Alt eller intet: En analyse af filmen

Filmen 'Alt eller intet', originalt kendt som 'Everything, Everything', er endnu et eksempel på en populær roman, der har fundet vej til det store lærred. Denne tendens har tidligere givet os succeser som 'The Hunger Games', 'The Maze Runner' og 'En flænge i himlen'. Mens disse tidligere filmatiseringer ofte har budt på intense plots og komplekse karakterer, adskiller 'Alt eller intet' sig ifølge anmeldelsen ved at være mere melodramatisk, præget af en udpræget sukkersød dialog og et plot, der for mange vil virke temmelig gennemskueligt. Dette gør måske filmen mindre universelt appellerende, men den rammer sandsynligvis plet hos en specifik målgruppe, især teenagepiger.

Sammenligner man 'Alt eller intet' med 'En flænge i himlen', som anmeldelsen også gør, fremhæves en markant forskel i karakterernes dybde. I 'En flænge i himlen' beskrives hovedpersonerne, Augustus og Hazel, som dybt intelligente, sofistikerede og modne unge mennesker med veldefinerede laster. Karaktererne i filmatiseringen af 'Alt eller intet' synes derimod at mangle denne nuance. Hovedpersonen Maddy beskrives primært som utroligt kreativ og fantasifuld, mens hendes mandlige modstykke, Olly, kun synes at have det særpræg, at han går i sort tøj. Anmelderen spekulerer i, om karaktererne i romanen er mere nuancerede, men konstaterer, at filmen i så fald ikke formår at formidle dette effektivt.

Historien om Maddy og hendes isolerede verden

'Alt eller intet' centrerer sig om den unge pige Maddy, hvis liv er defineret af en sjælden og alvorlig immundefektsygdom. Denne sygdom gør hende ekstremt sårbar over for selv den mindste bakterie eller virus, hvilket har nødvendiggjort et liv i fuldstændig isolation. I 15 år har Maddy boet sammen med sin mor, Pauline, i et sterilt hjem, der er fuldstændig desinficeret og udstyret med en lufttæt dør. Hun har aldrig haft mulighed for at forlade dette sikre, men klaustrofobiske miljø. Denne ekstreme isolering begyndte, da Maddy var blot 3 år gammel, samme år som hendes far og bror tragisk omkom i en bilulykke, og hendes sygdom blev opdaget.

Maddys liv i fangenskab har tvunget hende til at finde måder at udfylde tiden på. Hun har brugt utallige timer på at læse og anmelde bøger, hvilket passer godt til en platform om litteratur og biblioteker. Derudover har hun udviklet en passion for at lave detaljerede modelbygninger og tilbringe tid med at se videoer på internettet. Disse aktiviteter er hendes eneste forbindelse til verden udenfor, en verden hun kun kender gennem skærme og sider.

Et nyt vindue til verden: Mødet med Olly

Maddys rutinebrydende tilværelse tager en uventet drejning, da en ny familie flytter ind i nabohuset. I denne familie er der en ung fyr på Maddys alder, Olly. Skæbnen vil, at Ollys værelsesvindue er placeret lige over for Maddys. Denne visuelle forbindelse bliver hurtigt starten på noget mere. Olly tager initiativ og giver Maddy sit mobilnummer, hvilket fører til en strøm af sms'er mellem de to. Gennem disse digitale samtaler udvikler de et dybt venskab. Sms'erne bliver deres primære form for interaktion, et sikkert rum, hvor de kan dele tanker og følelser uden risiko for fysisk kontakt.

Venskabet intensiveres, og Maddy, der længes efter mere end blot virtuelle forbindelser, beslutter sig for at tage en chance. Bag om sin mors ryg spørger hun husets sygeplejerske, Carla, om Olly må komme på besøg. Betingelsen er streng: de skal holde sig på hver deres side af rummet for at minimere enhver risiko. Selvom det starter akavet, varer det ikke længe, før de unge tiltrækkes af hinanden og begynder at have nærkontakt, herunder at kysse. Denne udvikling er et centralt vendepunkt i filmen og udfordrer Maddys forståelse af sin sygdom og de grænser, den sætter.

Konsekvenser og drømmen om frihed

Den fysiske nærkontakt med Olly gør i første omgang ikke Maddy syg, hvilket måske sår et frø af tvivl om hendes tilstand eller de forholdsregler, der er taget. Et dramatisk øjeblik opstår, da Maddy ser Olly blive slået af sin far. Impulsivt og uden at tænke på konsekvenserne løber hun udenfor for at sikre sig, at han er okay. Dette udløser en panisk reaktion hos hendes mor, der skynder sig ud for at hente Maddy ind igen. Som en direkte følge af episoden fyrer moderen sygeplejersken Carla, da hun ser hendes handling som et svigt af Maddys sikkerhed. Fra moderens perspektiv er alle disse handlinger motiveret af kærlighed og ønsket om at beskytte sin datter 'for hendes eget bedste'.

Men for Maddy er et liv i konstant isolation ikke et liv, der er værd at leve. Længslen efter frihed og oplevelser overskygger frygten for sygdom. Drevet af denne følelse og den spirende kærlighed til Olly, beslutter hun sig for at flygte. Sammen med Olly rejser hun til Hawaii, et sted der symboliserer alt det, hun har drømt om: havet, frisk luft, frihed. Her får hun opfyldt sin livslange drøm om at se og bade i havet. Lykken er dog kortvarig. Kort efter ankomsten til Hawaii bliver Maddy alvorligt utilpas og må akut indlægges på hospitalet. Da hun vågner, konfronterer hendes mor hende med situationens alvor og understreger, at hun var tæt på at dø, og at en lignende flugt aldrig må gentage sig. Dette øjeblik markerer et klimaks og en nedtur, der tvinger Maddy til at genoverveje sit liv og sin sygdom.

