Hvad betyder Bibelens ilddåb?

Udtrykket "ilddåb" stammer fra de bemærkelsesværdige ord, som Johannes Døberen udtalte i Mattæus 3:11 og det parallelle afsnit i Lukas 3:16. Johannes, som døbte med vand til omvendelse, pegede frem mod den, der kom efter ham, og som han anså sig uværdig til selv at bære skoene for. Denne mægtigere person, Jesus Kristus, skulle døbe med Helligånden og med ild. Dette løfte har gennem tiden givet anledning til mange fortolkninger og dybdegående teologiske overvejelser om, hvad denne "dåb med ild" præcist indebærer.

https://www.youtube.com/watch?v=0gcJCdgAo7VqN5tD

Mattæus 3:11 lyder i King James Version 1611: "I indeed baptize you with water unto repentance: but he that cometh after me is mightier than I, whose shoes I am not worthy to bear: he shall baptize you with the Holy Ghost, and with fire." Denne formulering har åbnet for forskellige forståelser blandt kristne forfattere og teologer.

Grundlæggende Fortolkninger af Ilddåben

Mange kristne forfattere, herunder John Kitto, har bemærket, at udtrykket "med Helligånden og med ild" enten kunne opfattes som en hendiadys – hvor Ånden *er* som ild – eller som to separate og distinkte dåbshandlinger: én ved Ånden og én ved ild. Hvis der er tale om to separate dåbshandlinger, er der foreslået forskellige betydninger for den anden dåb, den med ild.

En fortolkning er, at ilddåben tjener til at rense den enkelte person, der tager imod Jesus Kristus som Herre og Frelser, så de kan blive Helligåndens tempel. Denne forståelse ser ilddåben som en proces, der uddriver dæmoner og ødelægger kødets fæstninger ved Guds ild. Dette er en forståelse, der fokuserer på den rensende og helliggørende virkning.

Ild som Dom

En anden fremtrædende fortolkning ser ilden som et symbol på guddommelig dom. J. H. Thayer kommenterede om udtrykket, at det kunne betyde "at overvælde (dem, der ikke omvender sig) med ild, dvs. at udsætte dem for helvedes frygtelige straffe." Dette synspunkt betoner ilddåben som en begivenhed for dem, der afviser Kristus, snarere end for de troende.

W. E. Vine bemærkede ligeledes vedrørende "ilden" i dette afsnit: "om ilden af guddommelig dom over dem, der afviser Kristus, Matt. 3:11 (hvor der skal skelnes mellem Helligåndens dåb ved Pinse og ilden af guddommelig gengældelse)." Arndt og Gingrich taler også om "ilden af guddommelig dom Mt. 3:11; Lk. 3:16". Disse teologer ser altså ilddåben primært som en henvisning til den straffende ild, der rammer de uomvendte.

Ild som Pinsebegivenheden

En tredje fortolkning forbinder ilddåben direkte med begivenhederne på Pinsedagen. J. W. McGarvey observerede, at udtrykket "døbe jer ... i ilden" også kan henvise til Pinsedagen, fordi der var en "ilddåb", der manifesterede sig som tunger af ild på den dag. Delte "tunger", der kun var "som af ild ... satte sig på" hver af apostlene. Disse brødre blev "overvældet af Den Hellige Ånds ild" ved den lejlighed. Dette synspunkt ser altså ilddåben som en manifestation af Åndens komme og kraftudgydelse over de troende.

På lignende vis kommenterer Matthew Henry, at ligesom "ild gør alt, hvad den griber fat i, lig sig selv ... således gør Ånden sjælen hellig lig sig selv." Dette bringer os tilbage til renselsesaspektet, men knytter det direkte til Helligåndens virke, potentielt i forbindelse med Pinse eller en lignende åndelig oplevelse.

Kirkelige og Teologiske Traditioners Syn på Ilddåben

Konceptet om dåb med 'ild og Helligånden' lå også bag Consolamentum-ritualet hos Katharerne eller Albigenserne, hvilket viser udtrykkets historiske resonans ud over de traditionelle kirkesamfund.

Metodisme og Hellighedsbevægelsen

Inden for Metodisme (inklusive hellighedsbevægelsen) er ilddåb ofte synonymt med den anden nådesgerning: fuldkommen helliggørelse, som også kendes som dåb med Helligånden. John Fletcher, metodismens systematiske teolog, forklarede dåb med Helligånden og ild som oplevelsen af kristen fuldkommenhed (fuldkommen helliggørelse). Han skrev, at "Skriften regner det åndelige kongeriges komme med kraft ind i de troendes hjerter, og ilddåben, eller den fuldkomne kærlighed, som opbrænder syndens avner, renser Guds gulv grundigt, og gør fuldkomne troendes hjerter til en bolig for Gud gennem Ånden, og ikke en rede for indboende synd."

