Sven Hazels Dobbeltliv Afsløret

Sven Hazel, et navn der vækker genklang hos millioner af læsere verden over, står som en af Danmarks mest succesfulde forfattere målt på salgstal. Hans romaner, ofte præsenteret som barske, selvbiografiske beretninger fra Østfronten under Anden Verdenskrig, har solgt i et svimlende antal eksemplarer. Men bag det berømte pseudonym gemmer sig en historie, der er langt mere kompleks, mystisk og kontroversiel end de fiktive (eller angiveligt fiktive) slagmarker, han beskrev. En ny bog kaster nu et skarpt og kritisk lys over manden bag navnet, hans sande identitet, og hvordan hans fortid er uløseligt forbundet med en dybere, national skandale om fortielse og historisk manipulation.

Historien om Sven Hazel, hvis virkelige navn var Børge Willy Redsted Pedersen (1917-2012), har altid været omgivet af tåger. Han debuterede i 1953 med romanen ’De fordømtes legion’ og opbyggede hurtigt en massiv læserskare, fascineret af de rå og brutale skildringer af krigens rædsler. Hvad mange læsere ikke vidste – eller måske valgte at se bort fra – var de vedvarende spørgsmål vedrørende hans identitet og hans påstande om at have kæmpet på tysk side. Hans salgstal var dog uomtvistelige; det estimeres, at hans bøger har solgt omkring 60 millioner eksemplarer. Dette placerer ham solidt som en af Danmarkshistoriens absolut bedst sælgende forfattere, kun overgået af den udødelige H.C. Andersen.

Hvem var Børge Willy Redsted Pedersen?

Børge Willy Redsted Pedersen var langt fra den krigshelt, mange måske forestillede sig baseret på hans bøger. Han var en mand med en broget fortid, der inkluderede tilknytning til Hipokorpset – en dansk hjælpepoliti under tysk kontrol – og virke som stikker for besættelsesmagten. Efter krigen blev han da også straffet for landsforræderi. Allerede i 1963 forsøgte en journalist fra Danmarks Radio at afsløre hans sande identitet, men en fejlagtig beskyldning om, at han skulle have været SS-mand (hvilket ikke var korrekt, selvom hans tilknytning til tysk side var reel), førte til en undskyldning fra DR og en forstumning af den offentlige diskussion om Hazels baggrund for en tid.

Pedersen udgav i alt 14 romaner under pseudonymet Sven Hazel. Han hævdede selv, at mindst fire af disse var delvist selvbiografiske, hvilket var kernen i hans appel til læserne – autentiske beretninger fra krigen set fra en almindelig soldats perspektiv. Men sandheden var mere kompleks og langt mere ubehagelig, end hans millioner af læsere sandsynligvis forestillede sig.

Mysterierne, Arkiverne og Tyverierne

Til trods for senere forsøg på at afdække sandheden om Børge Willy Redsted Pedersens liv, herunder påstande om, at han skulle have opdigtet sin tid ved Østfronten, har det været vanskeligt at finde entydige beviser. Samtidig lykkedes det ham delvist at forme et narrativ, der også inkluderede elementer af modstandsmand – en tvetydighed, der understreges af, at han i 1947 blev idømt ti års fængsel, men allerede benådet af Kong Frederik 9. i 1949.

Her stopper historien dog ikke. Et afgørende, nyere kapitel begynder i 2012, da den tidligere politibetjent Martin Q. Magnussen pågriber to tyveknægte på fersk gerning under et tyveri på Rigsarkivet. Dette tyveri, der af mange er blevet betegnet som det største og mest omfattende i Danmarkshistorien, udløste en lavine af afsløringer. Politiet fandt en enorm mængde stjålne arkivalier, der alle relaterede sig til retsopgøret efter Anden Verdenskrig – sager mod danske nazister, kollaboratører og frivillige i tysk tjeneste. Tyvene erkendte sig skyldige og afslørede, at de havde solgt dele af materialet til samlere.

