3 år ago
Barokken er en kunsthistorisk periode, der typisk betegnes som strækkende sig fra omkring 1660 til 1760. Oprindeligt opstod stilen i Italien, med Rom som et centralt udgangspunkt. Navnet 'barok' stammer fra det portugisiske ord for 'en uregelmæssig formet perle', hvilket meget passende indfanger stilens karakter af det uventede, det bevægede og det ofte overdådige.

Perioden var dybt præget af to magtfulde institutioner: Den katolske kirke, især i dens modreformatoriske bestræbelser, og den fremvoksende enevælde, særligt under den franske solkonge. Fælles for dem var ønsket om at bruge kunsten – især arkitekturen – til at overbevise, imponere og overvælde beskueren. Kunsten skulle ikke kun behage, men forføre med sin pragt og sit drama.
- Hvad Kendetegner Barokken?
- Barokken i Italien
- Barokkens Spredning i Europa
- Den Danske Barok
- Barokkens Kunstformer
- Overgangen til Rokoko
- Forskning i Barokken
- Spørgsmål og Svar om Barokken
- Hvilken periode betegner man som barokken?
- Hvor opstod barokken?
- Hvad betyder ordet barok?
- Hvilke institutioner var vigtige for barokkens udvikling?
- Hvad er kendetegnende for barokkens arkitektur?
- Hvad er et totalkunstværk i barokken?
- Hvad er vanitas-tanken i hollandsk barokmaleri?
- Hvad er bruskbarok?
- Hvornår begyndte barokken at glide over i rokokoen?
Hvad Kendetegner Barokken?
Barokkens kunst er kendetegnet ved overdådig udsmykning, stærk bevægelse, brug af buede og organiske linjer i modsætning til renæssancens lige linjer og plane flader. Enorme bygninger, søjler der strækker sig over flere etager, og en bevidst leg med kontraster og illusioner er centrale elementer. Lys og skygge anvendes dramatisk for at skabe dybde og følelsesmæssig effekt. Hvor renæssancen søgte ro og klarhed, stræbte barokken efter at skabe en følelse af uro og bevægelse i sine værker.
Bygninger fra barokken er ofte mere end blot strukturer; de er designet til at interagere med rummet omkring dem, med fremspringende og tilbagetrukne bygningsdele. Søjlerne bliver mere fyldige og kan stå frit. Store, dekorative volutter bruges til at smykke overgange. I stedet for renæssancens strenge, symmetriske opbygning, samler barokbygningen sig ofte om en overdådigt udsmykket midte. Selvom symmetri stadig findes, er den fuld af overraskende kontraster og modsætninger, der gør bygningen til en slags skulptur med former, der bevæger sig både ind i og ud fra muren.
Mange barokke bygningsværker kan betegnes som totalkunstværker, hvor arkitektur, møbelkunst, skulptur og maleri smelter sammen i en helhed. Lyset bruges som et dramatisk virkemiddel, der kan lyse et dunkelt rum brat op eller skabe skiftende lys- og skyggeeffekter på facaden. Illusionstricks, såsom at male en kuppel på et fladt loft ved hjælp af perspektiv, var meget udbredte. Denne sansebombardement af former, farver og konstruktioner havde til formål at forføre og overbevise publikum.
Barokken i Italien
Den italienske barok havde sit ubestridte centrum i Rom. I sin tidlige fase var den tæt knyttet til den modreformatoriske bevægelse inden for den katolske kirke. Kunsten skulle tjene forkyndelsen og formidle troens budskaber med stærk følelsesmæssig appel. Kirkearkitekturen i denne periode domineredes af rummelige kirker med enkle, længdeorienterede planer og rækker af sidekapeller, der sikrede god akustik for prædikenen. Facaden og kuplen fungerede som vigtige markeringer af kirken i bybilledet. Eksempler inkluderer de romerske kirker Il Gesù, Sant'Andrea della Valle og Peterskirken.
