Bandeord i Danmark: Hvad siger vi i dag?

Sprog er en levende størrelse, der konstant udvikler sig, og det gælder i høj grad også for vores brug af bandeord. De ord, vi bruger til at udtrykke frustration, vrede eller bare forstærke en pointe, afslører meget om vores kultur, vores grænser og de tabuer, der hersker i samfundet. Men hvilke ord er egentlig bandeord i dagens Danmark, og hvordan har vores opfattelse af dem ændret sig over tid? En omfattende undersøgelse fra Dansk Sprognævn kaster lys over netop dette og viser, at der er sket markante skift på bare ti år.

Traditionelt set har bandeord været knyttet til tabuområder som religion, sygdom og kroppens nedre funktioner. Ord som 'for fanden' (religion), 'kraftedeme' (sygdom) og 'pis' eller 'fuck' (kroppens nedre funktioner) har tjent som ventiler for stærke følelser. Men grænserne for, hvad der anses for stødende, flytter sig, især når nye generationer tager ord til sig og omdefinerer deres funktion i sproget.

Hvad definerer et bandeord i dag?

Ifølge Den Danske Ordbog er bandeord udtryk, der bruges til at udtrykke en stærk følelse og normalt betegner noget tabubelagt eller helligt. De adskiller sig fra skældsord, som er rettet mod en person (f.eks. 'idiot' eller 'luder'), hvorimod bandeord primært fungerer som en forstærkning eller et udbrud. Når man bander, rettes opmærksomheden ikke kun mod indholdet af det sagte, men også mod den måde, det siges på.

Dansk Sprognævns undersøgelse fra 2021, der gentog en lignende undersøgelse fra 2011, spurgte 1216 danskere (unge 13-14 år og ældre 65+ år) om deres syn på ti udvalgte udtryk. Resultaterne viste et tydeligt skift:

• I 2011 anså over halvdelen af respondenterne 'sgu' og 'pis' for at være bandeord.
• I 2021 karakteriseres 'sgu' og 'pis' ikke længere som bandeord af flertallet.
• Udtryk som 'du godeste', 'vorherre bevares', 'gud', 'for søren' og 'for pokker' anses generelt ikke længere for at være bandeord af et flertal i nogen aldersgruppe.
• Der er fortsat bred enighed om, at 'fuck', 'kraftedeme' og 'for fanden' er bandeord.

Den mest markante uenighed findes omkring ordet 'sgu'. Kun 18 % af de unge i 2021 anser det som et bandeord, mens hele 71 % af de ældre stadig gør. Dette står i kontrast til 2011, hvor 47 % af de unge anså 'sgu' som et bandeord. De ældres holdning til 'sgu' har altså stort set ikke ændret sig, mens de unges holdning er skiftet markant.

Generationskløften: Hvem bander grovest?

Undersøgelsen bekræfter, at der er en tydelig generationsforskel i opfattelsen af bandeord. Generelt vurderer de unge bandeord til at være mindre 'slemme' end de ældre gør. Selvom de unge og ældre i 2021 er enige om, hvilke ord der er de kraftigste og svageste blandt de undersøgte, vurderer de ældre konsekvent ordene som kraftigere end de unge gør. Gennemsnitsvurderingen af styrke (på en skala fra 1-6, hvor 1 er kraftigst) var 4,7 for de unge og 3,6 for de ældre.

Vurdering af bandeordenes styrke (Gennemsnit 2021):

Det er interessant at bemærke, at både unge og ældre i 2021 vurderer samtlige undersøgte udtryk som svagere end de gjorde i 2011. Dette tyder på en generel devaluering af bandeordenes 'slagkraft' over tid.

De mest brugte bandeord: Et skift i popularitet

Når man ser på, hvilke bandeord generationerne selv rapporterer at bruge hyppigst, ses der også et tydeligt skift:

Top-5 hyppigst brugte bandeord (ifølge selvrapportering):

For de unge er 'fuck' stadig det mest brugte, men 'sgu' er helt faldet ud af top-5, erstattet af det engelske 'shit' og det kraftigere 'for fanden'. Dette indikerer, at de unges hyppigst brugte bandeord er blevet en tak kraftigere ifølge deres egen vurdering.

For de ældre er 'sgu' fortsat det mest brugte, men de mildere eufemismer som 'for søren' og 'du godeste' er faldet ud af top-5 og erstattet af 'shit' og 'pis'. Dette viser, at også de ældres sprogbrug har bevæget sig mod kraftigere og mere moderne bandeord. De ældre har i højere grad taget moderne, engelske bandeord til sig, med 'shit' på top-5 og 'fuck' på en 8.-plads over deres hyppigst brugte.

Typer af bandeord: Fra religion til kropsfunktioner

Bandeord kan kategoriseres efter de tabuområder, de stammer fra: religion, sygdom og kroppens nedre funktioner. Historisk set er de religiøse bandeord ældst, efterfulgt af sygdomsbandeord, og sidst de, der er knyttet til kropsfunktioner.

Undersøgelsen i 2021 viser en fortsat markant forskel mellem generationerne i brugen af disse typer:

• Unge rapporterer primært at bruge bandeord fra tabuområdet kroppens nedre funktioner (71 % i 2021, en stigning fra 55 % i 2011).
• Ældre foretrækker stadig bandeord fra tabuområdet religion (62 % i 2021, et fald fra 70 % i 2011).

