Hvem var Annette Hage?

Børn anbragt uden for hjemmet: En svær virkelighed

7 år ago

Rating: 4.57 (8277 votes)

I slutningen af 2023 var et markant antal danske børn anbragt uden for hjemmet – næsten 14.000. Dette svarer til cirka én procent af alle børn i Danmark, ifølge tal fra Danmarks Statistik. Bag disse tal gemmer sig personlige og ofte hjerteskærende skæbner, som den Marie Laustrup og René Jensen står over for, idet deres kommende barn bliver en del af netop denne statistik.

Hvem var Annette Hage?
Annette Hage var leder af Tidens Samling i Odense og en kendt kulturpersonlighed. Hun blev kåret til Årets Fynbo i 1999 for sit arbejde med Tidens Samling, som hun fik skabt med egne midler. Det skriver Fyens Stiftstidendes net-avis.

Parrets situation udspringer af, at Marie Laustrup, som er diagnosticeret med blandt andet angst, depression og spiseforstyrrelse, søgte råd og vejledning hos sin egen læge i forbindelse med sin graviditet. En handling de troede var et skridt mod at sikre en tryg graviditet og barsel, men som utilsigtet igangsatte en proces, der har haft vidtrækkende konsekvenser.

Indholdsfortegnelse

Søgning af Hjælp Fører til Bekymring

Efter at Marie Laustrup henvendte sig til sin læge med sine diagnoser, blev parret kort tid efter indkaldt til et møde på OUH (Odense Universitetshospital). Hvad de forventede skulle være deres første scanning, viste sig at være et møde i familieambulatoriet. Her mødte de en familierådgiver og en læge.

Mødets formål var at informere dem om, at der var indberettet en bekymring fra både jobcenteret og kommunen vedrørende graviditeten. Ifølge René Jensen var bekymringen baseret på de oplysninger, der var kommet frem om Marie Laustrups diagnoser.

Marie Laustrup fortæller, at hun ikke husker hele samtalen fra det møde, men ét element står lysende klart for hende: noget af det første, der blev nævnt, var muligheden for tvangsfjernelse af barnet efter fødslen. Dette kom som et stort chok for begge forældre, der indtil da havde haft tiltro til, at kommunen og andre instanser var der for at tilbyde hjælp og støtte.

Afgørelsen og Forældrenes Kamp

I månedsvis har parret været under intensiv observation og vurdering af kommunen. På trods af deres villighed til at gøre hvad som helst for at få lov at beholde deres barn hjemme efter fødslen, er afgørelsen faldet: barnet skal tvangsfjernes.

Marie og René har tilbudt flere alternative løsninger i håbet om at imødekomme eventuelle bekymringer og vise deres evne til at drage omsorg for barnet under professionelt opsyn. René Jensen nævner specifikt, at de gerne ville blive ekstra tid på sygehuset, hvor de er omgivet af fagpersonale. De var også villige til at flytte til en døgninstitution eller indgå i en omvendt familieplejeordning, hvor en professionel bor i deres hjem og yder støtte og observation.

Men ifølge parret blev ingen af disse muligheder anset for at være en løsning. Beslutningen om tvangsfjernelse var tilsyneladende endelig. Dette har efterladt Marie Laustrup og René Jensen med en stærk følelse af, at afgørelsen blev truffet, allerede inden deres sag blev behandlet formelt i Børne- og Ungeudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Udvalgets Perspektiv og Ankesagen

Formanden for Børne- og Ungeudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune, Jack Odgaard, genkender dog ikke parrets kritik af, at beslutningen skulle være taget på forhånd. Han udtaler, at han ikke kan gå ind i enkeltsager, men generelt gælder det, at der ikke træffes beslutninger på forhånd.

Ifølge Jack Odgaard får udvalgets medlemmer sagerne til gennemlæsning, og først når udvalget mødes, og alle har læst sagen, bliver den drøftet og en beslutning truffet. Dette står i kontrast til forældrenes oplevelse af processen.

For Marie Laustrup og René Jensen er kampen dog ikke slut. Deres advokat har allerede indgivet en anke over afgørelsen til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen er en uafhængig myndighed, der behandler klager over kommunale afgørelser på social-, familie- og beskæftigelsesområdet. Det er deres håb, at Ankestyrelsen vil omgøre Børne- og Ungeudvalgets beslutning. Skulle anken imidlertid ikke føre til en ændring af afgørelsen, vil sagen først blive taget op til genbehandling om tre år. Dette understreger sagens alvor og den lange ventetid, der kan følge med sådanne processer.

