MIT Blackjack Holdet: Slog De Casinoerne?

Forestil dig en gruppe studerende, bevæbnet ikke med held, men med hjernekraft og en dyb forståelse for sandsynlighed. Dette var kernen i MIT Blackjack Holdet, en legendarisk samling af spillere, der systematisk formåede at vende oddsene til deres fordel ved blackjackbordene. Deres historie er et fascinerende eksempel på, hvordan akademisk viden kan anvendes i praksis – selv i den glamourøse, men ofte ubarmhjertige verden af casinoer.

Blackjack har længe været anerkendt som et spil, hvor en dygtig spiller potentielt kan opnå en fordel over huset. Ud over den grundlæggende strategi for, hvornår man skal trække et kort (hit) eller stå (stand), findes der metoder som korttælling, 'shuffle tracking' eller 'hole carding', der kan forbedre en spillers chancer markant. Siden begyndelsen af 1960'erne er et stort antal korttællingssystemer blevet offentliggjort, og casinoerne har løbende justeret reglerne i et forsøg på at modvirke de mest populære metoder.

Korttællingens Grundlag

Idéen bag al korttælling er baseret på den simple kendsgerning, at kort, der allerede er blevet spillet, ikke kan dukke op igen, før bunken bliver blandet på ny. En lavt rangeret kort er typisk dårligt for spilleren, mens et højt kort (10, Knægt, Dame, Konge, Es) typisk er godt. Ved at holde styr på de kort, der er blevet spillet, kan en tæller estimere sandsynligheden for at få et højt kort sammenlignet med et lavt kort i de resterende kort. Når forholdet mellem høje og lave kort i bunken bliver gunstigt for spilleren (en 'positiv bunke'), kan spilleren øge sine indsatser, da sandsynligheden for at opnå en god hånd eller en blackjack er højere.

Fra Teori til Praksis: De Tidlige Dage

Historien om MIT Blackjack Holdet begyndte for alvor i 1979. Nogle venner til J.P. Massar, der dengang var ved at afslutte sin mastergrad i datalogi ved MIT, havde taget et kursus i blackjack med titlen 'How to Gamble If You Must'. De rapporterede til Massar, at spillet var 'slåeligt'. Ved hjælp af en mainframe-computer på Lincoln Lab bestemte Massar, at ved at spille tilstrækkeligt mange hænder med tilstrækkeligt mange spillere, der var villige til at signalere til hinanden, var det muligt for en gruppe spillere at vinde flere hænder, end de ville tabe.

Massar og flere andre tog en tur til Atlantic City i forårsferien for at teste teorien, men uden større succes. Gruppen gik hver til sit, da de fleste dimitterede i maj samme år. De fleste spillede aldrig igen, men nogle bevarede en ivrig interesse for korttælling og blev i Cambridge. To af dem, J.P. Massar og Jonathan, tilbød et kursus i blackjack som en del af MIT's 'Independent Activities Period' (IAP) i januar 1980.

I slutningen af november 1979 blev Massar kontaktet af en professionel blackjackspiller ved navn Dave, som havde set en flyer for Massars kursus. Han tilbød at finansiere en gruppe til at tage til Atlantic City. Dette skete på et gunstigt tidspunkt, da New Jersey Casino Control Commission for nylig havde besluttet, at det var ulovligt for Atlantic City casinoer at udelukke korttællere. I stedet måtte casinoerne anvende andre modforanstaltninger, såsom at blande kortene tidligere end normalt, bruge flere kortspil eller tilbyde spil med dårligere regler for at ødelægge den fordel, der opnås ved tælling.

Den første gruppe bestod af fire spillere, en professionel gambler og en investor, der skød det meste af kapitalen ind ($5.000). De tog til Atlantic City i slutningen af december 1979. De rekrutterede flere MIT-studerende som spillere via januar-kurset i blackjack. De spillede med mellemrum frem til maj 1980 og firedoblede deres kapital, men de var mere en løs gruppe, der delte kapital, end et hold med konsistente strategier og kvalitetskontrol.

Kaplan's System og Holdets Organisering

I maj 1980 mødte Massar Bill Kaplan. Kaplan havde opnået sin bachelorgrad fra Harvard i 1977 og havde udskudt sin optagelse på Harvard Business School i et år, hvor han flyttede til Las Vegas og dannede et hold af blackjackspillere ved hjælp af sin egen forskning og statistiske analyse af spillet. Med midler, han modtog ved dimissionen som Harvards fremragende 'scholar-athlete', opnåede han en afkastningsgrad på over 35 gange på mindre end ni måneders spil. Kaplan fortsatte med at drive sit Las Vegas blackjack-hold sideløbende, mens han studerede på Harvard Business School, men da han dimitterede i maj 1980, var spillerne så 'udbrændte' i Nevada, at de blev tvunget til at søge mod det internationale kredsløb.