Denne forskel er statistisk signifikant. De unge bruger signifikant flere bandeord relateret til kropsfunktioner, mens de ældre bruger signifikant flere religiøse og sygdomsbandeord.

Det bemærkelsesværdige er dog, at de ældre i 2021 har en lavere andel af religiøse bandeord og en højere andel af bandeord fra kropsfunktioner sammenlignet med 2011. Dette tyder på, at den sprogudvikling, der startede hos de unge, nu også har spredt sig til den ældre generation.

Engelske bandeord og omskrivninger

En stor del af de unges bandeord er engelske låneord som 'fuck' og 'shit' (43 % i 2021, en stigning fra 39 % i 2011). Til sammenligning udgør engelske bandeord kun 5 % af de ældres rapporterede brug – samme niveau som i 2011. De unge bruger altså signifikant flere engelske bandeord end de ældre.

De ældre rapporterer til gengæld en stigende brug af pæne, omskrevne bandeord (eufemismer) som 'for søren'. 9 % af de ældres bandeord er omskrivninger i 2021 (en stigning fra 6 % i 2011), mens det kun gælder for 0,3 % af de unges. Omskrivninger er altså stadig et kendetegn for ældres bandeordsbrug.

Hvorfor er 'sgu' ikke altid et bandeord?

Ud fra et rent grammatisk synspunkt argumenterede lingvisterne Erik Hansen og Lars Heltoft i deres 'Grammatik over det Danske Sprog' fra 2011 for, at 'sgu' i mange tilfælde ikke længere fungerer som en ed ('så Gud'). I stedet bruges det ofte som en såkaldt dialogisk partikel på linje med ord som 'jo' og 'skam'.

Disse småord angiver en relation til modtageren og påvirker sætningens nuance. Når man bruger 'sgu', insisterer man på sit synspunkt, uanset hvad modtageren måtte mene. Dette er forskelligt fra 'rigtige' eder som 'sateme' eller 'fandeme', der ofte kan stå alene som udråbsord, hvilket 'sgu' og 'skam' ikke kan på samme måde.

Selvom 'sgu' historisk set stammer fra en ed, har ordet for mange mistet denne oprindelige betydning og bruges nu mere som en ren sproglig forstærker. Denne sproglige udvikling afspejles tydeligt i de unges opfattelse af ordet.

Konklusion: Bandeord bliver mildere, men sproget kraftigere?

Undersøgelsen fra Dansk Sprognævn tegner et klart billede: Bandeordene i dansk er i konstant forandring. Ord som 'sgu' og 'pis', der for ti år siden blev anset som bandeord af flertallet, er nu blevet langt mere stuerene, især blandt de unge. Samtidig vurderes bandeordenes 'kraft' generelt som svagere end for ti år siden.

Paradoksalt nok er de hyppigst brugte bandeord, både hos unge og ældre, blevet kraftigere over tid. De unge har skiftet 'sgu' ud med 'shit' og 'for fanden' i deres top-5, og de ældre har erstattet 'for søren' og 'du godeste' med 'shit' og 'pis'. Begge generationer bevæger sig mod bandeord knyttet til kroppens nedre funktioner og væk fra de gamle religiøse udbrud.

Den unge generation fortsætter med at føre an i brugen af engelske bandeord, mens de ældre holder fast i omskrivninger. Men den overordnede tendens er, at generationerne nærmer sig hinanden i deres bandeordsbrug og begge tager kraftigere, mere moderne ord til sig. Dette kan ses som en generel sprogudvikling, der afspejler en ændring i samfundets tabuer og en stigende accept af det, der tidligere blev anset som upassende sprogbrug. Hvor denne udvikling vil føre os om endnu ti år, bliver interessant at se.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på et bandeord og et skældsord?

Et bandeord bruges til at udtrykke en stærk følelse eller forstærke en pointe og er ikke rettet mod en bestemt person (f.eks. 'fuck', 'for fanden'). Et skældsord er derimod en fornærmelse, der er rettet mod en person (f.eks. 'idiot', 'luder').

Hvorfor betragter mange lingvister ikke længere 'sgu' som et bandeord?

Selvom 'sgu' stammer fra en ed ('så Gud'), bruges det i dag ofte mere som en sproglig partikel, der forstærker eller nuancerer en udtalelse, ligesom 'jo' eller 'skam'. Det har for mange mistet sin oprindelige betydning som en ed.

Hvilket bandeord anses for at være det kraftigste i Danmark?

Ifølge Dansk Sprognævns undersøgelse fra 2021 anser både unge og ældre 'fuck' for at være det kraftigste bandeord blandt de undersøgte.

Bruger ældre mennesker også kraftigere bandeord nu?

Ja, undersøgelsen viser, at de ældres hyppigst brugte bandeord er blevet kraftigere over tid. De har i højere grad taget ord som 'shit' og 'pis' til sig og bruger færre af de mildere, omskrevne bandeord end tidligere.

Er bandeord blevet mere almindelige?

Ja, undersøgelsen indikerer, at bandeord er blevet mere almindeligt accepterede og bruges bredere i samfundet. De vurderes generelt som svagere end for ti år siden, hvilket kan føre til hyppigere brug, da de ikke længere opfattes som lige så 'grim'.

Kunne du lide 'Bandeord i Danmark: Hvad siger vi i dag?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.