Grundtvig: Mennesket, Tankerne og Arven

Nikolai Frederik Severin Grundtvig var en mand af mange kasketter: præst, teolog, forfatter, salmedigter, filosof, historiker, filolog, skolemanden, debattøren, politikeren og titulærbiskoppen. Hans liv og virke spændte over en stor del af 1800-tallet og efterlod et uudsletteligt aftryk på dansk kultur, folkelighed, uddannelse og kristendom. At forstå Grundtvig er på mange måder at forstå et stykke af Danmarks historie. Fra hans tidlige litterære forsøg til hans dybe engagement i romantikken og hans senere, til tider kontroversielle, tanker om bibelfundamentalisme, nationalisme og kønsroller, var Grundtvig en konstant drivkraft i den danske åndsliv.

Allerede under sine studier havde Grundtvig eksperimenteret med skriverier, men det var tiden som huslærer på herregården Egeløkke på Langeland fra 1805 til 1808, der for alvor satte retning på hans litterære bane. Her voksede hans interesse for romantikkens poesi og filosofi samt den nordiske mytologi. Denne periode var præget af en dyb, ulykkelig forelskelse i husets frue, Constance Steensen-Leth. Det var i forsøget på at overvinde denne følelsesmæssige krise, at han fandt en ny livsforståelse, som han mente blev muliggjort af den poetiske erkendelsesform, der løftede ham op over den rene eksistens.

Grundtvigs Tidlige Værker og Romantikkens Indflydelse

Den nyvundne livsforståelse kulminerede i værket Nordens Mytologi, udgivet i 1808. Dette var en poetisk inspireret gennemgang af de nordiske myters handlinger og deres dybere mening. Grundtvig så myterne som en kilde til åndelig genrejsning for Danmark, især efter de militære og politiske katastrofer i 1807, herunder Københavns bombardement og tabet af flåden. Han opfordrede til en fornyet national stolthed og åndelig styrke baseret på arven fra fortiden.

I samme periode skrev han digte som "De Snekker mødtes i Kvæld paa Hav" og "Kommer hid, I Piger smaa", der mindedes helte som Peter Willemoes, der faldt i Slaget ved Sjællands Odde i 1808. Disse digte hyldede "Fædrenes værdige Sønner" og skulle inspirere til nye heltegerninger. Ved sin tilbagekomst til København arbejdede Grundtvig som lærer og udarbejdede en verdenshistorie til undervisningsbrug, som dog aldrig blev trykt.

Inspireret af den norrøne digtning konkurrerede Grundtvig med Adam Oehlenschläger som historisk digter. Han udgav læsedramatik som Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord (1809) og Optrin af Norners og Asers Kamp (1811). Samtidig forberedte han sig på at oversætte og udgive eddadigte, hvilket understreger hans dybe fascination af den nordiske fortid og dens mytologi.

Grundtvig og Romantikken: En Uundgåelig Forbindelse

Man kan simpelthen ikke forestille sig Grundtvigs forfatterskab uden romantikken. Fra hans tidligste år og helt frem til hans sidste digt i 1872 var romantikkens billedsprog og forestillinger en integreret del af hans måde at udtrykke sig og tænke på. Dette er på trods af, at han under sine teologistudier (1800-1803) faktisk var overbevist om oplysningstidens tro på fornuften. Romantikken, der netop kom til Danmark i de år, stod i skarp modsætning til oplysningstidens idealer.

Det var, som nævnt, den umulige forelskelse i den gifte kvinde på Langeland, der forandrede hans syn brat. Som 22-årig indså han, at romantikkens tale om følelser, anelser og en højere verden resonerede med de erfaringer, forelskelsen udsatte ham for. Dette blev en katalysator for hans udvikling som digter og forfatter.

Grundtvigs tekster afspejler romantikkens åndelige opfattelse af naturen. Dog er hans form for romantik særligt kristen. Han overtog aldrig helt romantikkens idylliske idé om menneskets, især geniets og digterens, mulighed for at opnå evig harmoni i den jordiske tilværelse. Især i hans salmer bliver det tydeligt, at han mente, at mennesket kun med Guds medvirken kunne opnå den tro, det håb og den kærlighed, der forbinder det med en hinsides verden. Trods dette forbehold var Grundtvig utroligt stærkt påvirket af romantikkens hovedideer i sit arbejde med digte, salmer, historieskrivning, mytologi, højskoler, folkelighed og danskhed. Han lod sig især inspirere af store tyske romantiske digtere og tænkere som Schelling, Fichte og Herder.

