Amagermanden: Forbrydelser, Dom & Psyke

Sagen om Amagermanden, Marcel Lychau Hansen, står som et mørkt kapitel i nyere dansk kriminalhistorie. Manden, der udadtil levede et almindeligt liv som familiefar og fodboldtræner, viste sig at gemme på en uhyggelig sandhed som serievoldtægtsmand og dobbeltmorder. Hans forbrydelser spændte over mere end to årtier og efterlod et spor af frygt og ødelagte liv, indtil et afgørende spor endelig pegede på ham.

Marcel Lychau Hansen var en mand med to ansigter. Offentligt kendt som en vellidt skikkelse i lokalsamfundet, aktiv i sportsklubber og en tilsyneladende dedikeret familiefar. Han arbejdede blandt andet som flyttemand i sin brors firma og senere som rengøringsmand for SAS i Københavns Lufthavn. Han var også aktiv som fodboldspiller i Sundby Boldklub og trænede ungdomshold i flere klubber, senest AB Tårnby, hvor han opsagde sin stilling dagen før sin anholdelse. Denne facade af normalitet stod i skarp kontrast til de grusomme handlinger, han udførte i skjul, forbrydelser karakteriseret ved ekstrem vold, koldblodighed og en minutiøs planlægning for at undgå at blive fanget.

En Række Grusomme Forbrydelser

Amagermandens forbrydelseshistorie strækker sig fra 1987 til 2010 og omfatter to drab og en række grove voldtægter. Han blev i alt tiltalt for syv voldtægter, men dømt skyldig i seks af dem.

Den første sag, han blev dømt for, var rovmordet på den 73-årige enkefrue Edith Louise Andrup i Valby den 16. februar 1987. Gerningsmanden fik adgang til hendes lejlighed, bedøvede hende med æter og kvalte hende derefter med sine bare hænder. Efter drabet stjal han smykker og penge og forsøgte at dække over sine spor ved at efterlade et tændt stearinlys og fire åbne gashaner i køkkenet i et forsøg på at forårsage en eksplosion. Lychau Hansen havde en måned forinden hjulpet Edith Andrup med en flytning, hvilket gav ham kendskab til hende. Han blev afhørt i sagen allerede i 1987, men først i 2010 blev han sigtet på baggrund af nye beviser.

Det andet drab, han blev dømt for, var voldtægtsdrabet på den 40-årige skolelærer Lene Buchardt Rasmussen den 29. august 1990 på Vestamager. Lene Rasmussen var cyklet ud til Kalvebod Fælled for at studere fugle. Hendes lig blev fundet få dage senere i Fasanskoven, voldtaget og kvalt ved omsnøring. Gerningsmanden stjal hendes sølvring og ur. Denne sag stod længe uløst, indtil DNA-beviser fra sæd fundet på offeret senere kunne matches med DNA fra andre forbrydelser.

I 1995 begik Amagermanden en firedobbelt voldtægt i en villa på Amager den 19. oktober. Han brød ind, bandt fire piger og kvinder i alderen 14, 14, 15 og 23 år, og voldtog dem. Han stjal derefter smykker og et Dankort, som han hævede penge på. Nogle af smykkerne blev senere fundet hos hans ældste søn under ransagningen i 2011.

I 2005 brød han ind på Amagerkollegiet nær Ørestad den 3. maj og voldtog en 24-årig kvinde i to timer. Han truede hende med en kniv og gav hende bind for øjnene. Under forbrydelsen drak han mælk fra hendes køleskab, et tilsyneladende trivielt detail, der senere viste sig at være afgørende. DNA-spor fra mælkekartonen og håndaftryk på badeværelsesdøren bandt ham til denne voldtægt.

I 2007 blev en 47-årig kvinde overfaldet i Vangede den 22. juli. Gerningsmanden trak hende ind på et grønt område, tog hendes bælte og brugte det til at spænde om hendes hals, mens han tvang hende til anden kønslig omgang. Kvinden var tæt på at blive kvalt. Marcel Lychau Hansen blev sigtet i sagen, men blev frikendt ved retten på grund af manglende DNA-materiale og andre beviser.

Den sidste voldtægt, han blev dømt for, fandt sted i et kolonihaveområde på Amager den 25. september 2010. En 17-årig pige blev overfaldet, voldtaget og truet med en kniv. Da gerningsmanden flygtede, tabte han et fyldt kondom tæt ved gerningsstedet. Dette tabte kondom viste sig at være det afgørende spor.