Efter at have mødt Kaplan og hørt om hans blackjack-succeser, spurgte Massar, om Kaplan var interesseret i at tage med et par af Massars blackjack-spillende venner til Atlantic City for at observere deres spil. Da timingen var tilfældig (Kaplans brud med sit Las Vegas-hold), indvilligede han i at tage med i håbet om at sammensætte et nyt lokalt hold, som han kunne træne og lede.

Kaplan observerede Massar og hans holdkammerater spille en weekend i Atlantic City. Han bemærkede, at hver af spillerne brugte en forskellig og overkompliceret korttællingsstrategi. Dette resulterede i fejlprocenter, der underminerede fordelene ved de mere komplicerede strategier. Efter at være vendt tilbage til Cambridge, beskrev Kaplan de problemer, han havde observeret, for Massar.

Kaplan sagde, at han ville finansiere et hold, men det skulle drives som en forretning med formelle ledelsesprocedurer, et påkrævet tælle- og indsatsystem, streng træning og spillergodkendelsesprocesser samt omhyggelig sporing af alt spil på casinoerne. Et par af spillerne var indledningsvist modstandere af idéen. De havde ingen interesse i at skulle lære et nyt spillesystem, gennemgå 'ildprøve'-kontrolprocedurer, før de blev godkendt til at spille, blive overvåget på casinoerne eller skulle udfylde detaljerede spillerskemaer for hver spillesession. Men deres store interesse for spillet kombineret med Kaplans succesfulde track record sejrede.

Kapitalisering og Vækst i 80'erne

Den nykapitaliserede 'bank' for MIT Blackjack Holdet startede den 1. august 1980. Startkapitalen var $89.000, hvor både eksterne investorer og spillere skød kapital ind. Ti spillere, herunder Kaplan, Massar, Jonathan, Goose og 'Big Dave', spillede på denne bank. Ti uger senere havde de mere end fordoblet den oprindelige indsats. Profit per time spillet ved bordene var $162,50, statistisk ækvivalent med den forventede rate på $170/time, der var beskrevet i investeringsprospektet. I henhold til vilkårene for investeringstilbuddet delte spillere og investorer profitten, idet spillere blev betalt i forhold til deres spilletimer og computersimulerede vinderater. I løbet af denne første banks ti-ugers periode tjente spillere, primært bachelorstuderende, i gennemsnit over $80/time, mens investorerne opnåede en årlig afkastningsgrad på over 250%.

MIT Blackjack Holdet fortsatte med at spille gennem 1980'erne og voksede til så mange som 35 spillere i 1984 med en kapital på op til $350.000. Efter at have spillet og drevet succesfulde hold siden 1977, nåede Kaplan et punkt i slutningen af 1984, hvor han ikke kunne vise sig på noget casino uden at blive fulgt af casinoets personale på jagt efter hans holdmedlemmer. Som følge heraf besluttede han at trække sig tilbage for at fokusere på sit voksende ejendomsinvesterings- og udviklingsfirma, hans 'dagjob' siden 1980, og stoppede med at lede holdet. Han fortsatte i endnu et år eller deromkring som lejlighedsvis spiller og investor i holdet, som nu blev ledet af Massar, Chang og Bill Rubin.

MIT Blackjack Holdet drev mindst 22 partnerskaber i perioden fra slutningen af 1979 til 1989. Mindst 70 personer spillede på holdet i en eller anden kapacitet (enten som tællere, 'big players' eller i forskellige støtteroller) i denne periode. Hvert partnerskab var profitabelt i denne periode efter betaling af alle udgifter samt spillernes og ledernes andel af gevinsten, med afkast til investorer, der spændte fra 4%/år til over 300%/år.

Strategic Investments og Udvidet Drift

I 1992 besluttede Bill Kaplan, J.P. Massar og John Chang at udnytte åbningen af Foxwoods Casino i Connecticut, hvor de planlagde at træne nye spillere. De dannede et Massachusetts Limited Partnership i juni 1992 kaldet Strategic Investments for at finansiere det nye hold. Struktureret ligesom de talrige ejendomsudviklingspartnerskaber, Kaplan havde dannet, rejste partnerskabet en million dollars, betydeligt mere end nogen af deres tidligere hold. Metoden var baseret på Edward Thorps 'high low system' og involverede tre spillere: en 'big player', en 'controller' og en 'spotter'.