Politisk Ønske og 'Barnets Lov'

Sagen om Marie og René udspiller sig på et tidspunkt, hvor der har været et markant politisk fokus på anbringelsesområdet. Et stærkt politisk ønske har været at få flere børn anbragt tidligere, hvis der vurderes at være behov for det. Dette ønske blev blandt andet fremhævet af Statsminister Mette Frederiksen i hendes nytårstale i 2020.

Som et resultat af dette politiske fokus indgik et bredt politisk flertal på Christiansborg i maj 2021 en aftale. Denne aftale, der er kendt som 'Barnets Lov', trådte i kraft den 1. januar 2024. Formålet med Barnets Lov er at styrke børns rettigheder og sikre bedre forhold for anbragte børn. Loven indeholder en række ændringer, der skal sætte barnet mere i centrum i sager om anbringelse og give børn en stærkere stemme.

Dog har loven også den konsekvens, at den har gjort det lettere at træffe afgørelse om tvangsfjernelse af børn. Dette betyder, at kommunerne under visse omstændigheder har fået udvidede muligheder for at handle hurtigere og tidligere i sager, hvor der er bekymring for et barns trivsel og udvikling. Marie og Renés sag er et eksempel på en situation, der falder ind under rammerne af denne nye lovgivning.

Statistikken Sat i Perspektiv

Tallet på næsten 14.000 anbragte børn ved udgangen af 2023 vidner om, at anbringelse uden for hjemmet er en betydelig del af den danske socialpolitik. At 1% af alle danske børn lever under disse omstændigheder, rejser vigtige spørgsmål om årsager, forebyggelse og effekten af anbringelser.

Sager som Marie og Renés illustrerer kompleksiteten i disse beslutninger. De viser, hvordan selv en handling motiveret af et ønske om hjælp kan føre til en proces, der opleves som overvældende og uretfærdig af de involverede forældre. Samtidig understreger de behovet for, at systemet navigerer med stor omhu og retssikkerhed i sager, der har så dybtgående betydning for både børn og forældre.

Antal danske børn (ca.)Antal anbragte børn (ultimo 2023)Procentdel anbragte
Ca. 1.400.000Næsten 14.000Ca. 1%

Denne tabel sætter de nævnte statistikker i et overskueligt format, der viser forholdet mellem det samlede antal børn i Danmark og antallet af børn, der er anbragt uden for hjemmet.

Ofte Stillede Spørgsmål om Anbringelse

Her er svar på nogle almindelige spørgsmål baseret på den givne information:

Hvor mange børn var anbragt uden for hjemmet i Danmark ultimo 2023?

Ifølge tal fra Danmarks Statistik var næsten 14.000 børn anbragt uden for hjemmet ved udgangen af 2023. Dette svarer til cirka 1 procent af alle danske børn.

Hvorfor blev Marie Laustrup og René Jensen genstand for en bekymringsmelding?

Bekymringen opstod efter, at Marie Laustrup, som er diagnosticeret med blandt andet angst, depression og spiseforstyrrelse, søgte råd og vejledning hos sin læge i forbindelse med sin graviditet. Oplysningerne om hendes diagnoser førte til en indberetning fra jobcenteret og kommunen.

Hvilke alternativer til anbringelse tilbød forældrene?

Forældrene tilbød at blive ekstra tid på sygehuset under opsyn af fagpersonale, at flytte til en døgninstitution, eller at indgå i omvendt familiepleje, hvor en professionel bor i hjemmet.

Hvad er 'Barnets Lov', og hvornår trådte den i kraft?

'Barnets Lov' er en ny lovgivning, der trådte i kraft den 1. januar 2024. Loven er resultatet af et politisk ønske om at styrke børns rettigheder og forbedre forholdene for anbragte børn. Den har blandt andet gjort det lettere at træffe afgørelse om tvangsfjernelse.

Kan forældrene anke en afgørelse om tvangsfjernelse?

Ja, i Marie og Renés sag har deres advokat anket Børne- og Ungeudvalgets beslutning til Ankestyrelsen.

Konklusion

Sagen om Marie Laustrup og René Jensen er en påmindelse om den komplekse og følelsesmæssigt tunge virkelighed, der ligger bag statistikken over anbragte børn i Danmark. Den illustrerer de udfordringer, der kan opstå, når borgere søger hjælp i systemet, og hvordan dette i sjældne, men alvorlige, tilfælde kan føre til indgribende afgørelser som tvangsfjernelse. Indførelsen af Barnets Lov markerer et politisk skifte med et ønske om at handle tidligere i sager om udsatte børn, men for familier som Marie og Renés understreger det også, hvor altafgørende retssikkerhed og en grundig, uvildig sagsbehandling er i processer, der former fremtiden for både børn og forældre.

Kunne du lide 'Børn anbragt uden for hjemmet: En svær virkelighed'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.

Go up