Genudgivne Bøger: Referencer i Fokus

Verdenen af bøger er rig og mangfoldig, fyldt med værker fra fortiden, der fortsat er relevante i dag. Ofte støder vi på ældre, klassiske tekster, der er blevet genudgivet for at gøre dem tilgængelige for en ny generation af læsere. En genudgivelse kan være en tro kopi af originalen, en revideret udgave, eller endda en del af et større samleværk. Men når du bruger en genudgivet bog som kilde, især i akademisk eller formel sammenhæng, er det afgørende at vide, hvordan du korrekt henviser til den. Dette sikrer, at du giver kredit til den oprindelige forfatter og udgiver, samtidig med at du specificerer den præcise version, du har konsulteret. At mestre kunsten at henvise til genudgivne bøger er en vigtig færdighed for enhver seriøs læser, studerende eller forsker.

Korrekt henvisning er ikke bare et formelt krav; det er en grundpille i akademisk integritet og respekt for ophavsret. Det gør det muligt for dine læsere at finde dine kilder og verificere din information. Når det kommer til genudgivne værker, bliver dette potentielt mere komplekst, da der er flere datoer og udgaver involveret. Skal du henvise til det oprindelige årstal, genudgivelsesårstallet, eller begge dele? Hvad hvis bogen er blevet oversat eller redigeret? Heldigvis findes der etablerede metoder til at håndtere disse situationer, og ved at følge dem kan du navigere i referencelandskabet med tillid.

Hvad er en Genudgivet Bog?

En genudgivet bog er, som navnet antyder, en bog der er blevet udgivet igen efter dens første udgivelse. Dette kan ske mange år efter originalen. Genudgivelser tjener mange formål. De kan puste nyt liv i værker, der ellers ville være svære at finde, f.eks. klassikere inden for litteratur, filosofi eller videnskab. En genudgivelse kan simpelthen være en ny trykning, men den kan også indebære ændringer såsom et nyt forord, opdaterede noter, en ny oversættelse, eller endda redaktionelle revisioner af den oprindelige tekst. Nogle gange samles flere tekster af samme forfatter eller om samme emne i et samleværk eller en antologi (selvom den medfølgende information ikke specifikt dækker antologier i dybden, er samleværker nævnt i eksemplet), hvor de oprindelige værker optræder som kapitler eller bind.

Det er vigtigt at skelne en genudgivelse fra en ny udgave. En ny udgave indebærer typisk, at forfatteren eller redaktøren har revideret indholdet, tilføjet nyt materiale eller opdateret informationen væsentligt. En genudgivelse fokuserer oftere på at gøre den eksisterende tekst tilgængelig igen, selvom den kan indeholde supplerende materiale som introduktioner eller noter fra senere redaktører. Den information, vi har fået, fokuserer specifikt på genudgivelser, der optræder som et bind i et større værk, hvilket indikerer, at formatet for referencen skal afspejle denne specifikke kontekst.

Hvorfor er Korrekt Henvendelse Vigtig for Genudgivelser?

Når du bruger en genudgivet bog som kilde, er det essentielt at henvise korrekt af flere årsager. For det første sikrer du, at dine læsere kan finde den præcise kilde, du har brugt. En genudgivelse kan have en anden sidetal end originalen, og indholdet kan potentielt være let ændret, især hvis det er blevet redigeret eller oversat på ny. For det andet giver du korrekt kredit til den oprindelige forfatter og det tidspunkt, hvor værket først blev skabt. Ved at inkludere både det oprindelige årstal og genudgivelsesårstallet, viser du værkets historiske kontekst, samtidig med at du peger på den specifikke version, du har konsulteret. Dette er især vigtigt i akademiske discipliner, hvor værkets receptionshistorie og udvikling kan være relevant.

Komponenter i Referencen til en Genudgivet Bog

For at konstruere en korrekt reference til en genudgivet bog, der optræder som et bind af et større værk (baseret på den leverede information), skal du inkludere flere nøglekomponenter. Disse komponenter hjælper med at give et fuldstændigt billede af kilden:

• Forfatter: Navnet på den oprindelige forfatter til værket.
• årstal for genudgivelse: Det år, hvor den specifikke genudgivelse, du har brugt, blev udgivet.
• Genudgivelsens titel: Titlen på den genudgivne version eller det større værk, som den genudgivne tekst er en del af.
• Undertitel: Eventuel undertitel til genudgivelsen eller det større værk.
• x. udg.*: Udgavenummeret, hvis det er relevant. Ifølge den medfølgende note medtages dette kun, hvis det er 2. udgave eller senere, en speciel første udgave, eller hvis materialet er blevet revideret på anden vis.
• Forlag: Navnet på det forlag, der udgav genudgivelsen.
• Originalt værk udgivet årstal: Det år, hvor værket oprindeligt blev udgivet første gang. Dette er afgørende for at anerkende værkets oprindelige kontekst.

Disse komponenter samles i en bestemt rækkefølge for at danne den fulde reference på din referenceliste eller bibliografi.

