Amerikanske billeder: Et ikonisk værk fra 1977

I 1977 udkom en bog, der skulle vise sig at blive et dansk ikon og et værk, der stadig den dag i dag diskuteres og beundres for sin usminkede skildring af et USA langt fra den amerikanske drøm. Bogen hedder "Amerikanske billeder", og dens fotograf og forfatter er den danske foredragsholder og fotograf Jacob Holdt. Holdts værk er mere end blot en samling fotografier; det er et vidnesbyg ud fra personlige oplevelser og en rejse gennem de dybeste kløfter af det amerikanske samfund i starten af 1970'erne.

Jacob Holdt, født i 1947, havde en baggrund, der måske ikke umiddelbart pegede mod en fremtid som vagabondfotograf i USA's fattigste områder. Han kom fra en præstefamilie, søn af præstefaderen Jacob Holdt ved Grundtvigskirken. Efter at være flyttet til landsbyen Fåborg i Sydvestjylland, blev han inspireret af sine lærere, især Axel Teglgård, der underviste i emner som racisme og velfærdsstaten – emner der senere blev centrale i Holdts arbejde. Selvom hans skolegang og militærtjeneste var præget af at blive smidt ud, fandt han inspiration på Krogerup Højskole, hvor digteren Erik Knudsens værk "Blomsten og Sværdet" blev en vigtig følgesvend på hans kommende rejser.

Rejsen der blev til en bog

Historien om "Amerikanske billeder" begynder med Jacob Holdts oprindelige plan om at rejse til Chile for at støtte Salvador Allende, motiveret af sin modstand mod Vietnamkrigen. Rejsen skulle gå via Canada og USA. Men da han ankom til USA omkring 1971, blev han konfronteret med en virkelighed, der ændrede hans planer radikalt. Han mødte uretfærdighed, fattigdom og racisme i et omfang, der greb ham dybt. Fra 1971 til 1975 valgte Holdt at vagabondere gennem USA, boende hos familier fra alle samfundslag – fra de fattigste ghettoer til de rigeste kvarterer og middelklassen.

Med et simpelt Canon Dial 35-2 kamera dokumenterede han sine oplevelser. Rejsen var alt andet end luksuriøs. Med kun 40 dollars på lommen ved ankomsten finansierede han sit ophold ved at donere blod to gange om ugen for 5 dollars per gang og ved at leve yderst spartansk, nogle gange under broer og ernærende sig af kattemad. I løbet af fire år boede han hos imponerende 381 familier og tilbagelagde over 160.000 kilometer. Denne intense og personlige oplevelse dannede grundlaget for de tusindvis af fotografier, der senere blev til "Amerikanske billeder".

Indholdet i "Amerikanske billeder"

Bogen "Amerikanske billeder" er kendt for sine ærlige, rå og ofte chokerede fotografier. Holdt skildrede et USA, der sjældent blev set i medierne på den tid. Billederne viser sorte amerikanere i fængsler, som heroinmisbrugere, mordofre, men også hvide familier, der stolt fremviser deres våbensamlinger, tiggere, hjemløse, og skildringer af Ku Klux Klan-medlemmer ved brændende kors. Billederne er ofte intime og nærgående, taget i situationer, hvor få andre fotografer ville have haft adgang eller mod til at være.

Da Jacob Holdt vendte tilbage til Danmark i 1975, havde han en samling på omkring 15.000 fotografier. Han kontaktede journalisten Jørgen Dragsdahl på Dagbladet Information, som i april 1976 bragte en stor fire-siders artikel med et udvalg af billederne. Artiklen skabte øjeblikkelig debat internt på avisen, da billedernes råhed og emnevalg af nogle blev fundet for voldsomt eller useriøst.

På trods af den interne kontrovers valgte Informations Forlag at udgive bogen i 1977. Bogen, der var på 272 sider, indeholdt et udvalg af Holdts fotografier og hans egne tekster. I bogens forord formulerede Holdt sit mål klart: at bogen skulle bidrage til at overvinde samfundsmæssige misforståelser som racisme og fattigdom. Bogen var dedikeret til Fidel Castro, som Holdt omtalte i beundrende vendinger.

