Efterløn i Danmark: Regler, satser og fremtid

Efterlønnen er en særlig ordning i Danmark, der giver mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før man når den officielle folkepensionsalder. Den har gennemgået flere ændringer over tid og er ofte genstand for politisk debat. Formålet med efterlønnen har historisk set været at tilbyde en fleksibel overgang fra arbejdslivet, især for personer med mange års anciennitet eller fysisk krævende arbejde. I dag fungerer den som en blanding af en forsikringsordning, der kræver medlemskab af en a-kasse og indbetaling af bidrag, og en velfærdsydelse.

Nuværende Regler for Efterløn

For at kunne benytte sig af efterlønsordningen i dag er der en række specifikke krav, der skal opfyldes. Disse krav sikrer, at ordningen primært kommer personer til gode, der har haft en længere tilknytning til arbejdsmarkedet og a-kassesystemet. En af de grundlæggende betingelser er, at man skal være medlem af en arbejdsløshedskasse (a-kasse) og have indbetalt efterlønsbidrag over en længere periode. For personer født efter en bestemt dato, typisk fra man fylder 30 år, men der findes overgangsordninger for dem, der er født før 1. januar 1976. Det er vigtigt at bemærke, at de indbetalte bidrag ikke fuldt ud finansierer efterlønnen; den er også en offentlig ydelse.

En central betingelse er, at man skal have nået den gældende efterlønsalder. Denne alder er blevet gradvist hævet og vil i 2025 eksempelvis være 64 år. Derudover skal man have indbetalt efterlønsbidrag i mindst 30 år. Hvis du er født før 1. januar 1978, gælder der dog andre, potentielt lempeligere, regler for bidragsperioden.

Når man når efterlønsalderen, skal man have ret til dagpenge og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette indebærer, at man som udgangspunkt skal være rask og i stand til at arbejde fulde 37 timer om ugen. Sygdom kan derfor diskvalificere en fra at modtage efterløn, hvis man søger ved efterlønsalderen. Dog er der en vigtig undtagelse: Hvis man har fået udstedt et efterlønsbevis ved 60 år og udskyder sin efterløn i en periode (typisk 2 år), er sygdom ikke længere diskvalificerende ved den senere tilbagetrækning.

Andre krav inkluderer opfyldelse af et indkomstkrav inden for de seneste tre år (f.eks. mindst 273.504 kroner i 2025-niveau), indberetning af værdien af ens pensionsformue, og bopæl i Danmark eller et andet EØS-land. Ansøgning om efterløn skal ske skriftligt til a-kassen, og ydelsen kan tidligst udbetales fra den dato, ansøgningen er modtaget. Medlemskabet af a-kassen skal opretholdes under hele efterlønsperioden.

Efterløn kan ikke modtages samtidig med førtidspension. Personer i fleksjob kan dog være berettiget til fleksydelse, hvis de indbetaler til denne ordning. Invaliditetsydelse kan dog modtages samtidig med efterløn.

Efterlønssatser og Beregning

Efterlønnen beregnes ud fra den hidtidige indtægt, men der gælder maksimale satser. Satserne afhænger af, om man har været fuldtids- eller deltidsforsikret, og hvornår man vælger at gå på efterløn i forhold til folkepensionsalderen. Generelt kan man højst få 90 procent af den indtægt, man tidligere har haft, men dette er begrænset af dagpengenes maksimumsbeløb.

Går man på efterløn, når der er tre år eller mere til folkepensionsalderen, kan man højst modtage et beløb svarende til 91 procent af højeste dagpengesats. Hvis man derimod har fået udstedt et efterlønsbevis ved 60 år og udskyder overgangen til efterløn i mindst to år, belønnes dette ved, at efterlønnen kan udgøre 100 procent af højeste dagpengesats.

Her er de gældende satser for efterløn i 2025:

Modregning af Pension og Andre Indtægter

Et af de mest komplekse aspekter ved efterlønnen er reglerne for modregning af pensioner og andre indtægter. Som udgangspunkt skal næsten alle pensionsordninger fradrages i efterlønnen. Dette gælder uanset, om pensionen kommer til udbetaling, mens man er på efterløn, eller først senere. Dog er der vigtige undtagelser: Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og pension til efterlevende børn, ægtefælle eller samlever medfører ikke modregning.

Måden, pensionsordningerne modregnes på, afhænger af pensionstypen. Hvis du modtager løbende udbetalinger fra en arbejdsmarkedspension, trækkes 64 procent af det faktiske årlige pensionsbeløb fra i efterlønnen. Har du pensioner med depotværdi, såsom aldersopsparinger og private ratepensioner, beregnes et fradrag baseret på 5 procent af depotværdien (plus eventuelt betalt afgift). Efterlønnen nedsættes herefter med 80 procent af dette beregningsgrundlag. Det fradragne beløb trækkes fra efterlønnen "krone-for-krone", før der tages højde for eventuel indtægt fra arbejde.

