Dyk Ned i Babettes Gæstebud

Karen Blixens fortælling om Babettes Gæstebud er et litterært værk, der har fascineret læsere og biografgængere verden over. Historien, der udspiller sig i en lille, afsidesliggende landsby på den jyske vestkyst i slutningen af 1800-tallet, er en dybdegående udforskning af tro, kunst, selvopofrelse og den uventede kraft, der ligger i et exceptionelt måltid.

I centrum af fortællingen finder vi de to aldrende, ugifte søstre, Martine og Filippa. De er døtre af byens nu afdøde, men stadig højt respekterede, præst, som grundlagde en strengt pietistisk menighed. Søstrene lever et beskedent, gudfrygtigt liv og dedikerer deres tid til at holde faderens menighed i live, selvom den er svindende og præget af interne stridigheder.

Ankomsten af Babette

Søstrenes stilfærdige tilværelse ændres dramatisk, da en fransk kvinde ved navn Babette Hersant en uvejrsnat banker på deres dør. Babette er flygtet fra en blodig opstand i Paris og medbringer et anbefalingsbrev fra Achille Papin, en berømt fransk sanger. Papin havde i sin ungdom besøgt landsbyen og var blevet betaget af Filippa, hvis smukke stemme han ønskede at undervise. Filippa turde dog ikke give sig hen til kærligheden og bad ham stoppe undervisningen, hvorefter Papin vendte nedslået tilbage til Paris. Mange år senere tænker han altså på søstrene og sender Babette til dem for at søge tilflugt.

Babette tilbyder at tjene som husholderske uden løn, da hun intet ejer. Søstrene, der er vant til en meget enkel livsstil, tager imod tilbuddet og forsøger at lære Babette at bruge de lokale, simple råvarer. Det viser sig dog hurtigt, at Babette besidder en usædvanlig kulinarisk kunnen. I løbet af de næste fjorten år forvandler hun søstrenes ydmyge husholdning og bliver en respekteret del af det lille samfund, selvom hendes fortid forbliver et mysterium for de fleste.

Livet i den Fromme Menighed

Søstrene Martine og Filippa var i deres ungdom meget smukke og eftertragtede. Martine blev opvartet af en ung svensk officer, Lorens Löwenhielm, der var sendt til sin fromme tante i nærheden. Löwenhielm blev dybt betaget af Martine og deltog i menighedens møder, men måtte til sidst vende hjem til Sverige uden at vinde hendes hånd. Filippa afviste altså den berømte sanger Achille Papin. Begge søstre valgte at blive hos deres far og støtte hans pastorale mission. Denne beslutning prægede resten af deres liv og deres dedikation til den pietistiske menighed.

Menigheden, som søstrene arvede fra deres far, var baseret på strenge principper om ydmyghed, afholdenhed og en dyb, men ofte indadvendt, tro. Med årene begyndte den lille skare af troende dog at splittes. Gamle uoverensstemmelser og smålighed trivedes, og harmonien forsvandt. Søstrene var dybt bedrøvede over denne udvikling og håbede, at noget kunne genskabe fællesskabet og den oprindelige ånd.

Lotterigevinsten og Den Store Beslutning

Babettes eneste forbindelse til sit tidligere liv i Paris er en lotteriseddel, som en veninde i Frankrig trofast fornyer hvert år. Efter fjorten år i den jyske landsby modtager Babette den uventede nyhed: hun har vundet hovedgevinsten på 10.000 franc. Dette beløb er en formue i den lille landsby.

Samtidig nærmer 100-årsdagen for præstens fødsel sig. Søstrene planlægger en beskeden fejring for at samle menigheden. Babette, der nu har midlerne til det, beder søstrene om lov til at tilberede en ægte fransk middag til denne særlige lejlighed. Hun ønsker at bruge hele sin gevinst på dette ene gæstebud.

Søstrene er tøvende. En overdådig fransk middag synes at stride mod alt, hvad deres far og menigheden står for – et liv i enkelhed og afholdenhed. Men da Babette aldrig har bedt om noget som helst i alle de år, hun har tjent dem, giver de hende til sidst lov, om end med en vis bekymring.

