Asger Jorn: Kunst, Liv og Familie

Asger Oluf Jørgensen, bedre kendt som Asger Jorn, blev født den 3. marts 1914 i den lille landsby Vejrum i Vestjylland. Han voksede op i et hjem, hvor begge forældre var lærere. Efter farens tidlige død i 1926 stod moren, Maren Jørgensen, alene med seks børn og valgte i 1929 at flytte familien til Silkeborg. Det var her, i Silkeborg, at Jorns kunstneriske og politiske engagement for alvor tog form. Han uddannede sig på lærerseminariet, var aktiv spejder, og bekendtskabet med syndikalisten Christian Christensen skærpede hans politiske holdninger. Selvom han i perioder var medlem af det kommunistiske parti, bevarede han altid en yderst selvstændig politisk linje. Hans første møde med moderne maleri fandt sted i Silkeborg i 1932, og med opmuntring fra maleren Martin Kaalund Jørgensen debuterede han allerede i 1933 med tre billeder på udstillingen Frie Jyske Malere. Denne tidlige periode i Silkeborg lagde grunden til et liv dedikeret til kunsten, en vej der snart skulle føre ham langt ud over Danmarks grænser.

Efter endt seminarieuddannelse var Jorn fast besluttet på at forfølge en karriere som kunstner. I 1936 kørte han på motorcykel til Paris for at søge ind på Fernand Légers malerskole. Her mødte han den franske kunstner Pierre Wemaëre, som han senere skulle samarbejde tæt med. Legers skole lærte Jorn disciplin og mestring af billedfladen, men han svingede også mellem Legers stramme stil og surrealismens mere frie udtryk, repræsenteret af kunstnere som Joan Miró og Max Ernst. I 1937 arbejdede han for Le Corbusier på Verdensudstillingen i Paris. I de følgende år vendte han ofte tilbage til Paris, men tilbragte vinterhalvåret på Kunstakademiet i København. En rejse til Norge i 1938 med Pierre Wemaëre gav ham nye indtryk. I 1938 afholdt han også sin første separatudstilling sammen med Wemaëre i København. Personligt skete der også store forandringer; i 1939 giftede Jorn sig med sin ungdomsveninde, Kirsten Lyngborg. Med Kirsten fik Asger Jorn sine første tre børn: Klaus, Susanne og Troels.

Under den tyske besættelse af Danmark vendte Jorn tilbage og engagerede sig i et unikt kunstnerisk og kulturelt projekt. Sammen med kunstnerne Egill Jacobsen, Ejler Bille, Carl-Henning Pedersen og arkitekten Robert Dahlmann Olsen udgav han tidsskriftet Helhesten. Bladet var et bredt favnende forum, der behandlede emner fra afrikanske masker og nordisk folkekunst til jazz, surrealisme og børnetegninger. Alt sammen blev præsenteret som en subtil, men klar provokation af besættelsesmagten. Gennem arbejdet med Helhesten udviklede kunstnerne, herunder Jorn, et spontant-abstrakt billedsprog, der skulle blive karakteristisk for dem. Samtidig begyndte Jorn at skrive om forholdet mellem kunst, arkitektur og livet, og han eksperimenterede med udsmykningsopgaver. Han malede mørklægningspaneler, lavede udkast til en vinhandel og udsmykkede kunstsamleren Elna Fonnesbech-Sandbergs sommerhus. Sammen med Helhesten-gruppen udsmykkede han også en børnehave i København. Hans arbejde i denne periode var et forsøg på at forene inspirationen fra moderne europæisk kunst med en dansk tradition og udvikle et nordisk bidrag til den parisiske diskussion om kunstarternes syntese. I 1945 skiftede Asger Oluf Jørgensen officielt navn til Asger Jorn, et navn han fandt mere anvendeligt i udlandet. Samme år rejste han ulovligt til Norge for at se en stor Munch-udstilling, som gjorde dybt indtryk. Året efter opsøgte han Picasso i Sydfrankrig, et vidnesbyrd om hans konstante søgen efter inspiration og dialog med tidens store kunstnere.