Maleriet i den tidlige italienske barok viste typiske modreformatoriske motiver som omvendelsen til den rette tro og martyrdøden. Caravaggios billeder i kirker som Santa Maria del Popolo og San Luigi dei Francesi er fremragende eksempler, der viser motiver varieret med stærk følelsesmæssig appel og undertiden brutalt udpenslede fysiske smerter. Sideløbende hermed udvikledes også et mere klassisk orienteret maleri af kunstnere som Annibale Carracci, Guido Reni, Domenichino og Guercino, inspireret af højrenæssancens kunst.
I højbarokken fra omkring 1620 havde den katolske kirke genvundet territorial sikkerhed, hvilket afspejlede sig i en udfoldelse af hele stilens udtryksregister. Perioden så opførelsen af mindre, men rigt udsmykkede kirker som San Carlo alle Quattro Fontane og Sant'Ivo della Sapienza, imponerende paladser som Palazzo Barberini, illusionistiske rumudsmykninger, teatralske pladsanlæg som Peterspladsen og Piazza del Popolo, samt talrige fontæner. En karakteristisk træk var den tætte sammenvævning af forskellige kunstarter i ét værk, med Peterskirken som det mest monumentale eksempel. Det var den sejrrige kirke, ecclesia triumphans, der satte sig selv pragtfuldt i scene. Selvom kunsten var sanseberusende, var der ofte en stærk bevidsthed om spændinger, strid og død til stede. Ledende arkitekter og kunstnere inkluderede Carlo Maderno, Gianlorenzo Bernini, Francesco Borromini og Pietro da Cortona.

Fra Rom bredte barokken sig til det øvrige Italien med en rig blomstring i første halvdel af 1700-tallet. Centre opstod i Napoli, på Sicilien, i Venedig og Piemonte. Denne slutfase, undertiden kaldet barocchetto, viste et yderligere raffinement, en nedtoning af kontraster og fokus på teknisk virtuositet og ornamentrigdom. I Rom byggedes Den Spanske Trappe og Trevifontænen. Fremtrædende kunstnere fra denne fase var Canaletto, G.B. Tiepolo og Francesco Guardi.
Barokkens Spredning i Europa
Barokken spredte sig fra Italien til store dele af Europa, men udviklede sig forskelligt afhængigt af lokale forhold og kulturer:
- Spanien og Latinamerika: Her blev barokkens optagethed af det yppigt ornamentale i arkitekturen rendyrket. Kendt for arkitekter som Churriguera-brødrene. Malerkunsten viste en indtrængende, asketisk realisme og stærkt religiøs mystik, repræsenteret af Diego Velázquez og Francisco de Zurbarán.
- Centraleuropa: Østrig, Bøhmen og Sydtyskland oplevede en betydelig videreudvikling af den italienske barok, ofte i nær kontakt med kejserhoffet i Wien eller velhavende klosterinstitutioner. Karlskirche i Wien er et fremragende eksempel. Salzburg, Prag og Dresden var vigtige centre. Repræsentanter inkluderer J.B. Fischer von Erlach og Asam-brødrene.
- Frankrig: Den franske barok er kendetegnet ved en nedtoning af de mest voldsomme barokke træk til fordel for symmetri, regelmæssighed, overskuelighed og balance. Væsentlige bygningstyper var hôteller, palæer og slotsanlæg, ofte anlagt som del af kongemagtens iscenesættelse. Monumentale pladsanlæg som Place des Vosges og Place Vendôme blev skabt. Slottet Vaux-le-Vicomte er et eksempel på perfekt balance mellem arkitektur, rumdekoration og have. Versailles udvidede denne anlægstype til gigantformat. Spejlgalleriet med Charles Le Bruns loftudsmykning er et højdepunkt. Haven, udviklet af André Le Nôtre, med klippede vækster og snorlige gange, er en af barokkens mest originale frembringelser. Billedkunsten var klassisk funderet med vægt på klarhed (Nicolas Poussin, Claude Lorrain). Kongelige akademier blev oprettet for at uddanne kunstnere, understøttet af den enevældige fyrstes store forbrug af kunst.