Der gælder dog en særlig regel for personer født før den 1. januar 1956, der opfylder den såkaldte udskydelsesregel (typisk at have udskudt efterlønnen i mindst 2 år efter efterlønsbeviset). For denne gruppe sker der kun fradrag for pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og som rent faktisk bliver udbetalt i efterlønsperioden. Dette er en væsentlig lempelse i forhold til de generelle modregningsregler.

Udover pensioner kan andre indtægter også medføre modregning. Dette inkluderer løn for perioder uden arbejde, indtægter fra borgerlige ombud eller offentlige/private hverv, der ikke anses for traditionelt arbejde, samt indtægter fra genudsendelser/genanvendelse af kreativt arbejde (bøger, film osv.). Legater kan også medføre fradrag, hvis de kræver, at man arbejder for legatet. G-dage, som er en form for kompensation ved ledighed, medfører også fradrag i efterlønnen.

Arbejde og Frivilligt Arbejde på Efterløn

Det er muligt at arbejde, mens man modtager efterløn, men timerne skal fradrages i efterlønnen efter regler, der ligner dem for dagpenge. Der er dog et særligt lempeligt fradrag for indtægt ved arbejde op til et vist beløb årligt (f.eks. 41.164 kr. i 2022-niveau). Dette betyder, at mindre arbejdsindkomster ikke medfører fuld modregning.

Frivilligt, ulønnet arbejde og visse aktiviteter kan også udføres uden modregning i efterlønnen under visse omstændigheder. Som udgangspunkt må man udføre frivilligt, ulønnet arbejde op til 65 timer om måneden uden fradrag. Det er dog vigtigt at få arbejdet godkendt af a-kassen, inden man påbegynder det, for at sikre, at det ikke medfører modregning.

Ønsker man at drive selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, kræver det tilladelse fra a-kassen. Tilladelsen kan tidligst gives fra den dag, ansøgningen modtages, og den er nødvendig uanset om virksomheden er ny eller eksisterende. Der findes specifikke ordninger, under hvilke virksomheden skal drives for at opnå tilladelse.

Skattefri Præmie ved Udskydelse af Efterløn

En attraktiv mulighed for dem, der vælger at arbejde længere, er optjening af en skattefri præmie. Denne præmie kan optjenes, når man arbejder, og der er højst tre år til folkepensionsalderen. For hver gang man arbejder 481 timer, hvilket svarer til fuld tid i cirka tre måneder, kan man optjene en portion skattefri præmie. Man kan optjene op til 12 portioner i alt.

Størrelsen på den skattefri præmie per portion er i 2025 15.186 kroner for fuldtidsforsikrede og 10.124 kroner for deltidsforsikrede.

For personer født den 1. januar 1956 eller senere, der arbejder samtidig med, at de får udbetalt efterløn, gælder der en ekstra betingelse for at kunne optjene den skattefri præmie. De skal udskyde overgangen til efterløn i to år efter udstedelsen af efterlønsbeviset. Dette incitament skal motivere til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Årsager til Tilbagetrækning og Demografi

Hvorfor vælger folk at gå på efterløn eller førtidspension? Velfærdskommissionen har undersøgt årsagerne. For efterlønsmodtagere er de primære årsager ofte et ønske om selv at bestemme over sin tid (26%), dårligt helbred (21%), mere tid til familie og venner (18%), eller at det økonomisk set betaler sig for lidt at fortsætte med at arbejde (13%). For førtidspensionister er den helt dominerende årsag dårligt helbred (84%).

Flere undersøgelser har kigget på efterlønsmodtagernes demografi og helbred. Velfærdskommissionen konkluderede i 2006, at flertallet af efterlønsmodtagere er raske og rørige, og at de stort set er lige så friske som dem, der fortsætter på arbejdsmarkedet i samme alder. Helbredsforskelle, der umiddelbart ses, har vist sig at forsvinde, når der tages højde for socioøkonomiske forskelle mellem grupperne. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har peget på, at en stor del af efterlønsmodtagerne er ufaglærte eller faglærte (83%), og at personer, der går tidligt på efterløn, statistisk set har færre forventede leveår, dog uden korrektion for socioøkonomiske faktorer i den specifikke analyse. Andre analyser fra LO og Beskæftigelsesministeriet har dog vist, at efterlønsmodtagere generelt har flere sygedage året før, de går på efterløn, sammenlignet med beskæftigede i samme alder.

Økonomi og Efterlønnens Fremtid

Antallet af efterlønsmodtagere nåede sit højdepunkt i 2007 med 140.000 personer. Siden da er tallet faldet markant. I slutningen af 2013 var knap 96.000 personer på efterløn, hvilket udgjorde 28,3 procent af alle 60-64-årige. De offentlige udgifter til efterløn var i 2012 19 milliarder kroner, mens staten samme år modtog 4,3 milliarder kroner fra indbetalinger af efterlønsbidrag.

Der forventes et meget kraftigt fald i antallet af efterlønsmodtagere i de kommende årtier. Dette skyldes primært den såkaldte tilbagetrækningsreform, som har ændret betingelserne for efterlønnen, samt den stigende tendens til, at ældre danskere har større pensionsopsparinger. De nuværende modregningsregler for pensioner gør det mindre attraktivt for mange at benytte sig af efterlønsordningen, hvis de har betydelige pensionsformuer.

