Den Amerikanske Drøm: Myte eller Mulighed?

7 år ago

Rating: 4.23 (5460 votes)

Forestillingen om at ankomme til USA med tomme lommer og ved ren og skær hårdt arbejde og beslutsomhed arbejde sig op til succes og velstand er et af de mest vedholdende idealer, der er knyttet til De Forenede Stater. Denne vision, kendt som Den Amerikanske Drøm, har i århundreder trukket millioner af mennesker fra hele verden mod Nordamerika. Den er ikke nedskrevet i nogen lov, men den lever som en stærk kulturel og samfundsmæssig kraft, der former amerikanernes selvforståelse og deres syn på mulighederne i livet. Drømmen omfatter en række dybtliggende værdier og idealer, der bygger på troen på, at enhver amerikaner, uanset baggrund, kan opnå et bedre liv og klatre op ad den sociale stige gennem flid og idérigdom. Men hvad ligger der egentlig i denne drøm, og står idealet mål med virkeligheden i dag?

På Frihedsgudinden i New York findes en inskription fra en berømt sonet, der smukt indfanger kernen i drømmen om Amerika: ”Giv mig jeres trætte, jeres fattige, jeres sammenstuvede masser, der længes efter at trække vejret i frihed.” Denne linje afspejler ønsket om et samfund præget af udstrakte frihedsrettigheder og ubegrænsede muligheder, hvor enhver person, uafhængigt af herkomst, kan opnå velstand og lykke gennem flid og originalitet. Centralt i Den Amerikanske Drøm står ideen om, at økonomisk velstand er en nødvendig forudsætning for personlig uafhængighed og frihed. At være selvhjulpen ses som vejen til frihed, og derfor vægter drømmen personlig rigdom, arbejdsomhed og en grundlæggende optimisme højt. Det er dog vigtigt at anerkende, at Den Amerikanske Drøm netop er en drøm – og som sådan rummer den forskellige værdier og betydninger for forskellige mennesker. For nogle kan den repræsentere frihed fra statslig indblanding, herunder retten til at bære våben, mens den for andre kan symbolisere en forpligtelse til at fremme tolerance og lighed i et land, der historisk set har været og stadig er præget af diskrimination og religiøs konservatisme. Betydningen af Den Amerikanske Drøm er altså flydende og afspejler de skiftende tider og de forskellige gruppers håb og ambitioner.

Did Michelle Obama use a ghostwriter for her book?
Background. The 448-page memoir was published on November 13, 2018. Barack Obama said Michelle had a ghostwriter. The Observer notes that Becoming's acknowledgments section thanks a team of people involved in finishing the book.
Indholdsfortegnelse

Historien bag Den Amerikanske Drøm

Selvom ideerne bag Den Amerikanske Drøm er ældgamle, blev selve begrebet først populariseret af den amerikanske historiker og forfatter James Truslow Adams i 1931. I sin bog ”Amerikas Saga” beskrev han drømmen som ”drømmen om et land, hvor livet er bedre for alle. Hvor enhver har chancen for at udnytte sine talenter optimalt. Det er ikke blot en drøm om biler eller høje lønninger, men en drøm om social retfærdighed, som tillader enhver mand eller kvinde uanset herkomst at opnå det fulde udbytte af sine evner”. Adams understregede, at drømmen var mere end blot materiel rigdom; den var en vision om en social orden, hvor individets potentiale kunne realiseres fuldt ud og anerkendes uafhængigt af fødsel og status.

Grundlaget for denne drøm blev dog lagt meget tidligere. Lige siden begyndelsen af 1600-tallet, hvor engelske puritanere bosatte sig i New England, har længslen efter ’det store ubenyttede land’ på den anden side af Atlanten dannet grobund for utopier om det perfekte samfund. Disse puritanere brød med den engelske kirke og så i Amerika en mulighed for at etablere et nyt samfund fri for religiøs forfølgelse, korruption, monarki og andre former for tyranni, der plagede Europa. De betragtede deres bosættelse som en hellig mission i vildnisset, hvor flid og religiøs renhed ikke kun ville føre til deres egen frelse, men også tjene som et eksempel for den verden, de var flygtet fra. Oprindeligt var Den Amerikanske Drøm altså tæt knyttet til religion og søgen efter åndelig frihed.