Finurligheder og symbolik i filmen

Anmeldelsen fremhæver et par interessante finurligheder i filmen, som kan være underholdende at observere. En bemærkelsesværdig detalje er den konstante fremstilling af Maddys miljø som fejlfrit rent og sterilt. Alt fra karakterernes hud til overflader og tøj fremstår næsten overnaturligt pletfrit. Dette står i skarp kontrast til den virkelige verden og understreger Maddys isolerede, kunstige eksistens. Det er kun mod slutningen, da Maddy roder gennem journaler, at man ser antydning af uorden, hvilket måske symboliserer, at hendes kontrollerede verden begynder at falde fra hinanden. For seere, der selv er 'rodehoveder', kan denne konstante perfektion måske endda virke lidt udmattende at kigge på.

Et andet centralt element er Maddys frodige fantasi, som er blevet næret under hendes 15 år i isolation. Hendes kreativitet manifesterer sig på flere måder: hun skriver boganmeldelser med humoristiske indslag, tegner og bygger modelhuse. I disse modelhuse placerer hun ofte en lille astronautfigur. Maddy forklarer selv, at hun føler sig som en astronaut alene i det ydre rum, hvilket er en stærk metafor for hendes isolation. Når hun kommunikerer med Olly via sms, visualiserer hun deres samtaler ved at forestille sig, at de går rundt eller sidder sammen inde i hendes modelhuse, hvor astronautfiguren pludselig kommer til live som en del af scenariet. Denne brug af fantasi viser, hvordan Maddy skaber sin egen indre verden for at kompensere for manglen på en ydre.

Filmens temaer kan minde om H.C. Andersens berømte citat: 'At rejse er at leve'. Dette citat indfanger godt den mentalitet, der driver Maddy til at trodse sin sygdom og sin mors strenge kontrol for at opleve verden. Hendes desperate ønske om at 'rejse' er i virkeligheden et ønske om at 'leve' fuldt ud, selv hvis det indebærer en risiko.

Fokus på videnskab frem for religion

Et interessant valg i filmen, som anmelderen bemærker, er fraværet af enhver reference til kristendom eller andre religioner. Dette kan tolkes som et bevidst valg for at udvide filmens målgruppe og gøre den mere universel. Man kunne ellers let have forestillet sig, at Maddys mor, Pauline, kunne bære nag til Gud efter tabet af sin mand og søn og sin datters sygdom, eller at tro kunne have været hendes eneste støtte i en så svær situation. I stedet for at berøre det overnaturlige eller religiøse fokuserer filmen primært på det videnskabelige aspekt af Maddys sygdom og de medicinske implikationer af hendes tilstand. Dette videnskabelige fokus understreger den rationelle (omend måske overbeskyttende) tilgang, moderen har valgt for at håndtere datterens sygdom.

Selvom filmen måske ikke tilbyder den samme karakterdybde eller plotkompleksitet som nogle af sine bog-til-film-forgængere, adresserer den vigtige temaer som isolation, kærlighed, frihedens pris og den stærke længsel efter at leve livet fuldt ud. For det tilsigtede publikum, især unge seere, der kan relatere til følelser af begrænsning eller ønsket om uafhængighed, vil historien om Maddy og Olly sandsynligvis resonere stærkt.

Sammenligning med andre filmatiseringer (baseret på anmeldelsen)

Ofte Stillede Spørgsmål om 'Alt eller intet' (Filmen)

Hvad handler filmen 'Alt eller intet' om?

Filmen handler om teenagepigen Maddy, der lider af en sjælden immundefektsygdom, som betyder, at hun skal leve isoleret i sit hjem for at undgå at blive syg. Hendes liv ændrer sig, da en ung fyr, Olly, flytter ind ved siden af, og de udvikler et forhold, der får Maddy til at sætte spørgsmålstegn ved sin isolation og drømme om et liv udenfor.

Hvilken sygdom lider Maddy af i filmen?

Maddy lider af en sjælden sygdom, der giver hende nedsat immunforsvar, hvilket gør hende ekstremt sårbar over for bakterier og vira. Filmen fokuserer på det videnskabelige aspekt af denne sygdom og de forholdsregler, der tages for at beskytte hende.

Er 'Alt eller intet' baseret på en bog?

Ja, filmen 'Alt eller intet' er baseret på en roman af samme navn. Anmeldelsen antyder, at karaktererne i bogen potentielt kunne være mere nuancerede end i filmatiseringen.

Hvem er målgruppen for filmen?

Ifølge anmeldelsen vil filmen sandsynligvis 'gå rent ind hos mange teenagepiger' på grund af dens melodramatiske tone, sukkersøde dialog og romantiske plot.

Hvorfor flygter Maddy til Hawaii?

Maddy flygter til Hawaii sammen med Olly, fordi hun længes desperat efter frihed og et normalt liv uden for sit sterile hjem. Hawaii symboliserer hendes livslange drøm om at opleve verden, især at se og bade i havet.

Alt i alt tegner anmeldelsen et billede af en film, der er skræddersyet til et ungt, romantisk publikum. Selvom den måske mangler dybde og originalitet i plot og karakterer sammenlignet med andre genre-fæller, berører den temaer om kærlighed, isolation og længslen efter et meningsfuldt liv, der er universelle. For dem, der sætter pris på en sød og lige-til-hjertet kærlighedshistorie med et strejf af drama, kan 'Alt eller intet' være et godt valg, især hvis man er interesseret i at se, hvordan historier fra bøger transformeres til levende billeder.

Kunne du lide 'Alt eller intet: En analyse af filmen'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.