Økologisk vs. Biodynamisk: Hvad er Forskellen?

I en tid hvor forbrugere i stigende grad efterspørger bæredygtige og naturlige fødevarer, står valget ofte mellem produkter mærket som økologiske eller biodynamiske. Begge metoder deler et fælles og vigtigt grundlag, men der er også markante forskelle, især i den bagvedliggende filosofi og de specifikke metoder, der anvendes i dyrkningen. At forstå disse forskelle kan give et dybere indblik i, hvad de forskellige mærker repræsenterer, og hvilken tilgang til landbrug der passer bedst til ens egne værdier.

Det helt grundlæggende fællestræk, der binder både det økologisk og det biodynamisk landbrug sammen, er den strenge udeladelse af kunstgødning og syntetiske sprøjtemidler. Dette princip er kernen i begge driftsformer og et afgørende skridt væk fra konventionelt landbrug, der i højere grad baserer sig på syntetiske input for at maksimere udbyttet. Ved at undgå disse stoffer sigter både økologisk og biodynamisk landbrug mod at minimere belastningen på miljøet, beskytte biodiversiteten og producere fødevarer uden rester af syntetiske kemikalier.

Hvor økologisk landbrug primært fokuserer på at efterligne naturlige kredsløb og undgå skadelige input, går det biodynamisk landbrug et skridt videre. Forskellen ligger især i anvendelsen af særlige præparater og et udvidet helhedssyn. Disse præparater er unikke for biodynamikken og fremstilles af naturlige materialer som lægeplanter, kogødning og formalet kisel. De anvendes i stærkt fortyndet form og sprøjtes enten direkte ud på markerne eller blandes i husdyrgødningen, før den komposteres. Tanken er, at disse præparater har en stimulerende effekt på jordens livsprocesser og planternes vækst.

Bag det biodynamiske landbrug ligger et særligt natursyn, kendt som antroposofien, udviklet af den østrigske åndsforsker og filosof Rudolf Steiner. Ifølge antroposofien styres hele Universet ikke kun af de kendte fysiske kræfter, men også af kosmiske kræfter, der påvirker livsprocesserne i planter, dyr og mennesker. Biodynamikken søger bevidst at samarbejde med disse kræfter ved at bruge de biodynamiske præparater og ved at skabe et landbrug, der fungerer som en harmonisk, levende organisme. Dette helhedssyn betragter gården som en selvstændig enhed, hvor jord, planter, dyr, mennesker og naturelementer er tæt forbundne og gensidigt afhængige. Målet er at opnå en særlig biodynamisk kvalitet i produkterne, der menes at indeholde stærkere livskræfter og større robusthed.

Idéerne bag biodynamisk jordbrug blev første gang fremsat i Tyskland i 1924. Metoden er siden blevet udviklet gennem praktisk erfaring og har spredt sig til de fleste vestlige lande. I Danmark blev Foreningen for Biodynamisk Jordbrug stiftet allerede i 1936, hvilket vidner om en lang historie og forankring af metoden i landet. På verdensplan praktiseres biodynamisk landbrug i omkring 40 lande, med størst udbredelse i Tyskland, Australien, Holland og Schweiz. I Danmark var der i 2015 cirka 30 biodynamiske landbrug, der var godkendt efter de internationale Demeterregler.

Økonomisk set er udbytterne i biodynamisk jordbrug typisk lavere sammenlignet med konventionelt landbrug. Til gengæld er brugen af eksterne input som gødning og energi også reduceret. Ligesom i økologisk landbrug opnår biodynamiske produkter ofte højere priser på markedet, og siden 1987 har biodynamiske bedrifter også kunnet modtage offentlige tilskud til driften. En interessant dimension af biodynamisk landbrug er fokus på at opbygge et tæt forhold til kredse af forbrugere. Disse forbrugere kan støtte den enkelte gård, for eksempel ved at indskyde rentefrie penge, der kan fungere som et alternativ til almindelige banklån. Denne form for fællesskabsstøttet landbrug styrker båndet mellem producent og forbruger og understreger det sociale aspekt af biodynamikken.

For at sikre forbrugerne kvaliteten af biodynamiske produkter, findes der en særlig kvalitetsbetegnelse: Demeter. Produkter fra biodynamiske jordbrug kan sælges med Demeter-mærket, hvis gårdens drift er godkendt af Demeterforbundet. Demeterreglerne er på flere områder kendt for at være mere restriktive end de almindelige økologiregler. Ud over Demeter-kontrollen har biodynamiske jordbrug i Danmark siden 1987 også været omfattet af den statslige kontrolordning for økologisk jordbrug, hvilket yderligere understreger deres engagement i økologiske principper.