Vejen til Afsløring: DNA'ets Rolle

Opklaringsarbejdet i de ældre sager havde længe stået stille, men den teknologiske udvikling, især inden for DNA-analyse, ændrede spillet. DNA-profilen fra sæd fundet i 1990-sagen (Lene Rasmussen) og fra 2005-sagen (Amagerkollegiet, fra mælkekartonen) matchede. Politiet vidste nu, at de ledte efter den samme person for disse to alvorlige forbrydelser.

Da DNA-profilen fra det tabte kondom i kolonihave-voldtægten i 2010 også matchede de to ældre sager, stod det klart, at den samme gerningsmand havde været aktiv over en lang periode. Politiet iværksatte en omfattende efterforskning, der involverede offentlighedens hjælp til at indkredse gerningsmanden. En uge efter en offentlig appel opsøgte to drabsefterforskere Marcel Lychau Hansen i hans lejlighed i Valby.

Ifølge kriminalassistent Tonny Holk, der var koordinerende sagsbehandler på sagen, mødte de en "meget forstående" Marcel Lychau Hansen. Han var fuldt ud indforstået med at tage med på Politigården for at afgive en DNA-prøve i form af et mundskrab. Han afgav også roligt en vidneforklaring om sin færden på tidspunktet for 2010-voldtægten. Selv da han blev konfronteret med, at et vidne havde set ham tæt på mordstedet i 1990, bevarede han sin ro og spurgte undrende, hvad han dog skulle have lavet der. Denne koldblodighed forbløffede efterforskerne.

Kun fire dage senere klappede fælden. DNA-analysen bekræftede, at prøven fra Marcel Lychau Hansen matchede profilerne fra 1990, 2005 og 2010 sagerne. Fredag den 12. november 2010 klokken 15.23 stormede politiet hans lejlighed og anholdt ham. Selv under anholdelsen, hvor han blev taget på sengen, var han bemærkelsesværdigt rolig. På Politigården gav han beredvilligt Tonny Holk hånden inden afhøringen. Først da Tonny Holk konfronterede ham med sin forventning om en kraftigere reaktion fra en uskyldig, ændrede Marcel Lychau Hansen adfærd og udtrykte højlydt, at anklagerne var "helt godnat", og at han var rystet og målløs.

Retssagen og Dommen

Retssagen mod Marcel Lychau Hansen begyndte i Københavns Byret den 2. november 2011 og varede frem til den 22. december 2011. Han nægtede sig skyldig i alle anklager, på trods af de overvældende DNA-beviser og andre indicier. Anklagemyndigheden krævede fængsel på livstid, mens forsvareren argumenterede for en tidsbestemt straf.

Den 19. december 2011 blev han fundet skyldig i to drab (Edith Andrup og Lene Rasmussen), seks voldtægter (den firedobbelte i 1995, kollegievoldtægten i 2005, kolonihavevoldtægten i 2010) samt forsøg på brandstiftelse i Edith Andrups lejlighed. Han blev frikendt for voldtægten i Vangede i 2007. Tre dage senere, den 22. december, blev straffen udmålt til fængsel på livstid. Dommen blev afsagt af et nævningeting bestående af seks nævninge og tre dommere, der enstemmigt valgte at imødekomme anklagemyndighedens krav. Livstidsdommen blev modtaget med lettelse og endda jubel fra flere af ofrene og deres familier i retten.

Marcel Lychau Hansen valgte ikke at anke dommen for skyldspørgsmålet, men udbad sig betænkningstid vedrørende anke af straffens længde, som han dog senere frafaldt.

Begrebet livstid i Danmark betyder sjældent fængsel resten af livet. I gennemsnit afsoner livstidsdømte omkring 15 år, men der findes eksempler på længere afsoninger. Man kan tidligst søge om prøveløsladelse efter 12 års afsoning.

Amagermandens Personlighed: En Narcissistisk Profil

Under retssagen blev der fremlagt en retspsykiatriske evaluering af Marcel Lychau Hansen. Rapporten beskrev ham som havende en narcissistisk personlighedsstruktur med et lettere distanceret forhold til sine omgivelser. Hans ringe viden om selv almindelige samfundsforhold blev vurderet som en bekræftelse på hans narcissisme og selvcentrering. Rapporten fremhævede også, at han besad overordentlig effektive affektfornægtelser, hvilket kan forklare hans evne til at opretholde en facade af normalitet og udvise koldblodighed, selv under pres.

I retten fremstod han tilsyneladende rolig og i balance, selv når der blev vist grufulde billeder af de myrdede kvinder. Ifølge kriminalassistent Tonny Holk var det kun hans ustandselige blinken med øjnene, som hans nærmeste kunne genkende som et tegn på det enorme psykiske pres, han var under.

