Aarhus Rådhus: Jacobsens og Møllers Værk

Midt i Aarhus står et af Danmarks mest ikoniske bygningsværker, Aarhus Rådhus, et mesterstykke inden for dansk funktionalisme. Bygningen, der i dag er kendt verden over for sit stringente design og imponerende tårn, er resultatet af et samarbejde mellem to af Danmarks mest fremtrædende arkitekter, Arne Jacobsen og Erik Møller. Deres vision var at skabe et moderne og funktionelt rådhus, der samtidig respekterede byens historie og identitet. Men vejen fra tegnebræt til færdig bygning var alt andet end ligetil; den var præget af uforudsete forhindringer og udfordringer, der testede både arkitekternes og bygherrernes vedholdenhed.

Opførelsen af Aarhus Rådhus er en fortælling om arkitektonisk vision, men også om en bys beslutsomhed i en turbulent tid. Projektet blev påbegyndt i slutningen af 1930'erne, en periode præget af både arkitektonisk fornyelse og voksende international uro. Arne Jacobsen og Erik Møller vandt konkurrencen om at tegne det nye rådhus med et dristigt og moderne forslag, der brød med mange traditionelle forestillinger om, hvordan en sådan repræsentativ bygning skulle se ud. Deres oprindelige tegninger var kendetegnet ved en ren og minimalistisk stil, typisk for den fremvoksende funktionalisme, og indeholdt hverken det nuværende markante tårn eller de karakteristiske marmorplader på facaden.

Et byggeri fuld af forhindringer

Placeringen af det nye rådhus var et af de første stridspunkter. Byrådet ønskede en central placering i det voksende Aarhus, og valget faldt på Søndre Kirkegaard. Dette valg vakte naturligvis stor forargelse og modstand i befolkningen, da det indebar flytning af gravsteder. At bygge på en kirkegård var utænkeligt for mange. Kommunen stod over for en delikat opgave: at respektere de døde og deres efterladte, samtidig med at byens behov for et nyt, centralt rådhus blev imødekommet. En ansat ved kommunen påtog sig den omfattende opgave at rejse land og rige rundt for at opspore de efterladte og indhente tilladelser til at flytte gravene. Det var et møjsommeligt arbejde, der krævede både takt og tålmodighed, men det lykkedes at få de nødvendige tilladelser, og gravene blev med stor omhu og respekt flyttet til Vestre Kirkegaard. Denne proces alene var en betydelig udfordring, der forsinkede projektet, allerede inden selve byggeriet for alvor kom i gang.

Da byggeriet endelig tog fart, ramte naturen til. Rejsegildet blev afholdt i december 1939, men den efterfølgende vinter viste sig at blive en af de hårdeste i mands minde. Frosten og sneen lagde byggepladsen næsten helt øde, og arbejdet stoppede stort set frem til april måned 1940. Lige som byggeriet kunne genoptages med fornyet energi efter den barske vinter, indtraf en endnu større og mere alvorlig forhindring.

Den 9. april 1940 blev Danmark besat af den tyske værnemagt. Besættelsen påvirkede alle aspekter af samfundet, inklusive byggeriet af Aarhus Rådhus. Trods de dystre omstændigheder besluttede alle involverede – fra arkitekter og ingeniører til håndværkere og byråd – at fortsætte arbejdet målrettet på at færdiggøre rådhuset som planlagt og til den oprindeligt fastsatte tid. Dette krævede en enorm indsats og opfindsomhed, da besættelsen medførte alvorlig mangel på materialer og store problemer med transport.

Et konkret eksempel på de materialemæssige udfordringer var fremskaffelsen af de svære trækbånd, der skulle holde hallens karakteristiske shedbuer sammen. Disse trækbånd var afgørende for konstruktionens stabilitet. På grund af mangel på lange stykker stål måtte materialet indsamles fra jernlagre over hele landet i form af en mængde korte længder. Disse korte stykker måtte derefter svejses sammen for at opnå de nødvendige længder til konstruktionen. Efter sammensvejsningen blev der udført trækprøver for at sikre, at båndene kunne modstå de kræfter, de ville blive udsat for. Desværre bestod et af båndene ikke prøven. Dette betød, at hele processen med at indsamle, sammensvejse og teste jern måtte gentages. Det lykkedes til sidst at fremstille godkendte trækbånd, men denne forsinkelse havde store konsekvenser; udstøbningen af hallens tagbuer blev forsinket med over seks måneder.

Fremskaffelsen af de udvendige marmorplader var en anden episk kamp mod omstændighederne. Marmoren blev brudt i den lille by Porsgrunn i Sydnorge. Herfra skulle den transporteres til Nordnorge for at blive skåret til plader, hvorefter den skulle sejles til Aarhus. Den første sending marmor stødte på problemer allerede ved ankomsten til Danmark. På grund af den strenge isvinter måtte skibet omdirigeres og losse sin last i Grenå i stedet for Aarhus. Skibet, der fragtede denne første sending, forliste tragisk senere ved en minesprængning, et vidnesbyrd om de farlige forhold på havene under krigen. Anden sending marmor nåede frem som planlagt med et nyt skib, men selv denne rejse var dramatisk; skibet måtte undervejs undvige hele fem bomber. Den tredje og sidste sending marmor kunne slet ikke sendes via søvejen fra Norge på grund af krigsforholdene. I stedet blev marmoren fragtet med tog fra Porsgrunn til København, hvor den blev skåret op til plader, før den endelig kunne sendes videre til Aarhus. Gennem hele byggeprocessen var fremskaffelsen og transporten af marmoren en konstant kilde til bekymring og forsinkelse.

