Barndom under Besættelsen i Danmark

At være barn i Danmark under Besættelsen var en hverdag præget af forandringer, der brød med den normalitet, børnene kendte før den 9. april 1940. Selvom krigen rasede i Europa, og Danmark var besat, fortsatte barndommen på mange måder, men med nye og ofte udfordrende vilkår. Børnene mærkede krigen på forskellig vis, afhængigt af hvor de boede, og hvilken baggrund deres familie havde. Især synet af tyske soldater i gaderne, kravet om at bære legitimationskort og den allestedsnærværende mørklægning var konstante påmindelser om, at tiderne var usædvanlige.

Mørklægningen var en af de mest synlige og umiddelbare ændringer i dagligdagen. For at forhindre, at Danmark blev et let bombemål for de allierede styrker, blev det allerede fra Besættelsens første dag besluttet, at der skulle være total mørklægning over hele landet fra klokken 20.00. Dette betød, at gadelyset blev slukket, og alle vinduer i private hjem, butikker og offentlige bygninger skulle dækkes med mørklægningsgardiner eller anden form for tætsluttende materiale. For børn betød det en ændret aftenrutine; legen udenfor sluttede tidligere, og hjemmene føltes måske mere indelukkede, når mørket faldt på. Lyden af en luftalarm var et andet dramatisk indslag i hverdagen, der kunne afbryde leg, skole eller aftenhygge. Når sirenerne lød, skulle man hurtigt søge til det nærmeste beskyttelsesrum – kælderen derhjemme eller et offentligt beskyttelsesrum i nærheden. Her måtte man vente i uvished, indtil faren var drevet over, og faren for bombning var afblæst.

Skolegang under Besættelsen

En af de mest markante forandringer i børnenes liv under Besættelsen var uden tvivl skolegangen. Mange af de traditionelle skolebygninger blev inddraget af den tyske besættelsesmagt til brug som kaserner, kontorer eller lagre. Dette tvang skolesystemet til at tænke kreativt og finde alternative løsninger for at give børnene undervisning. Undervisningen måtte ofte flyttes til utraditionelle lokaler rundt om i byerne. Det kunne være i baglokaler hos lokale håndværkere som tandlæger eller cykelsmede, i restaurationslokaler, der stod tomme i dagtimerne, eller sågar i lærernes private stuer. Dette betød, at skolegangen blev mere fragmenteret og uforudsigelig.

Aviserne spillede en vigtig rolle i at informere forældre og børn om, hvor og hvornår undervisningen for de forskellige klasser og skoler ville finde sted. Det krævede ofte en stor indsats at holde sig orienteret, og logistikken kunne være kompliceret for både familier og lærere. Mod krigens slutning blev situationen endnu værre. Manglen på egnede lokaler og de generelle forstyrrelser i samfundet betød, at skolegangen for mange børn blev meget begrænset. Nogle børn oplevede måske kun få timers undervisning om ugen, eller undervisningen blev helt aflyst i perioder.

Interessant nok var ikke alle børn lige kede af den begrænsede skolegang. Nogle så det måske som en mulighed for mere fritid til leg og andre aktiviteter. Som Aksel Sommerby udtrykte det, havde han ikke noget imod at gå mindre i skole. Dette viser, at selv i en alvorlig tid som Besættelsen, bevarede børn en vis grad af barnlig umiddelbarhed og evne til at finde glæde i friheden, selv hvis den kom på bekostning af den formelle læring.

Børns Viden om Krigen

Selvom krigen påvirkede hverdagen dybt, var det ikke altid, at børnene fik en grundig forklaring på, hvad der foregik. I 1940'erne var det generelt ikke almindeligt, at voksne diskuterede politik eller alvorlige verdensbegivenheder i børns påhør på en måde, der forklarede kompleksiteten. Børn blev ofte skærmet for de mest barske realiteter, og information blev doseret eller helt udeladt.