Eksempler på Referencer

Den medfølgende information giver et specifikt eksempel baseret på et værk af Freud, der er genudgivet som et bind i et større samleværk. Lad os se på formaterne for både trykte og online genudgivelser:

Eksempel (Trykt)

Format:

Forfatter, A. A. (årstal for genudgivelse). Genudgivelsens titel: Undertitel. (x. udg.*). Forlag. (Originalt værk udgivet årstal).

Konkret Eksempel:

Freud, S. (1960). The Complete psychological works: Bd. 8 Jokes and their relation to the unconscious (standard ed.). (J. Strachey, red. & overs.). Hogarth Press. (Originalt værk udgivet 1905).

I dette eksempel ser vi tydeligt alle de nævnte komponenter. Forfatteren er S. Freud. årstallet for genudgivelse er 1960. Titlen er "The Complete psychological works: Bd. 8 Jokes and their relation to the unconscious", hvilket indikerer, at det oprindelige værk ("Jokes and their relation to the unconscious") er genudgivet som Bind 8 af et større værk ("The Complete psychological works"). Informationen i parentes efter titlen "(standard ed.)" kan tolkes som en specifikation af udgaven eller serien. Redaktør og oversætter (J. Strachey) er også nævnt, hvilket er vigtigt, når man bruger en oversat version. Forlaget er Hogarth Press. Til sidst, i parentes, angives det originale værk udgivet årstal, som er 1905. Dette format giver læseren al nødvendig information til at spore både den specifikke udgave, du brugte, og værkets oprindelige oprindelse.

Eksempel (Online)

Format:

Forfatter, A. A. (årstal for genudgivelse). Genudgivelsens titel: Undertitel (x. udg.*). Forlag. https://xxxxx (Originalt værk udgivet årstal).

Konkret Eksempel:

Freud, S. (2013). Jokes and their relation to the unconscious. (J. Strachey, red. & overs.). Read Books Ltd. https://books.google.dk/books?id=G3x-CgAAQBAJ& (Originalt værk udgivet 1905).

Referencen for en online genudgivelse følger et meget lignende mønster. Forskellen er, at i stedet for et fysisk forlag og by, medtages en URL (eller eventuelt en DOI, selvom URL er vist her) for at give direkte adgang til onlinekilden. I dette eksempel er årstallet for genudgivelse 2013, og forlaget er Read Books Ltd., som sandsynligvis er en digital genudgiver. Den originale udgivelsesdato (1905) er stadig inkluderet. Bemærk, at i dette online eksempel er titlen "Jokes and their relation to the unconscious", hvilket antyder, at det er selve værket, der er genudgivet online, ikke nødvendigvis som en del af et større samleværk som i det trykte eksempel, selvom formatet for referencen er præsenteret som en variant. Dette understreger vigtigheden af at tilpasse referencen præcist til den kilde, man har i hånden.

Henvise i Teksten

Udover den fulde reference på referencelisten, skal du også henvise til kilden inde i selve din tekst, typisk i parentes. Den medfølgende information viser to måder at gøre dette på, afhængigt af hvordan du indarbejder forfatteren i din sætning:

Eksempel (Forfatter nævnt i sætningen)

Format:

Forfatter (oprindeligt årstal /årstal for genudgivelse, s. x)

Konkret Eksempel:

Ifølge Freud kan humor ligeledes (1905/1960, s. 15) være relateret til det ubevidste.

Her nævnes forfatteren, Freud, direkte i sætningen. Den parentetiske henvisning indeholder derefter det oprindelige årstal (1905), et skråstreg, genudgivelsesårstallet (1960), og sidetallet (s. 15). Dette format er nyttigt, når du vil lægge vægt på forfatteren.

Eksempel (Forfatter i parentes)

Format:

(Forfatter, oprindeligt årstal /årstal for genudgivelse, s. x)

Konkret Eksempel:

Humor kan også anses som en psykologisk ventil (Freud, 1905/1960, s. 15).

I dette format er både forfatterens navn og datoinformationen indeholdt i parentesen. Du inkluderer forfatterens efternavn (Freud), et komma, det oprindelige årstal (1905), et skråstreg, genudgivelsesårstallet (1960), et komma, og sidetallet (s. 15). Dette format er standard, når du ikke specifikt nævner forfatteren i den løbende tekst.

Begge in-text formater sikrer, at læseren forstår, at citatet eller parafraseringen stammer fra et værk med en længere historie, ved at angive både det oprindelige udgivelsesår og året for den specifikke version, du har brugt.

Vigtige Overvejelser ved Henvendelse til Genudgivelser

Den medfølgende information indeholder en vigtig bemærkning (OBS!) vedrørende genudgivelser, der er blevet redigeret. Dette punkt fortjener særlig opmærksomhed:

OBS! Indimellem bliver ældre materialer genudgivet i en redigeret form. Har du brug for at henvise til et genudgivet materiale, skal du være opmærksom på følgende:

Dette betyder, at du altid skal være kritisk over for den version af værket, du bruger. En redigeret genudgivelse kan have ændringer i teksten, udeladelser, tilføjelser eller opdaterede noter, der kan påvirke værkets betydning eller din fortolkning af det. Når du henviser, henviser du til den version, du har brugt, og din reference skal afspejle dette. Hvis en genudgivelse er markant anderledes på grund af redigering, kan det være relevant at nævne dette i din tekst eller i en note, hvis det er afgørende for din argumentation.