Modtagelse, succes og foredrag

"Amerikanske billeder" vakte enorm opmærksomhed, både i Danmark, Europa og USA, umiddelbart efter udgivelsen i 1977. I Danmark var bogen en stor succes og var i 1978 solgt i 44.000 eksemplarer – et meget højt tal for en dansk bog på den tid. I Tyskland blev det første oplag på 12.000 bøger solgt på blot tre dage. Bogen betød også en økonomisk succes for Informations Forlag, der tidligere primært havde udgivet medarbejdernes værker uden stor fortjeneste. Holdts bog gav forlaget et solidt økonomisk grundlag til at udvide sin virksomhed.

Parallelt med bogens udgivelse begyndte Jacob Holdt at holde lysbilledforedrag baseret på sine fotografier. Det første foredrag fandt sted i Huset i Magstræde i København i april 1976, blot en uge efter artiklen i Information. Disse foredrag blev utroligt populære. Allerede i 1988 havde 145.000 tilskuere set foredraget i USA alene. Holdts foredrag varede typisk to gange to timer og indeholdt op mod 3.000 billeder. Han har fortsat med at rejse verden rundt med sit foredrag, der ligesom bogen hedder "Amerikanske billeder", og i 2009 var det blevet vist 6.500 gange i 14 lande. Foredraget har i høj grad bidraget til bogens udbredelse og vedvarende relevans.

Sammenligninger og inspiration

Jacob Holdts arbejde er ofte blevet sammenlignet med en anden berømt dansk fotograf, Jacob Riis, der i slutningen af 1800-tallet dokumenterede fattigdommen i New Yorks slumkvarterer. Riis' bog "How the Other Half Lives" fra 1890 ses som en parallel til "Amerikanske billeder". Holdt har dog selv påpeget forskelle, idet Riis skildrede en fattigdom blandt primært hvide immigranter, som kunne opnå den amerikanske drøm, mens Holdt ser en mere permanent underklasse, især den sorte underklasse. Han har i den forbindelse fremhævet Peter Sekaer som den første dansk-amerikanske fotograf, der fokuserede på den sorte underklasse.

Kontroverser og offentlig debat

Trods bogens succes og anerkendelse har Jacob Holdt og "Amerikanske billeder" også været genstand for betydelig kritik og kontrovers. En artikelserie i Weekendavisen i 2015 rejste spørgsmål ved flere elementer i Holdts beretninger og bogens tilblivelse. Blandt andet blev der sat spørgsmålstegn ved:

• Holdts beskrivelser af sin oprindelige motivation for rejsen til USA, hvor der synes at være modstridende forklaringer i forskellige udgaver af bogen og interviews.
• Forskellige forklaringer på, hvordan bogen blev skrevet og redigeret, og hvor "personlig" den reelt var i sin tilblivelse, herunder omfanget af hjælp fra andre som Kirsten Thorup, Kit Fennestad og Jan Steenwijk.
• Holdts påstand om aktiv deltagelse i kampene ved Wounded Knee i 1973, som Weekendavisen hævdede, han først ankom til efter skudvekslingerne var ophørt.
• Påstanden om at indtægterne fra bogen og foredragene i årtier gik til et hospital i Afrika, som Weekendavisen mente ikke eksisterede, og at midler i stedet blev brugt til at finansiere Holdts egne udgifter og projekter.
• Holdts "ukritiske" gengivelse af Charles Smiths historie om at være 134 år og tidligere slave, selvom myndighedernes dokumentation senere justerede alderen ned.
• Jacob Holdts kontakt til den sovjetiske efterretningstjeneste KGB i 1970'erne og 80'erne, hvor han ifølge Mitrokhin-arkivet blev registreret som agent og modtog penge. PET undersøgte sagen, men valgte ikke at rejse tiltale.