Indretningens unikke detaljer

Det indre af Aarhus Rådhus er lige så omhyggeligt designet som det ydre og vidner om arkitekternes ønske om at skabe en totaloplevelse. Gulvet i den imponerende rådhushal og i vandrehallen er lavet af et helt unikt materiale: op til 7.000 år gammelt moseeg fra Silkeborg-egnen. Dette ældgamle træ, der har ligget i moser i årtusinder og opnået en særlig mørk farve og hårdhed, strækker sig over mere end 1.000 kvadratmeter og består af hele 60.000 parketstave. Brugen af moseeg var på mange måder et udtryk for de tider, byggeriet fandt sted i. Moseeg betegnes ofte som et 'krisemateriale', da det typisk kun kommer frem i store mængder i forbindelse med omfattende tørvegravning, hvilket var nødvendigt under krigen på grund af mangel på andre brændstoffer. I dag er moseeg et sjældent og kostbart materiale, og der findes faktisk et lager af det i kælderen under rådhuset, da det ikke er noget, man kan købe på det almindelige træmarked i dag.

Møbler og inventar i rådhuset er i stort omfang designet af den berømte møbelarkitekt Hans J. Wegner, der på det tidspunkt var ansat hos Arne Jacobsen. Dette understreger arkitekternes ambition om at designe bygningen ned til mindste detalje. Intet er overladt til tilfældighederne; selv dørhåndtag, nøglehuller og askebægre er specialdesignet til rådhuset. Denne helhedsorienterede tilgang til designet bidrager til den harmoniske og gennemtænkte atmosfære, der præger rådhuset. De indvendige gelændere, der strækker sig over 1,6 kilometer, er udført i blankpoleret messing, hvilket tilføjer et element af elegance og holdbarhed til interiøret.

Panelerne i rådhuset er, med undtagelse af byrådssalen og vielsessalen, udført i lyst bøgetræ. Valget af bøg bidrager til et lyst og venligt udtryk i mange af rummene. I forhallen og i selve rådhushallen er panelerne designet med en særlig spaltning. Denne spaltning er ikke blot en æstetisk detalje, men har en afgørende funktion for akustikken i de store rum. Ved at bryde lyden bidrager panelerne til at skabe en behagelig lydkulisse, selv når der er mange mennesker i hallen.

Tårnet: Et symbol født af pres

Som nævnt var de oprindelige tegninger fra Arne Jacobsen og Erik Møller kendetegnet ved den minimalistiske arkitektur fra 1930'erne. Dette betød blandt andet, at et tårn ikke var inkluderet i det første udkast, og taget var fladt. Arkitekterne fokuserede på rene linjer, funktionalitet og et moderne udtryk, der brød med historiserende stilarter. Imidlertid havde både politikere og borgere i Aarhus en anden forestilling om, hvordan byens nye rådhus skulle se ud. De ønskede en mere pompøs og repræsentativ bygning, der kunne fungere som et stærkt symbol for byen. Et fladt tag blev anset for kedeligt; de foretrak et hævet tag. Men vigtigst af alt var ønsket om et tårn. Et tårn blev anset for at være essentielt for at rådhuset kunne fungere som et markant vartegn for Aarhus, synligt fra nær og fjern.

Som følge af dette politiske og folkelige pres ændrede Arne Jacobsen og Erik Møller deres design. Taget blev hævet, og det 60 meter høje tårnet blev tilføjet. Selvom tårnet ikke var en del af den oprindelige arkitektoniske vision, er det i dag blevet et uadskilleligt element af Aarhus Rådhus' identitet og et elsket vartegn for byen. Tårnet rummer en klokke, der spiller en melodi, og fra toppen er der en imponerende udsigt over Aarhus og bugten. Tilføjelsen af tårnet viser, hvordan arkitektoniske projekter ofte er et kompromis mellem kunstnerisk vision og offentlige forventninger og behov.

Spørgsmål og Svar om Aarhus Rådhus

Hvem tegnede Aarhus Rådhus?

Aarhus Rådhus blev tegnet af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller.

Hvorfor var byggeriet af rådhuset så vanskeligt?

Byggeriet stødte på mange forhindringer, herunder placeringen på en tidligere kirkegård, en usædvanligt streng vinter i 1939-1940, og mangel på materialer og transportproblemer under den tyske besættelse af Danmark.

Hvilke materialer voldte særlige problemer under byggeriet?

Fremskaffelsen af de svære ståltrækbånd til hallens tagbuer og de udvendige marmorplader fra Norge var forbundet med store vanskeligheder på grund af krig og vinterforhold.

Hvad er specielt ved gulvet i rådhushallen?

Gulvet er lavet af op til 7.000 år gammelt moseeg fra Silkeborg-egnen, et sjældent og historisk materiale.

Er tårnet en del af det oprindelige design?

Nej, tårnet var ikke med i Arne Jacobsen og Erik Møllers første minimalistiske tegninger, men blev tilføjet efter politisk og folkeligt pres for at skabe et markant vartegn for byen.

Hvem designede møblerne i rådhuset?

Møbler og inventar er i stort omfang designet af møbelarkitekten Hans J. Wegner.

I dag står Aarhus Rådhus som et vidnesbyrd om arkitektonisk innovation og en bys evne til at overvinde store udfordringer. Det er ikke kun en arbejdsplads for byens administration, men også en kulturel institution og et elsket vartegn, der fortæller en historie om design, historie og vedholdenhed midt i Jyllands hovedstad. Bygningen er et levende eksempel på, hvordan arkitektur kan forme byens identitet og samtidig afspejle de historiske omstændigheder, den blev til under. Fra flytningen af grave til de farefulde transporter af materialer under krigen, er historien om Aarhus Rådhus en fascinerende beretning, der er værd at dykke ned i.

Kunne du lide 'Aarhus Rådhus: Jacobsens og Møllers Værk'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.