9 år ago
Arnold Peter Møller, bedre kendt som A.P. Møller, står som en monumental skikkelse i dansk erhvervshistorie. Han var visionæren og drivkraften bag det, der skulle udvikle sig til Danmarks største virksomhed og en global gigant inden for shipping og logistik: A.P. Møller – Mærsk. Hans liv og karriere spændte over en tid med store forandringer og udfordringer, og hans indflydelse mærkes stadig den dag i dag.
Fra Købmandslære til Shippingpioner
A.P. Møllers tidlige liv formede grundlaget for hans senere succes. Efter at have afsluttet skoletiden begyndte han som blot 14-årig i købmandslære i Sorø. Allerede her viste han en bemærkelsesværdig flid; den sparsomme fritid blev brugt på at mestre engelsk og tysk – sprog der utvivlsomt ville blive essentielle i en international karriere.
Som 20-årig tog hans karriere en afgørende drejning mod rederibranchen. Han startede beskedent som voluntør hos en af faderens kontakter i Newcastle, hvilket gav ham tidlig indsigt i branchen. Vejen gik videre til en ansættelse i Königsberg (nu Kalingrad), før et ambitiøst skridt førte ham til Sankt Petersborg. Her stiftede han som 23-årig, i 1899, rederiet Dansk Russisk Dampskibsselskab. Fra 1901 stod han i spidsen for en flåde på hele 11 skibe, et imponerende foretagende for en ung mand.
Ønsket om at vende tilbage til Danmark førte ham i 1903 til København, hvor han let fandt ansættelse hos C.K. Hansen, datidens største rederi- og mæglervirksomhed. Her avancerede han hurtigt til leder af befragtningsafdelingen, hvilket vidner om hans talent og evner inden for shipping.
Grundlæggelsen af Mærsk Imperiet
Selvom A.P. Møller allerede havde stiftet et rederi og arbejdet i branchens top, bar han på en vision om at skabe noget, hvor han selv havde det afgørende ord. Han havde i 1904 sammen med sin far, kaptajn Peter Mærsk Møller, stiftet D/S Svendborg. Dette partnerskab var vigtigt, men ønsket om fuld kontrol resulterede i stiftelsen af et nyt dampskibsselskab i 1912: D/S 1912. Disse to selskaber, D/S Svendborg og D/S 1912, udgjorde fundamentet for det, der senere skulle blive A.P. Møller – Mærsk Gruppen. Den unikke konstruktion, hvor mange selskaber i gruppen formelt set var ejet 50-50 af de to rederier, varede ved i mange år og gjorde koncernens økonomi kompleks at overskue for udenforstående.
En Erhvervsmand i Krigstid
A.P. Møllers rolle under 2. Verdenskrig har været genstand for betydelig debat og undersøgelse. Det er dokumenteret, at han før krigen støttede det højreorienterede parti Nationalt Samvirke, stiftet af den tidligere konservative leder Victor Pürschel. Pengebidrag på henholdsvis 12.500 kr. og 10.000 kr. før og efter folketingsvalget i 1939 er dokumenteret, selvom A.P. Møller angiveligt kritiserede Pürschels valgopråb.
En anden central og kontroversiel del af hans virke under besættelsen var hans medejerskab af Dansk Riffelsyndikat. Denne virksomhed producerede våben til den danske hær før krigen, men blev under besættelsen brugt af tyskerne til at levere våben til værnemagten. Riffelsyndikatet var mål for sabotageaktioner fra modstandsbevægelsen. Efter en sabotage den 10. maj 1943 henvendte A.P. Møller sig angiveligt til Politikens korrespondent i Stockholm med en bøn om at bringe sabotagen til ophør. Virksomheden blev igen udsat for sabotage i juni 1944 af modstandsgruppen BOPA.
Efter befrielsen blev Dansk Riffelsyndikat kendt skyldig i værnemageri og pålagt en betydelig bod. Dette understreger den komplekse og ofte vanskelige position, som dele af dansk erhvervsliv befandt sig i under besættelsen.
Den Kontroversielle Tale i Studenterforeningen
Et andet markant øjeblik, der kaster lys over A.P. Møllers holdninger under besættelsen, var hans tale ved Studenterforeningens nytårsfest den 7. februar 1942. Med udgangspunkt i Rasmus Rasks ord om at skylde fædrelandet alt, hvad man kan udrette, kredsede talen om idealet og nødvendigheden af selvhjulpenhed eller 'værnevilje'.
