4 år ago
Den norske terrorist Anders Breivik, der i 2011 begik massakrer i Oslo og på Utøya, er igen i centrum for en retssag. Denne gang sagsøger han den norske stat for det, han mener, er brud på hans menneskerettigheder grundet de strenge isolationsforhold, han har levet under i over et årti. Kernen i sagen er spørgsmålet om, hvordan 12 års isolationsfængsel har påvirket hans mentale helbred, og om hans nuværende forhold er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Retssagen, der finder sted i Ringerike Fængsel, hvor Breivik afsoner sin dom, har indkaldt psykiatere og psykologer for at vurdere hans tilstand. Disse eksperters vidneudsagn tegner et billede, der til dels modsiger Breiviks egne fremstillinger af at have det meget dårligt, græde, og være selvmordstruet.
Eksperternes Vurdering af Breiviks Mentale Helbred
Under retssagen er flere faglige vurderinger af Anders Breiviks mentale tilstand blevet fremlagt. Psykiater Janne Hermansen, der er hans behandlende psykiater i fængslet, og psykolog Inni Rein, der leder et team af specialister i risikovurderinger, har begge vidnet. Deres indtryk er, at Breivik ikke er så dårligt stillet mentalt, som han selv hævder i retten.
Janne Hermansen har udtalt, at hun ikke ser Breiviks snak om selvmordstrusler som et reelt dødsønske. Hun har i sine mange samtaler med ham aldrig tidligere set ham græde eller vise stærke følelser, hvilket gør hans nylige følelsesudbrud i retten til en uventet reaktion for hende. Hun er usikker på, hvor troværdig hans gråd var, og om det snarere var en måde at vise fortvivlelse på i situationen. Hermansen vurderer ham nu til at være mildt deprimeret og nævner, at han får antidepressiv medicin (Prozac), men bemærker, at dette er noget, 'en stor del af Norges befolkning får', hvilket antyder, at det ikke nødvendigvis er et tegn på en alvorlig krise.
Inni Rein, der står for de årlige mentale vurderinger af Breivik (i modsætning til de fleste andre indsatte, der ikke vurderes så hyppigt), har et klart indtryk af, at han har det 'rigtig godt' og lever en sund livsstil. Hun beskriver samtalerne med ham som 'ret intense' og afslører, at teamet af psykologer har mistanke om flere mulige diagnoser.
Kontroversen Omkring Diagnoser
Teamet ledet af Inni Rein har identificeret tegn på flere personlighedsforstyrrelser hos Anders Breivik. Han er i øjeblikket ved at blive udredt for Aspergers (en mild form for autisme), men ifølge Rein samarbejder han ikke fuldt ud med psykologerne i denne proces. Derudover har teamet fundet tegn på, at Breivik kan lide af dyssocial, narcissistisk og dramatisk personlighedsforstyrrelse.
Anders Breivik selv afviser disse diagnoser, bortset fra den narcissistiske del. Han har i retten udtalt: "Jeg er selvfølgelig en meget narcissistisk person," men ser psykologernes forsøg på at diagnosticere ham som et forsøg på at miskreditere ham.
Denne uenighed om diagnoser og mental tilstand er central i retssagen. Statens advokat, Andreas Hjetland, advarede i sin indledning til afhøringen af Breivik om, at Breivik 'har en plan for alt' og vil præsentere en 'kreativ bogføring', der kan indeholde fordrejninger af sandheden og direkte løgne. Dette understreger den juridiske udfordring med at vurdere troværdigheden af Breiviks egne udsagn om hans lidelse.
| Vurderingskilde | Nævnte Diagnoser / Tilstande | Breiviks Holdning |
|---|---|---|
| Psykiater Janne Hermansen | Mild depression, modtager Prozac, ingen reelt dødsønske. Usikker på troværdighed af gråd. | Hævder at være selvmordstruet og mentalt lidende. |
| Psykolog Inni Rein / Team | Mistanke om Aspergers (under udredning), dyssocial, narcissistisk, dramatisk personlighedsforstyrrelse. Vurderes ved godt helbred. | Afviser diagnoser (undtagen narcissisme), ser det som miskreditering. Hævder at være mentalt lidende pga. isolation. |
| Breivik selv | Er 'selvfølgelig' en meget narcissistisk person. Afviser andre diagnoser. Hævder at være mentalt nedbrudt og selvmordstruet af isolation. | Ønsker mildere fængselsforhold pga. sin angiveligt dårlige mentale tilstand. |
Isolationsfængslets Konsekvenser og Juridiske Udfordringer
Anders Breivik har afsonet sin dom under ekstremt strenge sikkerhedsforhold, stort set i isolationsfængslet, siden han blev fængslet i 2011. Han har været adskilt fra de øvrige indsatte af sikkerhedsmæssige årsager. Myndighederne anser ham fortsat for at udgøre en betydelig fare.
Breivik mener, at denne langvarige isolation er et brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMK), specifikt artikel 3, der forbyder umenneskelig eller nedværdigende behandling. Han har sagsøgt den norske stat flere gange med dette argument.
