Bennys badekar: Et dansk animationsklassiker

I den danske filmhistorie findes der værker, der formår at fange tidsånden, tale til både børn og voksne, og samtidig opnå status som uomtvistelige klassikere. Ét sådant værk er tegnefilmen Bennys badekar fra 1971. Filmen er et lysende eksempel på dansk animation, der ikke kun underholder, men også reflekterer over børns indre liv og behov for fantasi og eventyr i en ofte kedelig hverdag.

Bennys badekar er utvivlsomt en dansk produktion, instrueret af de anerkendte danske filmskabere Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller. Den står som et markant værk fra en periode, hvor dansk film og animation turde eksperimentere og udforske nye veje, ofte med et socialrealistisk eller samfundskritisk underlag, men i dette tilfælde smukt forenet med ren, uforfalsket fantasi.

Historien om Benny og det magiske badekar

Filmens handling centrerer sig om drengen Benny, der bor i et højhus i forstaden Høje Gladsaxe. Bennys liv er præget af kedsomhed og mangel på opmærksomhed fra de voksne omkring ham. Hans mor har travlt og lader ikke til at have tid til ham. I sin ensomhed og kedsomhed søger Benny væk fra den trivielle virkelighed.

På en af sine ture ud i det nære miljø finder Benny et vandhul. Her opdager han en haletudse, som han beslutter sig for at tage med hjem. Haletudsen bliver installeret i Bennys badekar, et sted der snart viser sig at rumme langt mere end blot vand og sæbe.

Det viser sig, at haletudsen er en forhekset prins. Som tak for at Benny har reddet ham, tilbyder prinsen at tage Benny med på et utroligt eventyr. Badekarret forvandles mirakuløst til et vidtstrakt ocean, en magisk verden fyldt med liv og spænding.

På sin rejse på bunden af dette forvandlede 'badekar-ocean' møder Benny en række farverige og mindeværdige figurer. Han støder på to sørøvere, tre syngende havfruer, en blæksprutte med en karakteristisk sang, og et væld af andre fascinerende havdyr. Disse møder og oplevelser opfylder Bennys dybe behov for spænding, opdagelse og eventyr – noget han savner i sin hverdag i højhuset.

Eventyret i badekarret er en kraftfuld metafor for børns fantasi som et redskab til at bearbejde virkeligheden og finde glæde, selv når den omgivende verden føles grå og kedelig. Det er et fristed, hvor alt er muligt, og hvor barnets indre verden kan udfolde sig frit.

Efter sine utrolige oplevelser vender Benny tilbage til sin almindelige hverdag. Men magien forsvinder ikke helt. Da Bennys forældre vinder en bil i et lotteri og kører en tur uden ham, ser Benny en ny mulighed. Han inviterer sine kammerater ind i lejligheden, så de også kan få del i det ekstraordinære eventyr, der gemmer sig i Bennys badekar. Dette understreger filmens budskab om fantasiens smitsomme kraft og glæden ved at dele magiske oplevelser.

Stemmerne der gav liv til figurerne

En væsentlig del af filmens charme og succes skyldes de fremragende danske skuespillere og sangere, der lagde stemmer til figurerne. Bennys badekar samlede et sandt stjernehold af datidens talenter, hvilket bidrog til at give filmen en særlig autenticitet og varme. Blandt de medvirkende finder man navne, der stadig er kendte og elskede i dansk kultur i dag.

Her er et overblik over nogle af de stemmer, der medvirkede i filmen:

• Drengen Benny: Bo Jakobsen
• Bennys mor: Jytte Hauch-Fausbøll
• Haletudsen/Prinsen: Jesper Klein
• Blæksprutten: Peter Belli
• Sørøverne: Povl Dissing og Per Goldschmidt
• Havfruerne: Trille, Maia, Aya og Otto Brandenburg

Disse stemmer, mange af dem kendte fra både teater, film, tv og musik, tilføjede dybde og personlighed til de animerede figurer, hvilket gjorde dem troværdige og relaterbare for publikum.

Musik og Sange: Et Lydspor til Fantasien

Musikken spiller en helt central rolle i Bennys badekar og er med til at skabe den unikke atmosfære, der spænder fra det melankolske til det sprudlende og eventyrlige. Musikken i filmen blev komponeret af Hans-Henrik Ley og Christian Sievert, mens Jan Bredsdorff skrev teksterne til sangene. Musikken er et produkt af sin tid, med elementer af jazz, folk og psykedelisk rock, der afspejler de musikalske tendenser i starten af 1970'erne.

En række prominente musikere fra perioden medvirkede på filmens soundtrack, herunder Bjarne Rostvold, Allan Botschinsky, Niels-Henning Ørsted Pedersen (en af verdens mest anerkendte bassister), Kenny Drew, Stig Møller, samt Christian Sievert og Flemming Quist Møller selv. Dette musikalske talent bidrog til at give filmen et rigt og varieret lydbillede.

