Derfor skal børn læse: En nøgle til verden

Læsning har altid haft en central plads i skolesystemet, og med god grund. Det er en fundamental nøgle til læring, der åbner døre til viden og forståelse af verden omkring os. Men læsning er langt mere end blot en kilde til akademisk tilegnelse. Bøger og skriftlige fortællinger introducerer børn til en verden af underholdning og dannelse, som kan nære deres forestillingsevne og empati, samtidig med at det styrker evnen til koncentration og fordybelse. Alligevel ser vi i disse år, hvordan børns læsevaner er under forandring. Læsningen står over for hård konkurrence fra nye medier og digitale tilbud, der sluger en betydelig del af mange børns tid og opmærksomhed. Undersøgelser peger på, at børn og unge i dag bruger op til tre gange så meget tid på at læse beskeder på telefoner, sociale medier og streamingtjenester sammenlignet med den tid, de bruger på at læse bøger. Selvom børn generelt stadig kan lide at læse, er læselysten blandt børn i Danmark, Sverige og Norge faldet over de seneste ti år. Denne udvikling understreger den stigende konkurrence fra telefoner, sociale og digitale medier og fremhæver den afgørende rolle, som både folkebiblioteker og forældre spiller i at fremme børns lyst til at læse. Som reaktion herpå inddrager skoler og biblioteker i stigende grad digitale medier for at vække børns interesse for læsning, og Børne- og Undervisningsministeriet har øget midlerne til initiativer, der skal styrke læselysten i folkeskolen. Nyere forskning fremhæver desuden daginstitutioner og pædagoger som en unik og vigtig ressource til at styrke børns læselyst og mindske uligheden i adgangen til læsning.

Læsningens betydning for børns udvikling kan næppe overvurderes. Uanset om der er tale om skønlitterære fortællinger, fakta og faglitteratur, læsning på nettet, aviser, tegneserier eller andet, er det skrevne ord en primær vej til viden, oplevelse, læring og udvikling. Rapporten ”Børns læsning 2017 – en kvantitativ undersøgelse af børns læse- og medievaner i fritiden” udgivet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, understreger, at læsning fortsat er en yderst vigtig grundkompetence for børns læring og udvikling. Rapporten udtrykker bekymring over, at omkring 15 procent af danske elever ifølge de seneste PISA-undersøgelser har meget svage læsefærdigheder. Et fascinerende forskningsforsøg med danske enæggede tvillinger har vist en klar sammenhæng: den tvilling, der blev læst højt for, klarede sig bedre senere i livet. Mads Meier Jæger, professor i sociologi ved Københavns Universitet og leder af studiet, forklarer, at dette dokumenterer, hvordan bøger og kulturel kapital har afgørende betydning for uddannelse, beskæftigelse og succes i livet. Han beskriver boglæsning, især af faglitteratur og mere krævende skønlitteratur, som en vigtig del af en samlet livsstilspakke, der bidrager til at opnå kontrol over eget liv og en højere placering i det sociale hierarki. Undersøgelser viser konsekvent, at børn, der får læst højt derhjemme og har adgang til bøger, opnår et markant forspring sammenlignet med børn fra hjem uden bøger og uden tradition for læsning. Dette fremhæves blandt andet i rapporten ”Sprog og læselyst hos små børn – Kortlægning af danske initiativer, udfordringer og uudnyttede potentialer”.

Hvor meget læser danske børn i dag?