- Holland: I det calvinistiske Holland fandt barokkunsten et særegent udtryk. Kirke og hof var mindre vigtige aftagere af kunst; i stedet opstod et ungt handelsborgerskab som flittige købere. Nye genrer i små formater, egnet til private hjem, blev populære: landskaber, søstykker, blomster-, folkelivs-, jagt- og frugtstykker. Det nære og genkendelige var den foretrukne motivverden. Udtrykket spændte fra glæde ved materiel overflod til mystisk betagelse af det velkendte (Vermeer). Selvom sanserne appelleres, er vanitas-tanken – at alt yppigt forgår – ofte til stede, især i stilleben. Portrætkunsten blomstrede med Frans Hals og Rembrandt, der fremhævede individuel karakter frem for standssymboler. Rembrandts religiøse maleri er et ensomt højdepunkt. Hollandsk arkitektur udviklede en borgerlig stil, der brugte det klassiske formsprog med diskret elegance (f.eks. Mauritshuis), og denne stil blev eksporteret, bl.a. til Danmark.
Den Danske Barok
I Danmark strækker barokperioden sig typisk fra ca. 1660 til 1754. Ligesom i resten af Europa spillede indførelsen af enevælden i 1660 en afgørende rolle for udviklingen af den danske barokke arkitektur. Stilen tog tid at nå Danmark fra Italien, og den udviklede sig til en mere behersket form sammenlignet med den sydeuropæiske barok.
Enevælden samlede al offentligt byggeri og planlægning under ét, ledet af et generalbygmesterembede. Dette fremmede uddannelse af arkitekter, ofte ved udlandsrejser, hvilket hurtigere bragte udenlandske impulser til landet. De største omvæltninger skete i København, kongens residensby, hvor arkitekturen skulle afspejle og symbolisere kongens magt. Lambert van Haven blev Danmarks første generalbygmester. Charlottenborg på Kongens Nytorv (1670'erne) og Vor Frelsers Kirke på Christianshavn er tidlige hovedværker.
Den danske barok blev primært præget af den hollandske barok. Med barokken brød man endeligt med middelalderens arkitektursyn, og den italienske renæssances idealer, modificeret af barokken, kom til Danmark. Karakteristiske træk inkluderer fremhævelse af enkelte bygningsdele, brug af konvekse og konkave former i murfladerne for at skabe bevægelse, og en bevidst leg med kontrast mellem lys og skygge. Målet var en arkitektur, der virkede urolig og bevæget, i modsætning til renæssancens rolige klarhed.
Eksempler på Dansk Barok Arkitektur:
- Charlottenborg: En af de første barokbygninger i Danmark (1672-83). Strengt symmetrisk med en central akse og fremspring på murene. Fladt tag i modsætning til middelalderens stejle gavle. Bygget over en regelmæssig plan omkransende en gård. Vigtige rum mod gaden, markeret af store pilastre over flere etager. Festsalen var det største og fineste rum. Bygningen inspirerede senere palæer og herregårde.
- Barokke Herregårde og Slotte: Meget anderledes end renæssancens. Større, lysere rum med store vinduer. Forsvarsforanstaltninger blev mindre vigtige, men voldgrave blev ofte beholdt for at markere afstand og skabe en kunstnerisk helhed med landskab og have. Nysø og Fredensborg Slot er eksempler.
- Fredensborg Slot: Inspireret af den franske barok, med stor vægt på helheden mellem slot og have. Består af en central bygning med kuppel og lave fløje. Haven er en af Danmarks største historiske haveanlæg, med lange, lige alléer i stjerneform udgående fra slottet, et træk fra den franske barokhave (som i Versailles).