Forberedelserne til Gæstebuddet

Med gevinsten i hånden blomstrer Babette op. Hun arrangerer, at hendes nevø i Paris sender de fineste råvarer til Jylland. Mystiske kasser ankommer til landsbyen fyldt med ingredienser, som de lokale aldrig før har set: levende skildpadder, eksotiske frugter, sjældne vine. Landsbyboerne betragter det hele med vantro og mistro. Søstrene får kolde fødder, da de ser omfanget af Babettes forehavende. De frygter, at måltidet vil være en syndig fremvisning af sanselig luksus, måske endda noget dæmonisk.

I et forsøg på at imødegå det, de ser som fristelse, mødes søstrene med menigheden og indgår en aftale: de vil deltage i middagen, men de vil fuldstændigt afholde sig fra at kommentere maden og drikken. De vil spise i tavshed og lade være med at vise nogen form for nydelse.

Kort før gæstebuddet ankommer en uventet gæst: Lorens Löwenhielm, nu en berømt general. Han er på besøg hos sin tante, som er en del af menigheden, og får lov at deltage i fejringen af præstens fødselsdag. Generalen, der har rejst meget og kender verden, er uvidende om menighedens aftale om tavshed.

Måltidet og Dets Mirakuløse Effekt

Gæstebuddet begynder. Babette serverer den ene udsøgte ret efter den anden, akkompagneret af sjældne, fine vine. De lokale menighedsmedlemmer sidder stive og tavse ved bordet, fast besluttet på at overholde deres aftale. Men general Löwenhielm, der ikke er bundet af aftalen, er overvældet af måltidets kvalitet. Som en mand af verden og tidligere attaché i Paris er han den eneste ved bordet, der forstår, hvor ekstraordinært det, de spiser, er. Han kommenterer ivrigt på maden og vinen, roser Babettes talent og sammenligner måltidet med et legendarisk gæstebud, han engang oplevede på den berømte restaurant Café Anglais i Paris, hvor kokken var en kvinde af usædvanligt talent.

Selvom de lokale ikke udtaler et ord om maden, begynder måltidets effekt langsomt at virke på dem. De fine vine og den sublime mad blødgør deres hjerter og løsner op for gammelt nag. Ansigter lyser op, smil udveksles, og en følelse af fred og fornyet fællesskab spreder sig ved bordet. Gamle stridigheder glemmes, og gæsterne føler sig løftet, både fysisk og åndeligt. Måltidet bliver en form for åndelig forløsning, der transcenderer den simple nydelse af mad.

Kunstneren Bag Gryderne

Da gæsterne er gået, takker søstrene Babette for det storslåede måltid. De forventer, at hun nu vil vende tilbage til Paris, da hun har brugt sin store gevinst. Men Babette afslører den forbløffende sandhed: hele gevinsten på 10.000 franc er brugt på dette ene måltid. Hun forklarer, at dette beløb var præcis, hvad et tilsvarende måltid for tolv personer ville have kostet på Café Anglais i Paris. Og så afslører hun sin identitet: hun var chefkok på netop den restaurant, som general Löwenhielm havde talt om.

Søstrene er chokerede og dybt rørte. Martine udbryder tårevædet: "Nu vil du være fattig resten af dit liv". Hertil svarer Babette med et smil: "En kunstner er aldrig fattig." Filippa tilføjer med tårer i øjnene: "Men dette er ikke enden, Babette. I Paradis vil du være den store kunstner, Gud mente, du skulle være." Hun omfavner Babette og siger: "Åh, hvor du vil fortrylle englene!"

Babette har brugt alt, hvad hun ejer, på én enkelt aften for at give en gave til de mennesker, der gav hende husly og fred. Hendes gæstebud var ikke bare et måltid, men et kunstværk skabt af kærlighed og taknemmelighed, en handling af ultimativ selvopofrelse, der formåede at genforene en splittet menighed og bringe skønhed og glæde ind i et liv præget af afholdenhed.

Er Babettes Gæstebud en Novelle?

Spørgsmålet om genren af "Babettes Gæstebud" er interessant. Værket er skrevet af Karen Blixen og udkom i 1958 i samlingen "Skæbne-Anekdoter". Det er en historie af en vis længde. Typisk defineres en novelle ved at være kort og koncentreret, med få personer og en enkelt handlingstråd, der ofte kulminerer i en pointe eller et vendepunkt. En roman er derimod længere, mere kompleks, med flere handlingstråde og karakterer.