En undersøgelse fra 2017 foretaget af Tænketanken Fremtidens Biblioteker kortlagde læsevanerne hos elever fra 3. til 7. klasse i deres fritid. Resultaterne giver et indblik i, hvor ofte børnene kaster sig over bøger og andre tekster uden for skoletiden. Blandt elever i 3. klasse svarer 35 procent, at de læser næsten hver dag. 25 procent læser et par gange om ugen, mens 22 procent kun sjældent læser, og fem procent angiver, at de aldrig læser i deres fritid. I 4. klasse er mønsteret lignende, hvor 33 procent læser hver dag, 29 procent flere gange om ugen, 21 procent sjældent og fem procent aldrig. For 5. klasse-eleverne er læsevanerne stort set de samme som i 4. klasse. Et markant fald i læsefrekvensen ses dog fra 6. klasse. Her svarer 21 procent, at de læser hver dag, 26 procent flere gange om ugen, 28 procent sjældent, og syv procent læser aldrig. Faldet fortsætter ind i 7. klasse, hvor kun 15 procent af eleverne læser hver dag, 22 procent flere gange om ugen, 35 procent svarer, at de sjældent læser, og hele ni procent læser aldrig. Dette mønster viser en tydelig tendens til, at børn læser mindre, jo ældre de bliver i udskolingsalderen. Center for Anvendt Skoleforskning er i øjeblikket i gang med en ny national undersøgelse, der skal følge op på disse fund og give et opdateret billede af danske skoleelevers læsevaner.

Hvordan har børns læsning udviklet sig over tid?

Undersøgelsen fra 2017 dokumenterer et generelt fald i, hvor ofte børn læser i fritiden i perioden fra 2010 til 2017. Dette fald observeres på tværs af køn, sproglig baggrund og klassetrin. Den samlede andel af børn, der sjældent eller aldrig læser, er steget fra 25 procent i 2010 til 30 procent i 2017. Faldet er særligt markant blandt pigerne. I 2010 læste 68 procent af pigerne jævnligt (mindst flere gange om ugen), sammenlignet med 53 procent af drengene. I 2017 var disse tal faldet til 59 procent for pigerne og 52 procent for drengene. Selvom piger fortsat læser oftere end drenge, er forskellen mindsket, primært fordi pigerne læser mindre hyppigt end tidligere, mens antallet af daglige læsere faktisk er steget en smule blandt drengene. Denne udvikling hos børn afspejler en bredere tendens i befolkningen som helhed. Også voksne bruger mindre tid på at læse skøn- og faglitterære bøger end tidligere, ofte som følge af et stigende forbrug af digitale medier. Tendensen er mest udtalt blandt de 30-39-årige, hvor der er registreret et fald på 9,3 procent fra 2010 til 2016. Faldet gælder både mænd og kvinder, og næsten en femtedel af voksne danskere angiver, at de aldrig læser. Bekymrende nok viser undersøgelser, at 16 procent af danske unge i alderen 15-16 år mangler tilstrækkelige læsefærdigheder. En dansk undersøgelse fra 2014 påviser en tydelig sammenhæng mellem læsefærdighederne i 15-16-års alderen og de samme personers læsefærdigheder 10-11 år senere. Ligeledes tegner der sig en klar korrelation mellem gode læsefærdigheder og succes senere i livet, både uddannelsesmæssigt, på arbejdsmarkedet og i sociale sammenhænge.

Læselysten i de nordiske lande

Tendensen med faldende læsefrekvens i fritiden ses også i vores nabolande, Norge og Sverige. I Norge er der eksempelvis sket et fald på ti procent blandt 15-årige, der læser i fritiden, i perioden fra 2009 til 2019. Når det kommer til læselyst, placerer Danmark, Sverige og Norge sig i bunden blandt alle lande i PISA 2018, markant lavere end gennemsnittet for elever i OECD-landene. Dog er der inden for de seneste år observeret en opbremsning i den faldende læselyst i Danmark. Den generelt lave læselyst vækker bekymring hos forskere og skolefolk, da der er en veldokumenteret positiv sammenhæng mellem læselyst og udvikling af læsekompetence. Jo mere lyst man har til at læse, desto bedre bliver man typisk til det.

Hvordan påvirker børns medieforbrug deres læsning?