Hvad Troede Grundtvig På? Fem Kontroversielle Punkter

Grundtvig var en tænker, hvis ideer formede det danske samfund, men som også rummede elementer, der i dag virker fremmede eller problematiske. Ifølge dr. phil. Ole Vind er der især fem punkter, der kan være svære at forholde sig til i dag:

1. Bibelfundamentalisme

Grundtvig troede fuldt og fast på, at Det Gamle Testamente direkte afslørede Guds masterplan for menneskelivet og historiens forløb. Han fastholdt, trods videnskabelige fremskridt i hans samtid, at jorden blev skabt 3761 år f.Kr., og at Adam og Eva var menneskehedens forfædre. Dette syn ville i dag blive kaldt antidarwinistisk eller kreationistisk. Mens oplysningstiden havde introduceret historisk-filologiske læsninger af tekster, sagde Grundtvig stop, når det kom til Bibelen. Alle andre bøger kunne fortolkes, men ikke denne ene. Denne tilgang sammenlignes af Vind med mange muslimers forhold til Koranen, hvor teksten ses som direkte fra Gud gennem profeter.

2. Nationalisme

Grundtvigs nationalisme er måske det mest udfordrende punkt i dag. Man skal dog skelne skarpt mellem hans syn før og efter 1848. Ifølge Grundtvigs bibelfundamentalisme var folkeslagene skabt af Gud i forbindelse med babeltårnsmyten, hver med deres rolle i verdenshistorien. De nordiske folk havde en hovedrolle i moderne tid. Før 1848 handlede det om at leve op til dette gudsskabte ideal. Efter 1848 hoppede Grundtvig med på den nationalistiske vogn og anså slesvig-holstenerne som fjender med en aggressiv folkesjæl. Dette kom til udtryk i digte som "Til Danmark" fra 1848, hvor han aggressive vendinger mod Tyskland og hævdede, at Gud stod på danskernes side. Denne bibelske nationalisme førte til en angst for folkeblandinger, hvor man ikke skulle gifte sig med en tysker, ligesom man ikke giftede sig med en jøde. Dog lagde Grundtvigs tanker om det nationale og danske, især via højskolen, grunden til en sund nationalfølelse og opbakning til den danske demokratiske retsstat med stemmeret og respekt for fædrelandets historie, kunst og litteratur.

3. Syn på Kønsroller

Nogle har forsøgt at fremhæve Grundtvigs syn på kønsroller positivt, men ifølge Vind var han bestemt ikke kvindesagsforkæmper. Han havde et dybt essentialistisk syn, baseret på bibelfundamentalisme: Gud skabte mænd og kvinder forskelligt. Manden udgår fra hovedet (åndeligt væsen), kvinden fra hjertet (følelsesvæsen). Derfor mente han ikke, man skulle diskutere politik med kvinder, og han drømte ikke om piger på højskolerne. Dette er et syn, der er svært at acceptere i dag. Dog havde han ikke et kvindenedværdigende syn. Fordi mand og kvinde var så forskellige, var de skabt for hinanden i et komplementært forhold. Kvinden havde en stærk og værdig rolle, og de var ligeværdige som samtalepartnere. Det opsigtsvækkende var, at Grundtvig mente, de havde én afgørende ting til fælles: sproget, givet af Gud. Evnen til at tale og lytte var den samme, hvilket gav dem samme forudsætninger for at høre evangeliet og få del i Guds masterplan.

4. Det Folkelige

Grundtvigs begreb om det folkelige er et fjerde kritisk punkt. Han var som udgangspunkt anti-elitær og anti-akademisk. Hans fremhævelse af det danske sprog var rettet mod elitens sprog (fransk, latin), som han mente forurenede den rene danskhed, der tilhørte folket, den menige bonde. Problemet opstod, da Grundtvig gjorde et kulturelt træk biologisk. Han mente, der fandtes en medfødt dansk folkesjæl; at være dansker var altså genetisk bestemt. I virkeligheden kommer folkelig sammenhængskraft af at lytte til historien, ikke af genetik. Selvom Grundtvig også anerkendte dette og mente, der var plads til alle nationaliteter på højskolen, fastholdt han i de afgørende spørgsmål det danske folks afgørende rolle som et udvalgt folk i Guds masterplan.