Talen omtalte den daværende samtid som 'den Ulykke og Fornedrelse, der er overgaaet vort Fædreland'. A.P. Møller kritiserede skarpt den danske sociallovgivning og lønudvikling, som han mente førte til øget arbejdsløshed, højere priser og ringere produktivitet. Han så det især som en 'stemmekøbspolitik', der skabte lediggang og underminerede befolkningens selvopholdelsesevne. Han antydede en forbindelse mellem dette og det manglende nationale forsvar, idet han påpegede, at den værnevilje, folket ikke havde brugt til eget bedste, nu blev 'taget i Brug af Fremmede – men tvangsmæssigt'.
Han opfordrede erhvervslivet til mådehold og kritiserede den offentlige administration for at være en byrde, hvis den blev for stor. Om de politiske forhold udtalte han, at 'Den udbredte Parlamentslede i det danske Folk har sin store Berettigelse, og vort Folkestyre maa enten blive renere og bedre eller ændres.'
Mest opsigtsvækkende var en passage uden for manuskriptet, hvor A.P. Møller angiveligt nævnte en passage fra Mein Kampf om forsvarsvilje og bemærkede, at Hitler heri havde ret 'som i saa meget andet'. Denne udtalelse, rapporteret i blandt andet Politiken, fik flere tilhørere til at udvandre.
Talen blev modtaget forskelligt. Borgerlige aviser refererede den ofte uden kommentarer, mens venstrefløjen var kritisk. Det radikale Fyns Venstreblad kritiserede ham for at afvise 'alt det, som de sidste Aartiers demokratiske Udvikling i Danmark har bygget op'. Den socialdemokratiske presse og Sømændenes Forbunds formand påpegede, at Møller havde sendt mange sømændskoner til socialkontoret, da rederiet nægtede at udbetale hyre for sømænd på skibe konfiskeret af de allierede efter april 1940. Rederiet afviste dog denne påstand. Efter krigen blev Møllers udtalelser om folkestyret undersøgt af Den parlamentariske Kommission, der efterforskede landsskadelig virksomhed under besættelsen.
Mærsk Koncernen i Dag
Det fundament, A.P. Møller lagde, er i dag vokset til A.P. Møller - Mærsk A/S (APMM), et globalt konsortium med aktiviteter i 130 lande. Virksomheden er primært kendt for sin containerbaserede transport af tørlast samt frosne og nedkølede varer. Målt på omsætning er APMM Danmarks største virksomhed og blandt de største i Norden. På verdensplan er containerrederiet Mærsk Line verdens største.
Virksomheden har rødder tilbage til 1904, men det nuværende selskab opstod formelt i 2003 ved en fusion af de oprindelige D/S 1912 og D/S Svendborg. Hovedkontoret ligger stadig på Esplanaden i København, suppleret af kontorer i over 100 lande globalt.
Mærsk råder over en enorm flåde, der i 2003 talte over 300 fartøjer med en samlet dødvægt på omkring 12 mio. tons, yderligere udvidet med opkøbet af P&O Nedlloyd i 2006. Flåden omfatter et bredt spektrum af skibe, herunder containerskibe, tankskibe, bilskibe, forsyningsskibe, specialfartøjer og borerigge. Nogle af verdens største skibe bærer Mærsk-navnet, som f.eks. Mærsk Mc-Kinney Møller.
Koncernen har historisk set haft diversificerede aktiviteter, herunder informationsteknologi og luftfart. IT-virksomheden Mærsk Data blev frasolgt til IBM Danmark i 2004, og luftfartsaktiviteterne (Maersk Air) blev solgt i 2005. Disse frasalg markerede en strategisk fokusering.
Økonomisk har Mærsk oplevet både stor succes og udfordringer. I 2009 led koncernen sit første underskud siden 2. Verdenskrig, et underskud på 3 mia. kr., hvilket illustrerer branchens følsomhed over for globale konjunkturer.
Virksomhedens globale fodaftryk indebærer også et betydeligt miljøansvar. Mærsk er ansvarlig for en vis procentdel af globale industrielle drivhusgasudledninger og har arbejdet på at reducere sin CO2-udledning. Dog viste tal fra 2021 en stigning i udledningen. Tidligere estimater har også peget på betydelige udledninger af svovldioxid og kvælstofoxider fra Mærsk-flådens brug af bunkerfuel, hvilket har understreget behovet for grønnere skibsfart.
