9 år ago
Inden for skoleområdet har der de seneste år været en stigende opmærksomhed på undervisningsmetoden co-teaching. Denne tilgang indebærer, at undervisningen varetages af et team bestående af to fagprofessionelle – typisk en faglærer og en person med specialpædagogiske kompetencer, såsom en specialpædagog eller en anden lærer med relevant erfaring. Formålet med co-teaching er at skabe et mere inkluderende og differentieret læringsmiljø, der bedre kan imødekomme behovene hos alle elever, herunder dem med særlige læringsudfordringer. Men hvad er de konkrete effekter af co-teaching i praksis, og hvilke faktorer er afgørende for, at metoden lykkes? Et nyligt pilotforsøg og den efterfølgende evaluering har givet værdifuld indsigt i netop disse spørgsmål.
Et omfattende pilotforsøg, der involverede 17 danske skoler, har kastet lys over potentialet og udfordringerne ved systematisk brug af co-teaching. Forsøget fokuserede på matematikundervisningen på mellemtrinnet og strakte sig over en periode på 16 uger i efteråret 2022. Projektet blev støttet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), og en grundig evaluering af erfaringerne blev foretaget af EVA (Danmarks Evalueringsinstitut). Resultaterne fra denne evaluering giver et nuanceret billede af, hvad co-teaching kan bidrage med, og hvad der kræves for at høste de potentielle gevinster.
- Pilotforsøget i Matematik: Design og Deltagere
- Faglige Resultater og Oplevelsen af Læring
- Elevernes Perspektiv: Hjælp og Ro
- Udfordringer og Nødvendig Viden for at Lykkes
- Betydningen af Forberedelsestid og Ledelsesstøtte
- Ofte Stillede Spørgsmål om Co-teaching
- Konklusion: Potentiale med de rette rammer
Pilotforsøget i Matematik: Design og Deltagere
Pilotforsøget var designet til at undersøge effekterne af implementering af co-teaching i en specifik kontekst – matematikundervisningen for mellemtrinselever. De 17 deltagende skoler havde en vis frihed til selv at vælge, hvilke specifikke co-teaching-modeller de ville anvende. Fælles for alle skoler var dog kravet om, at co-teaching skulle anvendes systematisk i fem matematiklektioner om ugen gennem hele den 16 uger lange forsøgsperiode. Dette sikrede en vis intensitet og konsistens i brugen af metoden.
De co-teacher-par, der deltog i forsøget, skulle ideelt set bestå af en matematiklærer og en anden fagprofessionel med specialpædagogiske kompetencer. Dette krav afspejler grundideen bag co-teaching som en metode til at kombinere fagfaglighed med pædagogisk ekspertise, især i forhold til differentiering og inklusion. Det er dog værd at bemærke, at ikke alle co-teacher-par i forsøget fuldt ud levede op til denne sammensætning, hvilket kan have haft indflydelse på resultaterne og erfaringerne.
I alt deltog 45 lærere og pædagoger fra de 17 skoler i projektet. Dette repræsenterer et betydeligt antal undervisere, der fik mulighed for at arbejde intensivt med co-teaching og dermed bidrage med værdifulde erfaringer til evalueringen.
Faglige Resultater og Oplevelsen af Læring
En af de mest centrale og interessante konklusioner fra EVA's evaluering er, at co-teaching, selvom det ikke er en mirakelløsning, har potentiale til at forbedre elevernes faglige niveau. Dette er en vigtig observation, da forbedring af elevernes faglige resultater ofte er et primært mål for pædagogiske initiativer.
Erfaringerne fra de lærere, pædagoger og elever, som EVA har talt med, peger på, at tilstedeværelsen af to fagprofessionelle i klasserummet kan have en positiv effekt på læringen. Det interessante er, at denne positive effekt ikke kun er begrænset til en bestemt gruppe af elever. Ifølge lærerne og pædagogerne i forsøget oplever både fagligt stærke og fagligt knap så stærke elever, at de løfter sig fagligt, når de undervises efter co-teaching-principperne.
Seniorkonsulent Thomas Rørbeck Nørreby fra EVA forklarer, at co-teaching oprindeligt blev udviklet for at skabe et læringsmiljø, der specifikt kunne imødekomme elever med behov for specialpædagogisk støtte. Evalueringen viser dog, at når to fagprofessionelle underviser sammen, så kommer det alle elever til gavn. Uanset elevernes faglige udgangspunkt oplever både undervisere og elever, at der er potentiale for øget læring, når klassen er bemandet med et co-teacher-par.