5. Nordisk Mytologi og Bragesnak

Det sidste punkt handler om Grundtvigs fascination af nordisk mytologi. Han kaldte nordboerne "de ædleste hedninger under solen" og mente, de i en vis forstand var kristne allerede før kristendommen. Han så ligheder mellem Ragnarok-myten og den kristne forestilling om dommedag og Guds rige, hvilket for ham vidnede om, at danskerne var tæt på kristendommen. De havde engang levet i Paradisets have og fået hemmeligheden at vide, men havde glemt den. Problemet er, at Grundtvig blandede mytologierne sammen. Dette kaldes hans bragesnak – hans højstemte, digteriske tale om nordisk og græsk mytologi, som mange i dag finder vidtløftig. Grundtvig mente, at Gud havde udvalgt de nordiske folk til at genoplive den græske sans for kunst, skoler og videnskab på kristen grund. Hvis nordboerne gik i spidsen, kunne alle folkeslag til sidst blive kristne, og Guds frelsesplan ville lykkes.

Grundtvigs Familieliv: Ægteskaber og Børn

Grundtvigs personlige liv var også præget af forandring og familie. Han var gift hele tre gange i løbet af sit lange liv.

Med sin første kone, Lise, fik han tre børn: Johan, Svend og Meta. Efter Lises død i 1851 giftede han sig kortvarigt med Marie Toft, som han mødte i Køge. Med Marie fik han sønnen Frederik. Marie døde kun få år senere i 1854. Grundtvig giftede sig for tredje gang i 1858 med Asta, som han var gift med indtil sin død i 1872. Med Asta fik han datteren Lille Asta. Det er værd at bemærke, at Lille Asta blev opkaldt efter alle Grundtvigs tre koner og fik navnet Asta Marie Elisabeth Frijs Grundtvig. Grundtvig selv ligger begravet ved siden af sin anden kone, Marie Toft, på familiegravstedet Claras Kirkegaard på Gammelkjøgegaard, sammen med Maries første mand og senere også sin tredje kone, Asta.

Grundtvig fik i alt fem børn fra sine tre ægteskaber, som nævnt i tabellen ovenfor.

Arven efter Grundtvig

Grundtvigs indflydelse på Danmark kan næppe overvurderes. Teologisk skabte han grundtvigianismen, ofte beskrevet som "det lyse kristne syn". Han efterlod sig et enormt antal salmer, hvoraf 1500 er kendt, og 284 af dem fylder en tredjedel af Den Danske Salmebog. Politisk betragtes han som stamfader til det moderne folkestyre, idet hans ideal var, at magten skulle gives af "folkestemmen". Skolemæssigt er han den åndelige fader til højskolen, med den første folkehøjskole åbnet i Rødding i 1844. Hans pædagogiske tanker har haft en enorm dannelsesmæssig indflydelse på al dansk undervisning fra hans tid og frem til i dag.

Selvom teologien i dag har taget afstand fra store dele af den grundtvigske teologi, og mange af hans synspunkter virker forældede, er det vigtigt at huske, at Grundtvig var et barn af sin tid. Man bliver klogere ved at forstå Grundtvig i sammenhæng med vores egen tid og ved at anerkende, at hans tanker er en del af vores historie. Historien, og dermed også Grundtvigs historie, kan altid gøre os klogere.

Ofte Stillede Spørgsmål om Grundtvig

Her finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om N.F.S. Grundtvig:

Hvor mange gange var Grundtvig gift?

Grundtvig var gift tre gange. Først med Lise Blicher (1818-1851), derefter med Marie Toft (1851-1854), og sidst med Asta Krag-Juel-Vind-Frijs (1858-1872).

Er Grundtvig fra romantikken?

Ja, Grundtvig var i høj grad en skikkelse fra romantikken og stærkt påvirket af dens ideer og billedsprog, selvom han også inkorporerede sine egne kristne synspunkter, der adskilte ham fra den rene romantiske idyl.

Hvad troede Grundtvig på?

Grundtvig troede på en række ting, herunder bibelfundamentalisme, en særlig form for nationalisme (især efter 1848), essentialistiske kønsroller (mænd som åndelige, kvinder som følelsesmæssige, men ligeværdige i sproget), en medfødt dansk folkesjæl og en sammenblanding af nordisk mytologi og kristendom (bragesnak).

Hvor mange børn fik Grundtvig?

Grundtvig fik i alt fem børn. Han fik tre børn (Johan, Svend, Meta) med sin første kone Lise, ét barn (Frederik) med sin anden kone Marie og ét barn (Lille Asta) med sin tredje kone Asta.

Kunne du lide 'Grundtvig: Mennesket, Tankerne og Arven'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.