Prognoser fra Økonomi- og Indenrigsministeriet og DREAM har i 2013 forventet, at antallet af efterlønsmodtagere i perioden 2030-2050 vil ligge på omkring 22.000 personer i gennemsnit. De økonomiske vismænd har endda fremskrevet et potentiale for et endnu lavere antal på længere sigt, under 5.000 personer årligt. Dette skyldes både, at færre indbetaler til ordningen og dermed er berettigede, og især de stigende pensionsformuer, særligt for ufaglærte og faglærte, som historisk har udgjort en stor del af efterlønsmodtagerne.

Politisk Diskussion om Efterlønnen

Efterlønnen har i mange år været et centralt og ofte stridbart emne i dansk politik, især i perioden op til 2011-ændringerne. Debatten har kredset om flere hovedpunkter: ordningens omkostninger i forhold til andre velfærdsydelser, dens værdi for personer med fysisk eller psykisk belastende arbejde (ofte omtalt som "nedslidte"), og rimeligheden i, at også raske lønmodtagere kunne trække sig tidligt tilbage.

Fortalerne for at bevare efterlønnen har ofte fremført argumenter som, at det er rimeligt, at "nedslidte" kan trække sig tidligere tilbage. De har også peget på, at lavtuddannede er kommet tidligere ud på arbejdsmarkedet end højtuddannede. Desuden har de advaret om, at en afskaffelse i dårlige økonomiske tider kunne øge arbejdsløsheden og presse lønningerne ned.

Modstanderne af efterlønnen har derimod argumenteret for, at det ikke er rimeligt, at raske personer trækker sig tilbage på det offentliges regning. De har fremhævet den kommende mangel på arbejdskraft som følge af de store årgange, der forlader arbejdsmarkedet (ældrebyrden), og at en afskaffelse af efterlønnen kunne bidrage væsentligt til at styrke de offentlige finanser. Velfærdskommissionen har også understreget, at andre velfærdsydelser som sundhed og uddannelse er vigtigere end efterlønnen for at imødekomme fremtidens udfordringer.

Både Velfærdskommissionen (i 2006) og Arbejdsmarkedskommissionen (i 2008) har peget på nødvendigheden af ændringer i efterlønsordningen for at sikre fremtidens velfærd og offentlige finanser. Velfærdskommissionen foreslog bl.a. en udfasning af efterlønnen over en længere årrække.

Ofte Stillede Spørgsmål om Efterløn

Her besvares nogle hyppige spørgsmål vedrørende efterlønnen baseret på de nuværende regler og informationer:

Hvem kan få efterløn?

Du kan få efterløn, hvis du er medlem af en a-kasse, har nået efterlønsalderen (f.eks. 64 år i 2025), har indbetalt efterlønsbidrag i mindst 30 år (med overgangsregler for ældre årgange), har ret til dagpenge ved efterlønsalderen og står til rådighed for arbejdsmarkedet, opfylder et indkomstkrav, har indberettet pensionsformue og har bopæl i EØS.

Hvor meget får man i efterløn?

Efterlønssatsen afhænger af din tidligere indkomst og om du går på efterløn mere end 3 år før folkepensionsalderen eller har udskudt efterlønnen i mindst 2 år efter efterlønsbeviset. Satserne er maksimalt 91% eller 100% af højeste dagpengesats, afhængig af hvornår du går på efterløn, og om du er fuldtids- eller deltidsforsikret. Der er specifikke satser, f.eks. for 2025.

Hvilke pensioner modregnes i efterlønnen?

Som hovedregel modregnes alle pensionsordninger, uanset om de udbetales eller ej. Dog modregnes ATP og pension til efterlevende familiemedlemmer ikke. Modregningsprocenten afhænger af, om det er løbende udbetalinger (64%) eller depotværdier (80% af 5% af depotværdien). For personer født før 1956, der opfylder udskydelsesreglen, modregnes kun arbejdsmarkedspensioner, der udbetales i efterlønsperioden.

Hvor meget må man arbejde som frivillig på efterløn?

Du må som udgangspunkt udføre frivilligt, ulønnet arbejde op til 65 timer om måneden uden at blive modregnet. Arbejdet skal dog godkendes af din a-kasse på forhånd.

Hvordan optjener man skattefri præmie?

Du kan optjene en skattefri præmie, når du arbejder, og der er højst tre år til folkepensionsalderen. For hver 481 arbejdstimer optjener du en portion. Du kan optjene op til 12 portioner. For yngre årgange (født 1956 eller senere) kræves typisk 2 års udskydelse efter efterlønsbeviset for at optjene præmien.

Efterlønnen er en ordning i forandring. Med stigende pensionsformuer og en gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder, forventes færre at benytte sig af muligheden for tidlig tilbagetrækning i fremtiden. Kendskab til de gældende regler er afgørende for at kunne træffe informerede valg om sin egen tilbagetrækning.

Kunne du lide 'Efterløn i Danmark: Regler, satser og fremtid'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.