2 år ago
Anatomy Trains tilbyder et perspektiv på den menneskelige krop, der rækker ud over den traditionelle, mekaniske opfattelse. I stedet for at se kroppen som en samling af separate dele – knogler, muskler, ledbånd – inviterer Anatomy Trains os til at betragte den som et integreret, sammenhængende system, hvor fascia spiller en helt central rolle.
Traditionelle anatomiatlasser og kinestekster beskriver ofte kroppen ud fra Newtons biomekanik med fokus på kræfter, vektorer og vægtstænger, som om vi var samlet af dele som en bil eller en computer. Dette er et begrænset synspunkt, der forklarer visse aspekter af vores system, men overskygger andre. Anatomy Trains anerkender, at et mere holistisk syn, der inddrager principper fra Einsteins relativitetsteori, fraktalmatematik, synergetisk systemteori og tensegrity-geometri anvendt på biologiske systemer, giver et mere komplet billede.
Hvad er Fascia ifølge Anatomy Trains?
I Anatomy Trains-modellen er fascia meget mere end blot den hinde, der omgiver musklerne, som det ofte beskrives i ældre tekster. Vores single fascielle system begynder sin udvikling tidligt, omkring 2 uger inde i fosterudviklingen, som en fibrøs gel, der gennemtrænger og omgiver alle celler i det udviklende embryo. Gennem gastrulation og andre udviklingsmæssige bevægelser foldes dette system gradvist til de komplekse lag af fascia, vi ser hos voksne.
Det er vigtigt at forstå, at der i virkeligheden ikke er nogen diskontinuitet i de fascielle lag. Konceptet 'lag' er nyttigt for at tale om det, men kan også være vildledende, ligesom konceptet 'muskler'. Navne som 'hasemuskler' eller 'sacrospinous ligament' er bekvemme og endda essentielle for at kunne kommunikere, men det kan være en udfordring at give slip på tanken om, at disse navne repræsenterer helt adskilte strukturer i virkeligheden.
Ifølge Anatomy Trains er alle sådanne opdelinger – herunder de distinktioner, vi kalder 'muskler' – bedst at tænke på, ikke som separate strukturer, men snarere som 'postnumre' for kontraktionscentre inden for det enhedsorienterede og responsive fascielle net. Hele systemet er forbundet.
Fascia: Mere end bare Ekstracellulær Matrix
Vores kollagenholdige netværk kaldes ofte den 'ekstracellulære matrix' (ECM). Dette netværk består af intercellulære elementer – altså elementer, der findes mellem cellerne. Det er vigtigt at understrege, at disse fibre og geler ikke er celler i sig selv; de er celleprodukter. De fremstilles af celler og udskilles til det intercellulære rum, hvor de organiserer sig – afhængigt af de kræfter, der går igennem dem – i tætte eller løse væv med regelmæssig eller uregelmæssig (filt-lignende) struktur.
Disse strukturer kan og vil ændre sig, når de kræfter, der virker på vævene, ændrer sig – enten positivt ved færdighedstræning eller negativt ved skade eller aldring. Genetik bestemmer kun, hvilke proteiner der kan produceres; det lokale miljø, altså hvordan du bruger din krop, bestemmer, hvordan de organiseres fra dag til dag.
'ECM' er dog ikke helt en erstatning for den udvidede definition af fascia, der bruges i Anatomy Trains. ECM inkluderer nemlig ikke cellerne, og 'fascia' inkluderer definitivt fibroblaster, mastceller og forskellige andre celler (som osteoblaster, chondroblaster, osteoklaster osv.), der skaber, vedligeholder og nedbryder ECM. Hvis man forestiller sig at opløse alle celler i kroppen i et opløsningsmiddel, ville man se ECM i sin enestående organiske enhed. Fascia er altså lig med ECM plus bindevævsceller.
En parallel, der kan hjælpe med at visualisere dette, er en appelsin: Skrællen, det hvide indre og væggene mellem sektionerne ville alle være som kroppens fascia, der organiserer 'saften' (cellerne og væskerne) i diskrete, men forbundne rum.