Lis Carlsen fortalte senere, at den information, de som børn fik, ofte var begrænset og filtreret. Alligevel opfangede de fleste børn mere, end de voksne måske troede. I mange danske hjem var det en fast rutine at lytte til den danske nyhedsudsendelse på den engelske radiokanal BBC hver aften. BBC blev en vigtig kilde til information, der undgik den tyske censur, som ellers prægede de danske medier. Gennem BBC fik børnene, der fik lov at lytte med, en fornemmelse af krigens gang og en forståelse for, at tyskerne ikke var ønskede i Danmark. De opfangede stemningen og den underliggende modstand mod besættelsesmagten.

Børn delte også information indbyrdes. Ruth Bjarup fortalte, hvordan børnene i Bjergegade fortalte hinanden, hvad de vidste eller havde hørt. Børnenes egne netværk og snakke på gaden eller i skolegården blev en uformel, men vigtig kanal for information og rygter. De piecede små bidder af viden sammen og dannede sig deres egne billeder af situationen, ofte præget af den voksne verdens holdninger, de opfangede.

Dagligdagen for Børn og Voksne

Hvordan var det så at leve i Danmark under Besættelsen mere generelt? Den 9. april 1940 ændrede alt. Tyskland angreb Danmark, og efter kortvarig modstand overgav den danske regering sig. Besættelsen varede i fem år og var en hård tid, men sammenlignet med mange andre besatte lande slap Danmark relativt mildt. Regeringen indgik en samarbejdsaftale med tyskerne, hvilket betød, at danske institutioner som regeringen og politiet i første omgang fik lov at fortsætte deres arbejde. Til gengæld skulle danskerne undgå modstand og behandle besættelsesmagten pænt. I virkeligheden var det dog tyskerne, der bestemte.

I de første år var hverdagslivet for mange danskere, inklusive børn, ikke drastisk forandret ud over tilstedeværelsen af tyske soldater og mørklægningen. Børnene legede og gik i skole (når det var muligt), og voksne passede deres arbejde. Men besættelsesmagten indførte pressecensur, der kontrollerede, hvad der måtte stå i aviserne og siges i radioen. Dette skabte et skævvredet billede af krigen, hvor Tyskland altid blev fremstillet positivt.

Efterhånden som krigen skred frem, blev hverdagen mere trykkende. Varer blev knappe, og der blev indført rationering. Folk fik rationeringsmærker til at købe basale fødevarer som mel, havregryn og mælk. Selvom der var mangel på mange ting, og kosten blev mere ensformig, sultede danskerne generelt ikke. Luftalarmer blev hyppigere, og truslen om bombning var konstant til stede. Mørklægningen fortsatte for at gøre det svært for fjendtlige fly at orientere sig.

Sammenlignet med lande som Polen, hvor millioner af mennesker mistede livet, var forholdene i Danmark bedre. Dette skyldtes dels samarbejdspolitikken i starten, dels den danske modstand og den internationale situation. Selvom Besættelsen var en tung og trist tid, lykkedes det danskerne at komme igennem den uden de katastrofale tab, der ramte andre nationer.

Modstandsbevægelsen og Børnene

Ikke alle danskere accepterede Besættelsen passivt. En mindre gruppe danskere dannede modstandsfolk, der aktivt kæmpede mod den tyske besættelsesmagt. Modstandsfolkene brugte forskellige metoder til at gøre modstand. De trykte og spredte illegale blade og foldere, der indeholdt information, som den tyske censur forsøgte at skjule. Disse 'flyveblade' var en vigtig kilde til sandfærdig information i en tid uden internet og sociale medier.

Modstandsfolkene udførte også sabotagehandlinger. De ødelagde jernbaner for at forsinke tyske troppetransporter og forsyninger, og de saboterede fabrikker, der producerede varer til tyskerne. Selvom disse handlinger måske ikke afgjorde krigens gang, var de utroligt vigtige for den danske befolknings moral. Sabotagen gav almindelige danskere en følelse af, at der blev gjort modstand mod den upopulære besættelsesmagt og dens nazistiske ideologi, som de fleste danskere tog stærkt afstand fra. Børnene hørte utvivlsomt om modstandsfolkene, måske i hviskende samtaler derhjemme eller på gaden. De kunne opleve konsekvenserne af sabotage, f.eks. forsinkelser i transporten, eller se opslag om anholdte modstandsfolk. Modstandsbevægelsen blev et symbol på håb og national stolthed.

