sortehavet. Størst diversitet ses i troperne. Nogle lever under ekstreme forhold, som under det enorme tryk i flere tusind meters dybde eller nær varme, undersøiske vulkanske kilder. Andre jager tæt på overfladen, mens atter andre gemmer sig på havbunden. Uanset størrelse er alle ægte blæksprutter rovdyr. En octopus er en alsidig jæger, der tager favntag med byttedyr, der er lige så store som den selv.

En Biologi Ulig Andre

Det mest forunderlige ved blæksprutter er måske ikke deres udseende eller størrelse, men snarere deres unikke fysiologiske og neurologiske funktioner. De adskiller sig markant fra de fleste andre dyr på flere punkter:

• De har tre hjerter og blåt blod (på grund af kobberbaseret hæmocyanin i stedet for jernbaseret hæmoglobin).
• De bevæger sig som en 'muskulær hydrostat', da de hverken har skelet, skaller eller egentlig afstivning, hvilket giver dem en utrolig smidighed og evne til at klemme sig gennem selv små åbninger.
• De kan foretage jetsvømning ved at sprøjte vand kraftfuldt ud af en sifon.
• De er mestre i camouflage og kan skifte form, overfladestruktur og farvemønstre langt hurtigere og mere effektivt end selv en kamæleon.
• De har højtudviklede øjne med en linse, der fungerer meget lig et kamera, og som giver dem et syn, der minder om vores. Deres pupiller er ofte rektangulære og forbliver vinkelret på tyngdefeltet, hvilket hjælper dem med at opnå skarphed langs havbunden.
• Deres sugekopper er ikke kun til at gribe med; de har også smagssans.
• De kan udspy blæk som en effektiv camouflage eller distraktion.
• De har en fantastisk evne til at tilpasse sig hurtigt ændrede omgivelser.

Intelligensens Dybe Rødder

Blæksprutternes nervesystem er et studie i sig selv. I modsætning til de fleste dyr, hvor centralhjernen dominerer, er blækspruttens nervesystem stærkt decentraliseret. Omkring tre femtedele af neuronerne er lokaliseret i armene og tentaklerne. Dette giver armene en vis autonomi; de kan træffe lokale beslutninger og udføre handlinger uafhængigt af hinanden. Samtidig kan armene udveksle information direkte uden altid at skulle via centralhjernen, hvilket muliggør utroligt koordinerede handlinger på måder, som forskere stadig forsøger at forstå fuldt ud.

Denne decentrale 'hjerne' bidrager til octopus' bemærkelsesværdige intelligens. Octopussen har vist sig i stand til at bygge huler, bruge redskaber, løse komplekse problemer som at skrue låg af flasker, løsne knuder og åbne sikkerhedslåse. De kan planlægge aktiviteter, genkende enkelte mennesker og finde vej i labyrinter. De udviser en høj grad af tilpasningsevne i deres adfærd og synes at besidde betydelig rumlig læring og hukommelse. De er nysgerrige og udforsker deres omgivelser med alle deres sanser, inklusive smag i sugekopperne. De lærer både ved selv at eksperimentere og ved at observere andre. Deres evne til at reagere forskelligt på de samme stimuli afhængigt af konteksten vidner om en kompleks kognition. Det er derfor ikke uden grund, at octopussen ofte beskrives som det mest intelligente hvirvelløse dyr.

Octopus' hjerne-til-kropsvægt-forhold ligger midtvejs mellem fisk/krybdyr og fugle. Man kan forestille sig, at octopus på visse områder kan være mindst lige så intelligent som fugle. En stor octopus har 'kun' cirka 300 gange færre hjerneneuroner end et menneske, men det er til gengæld cirka 20 gange flere end en frø og hele 30.000 gange flere end en snegl – begge også bløddyr. Der er altså et solidt neurologisk grundlag for den adfærd, vi tolker som intelligens.

Den amerikanske psykolog Peter Godfrey-Smith har udforsket octopus' sind i sin bog 'Other Minds', hvor han ser på, hvordan evolutionen uafhængigt har ført til to meget forskellige, men avancerede, hjerner hos mennesket og octopus. Han stiller det provokerende spørgsmål, om mødet med octopus er vores bedste chance for at møde en intelligent 'alien' her på Jorden, og om vi kan bruge dette møde til bedre at forstå, hvad intelligens og bevidsthed egentlig er.

Nyere forskning har også kastet lys over blæksprutternes evne til at regenerere beskadigede nerver i hjernen. Studier har vist, at octopus hurtigt og decentralt kan etablere nye nervebaner. Dette har vakt stor interesse inden for neurologien, især med henblik på regenerering af nerveceller hos mennesker efter for eksempel rygmarvsskader.

Et Kort, Men Intensivt Liv

Blæksprutter er kendt for at vokse hurtigt, men de har generelt en kort levetid. Typisk lever de kun op til et par år. Nogle af de helt små arter lever blot et par måneder. Den art inden for cephalopoderne, der lever længst, er Nautilus, som kan blive helt op til 15 år.

For de fleste ægte blæksprutter gælder det, at de dør kort efter, at de har reproduceret sig. Hannerne dør typisk efter parring, og hunnerne efter at have lagt deres æg og i nogle tilfælde passet på dem, indtil de klækker. Dette er en markant forskel fra mange andre dyregrupper.

Og hvad så med de kæmpestore blæksprutter? Den store Stillehavs-octopus, der kan have arme på op til seks meter, lever for eksempel kun omkring to år. Den tiarmede kæmpeblæksprutte Architeuthis, den klassiske 'kraken' fra myterne, bliver sjældent mere end tre år gammel. Selvom de når en imponerende størrelse, er deres livscyklus altså utroligt kort.