Spotteren tjekkede, hvornår bunken blev positiv med korttælling. Controllere ville satse småt konstant, hvilket spildte penge, men verificerede spotterens tælling. Når controlleren fandt en positiv bunke, signalerede han til den store spiller. Han ville placere en massiv indsats og vinde stort.

Med denne nye finansiering øgede de tre partnere deres rekrutterings- og træningsindsats for at udnytte muligheden. I løbet af de næste to år voksede MIT-holdet til næsten 80 spillere, herunder grupper og spillere i Cambridge, New York, New Jersey, Pennsylvania, Californien, Illinois og Washington. Sarah McCord, der havde tilsluttet sig holdet i 1983 som MIT-studerende og senere flyttede til Californien, blev tilføjet som partner kort efter SI blev dannet og blev ansvarlig for træning og rekruttering af spillere på Vestkysten.

På forskellige tidspunkter spillede næsten 30 spillere samtidigt på forskellige casinoer rundt om i verden, herunder Native American casinoer i hele landet, Las Vegas, Atlantic City, Canada og ø-destinationer. Aldrig før havde casinoer verden over set et så organiseret og videnskabeligt angreb rettet mod spillet. Mens profitten strømmede ind, gjorde 'varmen' fra casinoerne det også, og mange MIT-holdmedlemmer blev identificeret og udelukket. Disse medlemmer blev erstattet af friske spillere fra MIT, Harvard og andre colleges og virksomheder, og spillet fortsatte.

Casinoernes Modtræk og Afsløring

Til sidst indså efterforskere hyret af casinoerne, at mange af dem, de havde udelukket, havde adresser i eller nær Cambridge, og forbindelsen til MIT og et formaliseret hold blev tydelig. Detektiverne fik kopier af nyere MIT-årbøger og tilføjede fotos derfra til deres billeddatabase. Ved holdets højdepunkt i 1990'erne besøgte holdet Las Vegas næsten hver weekend. Ifølge en casino-sikkerhedsefterforsker tog holdet over $400.000 på én weekend. Efter turene til Vegas indtastede holdet, hvad de huskede, i computerprogrammer for at udarbejde den bedste strategi for specifikke situationer.

Da holdets førende spillere blev udelukket fra de fleste casinoer, og andre mere lukrative investeringsmuligheder åbnede sig ved afslutningen af recessionen, udbetalte Strategic Investments sine betydelige indtægter til spillere og investorer og opløste partnerskabet den 31. december 1993.

Opsplitning og Opløsning

Efter opløsningen af Strategic Investments tog et par af spillerne deres gevinster og splittede sig op i to uafhængige grupper. 'The Amphibians' blev primært ledet af Semyon Dukach, med Dukach som 'big player', Katie Lilienkamp (en 'controller') og Andy Bloch (en 'spotter'). Det andet hold var 'The Reptiles', ledet af Mike Aponte, Manlio Lopez og Wes Atamian. Disse hold havde forskellige juridiske strukturer og til tider banker på en million dollars og over 50 spillere. Omkring år 2000 sluttede de 15+ års herredømme for MIT Blackjack Holdene, da spillerne drev ind i andre beskæftigelser.

Træning og Strategier

Holdet rekrutterede ofte studerende via flyers og spillernes venner fra universitetsområder over hele landet. Holdet testede potentielle medlemmer for at finde ud af, om de var egnede kandidater, og hvis de var, trænede holdet de nye medlemmer grundigt og gratis. Fuldt trænede spillere skulle bestå en intens 'ildprøve', der bestod af at spille gennem 8 seks-korts bunker med næsten perfekt spil, og derefter gennemgå yderligere træning, supervision og lignende 'check-outs' i faktisk casino-spil, indtil de kunne blive 'full stakes' spillere.

Nye medlemmer af holdet trænede i uger eller måneder, startende på MIT's campus, derefter øvede de sig i baglokale-kortspil i Bostons Chinatown. Derefter startede de som holdets 'muldyr' i Vegas, der bar kontanter, efterhånden som de arbejdede sig op i holdets hierarki.