Mens børn og unge bruger stadigt mere tid på digitale medier, bruger de tilsvarende mindre tid på at læse bøger. Disse to tendenser er klart forbundne, og sammenhængen er særligt tydelig for pigernes vedkommende. En større undersøgelse af børns og unges læsevaner fra 2017 viser et markant fald i børns boglæsning mellem 5. og 6. klasse og igen mellem 6. og 7. klasse. Dette er netop den alder, hvor børnenes brug af sociale og digitale medier stiger markant. Denne øgede skærmtid resulterer sandsynligvis i mindre tid til fritidslæsning. Børn bruger mest tid på at læse beskeder på telefoner, tablets og computere, herunder beskeder på sociale medier. Hele 70 procent af alle børn læser denne type tekst hver dag. Derefter kommer tekster på websider, film, videoer og streamingtjenester. 42 procent af alle børn bruger en til tre timer dagligt på platforme som YouTube og streamingtjenester, mens 43 procent af alle børn bruger op til en time om dagen på at læse historier og tekster i bøger og blade. Interessen for bøger og blade aftager generelt med alderen. Dog er skolebørns brug af eReolen, der tilbyder lån af e-bøger, steget, og især børnenes interesse for netlydbøger har været stigende.

Hvilken rolle spiller forældrene for børns læsefærdigheder?

Flere undersøgelser dokumenterer en klar og stærk sammenhæng mellem forældrenes interesse for læsning, deres ordforråd (både antallet af ord, de selv bruger, og de ord, børnene hører) og deres børns læsefærdigheder. PISA-undersøgelsen fra 2009 konkluderede eksempelvis, at elever, hvis forældre havde læst dagligt eller stort set dagligt for dem, da de gik i 1. klasse, klarede sig bedre i læsetesten som 15-årige sammenlignet med de elever, hvis forældre kun læste en til to gange om ugen for dem. Et studie fremhæver, hvor afgørende betydning forældrenes samtaler og ordforråd har for børns sproglige udvikling i de første leveår. Studiet viser også, at barnets sproglige færdigheder ved skolestart er tæt forbundet med senere læsefærdigheder. Anna Gellert fra Københavns Universitet peger på fire mulige forklaringer på denne sammenhæng: For det første, at elever med et begrænset ordforråd vil støde på flere ukendte ord i tekster, de læser i skolen. For det andet, at elever, der er gode læsere, generelt har større viden om et emne og derfor bedre kan forstå teksten. For det tredje, at hyppig læsning giver mange gentagne møder med nye ord, så den i forvejen gode læser udvider sit ordforråd mere end den knap så gode læser. For det fjerde, at forskellen mellem elever, der er gode til at forstå en tekst, og dem, der ikke er, kan hænge sammen med forskelle i evner til at lære, altså faktorer, der ikke direkte har noget med hverken ordforråd eller læsning at gøre.

Mødrenes uddannelsesniveau spiller en rolle for, hvor meget der læses højt. En kortlægning fra VIVE viser, at 34 procent af mødrene med en grunduddannelse læser højt for deres barn, mens dette gælder for hele 63 procent af mødrene med en lang videregående uddannelse. Dog er det vigtigt at understrege, at uanset forældrenes uddannelse, indkomst og sociale status, er det hjemmelæringsmiljøet, der har størst betydning. En stor undersøgelse, der fulgte 3.000 familier, konkluderede, at det afgørende er, at forældrene engagerer sig i at læse for deres barn, taler med barnet (ikke kun til barnet), fortæller for barnet, lærer det sange og rim, maler og tegner, leger med bogstaver og tal, besøger biblioteket, lærer det alfabetet og talrækken og lader barnet komme ud mellem andre børn.

Hvor finder børn inspiration til at læse?