Mærsk Line er i dag et synonym med global containerfragt, et vidnesbyrd om den skala og indflydelse, som A.P. Møllers vision har opnået.
Familien Møllers Indflydelse og Holdingstrukturen
Arven efter A.P. Møller forvaltes i dag gennem en kompleks struktur, hvor A.P. Møller Holding A/S spiller en central rolle. Dette holdingselskab, grundlagt i 2013 efter sønnen Mærsk Mc-Kinney Møllers død, fungerer som familien Møllers magtselskab. Det er ejet af A P Møller og Hustru Chastine Mærsk Møllers Fond til almene Formaal, en fond der sikrer den langsigtede forvaltning af familiens formue og indflydelse.
A.P. Møller Holding A/S besad i 2016 en betydelig andel af aktieværdien (41,51 %) og stemmerne (51,2 %) i A.P. Møller-Mærsk, hvilket sikrer familien kontrol over koncernen. Derudover har holdingselskabet via et datterselskab også en kontrolpost på 20 % i Danske Bank, hvilket yderligere understreger familiens brede indflydelse i dansk erhvervsliv. Den administrerende direktør for A.P. Møller Holding A/S har siden 2016 været Robert Mærsk Uggla, et barnebarn af Mærsk Mc-Kinney Møller og dermed oldebarn af A.P. Møller.
Ofte Stillede Spørgsmål om A.P. Møller og Mærsk
Her besvarer vi nogle almindelige spørgsmål baseret på den tilgængelige information:
Hvad er A.P. Møller mest kendt for?
A.P. Møller er mest kendt for at være grundlæggeren af det globale shipping- og logistikkonsortium A.P. Møller – Mærsk, som i dag er Danmarks største virksomhed og verdens største containerrederi.
Hvornår blev Mærsk grundlagt?
Rødderne til Mærsk går tilbage til 1904, hvor A.P. Møller sammen med sin far stiftede D/S Svendborg. A.P. Møller stiftede senere D/S 1912 i 1912. Det nuværende selskab, A.P. Møller – Mærsk A/S, opstod ved en fusion af de to rederier i 2003.
Hvad var A.P. Møllers rolle under 2. Verdenskrig?
Under krigen var A.P. Møller medejer af Dansk Riffelsyndikat, der leverede våben til værnemagten, hvilket efter krigen førte til en dom for værnemageri. Han holdt også en kontroversiel tale i 1942, der kritiserede dele af det danske samfund og politiske system, og som efter krigen blev undersøgt.
Hvor stor er Mærsk i dag?
Mærsk (A.P. Møller – Mærsk A/S) er Danmarks største virksomhed målt på omsætning og verdens største containerrederi (Mærsk Line). Virksomheden har globale aktiviteter i 130 lande og råder over en meget stor flåde af forskellige fartøjer.
Hvem ejer A.P. Møller Holding?
A.P. Møller Holding A/S ejes af A P Møller og Hustru Chastine Mærsk Møllers Fond til almene Formaal. Holdingselskabet er familiens Møllers magtselskab og har kontrolposter i både A.P. Møller-Mærsk og Danske Bank.
Var A.P. Møller nazist-sympatisør?
Efter hans død rejste en dokumentarfilm i 1986 beskyldninger om nazistiske sympatier, blandt andet baseret på udtalelser i hans tale fra 1942. Hans søn, Mærsk Mc-Kinney Møller, afviste dog beskyldningerne offentligt.
Konklusion
A.P. Møller var en formende kraft i dansk erhvervsliv. Fra sine tidlige dage som ambitiøs lærling til grundlæggelsen af et globalt shippingimperium, demonstrerede han vision, foretagsomhed og en vilje til at gå egne veje. Hans liv var ikke uden kontroverser, især i lyset af hans position og handlinger under 2. Verdenskrig. Alligevel står hans navn uløseligt forbundet med opbygningen af Mærsk, en virksomhed der fortsat spiller en central rolle i global handel og logistik, og som bærer vidnesbyrd om den arv, han efterlod sig.
Kunne du lide 'A.P. Møller: Manden bag Mærsk Imperiet'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.