Kritik af Accept- og Forpligtelsesterapi

Accept- og Forpligtelsesterapi (ACT) er en terapeutisk tilgang, der har vundet frem, men som med enhver udviklende felt har den også mødt sin andel af kritik. Det er bemærkelsesværdigt, at kernen i ACT/RFT-traditionen (Relational Frame Theory, som ofte ligger til grund for ACT) omfatter en stærk åbenhed over for kritik, herunder selvkritik. Fra begyndelsen har ACT-fællesskabet (repræsenteret af Association for Contextual Behavioral Science - ACBS) aktivt opmuntret til ansvarlig kritik, givet kritikere en platform til at tale, og bestræbt sig på at svare gennemtænkt skriftligt samt, hvor muligt, at løse uenigheder empirisk.

Den information, der er tilgængelig, giver et dybt indblik i denne igangværende samtale, især vedrørende kritik af ACT. Det er vigtigt at bemærke, at selvom der blev spurgt til 'de 4 A'er' af ACT, information om dette specifikke punkt ikke var til stede i det givne materiale. Ligeledes var der spørgsmål om at udføre ACT på egen hånd og certificering, men de detaljerede svar på disse var heller ikke tilgængelige i den leverede tekst. Derfor vil denne artikel primært fokusere på den omfattende diskussion om kritik af ACT, som materialet indeholder.

Kritik og Svar: En Igangværende Samtale

Kritikken af ACT er blevet publiceret i forskellige former, og ACBS-fællesskabet har arbejdet på at imødegå disse. Nedenfor gennemgås nogle af de mest fremtrædende publicerede kritikker og de tilhørende svar, som beskrevet i det foreliggende materiale.

Er ACT foran sine data?

En tidlig og stærk kritik kom fra Corrigan i 2001, som argumenterede for, at 'tredje bølge Kognitiv Adfærdsterapi' (hvor ACT ofte placeres) var 'foran sine data'. Argumentet var baseret på forholdet mellem ikke-empiriske og empiriske artikler publiceret om emnet. Corrigan mente, at et højt forhold af ikke-empiriske artikler antydede, at teorien og diskussionerne var for udbredte i forhold til den eksisterende empiriske evidens.

Et svar på denne kritik blev publiceret af Hayes i 2002. Svaret argumenterede imod ideen om, at forholdet mellem ikke-empiriske og empiriske artikler meningsfuldt kunne bruges som et mål for at være 'foran data'. Det blev fremhævet, at der er mange gyldige grunde til at skrive teoretiske diskussionsartikler, og at sådanne artikler er vigtige for feltets udvikling. I stedet for at fokusere på dette forhold, mente Hayes, at man skulle identificere specifikke påstande, der faktisk var foran data, og argumenterede for, at sådanne endnu ikke var blevet påpeget. Corrigan har efterfølgende bidraget positivt til ACT-forskere på forskellige måder.

Er ACT det samme som traditionel Kognitiv Adfærdsterapi (KVT) eller Morita Terapi?

Et andet tema for kritik har været forslaget om, at ACT og andre mindfulness-baserede behandlinger dybest set er det samme som traditionel KVT, eller specifikt at ACT er det samme som Morita Terapi (en japansk psykoterapi). Dette er et vigtigt punkt, da det handler om ACT's unikke bidrag og teoretiske grundlag.

For at imødegå denne diskussion blev Stefan Hofmann, en fremtrædende forsker inden for KVT, inviteret og finansieret til at tale for ACBS-fællesskabet i Chicago i 2007. Dette resulterede i en respektfuld dialog om ligheder og forskelle mellem tilgangene. Selvom den specifikke diskussion om Morita Terapi ikke er detaljeret her ud over at nævne, at den eksisterer, understreger tilgangen til Hofmanns kritik ACBS's engagement i åben og direkte dialog.

Metodologiske svagheder i ACT-forskning?

Måske en af de mest betydningsfulde publicerede kritikker kom fra Lars-Göran Öst i 2008. Öst gennemførte en systematisk gennemgang og meta-analyse af 'tredje bølge' adfærdsterapier. Denne kritik var delvist et resultat af ACBS's proaktive indsats for at opmuntre til kyndig kritik; Öst blev inviteret til flere ACT-konferencer, herunder den første verdenskongres i Sverige i 2003, hvor han spillede rollen som ekstern kritiker, samt konferencer i London (2006) og Enschede (2009).

Temaet for Östs kritik var, at ACT-forskning angiveligt havde metodologiske svagheder og ikke var lige så veludført som mainstream KVT-forskning. Han baserede dette på en sammenligning af ACT-studier med et matchet sæt af traditionelle KVT-studier. Hans konklusion var, at ACT ikke kunne betragtes som en evidensbaseret behandling på daværende tidspunkt.