- Vor Frelsers Kirke: En markant kirkebygning fra perioden på Christianshavn (1682-96). Bygget som et græsk kors med et kvadratisk kirkeskib. Placeret utraditionelt sydvest-nordøst. Kirkerummet er let og lyst med store, høje, rundbuede vinduer. Spiret, tegnet af Laurids de Thurah, er berømt for sin udvendige vindeltrappe, inspireret af Borrominis spir i Rom. Spiret ender i en forgyldt globus med en Kristus-figur.
- Ildebrandshuse: Efter Københavns brand i 1728 blev genopbygningen præget af barokkens stil, hvilket resulterede i de karakteristiske ildebrandshuse. Gadefacaderne skulle være grundmurede af hensyn til brandfaren. Kendetegnet ved gavlkviste, der i små huse kunne fylde hele bredden. Skabte et homogent gadebillede med regulære facader, ofte malet i kraftige farver. Eksempler findes på Gråbrødre Torv.
Den franske hôtel- og slotsbyggeri øvede en toneangivende indflydelse over hele Europa, ofte blandet med træk fra Wien eller Sachsen. Dette ses i Prinsens Palæ og Eremitagen i Danmark. Inspireret af både fransk og italiensk barok skabte de svenske arkitekter Nicodemus Tessin d.æ. og d.y. monumentale bygninger som Drottningholm Slot og Stockholms Slot.
I 1600-tallet udvikledes en protestantisk kirkearkitektur, især i Nordeuropa. Bygningen skulle tjene ordets forkyndelse, og kirkerummet blev ofte arrangeret med siddepladser omkring prædikestolen, eller med alter, prædikestol og orgel placeret over hinanden på én væg. Rummet var ensartet og vel oplyst (f.eks. Nieuwe Kerk i Haarlem, Christianskirken i København).
Danmark var en af de største byggeperioder i landets historie, med opførelse af slotte (Fredensborg, Frederiksberg), herregårde, palæer og kirker. Fremtrædende danske arkitekter inkluderede Lauritz de Thurah, E.D. Häusser og J.C. Ernst.
Barokkens Kunstformer
Malerkunsten: Som nævnt varierede maleriet regionalt. Fra Roms modreformatoriske dramatik og smertefulde motiver (Caravaggio) til et mere klassisk udtryk (Carracci) og senere et raffineret, arkadisk udtryk (Canaletto, Tiepolo). Spanien bød på asketisk realisme og mystik (Velázquez, Zurbarán). Frankrig lagde vægt på farvens og kompositionens klarhed (Poussin, Lorrain) og repræsentativ portrætkunst (Rigaud). Holland udviklede et borgerligt maleri med fokus på hverdagen, landskaber, stilleben (med vanitas-symbolik) og portrætter (Hals, Rembrandt, Vermeer).

I Danmark var malerkunsten i høj grad domineret af udenlandske kunstnere som Karel van Mander og Abraham Wuchters, der leverede modeportrætter til kongehus og adel. Bénoit Le Coffre og Hendrik Krock udsmykkede slotte med loftsmalerier.
Billedhuggerkunsten: En international stil trivedes, ofte udført af udlændinge som Abraham Lamoureux og Thomas Quellinus. Sideløbende fandtes en lokal dansk træskærerkunst, der excellerede i fantasifuld ornamentik – kendt som bruskbarok – anført af kunstnere som Abel Schrøder.
Havearkitektur: Den franske have med klippede vækster og snorlige gange, udviklet af André Le Nôtre, er en af barokkens mest originale frembringelser og et eksempel på, hvordan naturen blev formet og kontrolleret i overensstemmelse med barokkens idealer om orden og pragt.
Overgangen til Rokoko
Barokkens sene fase gled fra omkring 1720 i Frankrig over i rokokoen. Rokokoen, som bredte sig med forskellige forsinkelser til det øvrige Europa, var en videreudvikling, der ofte blev lettere, mere elegant og fokuserede mere på intime rum og ornamentik, selvom mange barokke træk stadig var til stede i modificeret form.
