Første Mosebog: Skabelse og Natursyn

De allerførste ord i Det Gamle Testamente findes i bogen Første Mosebog, på hebraisk kendt som Bereshit, som betyder 'I begyndelsen'. Denne bog åbner med den storslåede og velkendte beretning om, hvordan Gud skabte verden. Det er en fortælling, der ikke blot beskriver kosmos' tilblivelse, men også etablerer et fundamentalt forhold mellem Gud, mennesket, naturen og dyrene. Denne skabelsesberetning, der udfolder sig over syv dage, er mere end blot historie; den er kilden til et dybt rodfæstet jødisk natursyn og et ansvar for at passe på skabelsen, der strækker sig helt ind i moderne tid.

Fortællingen begynder i et stadie af tomhed og øde, mørke over urdybet, hvor kun Guds ånd svævede over vandene. Fra dette udgangspunkt tager skabelsen form gennem Guds ord.

Skabelsens Syv Dage

Beretningen i Første Mosebog kapitel 1 beskriver en ordnet og trinvis skabelse:

• Første Dag: Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys. Gud skilte lyset fra mørket og kaldte dem dag og nat.
• Anden Dag: Gud skabte en hvælving i vandene, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen. Hvælvingen kaldte han himmel.
• Tredje Dag: Vandet under himlen samlede sig, så det tørre land kom til syne. Gud kaldte det tørre land jord og vandet hav. Jorden frembragte grønt: planter og træer, der sætter frø og bærer frugt med kerne.
• Fjerde Dag: Gud skabte lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat, til tegn for festtider, dage og år. Han skabte de to store lys (solen og månen) og stjernerne.
• Femte Dag: Vandet vrimlede med levende væsener, og fugle fløj over jorden. Gud skabte store havdyr og alle slags levende væsener i vandet samt alle slags vingede fugle. Han velsignede dem og sagde, at de skulle blive frugtbare og talrige.
• Sjette Dag: Jorden frembragte alle slags levende væsener: kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr. Endelig skabte Gud mennesket i sit billede, mand og kvinde. Han velsignede dem og befalede dem at blive frugtbare, talrige, opfylde jorden og herske over alle andre levende væsener.
• Syvende Dag: Gud fuldendte sit værk og hvilede. Denne dag blev helliget som en hviledag, Shabbat.

Denne detaljerede, dag-for-dag beskrivelse af skabelsen er den første centrale tekst i Det Gamle Testamente og udgør grundlaget for forståelsen af verdens oprindelse inden for jødedommen og kristendommen.

Skabelsens Dage i Oversigt

Menneskets Rolle og Ansvaret for Skabelsen

Efter at have skabt alt andet, skaber Gud mennesket på den sjette dag og giver det en særlig rolle. Mennesket får befalingen om at 'herske' over jorden og dens levende væsener. Dette ord 'herske' (på hebraisk radah) er blevet genstand for megen fortolkning. I jødisk tradition forstås det ofte ikke som et carte blanche til ubegrænset udnyttelse, men derimod som et ansvar for at forvalte, passe på og værne om skabelsen. Med magten følger et dybtgående ansvar for alt det levende, som mennesket har kontrol over.

Dette ansvar for naturen og dyrene er et gennemgående tema i jødisk lov og tradition, med rødder helt tilbage til Første Mosebog og andre tidlige tekster. Dyrevelfærd og økologi er derfor ikke nye koncepter, men bygger på urgamle principper.

Jordens Hviledag: Shmita

Et markant eksempel på dette ansvar findes i Tredje Mosebog. Ud over den ugentlige Shabbat for mennesker og husdyr, påbydes det jødiske folk, at jorden i Israels land skal holde fuldstændig hvile hvert syvende år. Dette kaldes Shmita, Sabbatsåret for landet.

Reglerne for Shmita er klare: i seks år må man dyrke marken og beskære vingården, men i det syvende år skal jorden have en 'fuldstændig hvile, en sabbat for Herren'. Dette betyder, at der hverken må pløjes, sås, beskæres eller høstes i dette år. Man må dog gerne vande, gøde, klippe og sprøjte, men kun for at forhindre jorden i at lide. Frugter og afgrøder, der vokser af sig selv i Shmita-året, må plukkes og spises af alle.

Dette koncept med at lade jorden hvile har en slående lighed med moderne økologisk tankegang om jordens bæredygtighed og behov for restitution. Det er et urgammelt bibelsk påbud, der afspejler en dyb forståelse for naturens cyklusser og behov.

Dyrenes Velfærd og Noachidernes Love

Beretningen om Noahs ark i Første Mosebog kapitel 6-10 er en anden kilde til jødiske etiske principper vedrørende dyr. Efter syndfloden giver Gud Noah syv love, de såkaldte Noachidernes love, som skal danne grundlag for et retfærdigt samfund. En af disse love tillader mennesket at spise dyr, men pålægger samtidig etiske regler for, hvordan dette skal ske. Det er forbudt at skære dele af levende dyr, hvilket understreger princippet om at undgå unødig lidelse.

Dette forbud mod unødig smertefuld behandling af dyr kaldes på hebraisk tza’ar ba’alei Chayim, hvilket kan oversættes med 'dyrenes lidelse'. Dette princip er centralt i jødisk lov og praksis og danner grundlag for de jødiske spiseregler, kendt som Kosher.

Kosher: Etik i Spisereglerne

De jødiske Kosher-regler er ikke kun et sæt regler for, hvilke fødevarer man må indtage og hvordan de skal tilberedes. De omfatter også etiske retningslinjer for behandlingen af dyr før slagtning. For at et dyr kan slagtes kosher, skal det være 'lydefrit', altså uden synlige skader som sår eller brækkede knogler. Efter slagtning undersøges dyrets organer, især lungerne, for tegn på sygdomme. I nyere tid undersøges også for medicinrester. Dyr, der ikke lever op til disse krav, kasseres som menneskeføde.