Sædkomplottet: Et Forsøg på At Undslippe

Mens Marcel Lychau Hansen sad varetægtsfængslet i Vestre Fængsel under retssagen, forsøgte han sig med en spektakulær plan for at så tvivl om beviserne mod ham. Det kom frem den 15. december 2011, at han havde smuglet breve og biologisk materiale – herunder sin egen sæd, spyt og hår – ud af fængslet via sin søns kæreste. Han sendte otte breve til sin ældste søn med instrukser om at overfalde en tilfældig kvinde og anbringe materialet på hende. Formålet var at få politiet til at finde hans DNA på et nyt gerningssted, mens han selv sad fængslet, for derved at bevise, at der måtte findes en anden person med en DNA-profil identisk med hans, og at dommen mod ham dermed var forkert. I et af brevene skrev han eksplicit: "Du skal ikke slå nogen ihjel for mig, højst slå en eller anden ned og plante DNA".

Sønnen afleverede dog fire af brevene og noget af materialet til politiet. Både Marcel Lychau Hansen og sønnen blev sigtet i sagen, men politiet droppede senere tiltalen mod sønnen. Marcel Lychau Hansen indrømmede, at det var hans DNA, og han blev den 25. juni 2012 i Københavns Byret dømt skyldig i at have opfordret sin søn til at begå voldtægt. Denne dom medførte ikke en tillægsstraf, da han i forvejen afsonede livstid, men kendelsen kan få betydning, når der på et tidspunkt skal vurderes, om han kan prøveløslades.

Livet bag Tremmerne

Efter dommen afsonede Marcel Lychau Hansen først i Vestre Fængsel, hvor han havde siddet varetægtsfængslet. I juni 2012 blev han overført til Anstalten ved Herstedvester, der er kendt for at håndtere psykisk afvigende kriminelle. Men allerede den 23. juli 2012 blev han tvangsflyttet til Statsfængslet Østjylland, et af Danmarks sikreste fængsler. Flytningen skete, fordi myndighederne vurderede, at han var flugttruet, og fordi han havde afvist at modtage tilbud om psykoterapi og andre programmer i fængslet. Han afsoner således sin livstid langt væk fra Amager i dag.

Spørgsmål og Svar om Amagermanden

Der er mange spørgsmål, der dukker op i forbindelse med en sag som Amagermandens. Her er svar på nogle af de mest almindelige:

• Var Amagermanden sindssyg? Den retspsykiatriske evaluering beskrev ham som havende en narcissistisk personlighedsstruktur. Dette indikerer psykiske afvigelser, men ikke nødvendigvis i en grad, der ville fritage ham for strafansvar. Rapporten nævnte blandt andet effective affektfornægtelser og et distanceret forhold til omgivelserne.
• Hvilke forbrydelser blev han dømt for? Han blev dømt skyldig i rovmordet på Edith Andrup (1987), voldtægtsdrabet på Lene Rasmussen (1990), den firedobbelte voldtægt (1995), kollegievoldtægten (2005), kolonihavevoldtægten (2010) samt forsøg på brandstiftelse i 1987. Han blev frikendt for voldtægten i Vangede (2007).
• Hvor lang er en livstidsdom i Danmark?Livstid er lovens strengeste straf og har ingen fastsat udløbsdato. I praksis betyder det dog sjældent fængsel resten af livet. I gennemsnit afsoner livstidsdømte omkring 15 år. Man kan tidligst søge om prøveløsladelse efter 12 års afsoning.
• Hvordan blev Amagermanden afsløret? Han blev afsløret primært via DNA-beviser. Et tabt kondom ved en voldtægt i 2010 indeholdt hans DNA, som matchede DNA-profiler fundet ved tidligere forbrydelser i 1990 og 2005. Dette gennembrud førte til hans anholdelse.
• Tilstod Marcel Lychau Hansen sine forbrydelser? Nej, Marcel Lychau Hansen nægtede sig skyldig i alle anklager under hele retssagen.
• Hvad var sædkomplottet? Mens han var varetægtsfængslet, forsøgte han at smugle biologisk materiale (sæd, spyt, hår) ud af fængslet via sin søn. Planen var, at sønnen skulle plante dette materiale på en tilfældig person for at skabe tvivl om politiets DNA-beviser mod ham. Han blev dømt for at opfordre til forsøg på voldtægt i denne forbindelse.

Sagen om Amagermanden viser den skræmmende kontrast mellem en tilsyneladende almindelig facade og en dybt forstyrret personlighed. DNA-teknologiens udvikling spillede en afgørende rolle i opklaringen af de mangeårige forbrydelser, og dommen på livstid har sat punktum for en af de mest opsigtsvækkende sager om seriel kriminalitet i Danmark.

Kunne du lide 'Amagermanden: Forbrydelser, Dom & Psyke'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.