Myofascielle Meridianer: Kroppens Sammenhængende Linjer
Anatomy Trains Myofascielle Meridianer giver en model til at se, hvordan smerter i nakken kan være forbundet med en ubalance i bækkenet, eller hvordan en faldet fod kan bidrage til smerter i lænden. Disse meridianer er simpelthen forbindelser gennem kroppens fascielle væv.
De repræsenterer potentielle linjer af træk, der kan distribuere belastning, transmittere kraft og påvirke kroppens struktur og funktion. Manuelle og bevægelsespraktikere kan bruge Anatomy Trains Myofascielle Meridianer til at se, hvordan én struktur påvirker andre fjerne strukturer i kroppen.
Udviklingen af Anatomy Trains
Anatomy Trains blev udviklet af Tom Myers i 1990'erne, da han underviste i anatomi for studerende på Rolfing-skolen for Strukturel Integration. Tom havde oprindeligt trænet i Strukturel Integration i 1970'erne under Ida Rolf, grundlæggeren af denne form for kropsarbejde. Ida Rolf var en af de første, der begyndte at tale om vigtigheden af fascia, og hvordan det påvirker vores struktur og funktion.
Hvad definerer en Myofasciel Meridian?
For at en forbindelseslinje kan kvalificere sig som en myofasciel meridian, skal forbindelsen følge 'kornet' i det fascielle væv i en mere eller mindre lige linje uden brud eller skift i niveau. Dette sikrer, at linjen repræsenterer en kontinuerlig bane for kraftoverførsel.
Inspirationen bag Modellen
Inspirationen til Anatomy Trains-modellen kom fra en artikel, som Tom Myers blev introduceret til af professor James Oschman. Artiklen, skrevet af professor Raymond Dart, indeholdt et diagram, der viste, hvordan musklerne omkring torsoen kunne forbindes i et dobbelt spiralarrangement. Efter at have set dette billede tænkte Tom Myers: Hvorfor ikke tage forbindelserne videre?
Han begyndte at undersøge, hvordan muskler, forbundet af fasciaen, kan ses som kontinuerlige forbindelseslinjer gennem hele kroppen. De fleste anatomibøger på det tidspunkt brugte stadig teorien om enkeltstående muskler, men Tom Myers huskede, hvordan hans lærer Ida Rolf altid understregede, at alt var forbundet gennem fasciaen.
Han begyndte at udvikle og systematisere disse forbindelser og bruge dem, når han underviste sine studerende. Dette endte til sidst med et kort over 11 myofascielle meridianer, som han navngav Anatomy Trains. De primære Anatomy Trains linjer inkluderer:
- Superficial Front Line (SFL)
- Superficial Back Line (SBL)
- Lateral Line (LL)
- Spiral Line (SL)
- Deep Front Line (DFL)
- Superficial Front Arm Lines (SFAL)
- Deep Front Arm Lines (DFAL)
- Superficial Back Arm Lines (SBAL)
- Deep Back Arm Lines (DBAL)
- Front Functional Line (FFL)
- Back Functional Line (BFL)
Tom begyndte at bruge sine Anatomy Trains-forbindelser, når han vurderede sine klienters holdning i sin private Rolfing-praksis og begyndte at opbygge sine Strukturelle Kropsarbejds-sessioner omkring dem. Over tid udviklede dette sig til Anatomy Trains Strukturel Integration-serien.
Anatomy Trains Strukturel Integration (ATSI): En 12-Sessioners Proces
Anatomy Trains Strukturel Integration-serien er funderet i Ida Rolfs arbejde. Hun var en videnskabskvinde fra det 20. århundrede, der studerede biokemi, men også havde interesse i modaliteter som Osteopati, Feldenkrais-teknik og Hatha Yoga.
Ida Rolf mente, at fasciaen havde en stærk indflydelse på vores sundhed, især på vores struktur og hvordan vi fungerer og bevæger os. Hun begyndte at bruge hands-on teknikker i et forsøg på at manipulere fasciaen for at forbedre sine patienters holdning og funktion. Over mange års studier og arbejde med sine patienter udviklede Dr. Rolf sit arbejde til en serie på 10 manuelle terapisesioner, som hun kaldte Strukturel Integration.