I 2016 fik han delvist medhold i byretten i Oslo, som mente, at hans isolation var et brud på EMK. Dette blev dog omstødt i landsretten i 2017, som fastslog, at hans afsoningsforhold ikke skulle lempes. I februar 2022 afgjorde byretten igen, at hans forhold ikke var i strid med konventionen. Den nuværende retssag er endnu et forsøg fra Breiviks side på at få ændret sine afsoningsforhold, der ifølge statens advokat, Kristoffer Nerland, er 'fagligt og lovligt begrundet' grundet hans vedvarende farlighed. For at opnå væsentlige lettelser kræver staten, at Breivik viser evne og vilje til at ændre sig, hvilket de mener, han ikke har gjort.
Spørgsmålet om Prøveløsladelse
Anders Breivik blev i 2012 idømt 21 års forvaring. En dom til forvaring er ikke en fast tidsbestemt straf på samme måde som almindelig fængsel. Den er designet til at beskytte samfundet mod særligt farlige personer. Ved udløbet af den fastsatte tidsramme (i Breiviks tilfælde 21 år) skal myndighederne vurdere, om den dømte fortsat udgør en fare. Hvis faren vurderes at være til stede, kan forvaringen forlænges med typisk fem år ad gangen, potentielt på ubestemt tid.
Breivik har tidligere forsøgt at opnå prøveløsladelse. I januar 2022 blev hans anmodning afvist efter en tre dages retssag. Eksperterne, der vidnede ved den lejlighed, herunder psykiater Pia Jorde Løvgren og psykologspecialist Kåre Nonstad, konkluderede i en retspsykiatrisk rapport, at Breivik fortsat udgør en fare. De fandt ingen tegn på skizofreni eller andre psykotiske tilstande, men understregede igen hans narcissistiske og dyssociale personlighedsforstyrrelse samt hans ekstreme højreorienterede ideologi, der retfærdiggør vold.
Selvom Breivik deltager i et afradikaliseringsprogram i fængslet, oplever eksperterne ingen ændring i hans grundlæggende overbevisninger. Pia Jorde Løvgren har forklaret, at han overidentificerer sig med sin sag og taler om 'kollektivisten Anders' frem for 'individet Anders', hvilket indikerer, at hans ekstremisme er blevet hans identitet. Det er vanskeligt for eksperterne at se for sig, at risikoen omkring Breivik skulle mindskes i fremtiden.
Breiviks Afsoningsforhold Gennem Tiden
Siden sin anholdelse har Anders Breivik afsonet sin dom i flere forskellige fængsler under de strengeste sikkerhedsforhold. Oprindeligt sad han i Ila-fængslet uden for Oslo. Senere blev han flyttet til Skien i Telemarken. I 2022 blev han overført til Ringerike Fængsel, hvor den nuværende retssag finder sted. Ringerike Fængsel ligger ved Tyrifjorden, blot omkring 10 kilometer i luftlinje fra Utøya, hvor en stor del af hans forbrydelser fandt sted. På trods af flytninger har det grundlæggende princip om streng isolation fra andre indsatte været konstant, begrundet i hans farlighed.
FAQ om Anders Breiviks Sag
Hvad er Anders Breiviks mentale tilstand ifølge eksperterne?
Eksperterne vurderer, at han muligvis lider af flere personlighedsforstyrrelser, herunder dyssocial, narcissistisk og dramatisk personlighedsforstyrrelse, og er under udredning for Aspergers. De mener ikke, han er så psykisk nedbrudt, som han selv hævder, selvom en psykiater vurderer ham som mildt deprimeret og under medicinsk behandling.
Hvilke diagnoser er blevet nævnt i retten?
Der er blevet nævnt mulig Aspergers, dyssocial personlighedsforstyrrelse, narcissistisk personlighedsforstyrrelse og dramatisk personlighedsforstyrrelse. Breivik anerkender selv, at han er narcissistisk, men afviser de øvrige.
Hvorfor sidder Anders Breivik isoleret?
Han sidder isoleret grundet sin fortsatte farlighed og behovet for ekstremt høje sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte både andre indsatte og samfundet.
Har Anders Breivik sagsøgt staten før?
Ja, han har sagsøgt staten flere gange, primært med påstand om, at hans isolationsforhold krænker hans menneskerettigheder. Han har også tidligere forsøgt at blive prøveløsladt via retssystemet.
Kan Anders Breivik blive løsladt?
Han blev idømt forvaring i 21 år, ikke en almindelig tidsbestemt fængselsstraf. Myndighederne skal ved udløbet af de 21 år vurdere, om han fortsat udgør en fare. Hvis ja, kan forvaringen forlænges. Han har tidligere fået afvist en anmodning om prøveløsladelse, da eksperter vurderer, at han stadig er farlig.
Hvor længe skal Anders Breivik sidde i fængsel?
Han er idømt 21 års forvaring, hvilket betyder, at han minimum skal sidde i fængsel i denne periode. Efter de 21 år vil det blive vurderet, om han fortsat er farlig, og i så fald kan hans forvaring forlænges, potentielt i resten af hans liv, hvis faren vedvarer.
Kunne du lide 'Breiviks Mentale Tilstand og Fængselsforhold'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.