Disse regler er begrundet i ønsket om at sikre, at dyrene behandles ordentligt, selv op til slagtningen. Det lægger et indirekte pres på landmændene for at sikre god dyrevelfærd, da syge eller skadede dyr ikke kan sælges til kosher-slagtning og dermed mister slagteværdi. Princippet om tza’ar ba’alei Chayim gennemsyrer altså også de praktiske regler for mad.

Træernes Nytår: Tu BiShvat

En anden tradition, der afspejler det jødiske forhold til naturen, er helligdagen Tu BiShvat, Træernes Nytår. Denne dag opstod i den anden tempelperiode som en skæringsdato for opkrævning af tiende (en form for skat) af frugtafgrøder. Det var vigtigt at fastsætte en 'fødselsdag' for træerne for at vide, hvilket år afgrøden tilhørte, og dermed om der skulle betales tiende af den til præsterne eller de fattige.

Datoen, den 15. dag i måneden Shvat (typisk i slutningen af januar eller begyndelsen af februar), blev valgt, fordi det er omkring dette tidspunkt, at træerne i Israel traditionelt begynder at blomstre efter vinteren. I dag fejres Tu BiShvat mange steder ved at spise frisk frugt, især de syv arter, der fremhæves i Torah: druer, figner, granatæbler, oliven og dadler. Det er også en dag forbundet med plantning af træer og fokus på miljømæssige temaer.

Jødiske Miljøorganisationer

Selvom bibelske principper for natursyn er urgamle, er kampen for miljøet i moderne tid mere presserende end nogensinde. Mange jødiske organisationer verden over kombinerer i dag jødedom med aktivt miljøarbejde. En af de ældste og mest kendte er KKL (Keren Kayemet L’Israel), stiftet i 1901.

KKL begyndte sit arbejde med at indsamle penge til opkøb af jord og plantning af træer i Palæstina, et område dengang præget af tørke og sumpe. Eukalyptustræer blev brugt til at dræne sumpe og gøre landet frodigt. En tradition med at donere et træ for hvert nyfødt barn opstod – cedertræer for drenge, cypresser eller fyrretræer for piger.

I dag arbejder KKL bredere med vandforvaltning, herunder etablering af vandreservoirer, indsamling af regnvand, afsaltning af havvand og rensning af spildevand for at reducere forbruget af grundvand, især i landbruget. Over 80% af vandforbruget i israelsk landbrug kommer i dag ikke fra grundvand, takket være disse indsatser. KKL har også et internationalt netværk af forskere, der samarbejder om at løse klimaudfordringer på tværs af landegrænser, hvilket viser, hvordan ønsket om at beskytte skabelsen kan overskygge politiske uoverensstemmelser.

Andre organisationer, som den amerikanske Aytzim Ecological Judaism og den australske JECO (Jewish Ecological Coalition), vidner om en voksende bevægelse, der forbinder jødisk tro med praktisk miljøindsats.

Konklusion

Den første tekst i Det Gamle Testamente, Første Mosebogs beretning om skabelsen, er meget mere end blot en myte om verdens oprindelse. Den etablerer et grundlæggende teologisk og etisk rammeværk for menneskets forhold til naturen. Principperne om ansvaret for skabelsen, jordens hvile (Shmita), dyrenes velfærd (tza’ar ba’alei Chayim) og værdsættelsen af naturens gaver (Tu BiShvat) er dybt forankrede i jødisk tradition og lever videre i moderne miljøbevidsthed og aktivisme. Fra de første ord 'I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden' udspringer en lang og fortsat relevant tradition for at passe på den verden, vi er sat til at forvalte.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad er den første bog i Det Gamle Testamente?

Den første bog er Første Mosebog, på hebraisk kaldet Bereshit.

Hvordan skabte Gud verden ifølge Første Mosebog?

Ifølge Første Mosebog skabte Gud verden på syv dage gennem sit ord, hvor han trinvist skabte lys, himmel, jord, planter, himmellys, havdyr, fugle, landdyr og til sidst mennesket, hvorefter han hvilede på den syvende dag.

Hvad betyder det, at mennesket skal 'herske' over jorden?

I jødisk tradition tolkes dette ofte som et ansvar for at forvalte og passe på skabelsen, ikke som en tilladelse til ubegrænset udnyttelse.

Hvad er Shmita?

Shmita er det syvende år, hvor jorden i Israel ifølge Tredje Mosebog skal holde fuldstændig hvile. Der må ikke sås, pløjes eller høstes i dette år.

Hvad er tza’ar ba’alei Chayim?

Det er et hebraisk udtryk, der betyder 'dyrenes lidelse', og det er et princip i jødisk lov, der forbyder at forårsage unødig smerte for dyr.

Hvordan relaterer Kosher-reglerne sig til dyrevelfærd?

Kosher-reglerne omfatter krav om, at dyr skal være sunde og uden skader før slagtning, og forbyder unødig lidelse, hvilket afspejler princippet om tza’ar ba’alei Chayim.

Hvad er Tu BiShvat?

Tu BiShvat er Træernes Nytår, en jødisk helligdag, der oprindeligt markerede skæringsdatoen for tiende af frugtafgrøder. I dag fejres den ofte ved at spise frugt og plante træer, med fokus på miljøet.

Hvad er KKL?

KKL (Keren Kayemet L’Israel) er en af verdens ældste jødiske miljøorganisationer, grundlagt i 1901, der arbejder med landkøb, træplantning, vandforvaltning og miljøforskning i Israel og internationalt.

Kunne du lide 'Første Mosebog: Skabelse og Natursyn'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.