Rigsarkivar Asbjørn Hellum udtalte efterfølgende, at alle stjålne arkiver var returneret, en påstand der viste sig langt fra sand. Sagen blev officielt afsluttet, og Martin Q. Magnussen blev paradoksalt nok ikke brugt som vidne, på trods af hans centrale rolle i opklaringen.

Magnussen fortsatte imidlertid sin egen granskning af sagen. Sammen med journalister, heriblandt Poul Pilgaard Johnsen fra Weekendavisen, er det fremkommet, at de to tyve havde dybe forbindelser til en veterangruppe bestående af danskere, der frivilligt lod sig indrullere i SS og deltog i kampene på Østfronten. Dette har ført til den stærke mistanke, at tyverierne ikke kun handlede om økonomisk gevinst ved salg til samlere, men i høj grad også om at slette de historiske spor for medlemmerne af denne veteranforening. Dokumentation, der kunne kompromittere dem, skulle fjernes.

Den Falske Løjtnant: Nye Afsløringer fra Magnussen

Martin Q. Magnussens fortsatte arbejde, der nu er udkommet i bogen ’Den falske Løjtnant. Den sande historie om storstikkeren Sven Hazel’ (Forlaget Grønningen 1, 2023), bygger blandt andet på dybere undersøgelser af de tilbageleverede arkivalier. Hans granskning har afsløret chokerende sandheder om, hvordan de anklagede under retsopgøret i høj grad lykkedes med at lyve om deres erfaringer i tysk tjeneste. Mange af dem havde med sikkerhed haft viden om de brutale drab på jøder og amerikanske fanger – forbrydelser der ofte fortiedes eller bagatelliseredes under retssagerne. I nogle tilfælde var de endda selv deltagende i henrettelserne.

Denne side af sagen, med den direkte medvirken til eller viden om nazisternes grusomheder, var noget, de anklagede i høj grad lykkedes med at holde hemmeligt. Tidligere historieforskning har i for høj grad taget for givet, at de frivillige danske soldater på Østfronten måske var naive, men generelt uvidende om jødeudryddelsen. Magnussens arbejde udfordrer denne antagelse fundamentalt.

Et centralt element i Magnussens bog er netop historien om Børge Willy Redsted Pedersen selv. Hans sagsmapper var paradoksalt nok ikke blandt dem, der blev stjålet af de to tyve med SS-veteranforbindelsen i 2012. Disse mapper blev stjålet helt tilbage i 1978 af en tidligere ansat på Rigsarkivet og dukkedes først op igen i 2017, da hans kone returnerede dem efter hans død. Granskningen af disse omfattende sagsakter, sammen med beslaglagte papirer og dagsbøger, har leveret det mest detaljerede billede til dato af Pedersens sande færden.

Bogen afslører, at Pedersens fascination af militær og uniformer startede tidligt og førte til kriminel adfærd, herunder brug af falske identiteter og uniformer. Han var faktisk på Østfronten, men ifølge Magnussen ikke som frivillig helt, men som straffet soldat. Som desertør var han i konstant fare for nazisternes dødsstraf. Alligevel lykkedes det ham at infiltrere Hipokorpset under falsk navn, og her kan Magnussen dokumentere, at Pedersen var aktivt medvirkende til afsløring, tortur og drab på modstandsfolk. Han var en stikker.

Det mest forbløffende er, hvordan Børge Willy Redsted Pedersen formåede at navigere i det kaotiske retsopgør efter krigen. Politiet og retssystemet var overbelastede, og processerne var ofte mangelfulde. Magnussen dokumenterer, hvordan Pedersen, sammen med en gruppe fængslede nazister (heriblandt personer tæt på Gestapo-manden Ib Birkedal Hansen), konstruerede løgnehistorier. Disse historier bidrog angiveligt til, at nogle blev dømt på falsk grundlag, mens andre slap for hårdere straffe. Pedersen vandt efterforskernes tillid ved at være villig til at angive utallige tidligere kolleger, og selv når han og hans medsammensvorne blev taget i massive løgne, fortsatte man med at bruge ham som vidne.