Hvor henter børn inspiration, når de vælger, hvad de vil læse i deres fritid? Undersøgelsen fra 2017 viser, at vennerne er den primære inspirationskilde. 32 procent af børnene svarer, at de bliver inspireret til at læse af deres venner. Dernæst er film, de har set, en afgørende inspirationskilde, hvilket 31 procent angiver. Andre inspirationskilder inkluderer: hos min mor (29 procent), fra mine fritidsinteresser (26 procent), hos bibliotekaren på min skole (23 procent), fra nettet (22 procent), hos min far (20 procent), hos en af mine lærere (18 procent), hos mine søskende (16 procent), hos andre i familien (14 procent) og hos bibliotekaren på et bibliotek uden for skolen (13 procent). Dette viser et bredt spektrum af inspirationskilder, hvoraf de sociale og personlige relationer samt medier spiller en væsentlig rolle.

Hvilke typer og genrer er mest populære?

Både drenge og piger bruger mest tid på at læse undertekster på tv; 40 procent af drengene og 37 procent af pigerne gør det dagligt. Dernæst bruger begge køn mest tid på historier og romaner: 34 procent af pigerne og 25 procent af drengene læser disse mindst flere gange om ugen. Der er en tendens til, at drenge lidt oftere end piger læser faktabøger (22 procent af drenge mod 18 procent af piger mindst flere gange om ugen). Digte, aviser og religiøse tekster læses meget sjældent af begge køn, dog læser pigerne lidt mere digte, mens drenge oftere læser aviser. Drenge læser oftere tegneserier (17 procent) end piger (otte procent) mindst flere gange om ugen. Det samme gælder instruktioner og manualer (16 procent af drenge mod seks procent af piger). Hele 90 procent af både drenge og piger læser sjældent eller aldrig religiøse tekster.

Når det kommer til foretrukne boggenrer, er humor og sjove bøger mest populære (46 procent). Derefter følger seriebøger (44 procent), fantasy/science fiction (40 procent), faktabøger (38 procent), eventyr (38 procent) og gyser/spøgelses- og horrorbøger (31 procent). Mindre populære, men stadig læste, er krimi-/detektivbøger (29 procent), historier om børn og unges liv (29 procent), krigs- og spionbøger (18 procent) og engelske bøger (16 procent). Digte er mindst populære med kun fire procent.

Hvor meget læser børn digitalt og trykt?

Undersøgelsen fra 2017 giver også indsigt i, hvor ofte børn læser forskellige teksttyper på digitale medier. Den mest hyppigt læste digitale teksttype er beskeder på telefon, PC og tablet, som 70 procent af både drenge og piger læser hver dag. Websider fundet via søgetjenester, Wikipedia eller sociale medier læses også ofte; 50 procent læser sådanne tekster næsten hver dag, og 71 procent mindst flere gange om ugen. Lydbøger og netaviser høres/læses af de færreste (henholdsvis 83 procent og 84 procent sjældent eller aldrig). E-bøger og blogs er heller ikke så populære; 79 procent læser sjældent eller aldrig e-bøger, mens ti procent læser dem mindst flere gange om ugen. Sangtekster er en populær genre digitalt, som 29 procent læser mindst flere gange om ugen.

For trykte tekster gælder, at 49 procent af pigerne og 36 procent af drengene læser historier og tekster i bøger og blade i op til en time om dagen. Ti procent af pigerne og seks procent af drengene bruger en til tre timer om dagen på trykte tekster, mens en betydelig andel (39 procent af pigerne og 55 procent af drengene) angiver, at de slet ikke bruger tid på at læse trykte tekster. Interessant nok prioriteres bogen højest som medie, når børn vil lære eller vide noget. Bogen anvendes altså i højere grad som kilde til viden end som ren underholdning.

Deling af læseoplevelser

Børn taler ikke i udpræget grad med deres venner og klassekammerater om det, de læser. Kun otte procent svarer, at de gør det flere gange om ugen, og 14 procent svarer flere gange om måneden. En stor del (43 procent) svarer, at de sjældent deler deres læseoplevelser med andre, og 32 procent svarer aldrig. Dette står i kontrast til den rolle, venner spiller som inspirationskilde. Flere piger end drenge taler dog mere med deres venner om det, de læser; 15 procent af pigerne gør det mindst flere gange om ugen, mod kun syv procent af drengene. Dette stemmer overens med, at flere piger (56 procent) end drenge (42 procent) er enige i, at læsning er 'cool', og at piger generelt læser mere end drenge.