Dette affødte en række svar og gensvar:

• Gaudianos Svar (2009): Gaudiano argumenterede for, at der var begået fejl i Östs matching- og kodningsproces, hvilket resulterede i en forvrænget sammenligning. Han hævdede, at ACT-studier ikke fremstod svagere, når man tog højde for forskelle i studiepopulationer og finansiering. Desuden påpegede han, at ACT allerede var opført af APA (American Psychological Association) som en evidensbaseret behandling.
• Östs Gensvar (2009): Öst holdt fast i sine oprindelige synspunkter, selvom han indrømmede, at de to sæt studier ikke var matchet på områder som finansiering, og at APA faktisk listede ACT som evidensbaseret.
• Gaudianos Gensvar (2009b): Gaudiano svarede igen for at fortsætte samtalen.

Denne udveksling afspejler den videnskabelige debat om, hvordan man bedst evaluerer forskellige terapeutiske tilgange og sammenligner studier på tværs af forskellige kontekster og finansieringsniveauer. Debatten fremhæver vigtigheden af metodologi i forskningsevaluering.

Forskellige behandlinger, men lignende mekanismer?

Arch og Craske publicerede en artikel i 2008, der undersøgte, om ACT og KVT for angstlidelser var forskellige behandlinger, men virkede gennem lignende mekanismer. Dette er et centralt spørgsmål for at forstå, hvad der gør forskellige terapiformer effektive.

Hayes svarede på denne artikel i 2008. Svaret argumenterede for, at ACT er en del af KVT-traditionen, men at det er vanskeligt at sammenligne intellektuelle ligheder, før KVT klart definerer sig selv. Han foreslog, at forfatternes forsøg på at finde ligheder måske ændrede langvarige mainstream-synspunkter inden for KVT, hvilket kunne forklare, hvorfor de to tilgange kunne fremstå meget ens. Både den kritiske artikel og svaret var enige om, at der var gode empiriske spørgsmål at udforske i denne sammenhæng.

Som et positivt resultat af denne dialog er flere ACT-forskere begyndt at samarbejde med Michelle Craske (en af forfatterne til kritikken) og hendes kolleger for at studere de rejste spørgsmål empirisk. Craske er også blevet inviteret til at tale på en ACBS Verdenskonference, hvilket igen understreger ønsket om samarbejde og videnskabelig udveksling.

Er ACT overlegen i forhold til etablerede behandlinger?

Levin og Hayes publicerede i 2009 en kritisk undersøgelse af metoden i en meta-analyse, der undersøgte, om ACT var overlegen i forhold til etablerede behandlingssammenligninger. De publicerede et svar på studiet med en revideret analyse.

Powers og Emmelkamp svarede igen på Levin og Hayes' analyse i 2009. Denne udveksling er et eksempel på den detaljerede videnskabelige proces, hvor forskere kritisk gransker hinandens metoder og konklusioner for at fremme en mere præcis forståelse af evidensgrundlaget.

Disse publicerede kritikker og svar illustrerer den dynamiske og selvkorrigerende karakter af videnskabelig forskning inden for psykoterapi. ACBS-fællesskabet har konsekvent bestræbt sig på at møde kritik med åbenhed, videnskabelig nysgerrighed og et ønske om at forbedre både teori og praksis baseret på empirisk evidens.

Svar på Kritik i Generelle Termer

Ud over specifikke svar på individuelle kritikker er der publiceret mere omfattende artikler, der beskriver den bredere strategi inden for Kontekstuel Adfærdsvidenskab (Contextual Behavioral Science - CBS), som ACT er en del af. Disse artikler er for omfattende til blot at blive kaldt 'svar'. Temaet for disse artikler har været at beskrive ACT-tilgangen, dens strategi for videnudvikling og at vise dens distinkte træk.

Ofte Stillede Spørgsmål (Baseret på de Forelagte Spørgsmål)

De forelagte spørgsmål berørte også muligheden for at udføre ACT-terapi på egen hånd og mulighederne for certificering i ACT. Den tilgængelige information giver dog ikke detaljerede svar på disse spørgsmål.

Kan jeg lave ACT-terapi alene?

Den information, der blev leveret, indeholdt ikke et svar på, om man kan udføre ACT-terapi på egen hånd. Materialet angav blot, at der var et teknisk problem med at hente denne information.

Kan man blive certificeret i Accept- og Forpligtelsesterapi?

Den forelagte information indeholdt et spørgsmål fra en person (en LCSW, Licensieret Klinisk Socialrådgiver), der søgte ressourcer til formel træning og certificering i ACT. Personen udtrykte bekymring for at finde legitime certificeringsmuligheder. Dog indeholdt materialet ikke selve svarene eller ressourcerne til træning eller certificering.

Disse punkter viser, at selvom der er interesse i selv-applikation og professionel anerkendelse af ACT, var de specifikke svar på 'hvordan' og 'hvor' ikke tilgængelige i det givne materiale.

Afsluttende Betragtninger

Debatten og kritikken omkring ACT er et sundt tegn på et felt i udvikling. ACBS-fællesskabets engagement i åbenhed og empirisk undersøgelse er en central del af denne proces. Selvom den foreliggende information primært fokuserede på kritikken og den videnskabelige dialog herom, understreger fraværet af information om 'de 4 A'er', selvterapi og certificering, at der er forskellige aspekter af ACT, hvor information kan være mere eller mindre tilgængelig i specifikke kilder.

Kunne du lide 'Kritik af Accept- og Forpligtelsesterapi'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.