Efter krigen vendte Jorn tilbage til Paris, hvor han mødte den hollandske maler Constant. Dette møde blev afgørende for dannelsen af en af efterkrigstidens vigtigste kunstnergrupper. I efteråret 1948 etablerede Jorn sammen med den belgiske digter Christian Dotremont og hollænderne Karel Appel, Constant og Corneille gruppen COBRA. Navnet var dannet af begyndelsesbogstaverne på de tre byer, hvor de primære medlemmer kom fra: COpenhague, BRuxelles og Amsterdam. Gruppen involverede også de spontant-abstrakte danske kunstnere fra Helhesten-gruppen. Cobra var kendt for sin spontanitet, eksperimenterende tilgang og brug af fantastiske figurer og stærke farver. En konference i Bregnerød i 1949, hvor kunstnerne malede vægge og lofter i en weekendhytte, er et kendt eksempel på deres kollektive arbejdsmetode. Imidlertid opstod der spændinger i gruppen, delvist på grund af personlige forhold. De hollandske kunstnere holdt sig væk fra Bregnerød-konferencen i protest mod, at Jorn og Constants kone, Matie van Domselaer, havde fundet sammen. Asger Jorn og Matie van Domselaer giftede sig i 1950 og fik to børn sammen: Ole og Bodil. Cobra-gruppen, trods sin korte levetid (den blev opløst i 1951), fik en enorm betydning for efterkrigstidens kunst og Jorns internationale anerkendelse.

Efter en periode med fattigdom i Paris, hvor Jorn boede med sin familie i Det danske kulturhus, brød han fysisk sammen i 1951. Han led af alvorlig tuberkulose og underernæring. Med hjælp fra venner vendte han i 1952 tilbage til Silkeborg, hvor han blev indlagt på sanatoriet. De første måneder var kritiske, men gradvist fik han lov til at male igen. Under sit næsten atten måneder lange ophold på sanatoriet i Silkeborg var Jorn fortsat produktiv. Han malede blandt andet to store værker, 'Af den stumme myte', til Silkeborg Bibliotek og redigerede kunstnermonografier. Han skrev også bogen 'Held og hasard', som han indsendte som doktordisputats til Københavns Universitet, men den blev afvist som uakademisk. Sygdomsperioden i Silkeborg bekræftede Jorns tætte bånd til byen, som allerede havde spillet en central rolle i hans ungdom.

Efter at have forladt sanatoriet i Silkeborg i september 1953, rejste Jorn med sin hustru og deres fire børn (Klaus, Susanne, Troels og Ole, Bodil) til Schweiz for et rekreationsophold. Her udførte han en række raderinger. Samme år begyndte han også at arbejde intensivt med keramik hos pottemager Knud Jensen i Sorring nær Silkeborg. Dette samarbejde resulterede i omkring 150 keramiske værker, hvoraf et udvalg på 30 blev grundstammen i en moderne kunstsamling på Silkeborg Museum, en samling som Jorn gennem de næste 20 år skulle berige med over 5.500 værker af både egne arbejder og kunstnerkammeraters værker – den største donation i nyere dansk museumshistorie. I 1953 udførte han også 21 lystegninger i samarbejde med fotograf Poul Pedersen, en eksperimenterende teknik, hvor han tegnede med en lommelygte foran kameraet. Efter opholdet i Schweiz flyttede familien til den italienske kystby Albissola Marina nær Genova, en by med gamle keramiske traditioner. Her boede de i begyndelsen i et telt på stranden, inden de fik mulighed for at låne et atelier. Albissola blev et vigtigt center for Jorn; han arbejdede med mange internationale kunstnere i byens keramiske fabrikker og tog initiativ til en international festival i ild og ler. Fremover delte Jorn sin tid mellem sommermånederne i Albissola, hvor han senere købte hus, og vintrene i Paris.