Dette indikerer, at co-teaching kan være en metode, der understøtter differentiering og inklusion i bred forstand, ved at skabe et rigere og mere responsivt læringsmiljø, der kan tilpasse sig en mangfoldighed af læringsbehov og -niveauer inden for samme klasserum.
Elevernes Perspektiv: Hjælp og Ro
Elevernes egne oplevelser er en afgørende del af evalueringen. De giver et direkte indblik i, hvordan co-teaching påvirker deres hverdag i klassen og deres læringsproces. I løbet af projektperioden, hvor eleverne blev undervist med co-teaching, fortalte de, at de oplevede, at det blev nemmere at lære noget i matematik. Dette skyldes primært to faktorer ifølge eleverne.
For det første fremhævede eleverne, at de fik bedre adgang til at få hjælp af en voksen. Med to undervisere til stede var der simpelthen flere voksne hænder og øjne til rådighed, hvilket gjorde det lettere for eleverne at stille spørgsmål, få individuel feedback eller hjælp til at komme videre, når de sad fast. Denne øgede tilgængelighed af støtte er en klar fordel, især i et fag som matematik, hvor misforståelser hurtigt kan hobe sig op.
For det andet nævnte eleverne, at der var mindre larm i klassen. Tilstedeværelsen af to undervisere kan bidrage til en bedre klasserumsledelse, hvor de to voksne kan supplere hinanden i at håndtere uro, støtte elever i at arbejde fokuseret og skabe et mere roligt og koncentreret læringsmiljø. Et mindre forstyrrende miljø er ofte en forudsætning for effektiv læring for alle elever.
Interessant nok syntes eleverne til gengæld ikke, at co-teaching som metode gjorde matematikundervisningen mere spændende eller alsidig. Dette indikerer, at mens co-teaching kan forbedre støttestrukturen og klasserumsdynamikken, garanterer metoden i sig selv ikke en mere varieret eller motiverende undervisning i indhold og form. Undervisningens kvalitet i forhold til variation og engagement afhænger fortsat af de konkrete undervisningsaktiviteter og den didaktiske planlægning, som co-teacher-parret står for.
Udfordringer og Nødvendig Viden for at Lykkes
Evalueringen understreger med tydelighed, at co-teaching ikke er en metode, der implementerer sig selv, blot fordi der er to undervisere i rummet. Thomas Rørbeck Nørreby påpeger, at mange af de skoler, der deltog i forsøget, ikke havde tilstrækkelig viden om co-teaching som undervisningsmetode på forhånd. Dette viste sig at være en betydelig hæmsko for succesen.
Over halvdelen af de deltagende lærere havde ingen forudgående viden om eller erfaring med co-teaching inden projektets start. Dette manglende vidensgrundlag betød, at det for mange var svært at arbejde meningsfuldt og kvalificeret med metoden. Co-teaching kræver specifik viden om forskellige modeller for samarbejde, roller, planlægning af undervisning med to undervisere og strategier for differentiering i et team. Uden denne viden er det svært at udnytte potentialet i at være to voksne i klassen.
Det er absolut ikke nogen nem opgave at implementere co-teaching succesfuldt. Det kræver ikke kun viden, men potentielt også kompetenceudvikling for at sikre, at underviserne er klædt ordentligt på til opgaven. At tro, at co-teaching opstår spontant, blot ved at placere to undervisere sammen, er en misforståelse, der kan føre til ineffektivitet og frustration.
Betydningen af Forberedelsestid og Ledelsesstøtte
En anden helt afgørende faktor for succes med co-teaching, som underviserne i forsøget pegede på, er behovet for dedikeret tid til fælles forberedelse og evaluering. At planlægge undervisning som et team, drøfte elevernes behov, fordele roller under lektionen og efterfølgende evaluere forløbet kræver tid – tid, der skal afsættes og prioriteres af skolens ledelse.
Underviserne i forsøget oplevede generelt, at ledelsen undervejs støttede deres arbejde med co-teaching, og at de fik gode rammer for at arbejde med metoden. Denne ledelsesstøtte i form af afsættelse af tid, opbakning til initiativet og skabelse af de nødvendige rammer er ifølge underviserne en helt afgørende forudsætning for at lykkes med co-teaching på længere sigt.