Jacob Holdt har på sit eget websted taget til genmæle mod Weekendavisens anklager og beskrevet sin version af begivenhederne, hvor han afviser avisens påstande som "grundløse anklager, manipulationer og direkte Trump-agtige løgne". Denne debat understreger, at "Amerikanske billeder" og dets ophavsmand fortsat er et emne, der vækker stærke følelser og fortolkninger.

Bogens varige aftryk

På trods af eller måske netop på grund af kontroverserne er "Amerikanske billeder" et værk, der har sat et dybt aftryk i dansk og international kultur. Bogen og foredragene har informeret og udfordret generationer af mennesker til at tænke over sociale uligheder, racisme og den menneskelige værdighed. Holdt modtog i 2009 Fogtdals Fotografprisers hæderspris, hvor begrundelsen netop fremhævede hans evne til at bruge fotografiet som et middel til meningsdannelse, ligesom hans forgænger Jacob Riis.

Jacob Holdts arbejde har også inspireret andre, herunder Özlem Cekic's "dialogkaffe". Holdt har i de senere år også rettet blikket mod racisme i Danmark og medvirket i DR's tv-serie "Pind og Holdt i USA", hvor han sammen med politikeren Søren Pind genbesøgte steder fra sin ungdomsrejse og diskuterede nutidige amerikanske problemstillinger.

"Amerikanske billeder" forbliver et vigtigt dokument fra en svunden tid, men med et budskab om social ulighed og menneskelighed, der fortsat er relevant. Bogen er et vidnesbyrd om kraften i personlig dokumentation og evnen til at bruge kunst – i dette tilfælde fotografi – til at sætte lys på mørke sider af samfundet.

Fakta om Jacob Holdts Amerikanske billeder

Ofte stillede spørgsmål om Amerikanske billeder

Hvem har skrevet bogen Amerikanske billeder?
Bogen "Amerikanske billeder" fra 1977 er skrevet og fotograferet af den danske fotograf og foredragsholder Jacob Holdt.

Hvornår blev Amerikanske billeder udgivet?
Bogen blev oprindeligt udgivet i 1977 af Informations Forlag.

Hvad handler Amerikanske billeder om?
Bogen dokumenterer Jacob Holdts rejse gennem USA i starten af 1970'erne og skildrer gennem fotografier og tekst fattigdom, racisme, social ulighed og livet i forskellige samfundslag, fra ghettoer til rigmandskvarterer.

Er bogen baseret på virkelige oplevelser?
Ja, bogen er baseret på Jacob Holdts egne oplevelser og fotografier taget under hans fire år lange rejse som vagabond i USA fra 1971 til 1975.

Var bogen kontroversiel?
Ja, bogen vakte stor opmærksomhed og debat på grund af sine rå billeder og emner. Senere er der også opstået kontroverser omkring elementer af Holdts beretninger og bogens tilblivelse, rejst i medierne.

Hvorfor er bogen vigtig?
Bogen "Amerikanske billeder" anses for at være et vigtigt dokumentarisk værk, der gav et sjældent indblik i USA's skyggesider og satte fokus på sociale uligheder og racisme. Den har haft stor indflydelse og har inspireret til debat og handling.

Er der forskel på bogen og lysbilledforedraget?
Bogen er en udvælgelse af fotografier og tekster, mens lysbilledforedraget er en levende præsentation, der typisk viser langt flere billeder (op til 3.000) og ledsages af Jacob Holdts personlige fortælling og kommentarer. Foredraget er en udvidelse og fortsættelse af bogens budskab.

Er Jacob Holdt stadig aktiv?
Ja, Jacob Holdt holder stadig foredrag baseret på "Amerikanske billeder" og har fortsat sit arbejde med at sætte fokus på racisme og sociale uligheder, også i Danmark.

Kunne du lide 'Amerikanske billeder: Et ikonisk værk fra 1977'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.