Efter løsrivelsen fra Storbritannien i 1776, hvor USA blev verdens første moderne demokrati, fik drømmen også en stærk politisk dimension. Amerika blev et symbol på frihed og et politisk forbillede – et ’frihedens værksted’. De første puritaneres billede af Amerika som et unikt sted med en historisk mission om at påvirke resten af verden har lige siden levet videre i den amerikanske selvforståelse. Dermed kombinerer Den Amerikanske Drøm både en sekulær (lykke i denne verden gennem velstand) og en religiøs (frelse i den næste) forståelse af stræben efter et bedre liv.

Bestanddele af Amerikansk Identitet og Drømmen

USA var fra sin fødsel et samfund præget af kulturel mangfoldighed. I modsætning til ældre europæiske nationer, hvor folk havde århundreders tilknytning til et bestemt sted og en fælles historie, manglede Amerika en sådan ensartet baggrund. Dette skabte et stærkt behov for at konstruere en ny, fælles national fortælling og identitet. Da de fleste indvandrere kom fra forskellige dele af Europa, blev kontrasten til ’den gamle verden’ en central del af denne identitetsdannelse. Hvor Europa blev set som aristokratisk, hierarkisk og bundet af fortiden, repræsenterede USA en demokratisk forfatning og fremtiden.

Denne modsætning blev berømt beskrevet af J. Hector St John de Crèvecoeur i hans ”Letters From an American Farmer” fra 1782. Han forsøgte tidligt at definere, hvad en amerikaner er, og hvad Den Amerikanske Drøm indebærer: ”Landet udgøres ikke som Europa af store adelsfolk, der ejer alt, og af en flok af folk, der intet har. Her er ingen aristokratiske familier, intet hof, ingen konger, ingen biskopper, intet kirkeligt overherredømme, ingen usynlig magt, der giver en meget synlig magt til de få, ingen store producenter, der beskæftiger tusinder, ingen forfinelse og luksus. De rige og de fattige er ikke så langt fra hinanden, som de er i Europa.” Gennem denne modsætning til det hierarkiske Europa har der igennem århundreder formet sig en særlig amerikansk identitet – et værdifællesskab baseret på ideen om, at at være amerikaner handler om at tilslutte sig principperne om individets ukrænkelighed, privatejendomsret og nedbrydning af kunstige barrierer. Det er et fællesskab, der bygger på en vis skepsis over for centralmagten, hvor statens rolle primært er at opretholde den offentlige orden, og hvor individet forventes at begrænse statens magt.

Amerikansk Exceptionalisme

En central del af Den Amerikanske Drøm er ideen om, at Amerika er et unikt sted, hvor der findes en særlig mulighed for at realisere lykken. Denne idé kaldes amerikansk exceptionalisme. Historisk set har USA haft større social mobilitet end de gamle, etablerede europæiske stater. Dette skyldtes dels fraværet af en feudal fortid med fastlåste sociale klasser og dels den enorme adgang til frugtbar jord, der kunne opdyrkes. Troen på amerikansk anderledeshed har ifølge nogle forskere virket selvforstærkende; troen på, at USA er anderledes, har faktisk bidraget til at skabe et anderledes samfund.

Det er dog vigtigt at bemærke, at exceptionalisme ikke nødvendigvis betyder, at noget er bedre, men blot at det er anderledes. Som USA-forsker Niels Bjerre-Poulsen påpeger, kan exceptionalisme også manifestere sig negativt. Det faktum, at USA – i modsætning til de fleste europæiske lande – opretholdt slaveriet indtil Borgerkrigen (1861-1865), og fortsatte med at tolerere lovbaseret racediskrimination i sydstaterne i endnu hundrede år, kan også ses som udtryk for en negativ form for exceptionalisme.

Frontier-Tesen

I slutningen af 1800-tallet fremførte historikeren Frederick Jackson Turner sin indflydelsesrige ”frontier-tese”. Mens den amerikanske selvforståelse tidligere havde fokuseret på de uskyldsrene indvandrere, der opdyrkede jomfruelig jord, argumenterede Turner for, at den amerikanske identitet i højere grad var formet af nybyggeren, der udvidede territoriet vestpå – grænsen (the frontier) mellem civilisationen og vildnisset. Denne tese fremhæver ekspansionen og de tilsyneladende ubegrænsede muligheder, der lå i at bevæge sig vestpå. Selvom tesen er blevet kritiseret og nuanceret af senere forskere – ikke mindst for at ignorere det folkedrab, der blev begået mod den oprindelige befolkning i processen – har den haft stor betydning for den amerikanske selvforståelse. Den har styrket ideen om amerikansk exceptionalisme og bidraget til at overvinde det oprindelige mindreværd, som amerikanere kunne føle over for europæiske kulturer. Forestillingen om pionerlivet og den uendelige horisont lever stadig som en del af fortællingen om amerikanske værdier og demokrati.

