Ama'r Halshug: Historien bag udtrykket

Udtrykket "Ama'r halshug" er kendt af mange i Danmark, ofte ledsaget af en gestus, hvor man fører hånden hen over halsen. Men hvor stammer dette lidt barske udtryk egentlig fra? Svaret findes på Amager, nærmere bestemt på Amager Fælled, et område der gennem historien har gennemgået en dramatisk udvikling fra lavtliggende eng og militært terræn til nutidens populære bynære naturområde.

Amager Fælled udgør den nordvestligste del af Amagers tidligere kystnære engområder. Historisk set blev fællederne brugt til græsning af kreaturer, mens de mere værdifulde, opdyrkede marker lå længere inde på øen på højere terræn. Amager Fælled strækker sig fra stadsgraven ved Christianshavn og ud til den nuværende Vejlands Allé. Mod syd ligger Kalvebod Fælled og mod nordøst Christianshavns Fælled.

Henrettelsernes Fælled – Udtrykkets Oprindelse

Netop Amager Fælled er direkte knyttet til oprindelsen af udtrykket "Ama'r halshug". Fra 1600-tallet og frem til begyndelsen af 1800-tallet blev fælleden brugt som rettersted, hvor dødsdømte forbrydere blev henrettet. Det er denne mørke historie, der med stor sandsynlighed har givet navn til den folkelige besværgelse.

Historien rummer flere eksempler på disse offentlige henrettelser. I 1765 blev en kvinde henrettet på fælleden, og hendes hoved blev efterfølgende sat på en pæl. Dette tjente som en grusom advarsel til forbipasserende om konsekvenserne ved at bryde loven. En anden bemærkelsesværdig begivenhed fandt sted i 1812, hvor en mand blev henrettet for mordet på sin niårige søn. Denne henrettelse tiltrak så mange tilskuere, at soldater måtte tilkaldes for at holde den store menneskemængde på afstand.

Fra 1806 flyttede henrettelser af civile dødsdømte til Retterstedet på Christianshavns Fælled. Dog fortsatte militære henrettelser på Amager Fælled endnu i nogle årtier, med den sidste kendte militære henrettelse så sent som i 1840.

Den direkte sammenhæng mellem de mange henrettelser på området og det folkelige udtryk gør oprindelsen af "Ama'r halshug" meget sandsynlig. Udtrykket er et levn fra en tid, hvor fælleden var vidne til retfærdighedens (og straffens) mest barske konsekvenser.

Militærets Langvarige Tilstedeværelse

Udover græsning har en anden stor bruger af Amager Fælled gennem flere århundreder været militæret. Allerede fra 1600-tallet blev store dele af fælleden anvendt som øvelsesterræn, også kendt som "eksercerplads".

I midten af 1600-tallet blev en lille fæstning kaldet Amackburg etableret, formentlig nær krydset mellem Artillerivej og Ørestads Boulevard. Denne blev senere kendt som Gotkens Batteri og i nyere tid som Faste Batteri, primært brugt til øvelsesformål. Faste Batteri blev nedlagt i slutningen af 1940'erne, men er omkring 2002 blevet genetableret som et fredet fortidsminde og ligger i dag som et grønt område ved hjørnet af Njalsgade og Ørestads Boulevard.

Et andet vigtigt militært anlæg var Polygonen, der lå, hvor Islands Brygge er i dag. Polygonen blev brugt til at træne belejring og anlæg af skyttegrave. Længere ude på øvelsespladsen blev der anlagt skydebaner, blandt andet brugt af Skydeskolen for Handvaaben. En bro over voldgraven, bygget for at soldaterne kunne komme ud til øvelsespladsen, bærer i dag navnet Eli Møllers Bro.

Til at observere, hvor granaterne ramte under skydning, blev der opsendt observationsballoner, som blev opbevaret i en særlig hangar. Denne hangar findes stadig og har givet navn til bebyggelsen Ballonparken. Området husede også flere kaserner, herunder Artillerivejens Kaserne, samt baraklejre til indkvartering af soldater. Militærets brug af Amager Fælled ophørte først helt i 1964.

Fra Havbund og Losseplads til Bynær Natur

Amager Fælleds udseende og funktion har ændret sig drastisk over tid. Meget af det område, vi i dag kender som Amager Fælled, er faktisk opfyldt havbund. Det lavvandede område Kalveboderne mellem Amager og Sjælland blev gradvist fyldt op med losseplads- og bygningsaffald. I midten af 1970'erne var hele arealet nord for Vejlands Allé blevet til indvundet land. Denne funktion gav også navn til Lossepladsvej, det tidligere navn for den sydlige del af Artillerivej.