En National Skandale

Måske den mest opsigtsvækkende enkeltsag, som Magnussen belyser, er historien om Karl Edvard Nielsen. Han blev efter krigen æret som modstandsmand og begravet i Mindelunden, en national mindepark for modstandsfolk. Magnussens forskning har imidlertid vist, at Nielsens død skyldtes en fejl fra nazisternes side, ikke en heroisk modstandshandling. Som følge af disse afsløringer er hans mindesten i Mindelunden nu fjernet, og der er planer om at fjerne hans jordiske rester.

Dette er et håndgribeligt eksempel på, hvordan løgne og fortielser under retsopgøret har formet – og nu må korrigeres i – vores nationale historie. Børge Willy Redsted Pedersen lykkedes med at vildlede myndighederne, hvilket resulterede i mildere straffe for ham selv og andre. Det samme gjaldt for mange af de frivillige, der kæmpede på Østfronten og efterfølgende i vidt omfang undgik konsekvenser for deres medvirken til krigsforbrydelser.

Det er her, forbindelsen til arkivtyverierne bliver hyperaktuel. En 'krølle på halen' er nemlig en ændring af retspraksis, der startede i Tyskland efter terrorangrebene i 2001. Den nye praksis gjorde det muligt at retsforfølge personer for medvirken til forbrydelser, selv uden direkte bevis for specifikke handlinger, blot ved at bevise, at de var en del af en organisation (som f.eks. SS eller lejrpersonale), der systematisk begik forbrydelser. Denne praksis har ført til spektakulære retssager mod tidligere nazister i Tyskland og er siden forsøgt anvendt i Danmark, hvor der er rejst tiltale mod mindst to overlevende danskere for medvirken til jødeudryddelsen.

I dette lys er de stjålne arkivalier fra Rigsarkivet, der omhandler netop disse sager fra retsopgøret, af kolossal betydning. At tyverierne angiveligt er bestilt af overlevende danske SS-veteraner, der frygter konsekvenserne af den ændrede retspraksis, gør sagen til en national skandale. Martin Q. Magnussen er med god grund kritisk over for politiets og Rigsarkivets håndtering af sagen, hvor efterforskningen for tidligt blev indstillet, og stjålne arkivalier stadig kan være forsvundne eller utilgængelige.

Magnussen og en række journalister fortsætter i dag arbejdet med at afdække sagens fulde omfang, og meget tyder på, at flere afsløringer vil dukke op. Deres indsats er afgørende for at korrigere vigtige dele af danmarkshistorien, der i årtier har været sløret af løgne og fortielser. At Danmarks mest læste forfatter i nyere tid spillede en central, manipulerende rolle i det post-krigstids retsopgør, gør historien om Sven Hazel til en fængslende, men også dybt foruroligende, beretning.

Spørgsmål og Svar om Sven Hazel og Afsløringerne

Hvem var Sven Hazel i virkeligheden?
Sven Hazel var pseudonymet for Børge Willy Redsted Pedersen (1917-2012). Han var en dansk mand med en fortid som stikker og tilknyttet Hipokorpset under den tyske besættelse, og han blev efter krigen dømt for landsforræderi.

Hvor mange bøger solgte Sven Hazel?
Det estimeres, at Sven Hazels bøger har solgt i omegnen af 60 millioner eksemplarer på verdensplan, hvilket gør ham til en af Danmarks bedst sælgende forfattere nogensinde, kun overgået af H.C. Andersen.

Er hans bøger selvbiografiske?
Sven Hazel hævdede selv, at mindst fire af hans 14 romaner var delvist selvbiografiske beretninger fra hans tid på Østfronten. Den nye forskning, især af Martin Q. Magnussen, stiller dog alvorlige spørgsmål ved sandfærdigheden af disse påstande og hans generelle rolle under krigen.