I Paris købte Jorn i 1955 et loft, som han indrettede til beboelse for hele sin familie, finansieret af en udstilling i København. I 1956 påbegyndte han sit største maleri, 'Stalingrad, stedet som ikke er eller modets gale latter', et værk han arbejdede på helt frem til 1972. Samtidig var Jorn med til at grundlægge en ny, indflydelsesrig bevægelse. I 1957 etablerede han sammen med Pinot Gallizio, Guy Debord, Michèle Bernstein og Ralph Rumney den eksperimenterende og revolutionære kunstneriske bevægelse Situationistisk Internationale (SI). SI var kritisk over for det moderne samfund og kapitalismens påvirkning på kunsten og livet. Jorn bidrog med teoretiske overvejelser i bogen 'Pour la forme' (1957) og lavede kunstnerbøger som 'Fin de Copenhague' (1957) og 'Mémoires' (1959) sammen med Guy Debord. I 1958 oplevede Jorn sit internationale gennembrud, da hans maleri 'Lettre à mon fils' (Brev til min søn) blev udstillet på Verdensudstillingen i Bruxelles. Han udstillede regelmæssigt på gallerier i München, København, London, New York og Milano, hvilket cementerede hans position på den internationale kunstscene.

Jorns forbindelse til Danmark forblev stærk, især til Silkeborg og Aarhus. I sommeren 1959 arbejdede han i Albissola på et stort keramisk relief til Aarhus Statsgymnasium (3 meter højt og 30 meter langt), bestilt af Statens Kunstfond. Samtidig blev udførelsen af et 14 meter langt billedtæppe, 'Den lange rejse', påbegyndt i Paris under ledelse af Pierre Wemaëre og ham selv – også til Aarhus Statsgymnasium. Tæppet blev vævet af blandt andre tekstilkunstner Inge Bjørn. Disse værker vidner om Jorns evne til at arbejde i stor skala og med forskellige materialer. I 1959 fandt den første store udstilling af gaver fra Jorn sted på Silkeborg Museum, en udstilling der præsenterede værker af internationale kunstnere fra hans samling. I 1958 udstillede han i Paris en serie malerier, han havde fundet på loppemarkeder og overmalet, kaldet 'Modifikationer'. Disse billeder præsenterede han som eksempler på den situationistiske détournement-praksis, hvor eksisterende billeder gives ny betydning. Han lavede senere også en serie overmalede portrætter.

Et andet stort projekt, Jorn tog op, var en omfattende præsentation af oldnordisk kunst i bogform. Resultatet blev et arkiv med over 25.000 fotooptagelser udført af den franske fotograf Gérard Franceschi. Jorns vision var, at dette arkiv skulle udvikle sig til et center for studier i oldnordisk kunst, kaldet Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme (SISV). Han udgav bøger som 'Værdi og økonomi' i 1962, hvor han relaterede aktuelle forhold til historiske, æstetiske og økonomisk-teoretiske faktorer. I 1963 rejste han rundt i Norge med Franceschi for at fotografere til et planlagt værk om 10.000 års nordisk folkekunst, med særligt fokus på stavkirker. Han planlagde et værk på 30 bind. Projektet var også motiveret af et ønske om at understrege den skandinaviske kulturs selvstændighed. Desværre måtte Jorn i 1965 opgive SISV-projektet på grund af manglende basis for dets gennemførelse, men han udgav senere flere bøger om udvalgte emner inden for nordisk kunst og historie.

I 1964 foreslog den verdensberømte arkitekt Jørn Utzon et museum for Jorns samling i Silkeborg, et projekt som Jorn selv havde ønsket, men som desværre aldrig blev realiseret. Samme år deltog Jorn i en række internationale kunstudstillinger, og hans første store retrospektive udstilling fandt sted i Basel, Amsterdam og på Louisiana. Han cementerede sin integritet ved at afstå fra at modtage Guggenheim-prisen. I de følgende år fortsatte han med at udstille og arbejde intenst. Hen over nytåret 1966-67 udførte han store litografier i Schweiz. I 1968 deltog han i en kulturkonference i Havana, Cuba, hvor han i stedet for at deltage i diskussionerne malede på væggene i revolutionsarkivet – et eksempel på hans utilpassede og spontane natur. I 1969 studerede han sagnet om den gotiske kong Didrik og udviklede sin hypotese om, at billedet kunne gå forud for myten. I 1970 foretog han en omfattende rejse til USA, Asien og Mellemøsten, hvilket vidner om hans fortsatte nysgerrighed og globale udsyn. Han udgav også bogen 'La langue verte et la cuite', også kendt som Tungebogen, sammen med Noël Arnaud.