Hvad er multimodalitet?

Multimodalitet er et begreb, der beskriver, at tekster i dag ofte består af mere end blot trykte ord. Især tekster på digitale medier kombinerer typisk forskellige udtryksformer som billeder, video, tale og tekst. Forskere inden for børnelæsning taler om multimodale tekstlandskaber og argumenterer for, at der ligger et stort potentiale i at udnytte børns evner som 'digitalt indfødte' i disse multimodale tekster til at styrke både deres motivation for at læse og deres læsefærdigheder. Som Marianne Würtz, lektor i dansk og pædagogisk IT ved University College Nord, beskriver det, er blyanterne blevet suppleret med tastatur, mus og mikrofon, og papiret er suppleret med skærme og programmer til redigering af billeder, video og multimedier. Disse digitale redskaber giver adgang til at 'skrive' med et bredere repertoire af udtryksformer.

Statistik: Læsefrekvens i fritiden efter klassetrin (2017)

Bemærk: Data for 5. klasse var ifølge undersøgelsen stort set de samme som for 4. klasse.

Spørgsmål og svar om børns læsning

Hvorfor er læsning vigtigt for børns udvikling?

Læsning er afgørende, fordi det er en nøgle til læring og viden om verden. Det udvikler forestillingsevne og empati, styrker koncentration og fordybelse. Forskning viser, at læsning, især i en tidlig alder, har en positiv indvirkning på børns sproglige udvikling, akademiske succes og muligheder senere i livet.

Hvor meget læser danske børn i dag?

Andelen af børn, der læser næsten hver dag i fritiden, falder med alderen. I 3. klasse læser 35% næsten hver dag, mens tallet er nede på 15% i 7. klasse. Den samlede andel af børn, der sjældent eller aldrig læser, er steget fra 25% i 2010 til 30% i 2017.

Hvordan påvirker digitale medier børns læsning?

Der er en klar sammenhæng mellem øget brug af digitale medier og et fald i læsning af bøger, især fra 6. klasse. Børn bruger markant mere tid på at læse beskeder og tekster på sociale medier og websites end på at læse i bøger og blade, selvom interessen for e-bøger og netlydbøger er stigende.

Hvilken rolle spiller forældrene for børns læseevner?

Forældrenes læseinteresse, ordforråd og ikke mindst det hjemmelæringsmiljø, de skaber, har stor betydning for børns sproglige og læsemæssige udvikling. At læse højt for børn, tale med dem, besøge biblioteket og lege med sprog og tal er vigtigere end forældrenes uddannelsesniveau eller sociale status alene.

Hvor finder børn inspiration til at læse?

Den primære inspirationskilde til børns læsning i fritiden er vennerne, efterfulgt af film. Også forældre, fritidsinteresser, skolebibliotekarer, internettet og søskende spiller en rolle.

Hvilke typer bøger er mest populære blandt børn?

De mest populære genrer er humor og sjove bøger, seriebøger, fantasy/science fiction, faktabøger og eventyr. Drenge læser oftere faktabøger, tegneserier og manualer end piger, mens piger lidt oftere læser romaner og historier.

Hvad er multimodale tekster, og hvordan relaterer de sig til børns læsning?

Multimodale tekster er tekster, der kombinerer forskellige udtryksformer som tekst, billeder, video og lyd, typisk i digitale medier. Eksperter ser et potentiale i at bruge børns evner til at navigere i disse multimodale landskaber til at styrke deres motivation for læsning og deres generelle læsefærdigheder.

Kunne du lide 'Derfor skal børn læse: En nøgle til verden'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.