Centralt i biodynamisk drift er arbejdet med jordens sundhed og frugtbarhed. Siden de biodynamiske principper blev formuleret for næsten 100 år siden, har der været et stærkt fokus på at styrke og pleje jordens humusdannelse, kulstofopbygning og generelle frugtbarhed. Formålet er at gøre jorden og Jorden mere levende som grundlag for produktion af fødevarer med stærke livskræfter og stor robusthed. Dette opnås gennem en række metoder, der udspringer af det biodynamiske helhedssyn og principperne om en alsidig bedrift og sammenhæng mellem alle gårdens elementer.

Ud over sædskifte, biologisk mangfoldighed, skånsom jordbearbejdning og efterafgrøder, som også er vigtige elementer i økologisk dyrkning, lægger biodynamisk landbrug stor vægt på en høj grad af selvforsyning med foder og gødning på gården. Betydningen af husdyrs positive virkninger for jordens frugtbarhed og kredsløb fremhæves, ligesom omhyggelig kompostering af staldgødning og plantedele er en central praksis. Og ikke mindst spiller brugen af de biodynamiske præparater en afgørende rolle i dette arbejde. De bruges i gødning og i kompost samt direkte på markerne for at styrke jordens kulstofopbygning, humusdannelse og frugtbarhed.

Interessen for den biodynamiske metode er steget, efter at videnskabelige forsøg har vist positive effekter. Forskning har blandt andet dokumenteret en forøget opbygning af organiske stoffer og en større biologisk diversitet i jorden under biodynamisk drift sammenlignet med andre metoder. Disse resultater understøtter påstanden om, at biodynamiske metoder kan bidrage til at opbygge en sundere og mere levende jord.

Et forsøg udført over 15 år (fra 1991 til 2005) i Järna i Sverige har specifikt undersøgt effekten af komposteret staldgødning på jordens kulstofindhold. Resultaterne viste, at komposteret staldgødning øger jordens kulstofindhold i de øverste 20 cm, og at denne effekt var hele to-tre gange bedre, når komposten var tilsat de seks biodynamiske kompostpræparater. Der blev kun tildelt kompost (25 tons pr. ha) én gang i hvert sædskifteforløb i forsøget, hvilket understreger præparaternes langvarige effekt. Humuspræparatet og kiselpræparatet blev ligeledes anvendt på de marker, der modtog kompost med præparater.

Et stort rodnet er en anden faktor, der bidrager markant til at øge jordens frugtbarhed. Rødderne udskiller stoffer (exudater) til svampearter i jorden, og de efterlader kulstof i jorden, når de visner. Jo mere forgrenet og dybt rodnettet er, jo bedre bliver vilkårene for jordens mikroliv, og dermed for jordens kulstofopbygning og frugtbarhed. Fra et biodynamisk perspektiv menes et større rodnet også at bidrage til en større 'belivning' af de uorganiske stoffer (mineraler og sporstoffer) gennem deres optagelse i planterne. Forskning indikerer, at de biodynamiske præparater specifikt stimulerer planternes rodudvikling, både i dybden og i bredden, hvilket giver dem bedre mulighed for at optage vand og næringsstoffer fra et større område i jorden sammenlignet med planter dyrket økologisk uden disse præparater.

Klimaeffekten af landbrug er også et vigtigt forskningsområde. Lattergasemission fra omsætningsprocesser i jorden har en negativ indvirkning på klimaet. I DOK-forsøget i Schweiz, som er verdens længstvarende forsøg (påbegyndt i 1978) med sammenligning af biodynamisk, økologisk og konventionel drift, har man målt lattergasemissioner ved forskellige afgrøder. Forsøget har vist, at der er markant mindre lattergas fra de biodynamisk dyrkede parceller end fra de økologiske og konventionelle. En væsentlig forskel i DOK-forsøget er, at der i de biodynamiske parceller anvendes komposteret staldgødning med de biodynamiske præparater, mens der i de økologiske og konventionelle parceller gødes med uomsat staldgødning. Dette tyder på, at komposteringsprocessen med præparaterne kan have en positiv effekt på reduktion af lattergas.

Mangfoldigheden af mikroorganismer i jorden er afgørende for jordens sundhed og funktion. I DOK-forsøget i Schweiz og ved Universitet i Bonn har man undersøgt, i hvor høj grad jordens mikroorganismer udnytter hinandens stoffer og energi. Jo flere typer mikroorganismer, jo bedre er udvekslingen af næringsstoffer og energi mellem dem i jorden, og jo mindre af den samlede pulje går tabt som for eksempel CO2. Et højt tal for Shannon-indekset, som bruges til at måle biodiversitet, er ønskeligt. Et lavt tal for jordens CO2-udslip er omvendt et udtryk for, at energien bliver anvendt effektivt til omsætningsprocesser, der blandt andet fører til humusdannelse. Forskningen viser en sammenhæng, hvor et højere Shannon-indeks (mere mangfoldighed) korrelerer med lavere CO2-udledning.

