Skat på Royalty i Danmark: En Guide

Royalty er et centralt begreb inden for både skatteret og ophavsret, og det kan være komplekst at navigere i reglerne for, hvornår og hvordan royalty beskattes i Danmark. Denne artikel dykker ned i de danske skatteregler for royalty, med et særligt fokus på betalinger til udenlandske modtagere, samt berører ophavsrettens betydning for royaltybegrebet.

Hvad er Royalty?

I dansk skattelovgivning defineres royalty som betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller som vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer. Denne definition findes i KSL § 65C, stk. 4.

Det er vigtigt at bemærke, at denne skatteretlige definition primært omfatter vederlag for brug af industrielle og kommercielle rettigheder samt knowhow. Den omfatter i princippet ikke indtægter ved selve *salget* af disse rettigheder, hvilket adskiller sig fra vederlag for *anvendelsen* eller *retten til at anvende* dem.

Inden for ophavsretten, som reguleres af Ophavsretsloven, bruges begrebet royalty bredere og henviser til vederlag for anvendelsen af et ophavsretligt beskyttet værk, såsom musik, litteratur eller kunst. Selvom Ophavsretsloven forklarer *hvorfor* en betaling for brug af et værk er berettiget, er det de skatteretlige regler, der afgør, om og hvordan denne betaling beskattes.

Skattepligt for Udenlandske Modtagere

Hovedreglen er, at udenlandske selskaber, foreninger m.v. er begrænset skattepligtige af royalty, der stammer fra kilder her i landet. Dette fremgår af SEL § 2, stk. 1, litra g.

Denne begrænsede skattepligt gælder for alle former for betaling eller godskrivning af royalty fra danske kilder. Det omfatter både løbende royaltybetalinger, der fordeles over kontraktperioden, og engangsbetalinger.

Indeholdelse af Royaltyskat

Når royalty udbetales eller godskrives til et selskab m.v. i udlandet, skal der foretages indeholdelse af royaltyskat. Den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen (den danske kilde), har pligt til at indeholde skatten.

Skatteprocenten for indeholdelse af royaltyskat er 22 pct. af den samlede royalty. Denne sats har været gældende for royalty, der er udbetalt eller godskrevet den 1. marts 2015 eller senere. Før denne dato var satsen 25 %. Reduktionen blev foretaget for at tilpasse kildeskatten til den reducerede selskabsskatteprocent, som fra indkomståret 2016 også blev 22 %.

Royaltyskatten forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivning af royaltyen og skal indbetales til told- og skatteforvaltningen senest i den følgende måned. Indbetalingen skal ske samtidig med udløbet af fristen for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den indeholdelsespligtige skal samtidig med indbetalingen af royaltyskatten give oplysning herom på en specifik blanket (Blanket 06.013).

Undtagelser fra Skattepligt og Indeholdelse

Der findes visse undtagelser fra hovedreglen om skattepligt og indeholdelse:

Royalty knyttet til et Fast Driftssted i Danmark

Hvis en udenlandsk modtager af royalty udøver virksomhed gennem et fast driftssted her i landet, og den eneret, som royaltyen betales for, er knyttet til dette faste driftssted, gælder hovedreglen om begrænset skattepligt af royalty ikke. I stedet indgår royaltyen ved opgørelsen af det faste driftssteds overskud, som beskattes efter reglerne for faste driftssteder (SEL § 2, stk. 1, litra a). Når royalty betales til et sådant fast driftssted, skal der derfor ikke ske indeholdelse af royaltyskat, forudsat at royaltyen er tilknyttet det faste driftssted.

EU's Rente- og Royaltydirektiv

Skattepligten omfatter heller ikke royalty, der er omfattet af direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater. Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab har været associeret som defineret i direktivet i en sammenhængende periode på mindst et år, og betalingstidspunktet ligger inden for denne periode.

Salg af Rettigheder

Royaltybeskatningen efter KSL § 65C, stk. 4, omfatter alene vederlag for *anvendelsen af eller retten til at anvende* rettighederne (patenter, varemærker m.v.). Indtægter ved *salg* af disse rettigheder er som udgangspunkt ikke omfattet af denne specifikke royaltybeskatning. Betaling for køb af patenter, varemærker m.v. udløser derfor ikke indeholdelse af royaltyskat under denne regel.

Dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO)

Danmark har indgået DBO'er med en lang række fremmede stater. Disse overenskomster indeholder typisk en artikel (ofte artikel 12) om beskatning af royalty. Bestemmelserne i DBO'erne kan variere, både med hensyn til den maksimale skattesats, der må indeholdes i kildestaten (Danmark), og med hensyn til definitionen af royalty.