Gruppen kombinerede individuelt spil med en teamspil-tilgang af tællere og store spillere for at maksimere mulighederne og sløre de indsatsmønstre, som korttælling producerer. I et interview i 2002 i Blackjack Forum magazine rapporterede John Chang, en MIT-studerende, der tilsluttede sig holdet i slutningen af 1980 (og blev MIT-holdets medleder i midten af 1980'erne og 1990'erne), at gruppen udover klassiske korttællings- og blackjack-teamteknikker på forskellige tidspunkter brugte avancerede 'shuffle' og 'ace tracking' teknikker.

Mens MIT-holdets korttællingsteknikker kan give spillere en samlet fordel på omkring 2 procent, er nogle af MIT-holdets metoder blevet fastslået til at give spillere en samlet fordel på omkring 4 procent. I sit interview rapporterede Chang dog, at MIT-holdet havde svært ved at opnå sådanne fordele i faktisk spil, og deres samlede resultater havde været bedst med ren korttælling.

MIT-holdets tilgang blev oprindeligt udviklet af Al Francesco, der blev valgt af professionelle gamblere som en af de oprindelige syv indlemmede i Blackjack Hall of Fame. Blackjack-teamspil blev først beskrevet af Ken Uston, et tidligt medlem af Al Francescos hold. Kaplan forbedrede Francescos teammetoder og brugte dem til MIT-holdet. Teamkonceptet gjorde det muligt for spillere og investorer at udnytte både deres tid og penge, reducere deres 'risk of ruin' og samtidig gøre det sværere for casinoer at opdage korttælling ved deres borde.

En Sammenligning af Holdets Faser

Ofte Stillede Spørgsmål

Var det ulovligt for MIT-holdet at tælle kort?

Selve korttælling er generelt ikke ulovligt i mange jurisdiktioner, herunder New Jersey på det tidspunkt, hvor holdet startede. Casinoerne har dog ret til at nægte service og udelukke spillere, som de mistænker for at tælle kort. Holdets udfordring var derfor ikke at bryde loven, men at undgå at blive opdaget og smidt ud af casinoerne.

Hvordan blev holdet afsløret af casinoerne?

Casinoerne blev opmærksomme på, at de tabte usædvanligt mange penge ved bestemte borde og til bestemte spillere. Da de begyndte at udelukke spillere, bemærkede efterforskere, at mange af disse 'problematiske' spillere havde adresser i eller omkring Cambridge, Massachusetts. Ved at bruge MIT-årbøger og opbygge billeddatabaser kunne de identificere og spore holdets medlemmer mere effektivt.

Hvor meget vandt MIT Blackjack Holdet?

Det er svært at give et præcist totaltal for hele holdets levetid, da det bestod af mange forskellige partnerskaber over tid. I de tidlige dage tjente spillerne i gennemsnit over $80/time, og investorerne så meget høje afkast. Strategic Investments-partnerskabet rejste en million dollars og udbetalte 'betydelige indtægter'. Der er rapporter om, at holdet tog over $400.000 på én enkelt weekend i Las Vegas under deres højdepunkt. Alle holdets partnerskaber fra 1979-1989 var profitable.

Hvad skete der med MIT Blackjack Holdet til sidst?

Holdet i sin mest organiserede form, især under Strategic Investments, blev opløst i slutningen af 1993, primært på grund af det stigende niveau af afsløring og udelukkelse fra casinoerne, samt at mange medlemmer fandt andre, mere traditionelle karriereveje. Mindre grupper, der udsprang af holdet, fortsatte med at spille i nogle år, men omkring år 2000 var de mest organiserede MIT-baserede blackjack-teams ophørt med at operere.

Var alle medlemmer af holdet studerende fra MIT?

Nej, selvom holdet startede med MIT-studerende og havde en stærk forbindelse til universitetet, voksede holdet over tid til at inkludere studerende og kandidater fra andre universiteter som Harvard, samt personer uden direkte universitetsforbindelse. Træningen og rekrutteringen udvidede sig også til at omfatte personer fra forskellige dele af USA.

Historien om MIT Blackjack Holdet er mere end blot en fortælling om at vinde penge; det er en historie om anvendt matematik, disciplin, teamarbejde og kampen mellem intellektuel strategi og casinoernes sikkerhedsforanstaltninger. Selvom holdet til sidst opløstes under presset fra casinoernes modtræk, står deres bedrifter som et bemærkelsesværdigt kapitel i historien om spil og sandsynlighed.

Kunne du lide 'MIT Blackjack Holdet: Slog De Casinoerne?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.