Efter militærets retræte og opfyldningen af området, begyndte fælleden at udvikle sig til et naturområde. Selvom området i 1990'erne blev naturfredet (Kalvebodkilefredningen i 1990 og Amager Fælled-fredningen i 1994), bærer det stadig præg af sin fortid som militærøvelsesplads og losseplads. Derfor er den oprindelige natur kun delvist bevaret, og en stor del af den nuværende natur er i nogen grad menneskeskabt.

Et eksempel på den menneskeskabte natur er sletten med "de tre høje", som består af bygningsaffald, blandt andet fra byggerier på Islands Brygge. Højene stod færdige i 2009, og den højeste, også kaldet 'skraldebjerget', rager ni meter op over terrænet.

I takt med byens vækst har Amager Fælleds rolle ændret sig fra et fjerntliggende militær- og græsningsareal til et værdifuldt bynært naturområde. Allerede i begyndelsen af 1900-tallet overtog Københavns Kommune en del af fælleden til institutioner som Sundholm. Senere blev dele brugt til boligbyggeri. Fra 1950'erne, da de sidste militære arealer blev frigivet, flyttede flere statsinstitutioner ud, herunder Statens Seruminstitut, Den Kongelige Mønt og Statsprøveanstalten. I 1970'erne kom Københavns Universitet til med et stort bygningskompleks ved Njalsgade. Selv en sigøjnerlejr opstod på lossepladserne i 1970'erne, og parkeringspladsen ved Rundholtsvej kaldes stadig Sigøjnerlejren.

Amager Fælled i Dag: Vild Natur og Rekreation

I dag er Amager Fælled et stort, sammenhængende naturområde midt i byen, som mange københavnere har taget til sig. Det er et af de få steder, hvor man kan opleve en følelse af vild natur tæt på centrum.

Området byder på forskellige naturtyper, herunder åbne vidder, tæt krat, eng, overdrev, moser og søer. Her kan man opleve et rigt fugleliv med arter som nattergalen og rørdrummen, samt høre frøernes kvækken om foråret. Man kan også finde spiselige planter som æbler, havtorn, brombær, hyld, slåen, mirabeller og vilde urter som skvalderkål og vejbred.

Fælleden er et populært område for et væld af fritidsaktiviteter. Man kan gå ture, løbe, cykle, lufte hund, ride, flyve med drager og modelfly (der har været et baneanlæg til modelflyvning siden 1960'erne), bygge huler af grene, tænde bål og holde picnic. Nær Sjællandsbroen findes også en BMX- og motocrossbane. "De tre høje" fungerer som udsigtspunkter med kig ind til byen eller ud over Kalvebod Fælled og er populære til kælketure om vinteren.

Den store interesse for at bevare den bynære natur har også haft indflydelse på byudviklingen. I 2020 blev det besluttet at friholde den sidste rest af de gamle overdrevsarealer som naturområde, mens byggeriet i stedet er flyttet til andre områder, f.eks. den tidligere campingpladsgrund ved Vejlands Allé.

Tabel: Amager Fælleds Historie i Punktform

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Hvorfor siger man "Ama'r halshug"?
Udtrykket stammer med stor sandsynlighed fra den tid, hvor dødsdømte forbrydere blev henrettet på Amager Fælled fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet. Gestussen med hånden over halsen symboliserer netop halshugning, som var en almindelig henrettelsesform.

Hvad er Amager Fælled i dag?
Amager Fælled er i dag et stort, bynært og naturfredet naturområde i København, der bruges til rekreation og diverse fritidsaktiviteter som gåture, løb, cykling, modelflyvning og meget mere.

Hvornår skete der henrettelser på Amager Fælled?
Der blev foretaget henrettelser på Amager Fælled fra 1600-tallet og indtil begyndelsen af 1800-tallet. Militære henrettelser fortsatte dog længere, indtil omkring 1840.

Er Amager Fælled beskyttet?
Ja, Amager Fælled er naturfredet af to omgange, i 1990 (Kalvebodkilefredningen) og igen i 1994 (Amager Fælled-fredningen). Dette beskytter området som naturområde.

Hvad kan man opleve på Amager Fælled?
Man kan opleve forskellige naturtyper som eng, mose og overdrev, se fugle og frøer, finde vilde spiselige planter og deltage i mange aktiviteter som cykling, løb, ridning, modelflyvning, picnic og kælketure på "de tre høje".

Kunne du lide 'Ama'r Halshug: Historien bag udtrykket'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.