Skattesats under DBO

I mange DBO'er er det aftalt, at kildestaten (hvor royaltyen stammer fra) enten helt afstår fra at beskatte royaltyen, eller kun må indeholde skat med en begrænset sats, der er lavere end den danske interne sats på 22 %.

Hvis en skattepligtig royaltymodtager dokumenterer at være hjemmehørende i en stat, som Danmark har en DBO med, bortfalder eller nedsættes indeholdelsen af royaltyskat i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser. Hvis Danmarks afkald på beskatning er betinget af, at royaltyen er skattepligtig i den anden aftalestat, skal modtageren fremvise dokumentation herfor, typisk via Blanket 06.015, attesteret af den udenlandske skattemyndighed.

Definition af Royalty under DBO

Definitionen af royalty i DBO'erne er ofte bredere end definitionen i KSL § 65C, stk. 4. Mange DBO'er omfatter for eksempel vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde. Dette inkluderer forfatterroyalty og royalty for brug af musik, film, video m.v., som ikke er omfattet af KSL § 65C, stk. 4.

Desuden omfatter definitionen i mange DBO'er vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr (leasingindkomst).

Det er dog vigtigt at huske, at en bredere definition i en DBO *ikke* skaber en selvstændig beskatningshjemmel for Danmark. Danmark kan kun beskatte de royalties, der er nævnt i KSL § 65C, stk. 4, selvom en DBO definerer royalty bredere. DBO'ens funktion er at begrænse Danmarks beskatningsret, ikke at udvide den.

Generel Omgåelsesklausul (LL § 3)

For at imødegå skatteundgåelse er der i dansk lovgivning indført en generel omgåelsesklausul i ligningslovens § 3. Denne klausul har til formål at forhindre skattefordele, der opnås gennem arrangementer, der mangler kommerciel substans og primært er tilrettelagt for at opnå en skattefordel i strid med skatterettens formål.

Klausulen fastslår, at skattepligtige skal se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller som et af hovedformålene, at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.

Dette gælder også fordele, der følger af EU's Rente- og Royaltydirektiv. Desuden kan fordele under en DBO tilsidesættes, hvis det er rimeligt at fastslå, at opnåelsen af DBO-fordelen var et af de væsentligste formål med arrangementet, medmindre det godtgøres, at fordelen under omstændighederne er i overensstemmelse med DBO'ens formål.

Indførelsen af LL § 3 begrænser ikke Skattestyrelsens muligheder for at tilsidesætte eller omkvalificere dispositioner på andre grundlag, f.eks. baseret på retspraksis om skatteomgåelse.

Royalty og Ophavsret i Danmark

For at forstå royaltybetalinger er det også relevant at kende til baggrunden i Ophavsretsloven. Loven beskytter ophavsmænds, udøvende kunstneres og producenters rettigheder til deres værker og præstationer.

Ophavsrettens Formål og Omfang

Ophavsretsloven sikrer ophavsmanden (f.eks. komponisten, tekstforfatteren) eneret til at råde over sit værk, herunder retten til at modtage vederlag for offentlig brug. Loven beskytter værker, der har "værkshøjde", hvilket betyder, at de er et resultat af en selvstændigt skabende intellektuel indsats og udtryk for originalitet eller særpræg. Beskyttelsen opstår i skabelsesøjeblikket og kræver ingen registrering.

Loven beskytter også "nærtstående rettigheder" for udøvende kunstnere (musikere) og producenter (pladeselskaber) for deres bidrag til værket.

Overdragelse af Rettigheder og Indsamling af Royalty

Ophavsmænd overdrager ofte dele af deres rettigheder til rettighedsorganisationer, der forvalter og opkræver vederlag (royalty) for brugen af værkerne på deres vegne. Dette forenkler administrationen for både rettighedshavere og brugere.

Inden for musikområdet er de mest kendte organisationer:

• Koda: Forvalter fremførelsesrettigheder for komponister, tekstforfattere og musikforlag. Opkræver betaling for offentlig fremførelse af musik.
• Gramex: Forvalter fremførelsesrettigheder for pladeselskaber og udøvende kunstnere. Opkræver betaling for offentlig fremførelse af indspillet musik.
• NCB: Forvalter lydfæstningsrettigheder (mekaniske rettigheder) for komponister, tekstforfattere og musikforlag ved udgivelse på fysiske medier (CD, vinyl, DVD).
• Copydan Tekst & Node: Forvalter kopirettigheder for noder og sangtekster ved kopiering i virksomheder, skoler m.v.
• Musikforlag: Arbejder for udbredelse af værker og bistår ophavsmanden, mod en andel af vederlag.

Disse organisationer opkræver betaling fra danske brugere (f.eks. radiostationer, spillesteder, butikker, skoler), og en del af disse opkrævninger kan potentielt udbetales som royalty til udenlandske rettighedshavere, hvilket så bringer de skatteretlige regler i spil.