Fletcher citerede George Whitefield, som svarede på årsagen til, at den anden velsignelse blev givet efter Jesu himmelfart: "Fordi indtil da var Han Selv på jorden og havde ikke påtaget Sig kongeembedet, ikke påkaldt Sin døds fortjenester for Sin himmelske Fader, hvorved han købte den uvurderlige velsignelse til os." Fletcher beskrev fuldkommen helliggørelse som "den fulde målestok af Ånden, som fuldkommengør kristne troende."

Denne teologi afspejles i læren hos forskellige metodistiske kirkesamfund. For eksempel angiver "Articles of Religion" i Free Methodist Church's Book of Discipline:

Retfærdiggjorte personer, mens de ikke udadtil begår synd, er ikke desto mindre bevidste om synd, der stadig forbliver i hjertet. De føler en naturlig tendens til det onde, en tilbøjelighed til at afvige fra Gud og klynge sig til jordiske ting. De, der er fuldkommen helliggjorte, er frelst fra al indre synd – fra onde tanker og onde temperamenter. Intet forkert temperament, intet i strid med kærligheden forbliver i sjælen. Alle deres tanker, ord og handlinger styres af ren kærlighed. Fuldkommen helliggørelse finder sted efter retfærdiggørelsen og er Guds værk, der udføres øjeblikkeligt over den indviede, troende sjæl. Efter at en sjæl er renset fra al synd, er den derefter fuldt forberedt til at vokse i nåde.

Jabulani Sibanda, en teolog i den Wesleyanske-Arminianske tradition, udtaler med hensyn til fuldkommen helliggørelse: "Denne oplevelse er vigtig, fordi den er den anden nådesgerning. Den fører til renhed af hjertet, og det er dåben med ild (Mattæus 3:11), hvor urenheder håndteres. Denne oplevelse symboliserer døden for selvet... Det er øjets enkelthed... Personen fokuserer alene på Gud; han eller hun er ikke længere ustabil. Det er også en oplevelse af hengivenhed og adskillelse til Gud. Dette er en oplevelse, hvor man giver sig selv fuldstændigt til Gud."

Irwinisme

Fire-Baptized Holiness Church, under ledelse af Benjamin Hardin Irwin, lærte om en tredje nådesgerning (dåb med ild) efter den første nådesgerning (den nye fødsel) og den anden nådesgerning (fuldkommen helliggørelse/dåb med Helligånden) fra metodismen. Mens John Fletcher betragtede dåb med Helligånden og ild som den anden nådesgerning, skelnede Benjamin Hardin Irwin mellem dåb med Helligånden og dåb med ild, idet han mente, at sidstnævnte var en tredje nådesgerning.

Ifølge "Constitution and General Rules of the Fire Baptized Holiness Association" angående den tredje nådesgerning (ilddåb):

Vi tror ikke, at dåben med ild er en oplevelse uafhængig af eller løsrevet fra Helligånden, men vi tror, at Jesu guddommelige dåb er todelt. Kristi dåb er med Helligånden og med ild. Vi tror, at det er Han, den guddommelige Paraklet, der bor i hjertet af den rensede troende, som skaber en intens længsel efter oplevelsen af dåben med ild, og som den guddommelige Treenigheds udøvende arm døber dem, i hvem Han bor, med dåben med ild, og at ingen kan modtage oplevelsen af dåben med ild, undtagen dem, i hvem den personlige Helligånd allerede bor.

Efter fremkomsten af Holiness Pentecostalism accepterede flertallet af Fire-Baptized Holiness Church den Holiness Pentecostal-position, at den tredje nådesgerning var dåb af Helligånden og Ild, manifesteret ved tungetale. En anden del af Fire-Baptized Holiness Church (nu kaldet Bible Holiness Church) vendte tilbage til den metodistiske position med to nådesgerninger: (1) Ny Fødsel og (2) fuldkommen helliggørelse (Dåb med Helligånden).

Pinsevækkelsen

Inden for Pinsevækkelsen er ilddåb ofte synonymt med åndsdåb, som ledsages af glossolalia (tungetale). I Holiness Pentecostalism er dåb med Helligånden, manifesteret ved tungetale, den tredje nådesgerning, efter den første nådesgerning (den nye fødsel) og den anden nådesgerning (fuldkommen helliggørelse). Dåben af Helligånden læres af Holiness Pentecostals at give den kristne troende kraft til tjeneste for Gud.

