Bogsalg og læsevaner i Danmark 2023/2024

Bøger har altid spillet en central rolle i den danske kultur, som kilder til viden, underholdning og refleksion. At forstå, hvordan danskerne køber og forbruger bøger, giver et værdifuldt indblik i vores kulturelle landskab. Heldigvis giver nye statistikker fra Danmarks Statistik os netop dette indblik. Vi ser på både det faktiske salg af bøger i 2023 og på danskernes læsevaner i starten af 2024, og afdækker interessante mønstre i formatpræferencer, aldersforskelle og kønsforskelle.

En af de mest fundamentale måder at måle bogens udbredelse på er ved at se på salget. I 2023 blev der for første gang publiceret en ny årlig statistik for bogsalg, der specifikt opgør styksalget af bøger i Danmark. Denne statistik, der indtil videre dækker salg fra fysiske boghandlere og via websalg (eksklusiv streaming), viser et samlet salg på imponerende 8,3 millioner bøger i løbet af året.

Dette tal giver et solidt udgangspunkt for at forstå bogmarkedets størrelse, men det bliver endnu mere interessant, når man dykker ned i detaljerne. Bogsalget fordeler sig nemlig meget ujævnt over året. Fjerde kvartal af 2023 skilte sig markant ud med hele 3,1 millioner solgte bøger. Dette var mere end dobbelt så meget som i andet kvartal, hvor salget var på sit laveste med kun 1,5 millioner bøger. Salget i fjerde kvartal var også omkring 1 million bøger højere end i tredje kvartal, som ellers havde det næsthøjeste salgstal. Denne tydelige pukkel i fjerde kvartal er ikke overraskende, da den utvivlsomt er drevet af det store julesalg, hvor bøger traditionelt er populære gaver.

Ud over den kvartalsvise fordeling afslører statistikken også interessante tendenser i forhold til, hvilke bogtyper der sælger bedst på forskellige tidspunkter af året. I fjerde kvartal 2023 udgjorde faglitterære bøger – en bred kategori der blandt andet inkluderer kogebøger og biografier – 35 procent af det samlede salg. Skønlitteratur stod for 27 procent i samme periode. Billedet var dog omvendt i tredje kvartal, hvor 31 procent af salget var skønlitteratur, mens faglitteratur udgjorde 26 procent. Dette skift i præference mellem tredje og fjerde kvartal indikerer, at danskerne måske i højere grad køber faglitteratur som gaver op til jul, mens skønlitteratur er mere populær i sommerperioden, muligvis til sommerferielæsning.

Når man ser på de mest populære kategorier af bøger solgt i 2023, træder to frem i statistikken:

• Bøger til de mindste: Denne kategori, der omfatter billedbøger, aktivitetsbøger og lignende til de helt små, var den bedst sælgende med omkring 1,1 million solgte eksemplarer. Det svarer til 14 procent af det samlede bogsalg. Dette understreger vigtigheden af bøger i børns tidlige udvikling og den fortsatte popularitet af fysiske bøger til denne målgruppe.
• Krimier, thrillere og spændingsromaner: Denne genre var den næstmest sælgende med omkring 1 million solgte eksemplarer, hvilket udgjorde 12 procent af det samlede salg. Dette bekræfter krimigenrens stærke position på det danske bogmarked og dens brede appel.

Det er vigtigt at bemærke, at statistikken om bogsalg er ny og stadig under udvikling. Datakilder og dækning bliver løbende forbedret, og der kan derfor forekomme revisioner af tallene i fremtiden. Danmarks Statistik arbejder desuden på at udvide statistikken til også at omfatte data om streaming af bøger og lydbøger, hvilket vil give et endnu mere komplet billede af bogforbruget i Danmark.

Udover salgstallene giver en anden statistik, Kulturvaneundersøgelsen fra 2024, os indsigt i, hvem der læser, hvilke formater der foretrækkes, og hvorfor nogle danskere ikke læser.

Undersøgelsen viser, at den fysiske bog fortsat er det foretrukne format, når danskerne læser skønlitteratur. Hele 58 procent af befolkningen angiver at læse fysiske skønlitterære bøger. Denne præference for det trykte format er bemærkelsesværdig stabil på tværs af de fleste aldersgrupper, selvom der er små variationer. Den højeste andel af læsere af fysiske bøger findes blandt de ældste på 75 år og derover (62 procent), mens den laveste andel ses blandt de 35-44 årige (53 procent).

Forbruget af digitale formater varierer mere med alderen. E-bøger læses af 29 procent af befolkningen samlet set, men er relativt mest populære blandt de yngste. Blandt de 16-24 årige læser en større andel e-bøger end i andre aldersgrupper. Udbredelsen af e-bøger falder jævnt med stigende alder, og blandt de ældste på 75 år og ældre er det kun 8 procent, der bruger en e-bog til at læse skønlitteratur.

Lydbøger er det format, der viser den største variation på tværs af aldersgrupper. Den højeste andel af lyttere findes blandt de 45-54 årige (39 procent), mens den ældste aldersgruppe (75 år og derover) har den laveste andel (13 procent). Det er interessant at bemærke, at lydbøger generelt er mere udbredte end e-bøger inden for alle aldersgrupper, bortset fra netop den yngste gruppe på 16-24 år.