Privat vs. Offentlig Brug

Der skelnes mellem privat og offentlig brug af musik. Privat brug er tilladt uden vederlag, mens offentlig brug kræver betaling af vederlag til rettighedshaverne (typisk via de nævnte organisationer), medmindre en specifik undtagelse gælder.

Undtagelser fra Ophavsret

Ophavsretsloven indeholder undtagelser, der tillader offentlig brug uden vederlag i visse tilfælde:

• Gyldighedstid: Ophavsretten til et værk gælder i 70 år efter ophavsmandens dødsår. For lydoptagelser gælder den i 50 år efter optagelsesåret (70 år efter offentliggørelse, hvis inden for 50 år). Efter udløbet er værket frit at bruge.
• Citatretten: Tillader citat fra et værk i overensstemmelse med god skik og formål. Gælder også for musikcitater, men ikke for sampling eller remix.
• Offentlig fremførelse ved ikke-væsentlige arrangementer: Frit tilladt ved arrangementer uden betaling for adgang, hvor musikken ikke er det væsentlige, og som ikke sker i erhvervsøjemed (f.eks. private fester, visse lokale arrangementer).
• Offentlig fremførelse ved gudstjenester og undervisning: Frit tilladt, dog ikke ved undervisning i erhvervsøjemed eller ved koncerter.
• Uddeling af sangtekster: Tilladt i sanghæfter til ikke-erhvervsmæssige lejligheder (visse begrænsninger gælder).

Disse undtagelser betyder, at der i de pågældende tilfælde slet ikke opstår en royaltybetalingsforpligtelse under ophavsretsloven, og dermed heller ingen skattepligt af en royaltybetaling, der ikke finder sted.

Konsekvenser ved Overtrædelse af Ophavsretten

Overtrædelse af ophavsretten kan medføre straf (bøde eller fængsel) og civile krav fra rettighedshaveren, herunder krav om et rimeligt vederlag for brugen (svarende til royalty), erstatning for yderligere skade, godtgørelse for ikke-økonomisk skade, samt tilbagekaldelse/tilintetgørelse af krænkende produkter.

Oversigt: Skatteregler for Royalty til Udenlandske Selskaber

Ofte Stillede Spørgsmål om Royaltyskat

Q: Hvem skal betale royaltyskat i Danmark?
A: Royaltyskatten (kildeskatten) pålægges den udenlandske modtager af royalty fra danske kilder. Den danske udbetaler har pligt til at indeholde og indbetale skatten til Skattestyrelsen.

Q: Hvad er den nuværende skattesats for royalty til udlandet?
A: Satsen er 22 % for royalty, der udbetales eller godskrives den 1. marts 2015 eller senere.

Q: Gælder Dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO'er) for royaltyskat?
A: Ja, DBO'er kan nedsætte eller helt fjerne den danske indeholdelsesskat. Den udenlandske modtager skal dog dokumentere, at royaltyen er skattepligtig i vedkommendes hjemland, hvis DBO'en stiller krav herom.

Q: Skal der indeholdes skat, hvis den udenlandske modtager har et fast driftssted i Danmark?
A: Nej, ikke hvis royaltyen er knyttet til det faste driftssted. I så fald beskattes royaltyen som en del af driftsstedets almindelige overskud.

Q: Er betaling for køb af et patent omfattet af royaltyskatten?
A: Nej, royaltyskatten efter KSL § 65C, stk. 4, omfatter vederlag for *anvendelsen af eller retten til at anvende* et patent, ikke betalingen for selve *købet* af patentet.

Q: Hvornår skal den indeholdte royaltyskat indbetales?
A: Skatten skal indbetales til Skattestyrelsen senest i måneden efter udbetalingen eller godskrivningen af royaltyen.

Q: Hvad er formålet med den generelle omgåelsesklausul i LL § 3?
A: Klausulen skal forhindre, at skattefordele (f.eks. nedsat royaltyskat via DBO eller EU-direktiv) opnås gennem kunstige arrangementer, der primært er lavet for at undgå skat.

Q: Hvilken definition af royalty bruges til beskatning i Danmark?
A: Danmark beskatter kun royalty defineret i KSL § 65C, stk. 4 (patenter, varemærker, knowhow m.v.). Selvom DBO'er kan have en bredere definition (inkl. ophavsret til litterære/kunstneriske værker), udvider dette ikke Danmarks beskatningsret.

Reglerne for beskatning af royalty, især i internationale situationer, kan være komplekse. Både den danske udbetaler og den udenlandske modtager bør sætte sig grundigt ind i gældende lovgivning, DBO'er og eventuelle direktiver for at sikre korrekt skattehåndtering.

Kunne du lide 'Skat på Royalty i Danmark: En Guide'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.