Filmen indeholder flere mindeværdige sange, som er blevet ikoniske i dansk børnekultur:

• "Søhestesangen": Sunget af Bo Jakobsen (Benny) og Jesper Klein (Haletudsen/Prinsen).
• "Blækspruttesangen": En uforglemmelig sang sunget af Peter Belli, der perfekt indfanger Blækspruttens karakter.
• "Sørøversangen": Leveret med rå energi af Povl Dissing og Per Goldschmidt.
• "Havfruesangen": En smuk og drømmende sang sunget af Trille, Maia, Aya og Otto Brandenburg.

Disse sange er ikke blot fyld i filmen; de driver handlingen frem, uddyber figurerne og tilføjer et musikalsk lag, der appellerer til både børn og voksne. De er et vidnesbyrd om den kreative frihed og det høje kunstneriske niveau, der prægede produktionen.

Baggrund og Tilblivelse

Bennys badekar har sit udspring i Flemming Quist Møllers billedbog af samme navn, der udkom i 1969. Bogen dannede forlæg for tegnefilmen, og Quist Møller arbejdede tæt sammen med Jannik Hastrup om at overføre historien og dens visuelle stil til filmmediet.

Quist Møller og Hastrup havde tidligere lavet kortere animationsfilm, som ofte havde et satirisk eller antiautoritært indhold. Disse film var ikke altid blevet lige positivt modtaget. Men med Bennys badekar ramte de en tidsånd, der var mere åben for de politiske og kreative strømninger, filmen repræsenterede. Filmen blev set som et udtryk for en ny måde at lave børnefilm på, en der tog børns følelsesliv alvorligt og samtidig udfordrede konventionelle normsæt.

Samarbejdet mellem Quist Møller og Hastrup resulterede i en film, der visuelt er meget karakteristisk, med Quist Møllers genkendelige tegnestil og en farvepalet, der skifter mellem hverdagens gråtoner og fantasiens spraglede verden. Filmen blev et eksempel på, hvordan animation kunne bruges til at fortælle personlige og følelsesmæssigt resonante historier.

Modtagelse og Eftermæle

Ved premieren i 1971 blev Bennys badekar overvejende positivt modtaget af anmelderne. Mange roste filmen for dens originalitet, dens visuelle stil og dens evne til at tale til børns fantasi. Anmeldelser fremhævede filmens charme og dens friske tilgang til animationsmediet.

Jyllands-Posten kaldte filmen en "Charmerende tegnefilm", mens BT beskrev den som en "Sprælsk tegnefilm om Benny" og en "(..) ny god dansk tegnefilm". Ekstra Bladets anmelder var særligt begejstret og skrev, at "En god Quist Møller er 100 gange bedre end en dårlig Disney!" og fremhævede, at "BENNYS BADEKAR har den store fordel at være både dansk og nutidig." Selv Land og Folk anerkendte filmens succes og skrev: "Minsandten - her kommer noget så opsigtsvækkende som en dansk tegne- farve- og spillefilm, og så er den tilmed lykkedes."

Filmens kvalitet og kulturelle betydning blev hurtigt anerkendt. Allerede i 1971 modtog Bennys badekar en special-Bodil, en anerkendelse af filmens særlige kvaliteter og dens bidrag til dansk film. Endnu vigtigere er, at Bennys badekar i 2006 blev indvalgt som en af blot 12 film i den danske Kulturkanon. Dette placerer filmen side om side med andre uundværlige værker fra dansk filmhistorie og cementerer dens status som en varig og betydningsfuld del af dansk kulturarv.

Bennys badekar er mere end bare en børnefilm; det er en film om fantasien som overlevelsesstrategi, om kontrasten mellem den kedelige virkelighed og den rige indre verden, og om barnets ret til at drømme og opleve eventyr. Filmen har rørt generationer af danskere og fortsætter med at være relevant på grund af sit universelle tema og sin tidløse kunstneriske kvalitet.

Ofte Stillede Spørgsmål om Bennys badekar

Herunder besvares nogle almindelige spørgsmål om filmen:

Er Bennys badekar en dansk film?

Ja, Bennys badekar er en 100% dansk tegnefilm, produceret i Danmark i 1971 med danske instruktører, stemmeskuespillere og musikere.

Hvem har instrueret Bennys badekar?

Filmen er instrueret af Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller.

Hvem har skrevet musikken til Bennys badekar?

Musikken er komponeret af Hans-Henrik Ley og Christian Sievert. Teksterne til sangene er skrevet af Jan Bredsdorff.

Hvad handler Bennys badekar om?

Filmen handler om drengen Benny, der keder sig i sin hverdag i et højhus. Han opdager, at hans badekar bliver til et magisk ocean, hvor han tager på eventyr med en fortryllet haletudseprins og møder fantastiske havvæsener, herunder sørøvere, havfruer og en blæksprutte.

Hvilken pris modtog Bennys badekar?

Filmen modtog en special-Bodil i 1971 og blev senere optaget i den danske Kulturkanon i 2006.

Bennys badekar forbliver en elsket klassiker, der vidner om styrken i dansk animation og den vedvarende appel af en god historie om fantasiens grænseløse muligheder. Den er et mesterværk, der fortsat inspirerer og glæder publikum i alle aldre og bekræfter sin plads som en kulturarv af stor værdi.

Kunne du lide 'Bennys badekar: Et dansk animationsklassiker'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.