Et ni års dyrkningsprojekt ved universitetet i Bonn, Tyskland, etableret i 1993, har ligeledes registreret en lignende forskel i mikrolivets mangfoldighed. I dette forsøg var Shannon-indekset signifikant højere i de marker, der havde fået staldgødningskompost med præparaterne i forhold til kompost uden præparater. Den større mangfoldighed af mikroorganismer kan være en medvirkende årsag til, at omsætningen i jorden er bedre, og at lattergasemissionerne dermed er mindre i de biodynamiske marker, som observeret i DOK-forsøget.

Den engelske landmand Richard Gantlett har på sin 650 ha store gård registreret bedriftens kulstofbalance gennem flere år og lavet en Ph.d./thesis om sine dyrkningsmetoder og resultater. Ved hjælp af rotationsgræsning og kompost fra 280 kvæg, græsblandinger og efterafgrøder med 23 plantearter, biodynamiske præparater, levende hegn og pløjefri drift har gården opnået en imponerende kulstofopbygning, der er ni gange højere end dens samlede CO2-emission (hvor metan og lattergas er omregnet til CO2-ækvivalenter). Gårdens produktion inkluderer korndyrkning på 250 ha. Dette praktiske eksempel understreger potentialet for biodynamisk drift til at bidrage positivt til klimaregnskabet ved at binde store mængder kulstof i jorden.

Forskningen, der støtter udviklingen af biodynamiske jordbrug, bygger delvist på Rudolf Steiners åndsvidenskab, ifølge hvilken indsigt opnås gennem indgående iagttagelse og indleven. Kvaliteten af produkterne analyseres for eksempel gennem billeddannende metoder, hvor blandt andet kobbersalt tilsat plantesaft udfælder i mønstre, der bedømmes visuelt. Der forskes også i afgrødernes vækst og kvalitet ud fra dyrkning efter en astronomisk såkalender, der tager højde for kosmiske rytmer. Biodynamiske forskningsinstitutter findes blandt andet i Danmark, Holland og Sverige.

Her er svar på nogle ofte stillede spørgsmål:

Er biodynamisk landbrug bare en strengere form for økologisk landbrug?
Ja, biodynamisk landbrug bygger på de grundlæggende økologiske principper om at undgå kunstgødning og sprøjtemidler, men tilføjer yderligere metoder og et dybere helhedssyn baseret på antroposofien. Det er økologisk plus mere.

Hvad er de biodynamiske præparater lavet af?
De er fremstillet af naturlige materialer, primært lægeplanter, kogødning og formalet kisel.

Hvorfor bruger man de biodynamiske præparater?
Ifølge den biodynamiske filosofi bruges præparaterne til at styrke jordens liv, fremme humusdannelse og kulstofopbygning, forbedre rodudvikling, og samarbejde med kosmiske kræfter for at skabe en harmonisk gårdorganisme og opnå særlig produktkvalitet. Forskning har vist, at de kan have positive effekter på jordens frugtbarhed, biodiversitet og reduktion af lattergasemissioner.

Findes der videnskabeligt bevis for de biodynamiske metoders effekt?
Ja, en række videnskabelige forsøg, herunder langvarige sammenligningsforsøg som DOK-forsøget i Schweiz og forsøg i Sverige og Tyskland, har vist, at biodynamisk drift kan føre til øget jordkulstof, større biologisk diversitet, bedre rodudvikling og lavere lattergasemission sammenlignet med økologisk og konventionel drift.

Hvordan kan jeg kende biodynamiske produkter?
Biodynamiske produkter kan genkendes på Demeter-mærket, som er den internationale kvalitetsbetegnelse for biodynamisk landbrug. Derudover er biodynamiske bedrifter i Danmark også godkendt under den statslige økologiske kontrolordning.

Sammenfattende kan man sige, at mens både økologisk og biodynamisk landbrug deler målet om at producere mad uden syntetiske kemikalier, repræsenterer biodynamik en mere omfattende og filosofisk funderet tilgang. Med sit fokus på gården som en levende organisme, brugen af særlige præparater og et dybere helhedssyn på sammenhængen mellem jord, planter, dyr og kosmiske rytmer, stræber biodynamikken efter at skabe landbrugssystemer, der ikke blot er bæredygtige, men også aktive bidragydere til jordens vitalitet og produkternes kvalitet. Forskning peger på, at denne tilgang kan have målbare positive effekter på jordens sundhed og miljøet.

Kunne du lide 'Økologisk vs. Biodynamisk: Hvad er Forskellen?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.