Den Amerikanske Drøm i Praksis: Ideal versus Virkelighed

Ideen om, at alle kan opnå rigdom og succes gennem hårdt arbejde, uanset deres udgangspunkt, er kernen i Den Amerikanske Drøm. Det indebærer muligheden for, at ens børn kan få en bedre uddannelse og en mere succesfuld karriere, fri for de begrænsninger, der tidligere var bestemt af social klasse, kaste, religion, race eller etnicitet. For mange immigranter har USA repræsenteret et land, hvor de kunne tjene mere, end de ville have kunnet i deres hjemlande, og hvor deres børn havde bedre muligheder for uddannelse og social opstigen. Aviser på forskellige sprog, udgivet af immigrantgrupper, har ofte markedsført denne vision af Den Amerikanske Drøm.

Et klassisk eksempel på denne forventning ses i beretningerne fra de veluddannede tyskere, der flygtede efter den mislykkede Martsrevolution i 1848. De værdsatte den politiske frihed og fraværet af et stift, hierarkisk samfund, der begrænsede individets ambitioner i Europa. En af dem beskrev Amerika som et land fri for despoti, privilegier og monopoler, utålelige skatter og begrænsninger på tro og samvittighed. Han fremhævede, at alle frit kunne rejse og bosætte sig, at der ikke krævedes pas, og at politiet ikke blandede sig. ”Troskab og fortjeneste er de eneste kilder til ære her,” skrev han. ”De rige står på lige fod med de fattige; den lærde er ikke over den mest ydmyge mekaniker; ingen tysker bør skamme sig over at søge et vilkårligt erhverv… I sådan et land giver et individs talenter, energi og udholdenhed… meget større muligheder for udfoldelse end i monarkier.”

Et andet udtryk for drømmen, der opstod i midten af 1800-tallet, var den californiske drøm. Opdagelsen af guld i Californien i 1849 tiltrak hundredtusindvis af mennesker på jagt efter hurtig rigdom. Historikeren H.W. Brands påpegede, at denne ”gyldne drøm” om øjeblikkelig succes, opnået gennem dristighed og held, adskilte sig fra den ældre, puritanske drøm om gradvis opsparing gennem flid (symboliseret ved Benjamin Franklins ”Poor Richard”). Den californiske drøm blev en fremherskende del af den amerikanske psyke efter guldfeberen og tilføjede et element af chance og spektakulær gevinst til det ellers mere jævne ideal om hårdt arbejde.

Men hvordan ser virkeligheden ud, når man måler på social mobilitet i USA i dag? Selvom Den Amerikanske Drøm idealiserer opstigning fra bunden til toppen, viser flere moderne undersøgelser et billede, der udfordrer denne forestilling. Ifølge internationale standarder har USA en usædvanlig lav social mobilitet sammenlignet med mange andre vestlige lande. Undersøgelser indikerer, at det er sværere at klatre op ad den sociale rangstige i USA end i lande som Frankrig, Tyskland, Sverige, Canada, Finland, Norge og faktisk også Danmark. Kun Storbritannien har ifølge disse undersøgelser en lavere social mobilitet end USA.

Denne statistik står i kontrast til det grundlæggende løfte i Den Amerikanske Drøm og rejser spørgsmål ved, hvor tilgængelig drømmen reelt er for alle amerikanere, især dem fra lavere socialklasser eller minoritetsgrupper, der fortsat står over for strukturelle barrierer.