"Babettes Gæstebud" ligger genremæssigt i et grænseland. Den er markant længere end mange traditionelle noveller, men samtidig kortere end de fleste romaner. Den har en relativt begrænset persongalleri og en klar, fokuseret handling, der leder op til det store gæstebud. Dette trækker i retning af novelle-genren. Dog tillader længden en dybere udforskning af karaktererne, deres fortid og de underliggende temaer omkring tro, kunst og livsglæde, hvilket er mere typisk for en kortere roman eller en lang novelle.

Man kan argumentere for, at den bedst beskrives som en lang novelle eller en kortroman. Karen Blixen selv var kendt for sine "anekdoter", som ofte havde en tidløs, fabellignende kvalitet, der passede godt til både novelle-formatet og længere fortællinger.

Filmatiseringen og Dens Succes

Historien om Babettes Gæstebud opnåede endnu større berømmelse, da den blev filmatiseret i 1987 af Gabriel Axel. Filmen, med Stéphane Audran i rollen som Babette, Bodil Kjer og Birgitte Federspiel som Martine og Filippa, og Jarl Kulle som General Löwenhielm, var en stor succes og høstede international anerkendelse.

Filmen "Babette's Feast" (som er den engelske titel) blev den første danske film nogensinde til at vinde en Oscar for Bedste Fremmedsprogede Film ved prisuddelingen i 1988. Filmatiseringen formåede på smuk vis at indfange stemningen fra Blixens fortælling, kontrasterne mellem den jyske pietisme og den franske kulinariske kunst, og den dybe menneskelige transformation, der sker under måltidet.

Filmen følger tæt novellens plot og temaer og bidrog i høj grad til at udbrede kendskabet til Karen Blixens værk verden over. Den er stadig anerkendt som en mesterlig filmatisering af et litterært forlæg.

Hvem Lavede Mad til Babettes Gæstebud?

Svaret på dette spørgsmål er Babette selv. Som historien afslører, var Babette ikke bare en dygtig husholderske, men en tidligere verdenskendt chefkok fra den berømte restaurant Café Anglais i Paris. Det storslåede gæstebud, hun tilbereder til ære for præstens 100-årsdag, er et udtryk for hendes uovertrufne talent og hendes dybe taknemmelighed over for søstrene og det samfund, der gav hende ly.

Måltidet er en kulinarisk tour de force, der involverer udsøgte retter som Potage Tortue (skildpaddesuppe), Blinis Demidoff (blinis med kaviar og creme fraiche), Cailles en Sarcophage (vagtler i butterdejsskal med foie gras og trøffelsauce) og Savarin au Rhum avec des Figues Glacées (romkage med glaserede figener), akkompagneret af de fineste franske vine som Veuve Cliquot Champagne, Amontillado Sherry, Clos de Vougeot 1846 og Fine Champagne. Dette demonstrerer omfanget af Babettes ambitioner og hendes kunstneriske niveau. Måltidet er hendes mesterværk, hendes gave til verden omkring hende.

Afslutning: Kunstens og Nådens Kraft

Historien om Babettes Gæstebud er mere end blot en fortælling om et overdådigt måltid. Det er en dybsindig udforskning af, hvordan kunst – i dette tilfælde den kulinariske kunst – kan overskride kulturelle og religiøse barrierer og røre ved det dybeste i mennesket. Babettes gæstebud er en handling af generøsitet og selvopofrelse, der bringer lys, glæde og forsoning til en splittet menighed. Det minder os om, at skønhed og nydelse ikke nødvendigvis er i modstrid med tro, men tværtimod kan være en vej til åndelig åbenbaring og fællesskab. Fortællingen hylder kunstneren, hvis sande rigdom ligger i evnen til at skabe og give. Babettes sidste ord om, at en kunstner aldrig er fattig, indkapsler smukt kernen i hendes karakter og budskabet om, at livets sande værdier ikke måles i penge, men i de gaver vi giver, og den glæde vi skaber for andre.

Kunne du lide 'Dyk Ned i Babettes Gæstebud'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.