Kæmpeblækspruttens Mysterier

Vores viden om de store blæksprutter, især dem der lever på store dybder, er stadig begrænset. Indtil for nylig var det meste af vores information om Architeuthis baseret på studier af dele fra 600-700 døde individer, der var skyllet op på kysten, eller fra maveindholdet af kaskelothvaler, der jager dem. Først i 2005 lykkedes det forskere at observere et levende individ på 900 meters dybde i det nordlige Stillehav ved hjælp af et nedsænket videokamera. En del af en tentakel, der blev fanget og hevet op, bekræftede arten og viste, at individet var mindst otte meter langt.

Nyere genetisk forskning, blandt andet udført af en dansk forskergruppe, har vist, at alle kendte eksemplarer af kæmpeblæksprutten tilhører den samme art, Architeuthis dux. Selvom det er svært at estimere bestanden af så dybtlevende dyr, vurderes verdens bestanden af disse kæmpeblæksprutter måske at være op til 100 millioner individer.

Det meget fremmedartede udseende med de mange arme, den akrobatiske bevægelse, de frygtindgydende sugekopper og tilstedeværelsen i dybe, mørke have har gennem tiderne ført til utallige legender, myter og historier om blæksprutter, der har fundet vej til folkesagn, kunst, litteratur og film. Forestillingen om kæmpeblæksprutter, der trækker skibe ned, er dog ren fiktion; der er ingen dokumenterede vidnesbyrd om, at kæmpeblæksprutter har overfaldet eller bidt mennesker.

En Verden i Vækst?

Interessant nok er blæksprutter blevet kaldt 'havets ukrudt' på grund af deres evne til hurtigt at sprede sig overalt, selv efter ændringer i havmiljøet. En stor ny undersøgelse, der analyserede data fra populationerne af 35 arter fra seks forskellige slægter over en 60-årig periode (1953-2013), dokumenterede en klar global vækst i alle de undersøgte populationer. Undersøgelsen inkluderede både arter, der fiskes, og arter, der ikke fiskes, samt arter fra forskellige dybder og med varierende bevægelsesradius – fra få kilometer til tusinder af kilometer.

Resultaterne viste, at fangst på det nuværende niveau ikke har fået bestandene til at aftage. Forskerne fortolker derfor denne vækst som et tegn på, at blæksprutterne har draget fordel af de antropocene klimaændringer. Cephalopoder reagerer meget hurtigt på miljøændringer, især vandtemperatur. Klimaændringer har ført til varmere havtemperaturer, hvilket har medført en migration af nogle arter mod nord. Hvad denne vækst og migration vil betyde for blæksprutterne selv og for de økosystemer, de flytter ind i, er stadig uklart.

Ny forskning fra en italiensk gruppe, der studerer samspillet mellem blækspruttens hormon-, nerve- og immunsystem, har identificeret gener, der understøtter en såkaldt epigenetisk mekanisme. Denne mekanisme kan muligvis forklare den særlige tilpasningsevne, der har været afgørende for octopus' evolutionære succes og den nu observerede vækst i verdens bestand. Denne forskning er blevet mulig, efter at det første komplette genom for en octopus-art blev kortlagt i 2015.

Fremtidens Herskere?

En mulig årsag til blæksprutternes nuværende fremgang kan være en nedgang i visse fiskebestande, som både er blæksprutternes fjender og byttedyr. Dette påvirker den gamle, evolutionære konkurrence og balance mellem benfisk og cephalopoder. For 100 millioner år siden var blæksprutterne dominerende i havene. Konkurrencen med fiskene bidrog til, at blæksprutternes diversitet mindskedes til de cirka 800 nulevende arter, mens der findes omkring 30.000 arter af nulevende benfisk. Måske er billedet ved at vende. Med deres enorme produktivitet, korte livslængde og hurtige tilpasningsevne kunne blæksprutterne potentielt generobre titlen som havets herskere.

Blæksprutter på Spisebordet

Ud over deres biologiske fascination har blæksprutter også en lang historie i køkkenet verden over. Gennem årtusinder og i mange kulturer har de fundet vej til gastronomien. Der fanges årligt omkring 4,8 millioner tons blæksprutter til menneskeføde, hvilket udgør knap fem procent af det samlede globale fiskeri. Dette er en fordobling siden 1980. Lande som Spanien, Italien og Japan har et stort forbrug af blæksprutter, og efterspørgslen er globalt stigende.

I farvandene omkring Danmark findes der 23 kendte arter af blæksprutter, men mange ses kun sjældent. Traditionelt har der ikke været en kultur for at fange blæksprutter i Danmark, selvom der er mange af dem, især i Nordsøen. De fanges ofte som bifangst og sælges ikke på det danske marked, men eksporteres primært til Sydeuropa, hvor de er højt værdsat som en kulinarisk specialitet.

Men der er gode grunde til at overveje at sætte blæksprutter på det danske spisebord. Blæksprutter er sund og næringsrig mad med et højt indhold af protein og mineraler og et lavt fedtindhold. Kulinarisk værdsættes de ikke mindst for deres særlige tekstur, som kan variere afhængigt af tilberedningen og arten.

I en tid hvor verdens vilde fiskebestande er under pres, og akvakultur af fisk og skaldyr står over for miljømæssige udfordringer, tilbyder blæksprutter et interessant alternativ. Verdens bestande af blæksprutter er i stabil vækst. Måske er det tid til at udforske de kulinariske muligheder, disse fascinerende og bæredygtige havdyr tilbyder.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad er blæksprutte godt for?
Blæksprutte er sund og næringsrig mad. Den har et højt indhold af protein og mange mineraler, samtidig med at den har et lavt fedtindhold.

Kunne du lide 'Blæksprutter: Havets Mystiske Herskere'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.