Forskning i Barokken
Forskning i baroktidens kunst begyndte for alvor i slutningen af 1800-tallet, samtidig med at en nybarok retning og moderne barokinspireret kunst greb om sig i Europa. Kunstnere som Edouard Manet lod sig inspirere af barokmalere som Velázquez og Renoir af Rubens. Pionerværker inden for barokforskningen inkluderer Carl Justis biografi om Velázquez (1888), Heinrich Wölfflins Renaissance und Barock (1888) og Alois Riegls Entstehung der Barockkunst in Rom (1908). Disse værker lagde grunden til den omfattende barokforskning i 1900-tallet. Danske kunsthistorikere som Christian Elling har også bidraget væsentligt, især med friske øjne på 1700-tallets kunst i Rom. En nyvakt interesse for figurmaleriet og postmoderne strømninger i arkitekturen i 1980'erne og 1990'erne har yderligere genoplivet interessen for barokkens kunst.
Spørgsmål og Svar om Barokken
Hvilken periode betegner man som barokken?
Man betegner typisk perioden fra omkring 1660 til 1760 som barokken. Den danske barok strækker sig fra ca. 1660 til 1754.
Hvor opstod barokken?
Barokken opstod i Italien, med Rom som det centrale udgangspunkt.

Hvad betyder ordet barok?
Ordet barok stammer fra portugisisk og betyder 'en uregelmæssig formet perle'.
Hvilke institutioner var vigtige for barokkens udvikling?
Den katolske kirke (især i dens modreformatoriske fase) og den enevældige stat (især i Frankrig under solkongen) var de mest afgørende institutioner, der brugte kunsten til at demonstrere magt og overbevise befolkningen.
Hvad er kendetegnende for barokkens arkitektur?
Barokkens arkitektur er dramatisk og fuld af bevægelse, med buede linjer, fremspringende og tilbagetrukne dele, søjler over flere etager, og en bevidst brug af lys og skygge for at skabe effekter. Bygningerne samler sig ofte om en rigt udsmykket midte og kan virke som skulpturer, der inddrager rummet. Illusionstricks, som malede kupler, blev også brugt.
Hvad er et totalkunstværk i barokken?
Et totalkunstværk er et barokt bygningsværk, hvor forskellige kunstarter som arkitektur, møbelkunst, skulptur og maleri smelter sammen og går op i en højere enhed for at skabe en samlet, overvældende effekt.
Hvad er vanitas-tanken i hollandsk barokmaleri?
Vanitas-tanken henviser til ideen om, at alt det yppige og materielle forgår, og at livet er kort. Denne tanke blev ofte inddraget i hollandske stilleben og andre malerier for at minde beskueren om livets forgængelighed, på trods af fremstillingen af materiel overflod.
Hvad er bruskbarok?
Bruskbarok er en stil inden for træskærerkunst, især i Danmark, der er kendetegnet ved en fantasifuld og organisk ornamentik, der minder om brusk.
Hvornår begyndte barokken at glide over i rokokoen?
I Frankrig begyndte barokkens sene fase at glide over i rokokoen fra omkring 1720.
| Kendetegn | Renæssance Arkitektur | Barok Arkitektur |
|---|---|---|
| Linjer/Flader | Plane flader, lige linjer | Buede linjer, fremspringende/tilbagetrukne flader |
| Bevægelse | Ro, statisk | Fuld af bevægelse, urolig |
| Søjler | Ofte halvsøjler, del af muren | Ofte helsøjler, friere placering, mere fylde |
| Symmetri | Regelmæssig, klar | Symmetrisk, men fuld af kontraster/modsætninger |
| Lys/Skygge | Klarhed, jævnt lys | Dramatisk brug, vekslen mellem lys/skygge |
| Mål/Effekt | Ro, klarhed, harmoni | Overvælde, forføre, drama, illusion |
| Opbygning | Regelmæssig, ofte decentral | Samler sig om midten, overdådigt udsmykket |
Kunne du lide 'Barokken: Drama, Magt og Pragt i Kunsten'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.