Som nævnt tidligere i denne artikel trænede Tom Myers hos Ida Rolf og havde arbejdet med hendes Strukturel Integration-tilgang i flere år. Da Tom begyndte at udvikle og videreudvikle de Myofascielle Meridianer i sin Rolfing-praksis og tilpasse sine Rolfing-sessioner omkring disse meridianer, blev Anatomy Trains Strukturel Integration født.
De 12 Sessioner i ATSI
Hver af de 12 sessioner i Anatomy Trains Strukturel Integration-serien bruger Anatomy Trains-modellen til at hjælpe behandleren med at identificere, hvor myofasciaen (muskler og fascia) er stram og trækker kroppen ud af alignment. Serien er designet til at arbejde progressivt gennem kroppens fascielle lag.
De Første Fire Sessioner
De første fire sessioner fokuserer på de ydre, mere overfladiske lag af myofascia, som kaldes 'kappen' (the sleeve). Disse sessioner adresserer de primære overfladiske linjer: Superficial Front Line, Superficial Back Line, Lateral Line og Spiral Line. De første fire sessioner er en god introduktion til arbejdet og giver klienten mulighed for at få en fornemmelse for processen. Man kan opnå betydelige fordele alene fra disse første fire sessioner og behøver ikke nødvendigvis forpligte sig til resten af sessionerne. Dog, når man først starter session fem, er det bedst at forpligte sig til alle sessionerne for de bedste resultater.
De Midterste Fire Sessioner
Når de ydre lag af myofascia er løsnet, er det muligt at arbejde mere effektivt ind i den dybere myofascia. De midterste fire sessioner arbejder på disse dybere lag, som udgør kroppens 'kerne' (the core) eller Deep Front Line i Anatomy Trains Myofascielle Meridianer. Disse sessioner er stort set de samme som kerne-sessionsarbejdet i Ida Rolfs originale program. De første otte sessioner handler om at løsne restriktioner og stramhed i det fascielle væv. De er fokuseret på at give dele af kroppen mulighed for at bevæge sig frit, for eksempel at kunne række armen over hovedet uden restriktion i skulderen eller en trækkende fornemmelse ned langs siden af kroppen.
De Sidste Fire Sessioner
De sidste fire sessioner er mindre fokuserede på specifikke linjer og mere på at samle tingene for at integrere arbejdet fra de første otte sessioner. De minder os om, at selvom vi består af forskellige dele, skal disse dele arbejde flydende og sammenhængende på en organiseret måde, og at de er integreret. Også inkluderet i de sidste sessioner er armlinjerne, som ses detaljeret på i session 11. Dr. Rolf havde altid sagt, at armene fik for lidt opmærksomhed i hendes originale 10-sessioners serie, så Tom Myers har dedikeret session 11 til at arbejde på arme og skuldre og integrere dem med resten af kroppen.
Efter de 12 Sessioner
Efter de 12 sessioner er det godt at holde en pause fra arbejdet. Dette giver kroppen og nervesystemet mulighed for at falde til ro og fortsætte med at integrere effekterne af serien. Efter en periode kan det være gavnligt at vende tilbage til lejlighedsvise 'top-up' sessioner. En kortere 3-sessioners serie baseret på ATSI kan være en god måde at vedligeholde arbejdet fra den fulde 12-sessioners serie. Man kan tænke på 3-sessioners serien som en 'mini-service' for krop og sind, der understøtter fordelene ved den 'fulde service' fra 12-sessioners serien.
Strukturel Integration har vist sig at skabe vedvarende ændringer i lang tid efter den indledende 12-sessioners serie, og der er observeret yderligere visuelle forbedringer i folks holdning et år eller mere efter deres oprindelige 12 sessioner.
Rolfing vs. Anatomy Trains Strukturel Integration
Som nævnt er Anatomy Trains Strukturel Integration udviklet fra Ida Rolfs originale Strukturelle Integration, ofte kendt som Rolfing. Begge tilgange arbejder med kroppens fascia for at forbedre struktur og funktion.