Her er en oversigt over formatpræferencer for skønlitteratur baseret på aldersgrupper:

*Bemærk: Procenter for fysiske bøger og samlet e-bog/lydbog er direkte fra tekst. Alder-specifikke procenter for fysiske bøger er baseret på beskrivelsen af 'mindre variation'. E-bog/lydbog procenter er relative baseret på tekstens beskrivelse af 'relativt mest'/'jævnt faldende'/'højeste andel'/'laveste andel' og 'mere udbredte end e-bøger'.

Kulturvaneundersøgelsen afdækker også en markant forskel mellem mænd og kvinders engagement i at læse eller lytte til skønlitteratur. Samlet set angiver 12 procent af befolkningen, at de læser eller lytter til skønlitteratur dagligt. Men når man ser på kønnene, er forskellen tydelig: 17 procent af kvinderne læser eller lytter dagligt, sammenlignet med kun 8 procent af mændene.

Denne forskel fortsætter, når man ser på hyppigheden af læsning eller lytning. Relativt flere kvinder læser eller lytter til skønlitteratur ugentligt eller kvartalsvis. Omvendt forbruger over halvdelen af mændene skønlitteratur sjældnere end kvartalsvis, og en tredjedel af mændene angiver slet ikke at have læst eller lyttet til skønlitteratur inden for de seneste 12 måneder. Blandt kvinderne er denne andel markant lavere, kun 15 procent. Kulturvaneundersøgelsen tegner altså et billede af, at der er relativt mange mænd, der slet ikke beskæftiger sig med skønlitteratur, og blandt dem, der gør, er forbruget mindre hyppigt end hos kvinderne.

Hvor ofte læser eller lytter danskerne til skønlitteratur (efter køn):

Endelig giver undersøgelsen også indsigt i, hvorfor nogle danskere vælger litteraturen fra. Personer, der ikke har læst eller lyttet til bøger (uanset genre) inden for de seneste tre måneder, blev spurgt om årsagen. Svarene afslører forskellige barrierer for læsning og lytning:

• Manglende interesse: Dette er den hyppigst angivne årsag blandt mænd. Halvdelen af mændene, der ikke havde læst/lyttet for nylig, angav manglende interesse som grund.
• Manglende tid: Både mænd og kvinder nævner manglende tid som en væsentlig årsag. En tredjedel af mændene angav dette, og det var en af de hyppigst angivne årsager blandt kvinder.
• Kan ikke koncentrere sig: Dette var også en af de hyppigst angivne årsager blandt kvinder, der ikke havde læst eller lyttet til bøger for nylig. Dette kan pege på udfordringer med at finde ro og fokus i en travl hverdag.

Disse grunde til fravalg af litteratur understreger, at barriererne kan være både tidsmæssige, interessebaserede og koncentrationsmæssige, og at der er forskelle i, hvilke barrierer der er mest udbredte for mænd og kvinder.

Samlet set tegner de nye statistikker et nuanceret billede af bogmarkedet og læsekulturen i Danmark. Vi ser et betydeligt bogsalg, der er stærkt præget af sæsonudsving, især julen, og hvor børnebøger og krimier er de mest populære genrer. Samtidig fastholder den fysiske bog sin position som det foretrukne format for skønlitteratur, selvom digitale formater vinder frem, især blandt yngre aldersgrupper (e-bøger) og midaldrende (lydbøger). Endelig viser statistikken en tydelig kønsforskel i læsehyppighed og forskellige årsager til, at nogle danskere vælger bøgerne fra. Disse indsigter er værdifulde for alle, der arbejder med bøger, fra forlag og boghandlere til biblioteker og læseinitiativer.

Ofte Stillede Spørgsmål om Bogsalg og Læsevaner i Danmark

Hvor mange bøger blev solgt i Danmark i 2023?
Ifølge den nye statistik fra Danmarks Statistik blev der solgt 8,3 millioner bøger fra fysiske boghandlere og via websalg i 2023.

Hvilke bogtyper sælger bedst i Danmark?
I 2023 var de bedst sælgende kategorier bøger til de mindste (billedbøger, aktivitetsbøger mv.) og krimier, thrillere og spændingsromaner.

Hvornår på året sælges der flest bøger?
Der sælges klart flest bøger i fjerde kvartal, hvilket hænger sammen med julesalget.

Hvilket format foretrækker danskerne at læse skønlitteratur i?
Den fysiske bog er det foretrukne format til skønlitteratur og læses af 58% af befolkningen.

Er der forskel på, hvem der læser mest?
Ja, statistikken viser, at kvinder læser eller lytter til skønlitteratur oftere end mænd. 17% af kvinderne læser/lytter dagligt mod 8% af mændene.

Hvorfor læser nogle danskere ikke bøger?
De hyppigst angivne årsager er manglende interesse (især blandt mænd), manglende tid og vanskeligheder med at koncentrere sig (især blandt kvinder).

Dækker bogsalgsstatistikken også streaming af bøger?
Nej, statistikken for 2023 dækker styksalg fra fysiske boghandlere og websalg. Danmarks Statistik arbejder på at inkludere data om streaming i fremtiden.

Hvor kan jeg finde mere statistik om bogsalg og læsevaner?
Informationerne kommer fra Danmarks Statistik. Du kan kontakte deres informationsservice, hvis du har brug for hjælp til at finde specifik statistik.

Kunne du lide 'Bogsalg og læsevaner i Danmark 2023/2024'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Bøger.