Derudover specificeres det, at udgavenummeret (x. udg.) kun medtages i referencen, hvis der er tale om anden udgave eller senere, en speciel første udgave, eller hvis materialet er blevet revideret på anden vis. Dette understreger, at ikke alle genudgivelser kræver en udgavespecifikation ud over genudgivelsesåret, medmindre der er en specifik grund, der adskiller denne version fra en simpel genoptrykning af den første udgave.

Sammenligning af Referenceformater

For at give et klart overblik over forskellen mellem referencer til trykte og online genudgivelser, baseret på de givne eksempler, kan vi opstille en sammenlignende tabel:

Denne tabel illustrerer tydeligt, hvordan de grundlæggende komponenter forbliver de samme, men formatet tilpasses mediets type (trykt vs. online), primært ved at erstatte forlagsinformationen med en online-lokator for digitale kilder.

Spørgsmål og Svar om Henvendelse til Genudgivelser

Her er svar på nogle almindelige spørgsmål, der kan opstå, når man skal henvise til genudgivne bøger, baseret på den information der er givet:

• Q: Hvorfor skal jeg medtage både det oprindelige årstal og genudgivelsesårstallet i min reference?

  A: Medtagelsen af begge årstal – det oprindelige og genudgivelsesårstallet – tjener til at give læseren et fuldt billede af kildens historie og den specifikke version, du har brugt. Det oprindelige årstal placerer værket i dets historiske og intellektuelle kontekst, mens genudgivelsesårstallet identificerer den specifikke udgave, du har haft adgang til, og som dermed bestemmer sidetal og eventuelle redaktionelle forskelle.

• Q: Hvornår er det nødvendigt at inkludere udgavenummeret (f.eks. '2. udg.') i referencen?

  A: Ifølge de givne retningslinjer skal udgavenummeret kun medtages i din reference, hvis den genudgivne version er 2. udgave eller senere, hvis det er en speciel første udgave (f.eks. en kommenteret eller kritisk udgave), eller hvis materialet er blevet revideret på anden vis. En simpel genoptrykning af den originale første udgave kræver typisk ikke en udgavespecifikation ud over genudgivelsesåret.

• Q: Hvad skal jeg gøre, hvis den genudgivne bog, jeg bruger, er en redigeret version af originalen?

  A: Den medfølgende information understreger vigtigheden af at være opmærksom på, at ældre materialer indimellem genudgives i redigeret form. Når du henviser til en sådan genudgivelse, skal du være bevidst om, at indholdet kan afvige fra originalen. Din reference skal altid pege på den specifikke redigerede version, du har brugt. Selvom den givne information ikke detaljerer, hvordan man håndterer dette ud over at være opmærksom, indebærer god praksis at sikre, at dine citater og analyser er baseret på indholdet af den version, du angiver i din reference.

• Q: Er der en forskel i, hvordan jeg henviser til trykte og online genudgivelser på referencelisten?

  A: Ja, ifølge eksemplerne er der en forskel. For trykte genudgivelser angiver du forlaget. For online genudgivelser erstattes forlagets information med en direkte link, typisk en URL eller DOI, der peger på den online kilde. De øvrige komponenter, som forfatter, titel og begge årstal, forbliver typisk de samme for begge formater.

• Q: Hvordan adskiller in-text henvisningen sig, når jeg bruger en genudgivet bog?

  A: In-text henvisningen til en genudgivet bog skal inkludere både det oprindelige udgivelsesår og genudgivelsesåret, adskilt af en skråstreg (f.eks. 1905/1960), sammen med sidetallet. Dette gælder, uanset om du nævner forfatteren i selve sætningen eller placerer forfatterens navn i parentesen sammen med datoinformationen og sidetallet. Dette sikrer, at læseren øjeblikkeligt genkender, at kilden er en genudgivelse af et ældre værk.

Afsluttende Tanker

At forstå og korrekt henvise til genudgivne bøger er en fundamental del af at arbejde med ældre tekster, især i faglige eller akademiske sammenhænge. Ved at følge de etablerede retningslinjer for referencer, som dem der er gennemgået her baseret på den medfølgende information, sikrer du nøjagtighed, transparens og respekt for de intellektuelle bidrag, du bygger på. Uanset om du dykker ned i filosofiske klassikere, historiske værker eller litterære mesterværker, der er blevet genudgivet, er evnen til præcist at dokumentere dine kilder afgørende. Husk altid at dobbelttjekke dine referencer mod den specifikke udgave, du har brugt, og vær opmærksom på eventuelle redaktionelle forskelle, der kan have betydning.

Kunne du lide 'Genudgivne Bøger: Referencer i Fokus'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Bøger.