Thomas Rørbeck Nørreby understreger, at det at blive understøttet af skoleledelsen er en forudsætning, der ikke kan undervurderes. Co-teaching er en organisatorisk ændring, der kræver mere end blot at sætte to personer sammen i et rum; det kræver en bevidst indsats fra ledelsens side for at skabe de strukturelle betingelser, der muliggør effektivt teamsamarbejde i undervisningen.
Ofte Stillede Spørgsmål om Co-teaching
Baseret på erfaringerne fra pilotforsøget og evalueringen kan vi besvare nogle almindelige spørgsmål om co-teaching:
Q: Hvad er co-teaching?
A: Co-teaching er en undervisningsmetode, hvor en lærer og en anden fagprofessionel med specialpædagogiske kompetencer planlægger og gennemfører undervisningen sammen i samme klasserum.
Q: Forbedrer co-teaching elevernes faglige niveau?
A: Evalueringen af pilotforsøget tyder på, at co-teaching potentielt kan forbedre elevernes faglige resultater. Det er ikke et mirakelmiddel, men lærere, pædagoger og elever i forsøget oplevede, at både fagligt stærke og svage elever løftede sig fagligt.
Q: Hvilke elever har gavn af co-teaching?
A: Undervisere og elever i evalueringen oplevede, at alle elever, uanset fagligt niveau, havde gavn af co-teaching. Metoden blev oprindeligt udviklet til at støtte elever med særlige behov, men erfaringerne viser, at den kan gavne hele klassen.
Q: Hvad siger eleverne om co-teaching?
A: Eleverne fortalte, at det blev nemmere at lære, fordi de fik bedre adgang til hjælp fra en voksen, og der var mindre larm i klassen. De oplevede dog ikke, at undervisningen blev mere spændende eller alsidig.
Q: Er co-teaching let at implementere?
A: Nej, evalueringen viser, at co-teaching ikke er noget, der bare sker af sig selv. Det kræver viden om metoden, potentielt kompetenceudvikling og er generelt en opgave, der kræver en bevidst indsats.
Q: Hvad er vigtigt for succes med co-teaching?
A: Afgørende faktorer for succes ifølge underviserne er dedikeret tid til fælles forberedelse og evaluering samt stærk støtte og gode rammer fra skolens ledelse.
Elevernes Oplevelse: Før vs. Med Co-teaching (baseret på evaluering)
| Aspekt | Oplevelse uden Co-teaching (Implicit/Før) | Oplevelse med Co-teaching (Ifølge elever) |
|---|---|---|
| Adgang til hjælp | Mindre tilgængelig voksenhjælp | Bedre adgang til at få hjælp af en voksen |
| Larm i klassen | Mere larm | Mindre larm i klassen |
| Undervisningens spænding/alsidighed | Ikke nævnt specifikt, men co-teaching gjorde det ikke mere spændende/alsidigt | Syntes ikke, det gjorde undervisningen mere spændende og alsidig |
Konklusion: Potentiale med de rette rammer
Pilotforsøget og EVA's evaluering giver værdifuld indsigt i potentialet og kravene til co-teaching i danske skoler. Resultaterne indikerer, at co-teaching kan være en effektiv metode til at forbedre elevers faglige resultater og skabe et mere positivt læringsmiljø med bedre adgang til støtte og mindre uro. Dette gælder for elever på tværs af faglige niveauer.
Det er dog lige så tydeligt, at co-teaching ikke er en enkel løsning. Succes kræver, at underviserne har den nødvendige viden om metoden, at der afsættes tilstrækkelig tid til fælles planlægning og evaluering, og at skolens ledelse aktivt støtter processen og skaber de organisatoriske rammer, der er nødvendige. Uden disse forudsætninger risikerer implementeringen af co-teaching at falde til jorden eller ikke at indfri sit potentiale.
Fremadrettet arbejde med co-teaching bør derfor fokusere på at sikre, at skoler og undervisere får den nødvendige viden og de rette ressourcer til rådighed. Investering i kompetenceudvikling, sikring af planlægningstid og tydelig ledelsesopbakning er nøgleelementer for at kunne udnytte co-teaching som et redskab til at styrke læringsmiljøet og elevernes faglige udvikling i folkeskolen.
Kunne du lide 'Co-teaching i skolen: Hvad viser forskning?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.