Idealet om Den Amerikanske DrømVirkeligheden i USA (ifølge visse undersøgelser)
Alle kan opnå velstand og stige socialt ved flid og hårdt arbejde.Social mobilitet er relativt lav sammenlignet med mange andre industrialiserede lande.
Ubegrænsede muligheder er tilgængelige for enhver, uanset baggrund.Historiske og nutidige strukturelle uligheder baseret på race, klasse og geografi påvirker mulighederne.
Frihed fra fortidens begrænsninger som klasse og fødsel.Socioøkonomisk baggrund har fortsat en betydelig indvirkning på uddannelses- og karrieremuligheder.

Den Amerikanske Drøm har tiltrukket immigranter helt tilbage fra 1600-tallet, ikke kun på jagt efter økonomisk fremgang, men også efter religiøs og politisk frihed. En afgørende faktor for denne tiltrækningskraft var den tilsyneladende uendelige adgang til naturressourcer og landbrugsjord. Det er dog vigtigt at huske, at denne adgang i høj grad var baseret på voldelig fortrængning og folkedrab på den oprindelige befolkning. Trods dette gav de enorme landområder millioner af europæiske immigranter mulighed for at starte på ny. Love som Homestead Act fra 1868 gav selvstændige farmere ret til et lille stykke land, hvilket forstærkede ideen om landejerskab som en vej til uafhængighed og realiseringen af drømmen.

Martin Luther King Jr. knyttede i sit berømte ”Letter from a Birmingham Jail” i 1963 borgerrettighedsbevægelsens kamp for lighed direkte til afroamerikanernes stræben efter at opnå Den Amerikanske Drøm. For marginaliserede grupper har drømmen ofte handlet lige så meget om at opnå grundlæggende rettigheder og anerkendelse som om økonomisk succes.

Er Den Amerikanske Drøm Død?

I dag stiller mange spørgsmålstegn ved, om Den Amerikanske Drøm stadig er mulig at realisere. En rundspørge foretaget af Pew Research Center viste, at 41% af amerikanerne mener, at drømmen ikke længere er mulig at opnå, mens 6% mener, at den aldrig har været mulig. Denne skepsis afspejler sandsynligvis den voksende ulighed i USA, den stagnerende middelklasse og de fortsatte udfordringer med social mobilitet.

Alligevel lever idealet videre. Den Amerikanske Drøm er en kompleks blanding af historiske myter, grundlæggende værdier og individuelle ambitioner. For nogle repræsenterer den stadig håbet om et bedre liv for sig selv og sine børn, muligheden for at overvinde forhindringer og skabe sin egen skæbne. For andre er den blevet en kilde til frustration og disillusion, et løfte der ikke indfries for alle. Drømmen er i konstant udvikling og fortolkes forskelligt afhængigt af ens personlige baggrund, erfaringer og håb for fremtiden.

Ofte Stillede Spørgsmål om Den Amerikanske Drøm

Hvad er kerneværdierne i Den Amerikanske Drøm?

Kerneværdierne omfatter frihed, individuel selvhjulpenhed, hårdt arbejde, optimisme og stræben efter materiel velstand som et middel til uafhængighed og et bedre liv.

Hvem opfandt begrebet "Den Amerikanske Drøm"?

Begrebet blev populariseret af historikeren James Truslow Adams i 1931 i hans bog "Epic of America", selvom ideerne bag drømmen er meget ældre og kan spores tilbage til de tidligste bosættere.

Er Den Amerikanske Drøm stadig mulig i dag?

Meningerne er delte. Mens idealet lever, viser undersøgelser, at social mobilitet i USA er relativt lav sammenlignet med mange andre vestlige lande, og mange amerikanere, ifølge meningsmålinger, mener, at drømmen er sværere eller umulig at opnå i dag på grund af økonomiske og strukturelle udfordringer.

Hvad betyder Amerikansk Exceptionalisme?

Amerikansk exceptionalisme er troen på, at USA er unikt og anderledes end andre nationer, især de europæiske. Det indebærer en forestilling om, at landet har en særlig mission og tilbyder særlige muligheder, der ikke findes andre steder.

Hvordan er Den Amerikanske Drøm forbundet med immigranter?

Den Amerikanske Drøm har historisk set været en stærk drivkraft for immigration til USA. Immigranter har søgt landet i håb om økonomiske muligheder, religiøs frihed, politisk frihed og chancen for at skabe et bedre liv for sig selv og deres familier, fri fra de begrænsninger, de oplevede i deres hjemlande.

Kunne du lide 'Den Amerikanske Drøm: Myte eller Mulighed?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.

Go up