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

I Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (også kendt som Mormonkirken) relaterer udtrykket "dåb af ild" eller "dåb ved ild" sig til konfirmation og optræder flere gange i sidste dages hellige kanoniske skrifter. Davids A. Bednar, en apostel i kirken, forklarer forholdet mellem Helligåndens konfirmation og ilddåben: "Helligånden er en helliggører, der renser og opbrænder slagger og ondskab ud af menneskelige sjæle, som om det var ved ild." Præsident Marion G. Romney lærte, at ilddåben ved Helligånden "omvender os fra kødelighed til åndelighed. Den renser, helbreder og lutrer sjælen. Tro på Herren Jesus Kristus, omvendelse og vanddåb er alle foreløbige og forudsætninger for den, men ilddåben er fuldendelsen." Dette synspunkt understreger kraftigt ildens rensende og omdannende aspekt, knyttet til Helligåndens virke efter vanddåben.

Hvad Mener Johannes, Når Han Siger, at Jesus Vil Døbe Med Ild?

Johannes Calvin så på Johannes Døberens fordømmelse af farisæerne og saddukæerne som et eksempel på, hvordan kirken bør håndtere dem, der er særligt hårde i hjertet. Han kommenterede til Mattæus 3:7-10, at "dem, hvis vaner med at lyve over for Gud og bedrage sig selv fører dem til at fremvise hykleri og facade i stedet for virkeligheden, bør opfordres, med større skarphed end andre mennesker, til sand omvendelse."

Mattæus 3:7-10 gør det klart, at saddukæerne og farisæerne havde brug for en sådan irettesættelse. Disse jødiske ledere var ofte uenige, men de forenede sig mod Johannes og senere mod Jesus. Calvin ser Johannes' løfte i vers 11 om, at Messias vil døbe ikke kun med vand, men med Ånden og ild, som et billede med dobbelt betydning. Den længe ventede flamme af Helligånden vil rense sjælen og til sidst fjerne al fordærv fra dem, der underkaster sig Sønnen. Men de, der fortsætter i deres afvisning af denne konge, vil kun finde en brændende dom.

Sammenligning af Fortolkninger

Ofte Stillede Spørgsmål om Ilddåben

• Er ilddåben det samme som Helligåndsdåben?
  Dette afhænger af den teologiske forståelse. Nogle, som i Metodismen og visse fortolkninger, ser det som synonymt eller tæt forbundet med Helligåndens dåb og virke i rensning og helliggørelse. Andre, som Benjamin Hardin Irwin, ser det som en særskilt, senere oplevelse end Helligåndsdåben. Pinsevækkelsen forbinder Helligåndsdåben med ild med tungetale som tegn.

  

• Henviser ilddåben til renselse eller dom?
  Teksten viser, at der er forskellige synspunkter. Nogle teologer (Kitto, Henry) ser det som rensning for de troende, mens andre (Thayer, Vine) ser det som dom over de uomvendte. Johannes Calvin foreslår en dobbelt betydning: rensning for dem, der tager imod Kristus, og dom for dem, der afviser ham.

• Hvordan passer Pinsedagen ind i forståelsen af ilddåben?
  Nogle teologer, som J. W. McGarvey, mener, at ilddåben direkte henviser til Helligåndens udgydelse på Pinsedagen, hvor tunger som af ild satte sig på apostlene. Dette ser dåben med ild som en del af den kraftfulde åndelige dåb, der fandt sted på den dag.

• Hvad betyder det i praksis for kristne i dag?
  Afhængigt af kirketraditionen kan det betyde en oplevelse af dyb rensning fra synd (fuldkommen helliggørelse), en kraftudrustning til tjeneste, eller simpelthen en anerkendelse af den bibelske advarsel om guddommelig dom for dem, der ikke omvender sig. I Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige ses det som en rensende og helliggørende virkning af Helligånden efter vanddåben.

Sammenfattende er begrebet ilddåb et rigt og komplekst bibelsk udtryk, der har affødt forskellige, men ofte komplementære, forståelser gennem kirkehistorien. Det kan symbolisere Helligåndens rensende kraft, den uundgåelige guddommelige dom over de uomvendte, eller endda selve den transformative oplevelse af Pinsen. Forskellige kristne traditioner har integreret dette begreb i deres lære på måder, der afspejler deres specifikke teologiske fokus, men alle anerkender dets oprindelse i Johannes Døberens profetiske ord om Jesus Kristus.

Kunne du lide 'Hvad betyder Bibelens ilddåb?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.