Danske Jøders Skæbne

Et af de mest dramatiske kapitler under Besættelsen var forsøget på at arrestere og deportere de danske jøder i oktober 1943. Den tyske plan blev lækket, og en utrolig redningsaktion gik i gang, hvor danske borgere fra alle samfundslag hjalp jøderne med at flygte til det neutrale Sverige. Omkring 7.000 jøder nåede at flygte, mens cirka 500 blev fanget og sendt til koncentrationslejren Theresienstadt. Mange af flygtningene blev sejlet over Øresund i små fiskerbåde. Fiskerne risikerede deres eget liv for at redde deres medborgere. Prisen for overfarten varierede; nogle fiskere tog høje priser, mens andre sejlede gratis eller til priser fastsat af modstandsbevægelsen. Denne begivenhed viste en stærk civil modstand mod nazisternes racepolitik og er et lyspunkt i Besættelsens historie. Børnene i Danmark hørte sandsynligvis om denne dramatiske flugt, måske gennem hvisken eller ved at se tomme jødiske hjem. Det var en skræmmende påmindelse om krigens grusomhed og den fare, der truede minoriteter.

Befrielsen

Krigen sluttede i 1945. Tyskland var presset fra alle sider, og i april 1945 nåede de allierede styrker Berlin. Adolf Hitler begik selvmord, og Nazityskland brød sammen. Den 5. maj 1945 kom turen til Danmark. De britiske troppers ankomst blev mødt med overvældende glæde og lettelse over hele landet. Befrielsen betød enden på fem års besættelse, mørklægning, rationering og frygt for luftalarmer. Gaderne blev fyldt med jublende mennesker, flag og lys. For børnene var det en eksplosion af glæde og en tilbagevenden til håb om normalitet. Selvom Bornholm desværre forblev besat af Sovjetunionen i næsten et år efter resten af Danmark, markerede maj 1945 afslutningen på krigen og Besættelsen for langt størstedelen af befolkningen.

Spørgsmål og Svar om Børn under Besættelsen

Hvordan påvirkede Besættelsen børns skolegang?

Mange skoler blev overtaget af tyskerne, så undervisningen måtte foregå i alternative lokaler som baglokaler, restauranter eller private hjem. Mod krigens slutning var skolegangen meget begrænset på grund af mangel på lokaler.

Hørte børn om krigen derhjemme?

Det var ikke almindeligt at diskutere politik og krig med børn i 1940'erne. Alligevel opfangede mange børn information ved at lytte med på BBC's danske nyhedsudsendelser og ved at tale med andre børn.

Hvordan mærkede børn Besættelsen i hverdagen?

De mærkede det ved tilstedeværelsen af tyske soldater, krav om legitimationskort, mørklægning om aftenen og ved luftalarmer, hvor man skulle søge beskyttelsesrum.

Var der mangel på mad for børn under Besættelsen?

Der blev indført rationering med rationeringsmærker til fødevarer. Selvom der var mangel på visse varer, sultede danskerne generelt ikke.

Vidste børn, at tyskerne ikke var ønskede?

Ja, de fleste børn opfangede, at tyskerne ikke var populære, især hvis de hørte BBC eller snakkede med andre børn og opfattede de voksnes holdninger.

Hvad betød Befrielsen for børnene?

Befrielsen den 5. maj 1945 betød en ende på frygten og manglen. Det blev fejret med stor glæde, lys og håb om en tilbagevenden til normale tider.

Livet som barn under den tyske besættelse i Danmark var en blanding af begrænsninger og bevarede elementer af barndommen. Selvom krigen satte dybe spor i samfundet, formåede børn at finde glæde, leg og fællesskab midt i de usikre tider. Fortællinger fra dem, der oplevede det, giver os et værdifuldt indblik i en unik periode af dansk historie, set fra et barns perspektiv.

Kunne du lide 'Barndom under Besættelsen i Danmark'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.