I de sidste år af sit liv, fra slutningen af tresserne, arbejdede Jorn med et bredt spektrum af kunstneriske udtryksformer: olie, akryl, radering, træsnit, litografi, keramik, skulpturer i marmor og bronze. Han købte et lille hus i Colombes uden for Paris og indrettede for første gang et rigtigt atelier, hvor han skabte nogle af sine sene værker, der udtrykker et nyt register af følelser, ofte præget af grotesk humor og en rendyrkning af farvernes udtrykskraft. I denne periode levede han sammen med Nanna Enzensberger, som i 1971 fødte deres søn. I sommeren 1972 arbejdede han på en serie lerskulpturer i Albissola, som blev støbt i bronze. Han forberedte også et tobindsværk om Theoderik og Didrik. Asger Jorn døde den 1. maj 1973 på Aarhus Kommunehospital. Han blev begravet på Grötlingbo kirkegård på Gotland.

Asger Jorns liv var præget af konstant kreativitet, rejser, samarbejder og en dyb forankring i både den danske og internationale kunstverden. Hans bidrag til Cobra, Situationistisk Internationale og hans generøse donationer til Silkeborg Museum har sikret ham en varig plads i kunsthistorien. Hans familie spillede også en rolle i hans liv, og han var far til i alt seks børn fra tre forskellige forhold.

Spørgsmål og Svar om Asger Jorn

Her finder du svar på nogle almindelige spørgsmål om Asger Jorn, baseret udelukkende på den foreliggende information:

• Hvor mange børn havde Asger Jorn? Asger Jorn havde i alt seks børn, nævnt i teksten. Tre børn (Klaus, Susanne, Troels) med sin første hustru, Kirsten Lyngborg. To børn (Ole, Bodil) med sin anden hustru, Matie van Domselaer. Og én søn med Nanna Enzensberger, født i 1971.
• Hvem er Asger Jorns bror? Asger Jorn havde en bror ved navn Jørgen Axel Nash. Han blev født Axel Jørgensen og skiftede navn til Nash i 1941. Han var også kunstner, digter og provokatør.
• Hvad hed Asger Jorns søskende? Teksten nævner, at Asger Jorns mor flyttede til Silkeborg med sine seks børn efter farens død. Udover Asger Jorn selv, nævnes kun hans bror, Jørgen Axel Nash (født Axel Jørgensen), ved navn i teksten. Der gives ingen navne på de øvrige fire søskende.
• I hvilken landsby er Asger Jorn født? Asger Jorn blev født i landsbyen Vejrum i Vestjylland.

Oversigt over Jorns Ægteskaber og Børn (baseret på teksten)

Asger Jorns livsværk spænder over en bred vifte af teknikker og udtryk, fra maleri og keramik til vævning og forfatterskab. Hans engagement i kunstnergrupper som Helhesten, Cobra og Situationistisk Internationale gjorde ham til en central figur i efterkrigstidens avantgarde. Hans dybe rødder i Danmark, især Silkeborg, og hans internationale orientering skabte et unikt perspektiv i hans kunst. Selvom hans museumsprojekt med Utzon ikke blev til noget, lever hans arv videre gennem hans mange værker, hans donationer til Silkeborg Museum og hans indflydelse på generationer af kunstnere. Jorns evne til konstant at forny sig og udfordre konventioner gør ham til en af de mest fascinerende skikkelser i det 20. århundredes kunst.

Kunne du lide 'Asger Jorn: Kunst, Liv og Familie'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.