Hvad handler den nye bog 'Den falske Løjtnant' om?
Martin Q. Magnussens bog afslører nye detaljer om Børge Willy Redsted Pedersens sande fortid baseret på hidtil ukendte arkivalier. Den forbinder hans historie med de store arkivtyverier på Rigsarkivet, der omhandlede retsopgøret efter krigen, og viser, hvordan Pedersen manipulerede retsprocessen og var medvirkende til at vildlede myndighederne.

Hvorfor er arkivtyverierne vigtige?
De stjålne arkivalier indeholder information om danskere, der tjente på tysk side, herunder i SS. Afsløringerne tyder på, at tyverierne var bestilt af overlevende SS-veteraner for at slette spor. Dette er blevet særligt relevant, da ændret retspraksis i dag gør det muligt at retsforfølge personer for medvirken til krigsforbrydelser blot ved at bevise deres tilknytning til organisationer, der begik disse forbrydelser. Arkiverne kan potentielt bruges som bevis i fremtidige sager.

Hvorfor har afsløringerne ikke fået mere opmærksomhed?
Artiklens forfatter spekulerer i, at Sven Hazels ry som en 'underlødig' eller populærforfatter kan have bidraget til en manglende interesse fra de finere kulturredaktioner. På trods af hans enorme popularitet og de alvorlige historiske implikationer af afsløringerne, har sagen ikke fået den brede mediedækning, den potentielt fortjener.

Salgstal: Hazel vs. Andersen

Det er tydeligt, at Børge Willy Redsted Pedersens historie er utrolig broget og mangefacetteret. Martin Q. Magnussens bog læses da også som en dramatisk krimi, en spændende fortælling om bedrag, manipulation og jagten på sandheden. Magnussens evne til at formidle den komplekse sag gør bogen tilgængelig og fængslende, selvom emnet er tungt og alvorligt. Hans dybdegående granskning af beslaglagte papirer og dagsbogsskrifter har leveret beviser, der mildest talt er forbløffende og har potentiale til at ændre fundamentalt på vores opfattelse af en del af danmarkshistorien.

At de anklagede under retsopgøret, herunder Børge Willy Redsted Pedersen, i vidt omfang lykkedes med at lyve om deres erfaringer og medvirken til forbrydelser, er en dybt alvorlig sag. Det har betydet, at den officielle historie i årtier har været baseret på fortielser og direkte usandheder. Sagen om Karl Edvard Nielsen i Mindelunden er blot ét, omend meget konkret og symbolsk, eksempel på de historiske korrektioner, der nu er nødvendige.

Den manglende reaktion fra myndighederne, som Martin Q. Magnussen kritiserer, er på mange måder en skandale. At en sag af denne historiske betydning, der involverer arkivtyverier, manipulation af retsvæsenet og fortielse af krigsforbrydelser, ikke har ført til en mere grundig og offentlig efterforskning, er foruroligende. Sagen om Sven Hazel er mere end blot historien om en kontroversiel forfatter; den er en historie om et mørkt kapitel i Danmarks omgang med sin egen fortid, og hvordan sandheden stadig kæmper for at komme frem i lyset.

Martin Q. Magnussens og hans kollegers vedholdende arbejde med at granske de tilbageleverede arkivalier og afsløre de mange lag af løgn og bedrag er af uvurderlig betydning. De bidrager til at rette op på de forvanskninger af historien, der har præget den officielle fortælling i årtier. Selvom vejen til fuld klarhed stadig kan være lang, og selvom tavsheden omkring sagen i visse kredse fortsætter, er de fremlagte beviser i ’Den falske Løjtnant’ et afgørende skridt mod at forstå den sande historie bag et af Danmarks mest berømte – og mest gådefulde – forfatternavne.

Kunne du lide 'Sven Hazels Dobbeltliv Afsløret'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.