Ida Rolf udviklede en 10-sessioners serie, der systematisk adresserede forskellige områder af kroppen for at genoprette balance og alignment i forhold til tyngdekraften. Hendes arbejde var pioner inden for feltet og lagde grunden for mange senere manuelle terapiformer, der fokuserer på bindevævet.
Tom Myers, en elev af Ida Rolf, byggede videre på hendes fundament. Han udviklede Anatomy Trains-modellen, der kortlægger de specifikke Myofascielle Meridianer – altså de kontinuerlige baner af fascia og muskler, der løber gennem kroppen. Mens Rolfing fokuserede på at arbejde med lag og segmenter af kroppen, bruger ATSI specifikt Anatomy Trains-kortet til at vurdere ubalancer og planlægge sessionerne. ATSI-serien udvidede også til 12 sessioner, blandt andet for at give mere dedikeret tid til arbejdet med armlinjerne, som Ida Rolf selv mente, var blevet en smule overset i hendes 10-sessioners format.
Grundlæggende deler begge metoder målet om at forbedre kroppens struktur og funktion gennem manuel manipulation af fasciaen. Forskellen ligger primært i den specifikke 'kortlægning' af kroppen (Anatomy Trains-modellen) og den systematiske tilgang gennem en 12-sessioners serie i ATSI, i modsætning til Rolfs originale 10-sessioners serie.
Ofte Stillede Spørgsmål
Hvad er Fascia ifølge Anatomy Trains?
Fascia er ifølge Anatomy Trains et sammenhængende netværk, der gennemtrænger hele kroppen. Det består af den ekstracellulære matrix (celleprodukter som kollagenfibre og geler) plus de celler (som fibroblaster), der skaber og vedligeholder denne matrix. Det er et dynamisk system, der organiseres af de kræfter, der virker på det, og det omfatter alle bindevæv i kroppen, inklusive det, der omgiver og adskiller muskler.
Hvad er Myofascielle Meridianer?
Myofascielle Meridianer, eller Anatomy Trains Linjer, er teoretiske baner eller 'linjer af træk' gennem kroppens fascielle netværk. De beskriver, hvordan muskler og fascia er forbundet i funktionelle kæder, der strækker sig over flere led. De bruges til at forstå, hvordan spænding eller restriktioner ét sted i kroppen kan påvirke strukturen og funktionen et andet sted.
Hvor mange Anatomy Trains linjer er der?
Der er 11 primære Myofascielle Meridianer beskrevet i Anatomy Trains-modellen: Superficial Front Line, Superficial Back Line, Lateral Line, Spiral Line, Deep Front Line, Superficial Front Arm Lines, Deep Front Arm Lines, Superficial Back Arm Lines, Deep Back Arm Lines, Front Functional Line og Back Functional Line.
Hvad er Anatomy Trains Strukturel Integration?
Anatomy Trains Strukturel Integration (ATSI) er en manuel kropsterapi baseret på principperne fra Ida Rolfs Strukturel Integration, men som bruger Anatomy Trains-modellen til vurdering og behandling. Det er typisk en serie på 12 sessioner, der systematisk arbejder med kroppens fascielle netværk for at forbedre holdning, bevægelse og overordnet funktion ved at løsne restriktioner og genoprette balance.
Hvordan adskiller ATSI sig fra Rolfing?
ATSI er en videreudvikling af Rolfing. Begge er former for Strukturel Integration. Ida Rolf udviklede en 10-sessioners serie. Tom Myers udviklede Anatomy Trains-kortet og tilpassede Rolfs arbejde til en 12-sessioners serie, der specifikt anvender Anatomy Trains-modellen til at guide behandlingen og inkluderede mere fokus på armene. Forskellen ligger primært i den anvendte kortlægning af kroppen (Anatomy Trains-linjerne) og antallet samt fokus i sessionerne.
Kunne du lide 'Anatomy Trains: Kroppens Sammenhængende Net'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.