Birth of a Nation: Arv og Kontrovers

D.W. Griffiths film fra 1916, "The Birth of a Nation", står som et monument over modsætninger i filmhistorien. Teknisk set var den banebrydende og satte standarder for historiefortælling på lærredet med sine innovative teknikker som flashbacks, krydsklipning, overgange, nærbilleder, panoramabilleder og farvetoning. Den var en af de første 'blockbusters', der kørte i over tre timer, krævede et stort produktionsapparat og brugte betydelige midler på markedsføring. Filmen var den første nogensinde, der blev vist i Det Hvide Hus, for præsident Woodrow Wilson i 1915, hvilket understregede dens kulturelle betydning på det tidspunkt. Men bag den tekniske glans gemte sig et dybt foruroligende og racistisk budskab, der havde vidtrækkende og skadelige konsekvenser for det amerikanske samfund.

Filmen er primært sat i South Carolina under og efter den amerikanske borgerkrig, specifikt under Genopbygningstiden (Reconstruction), perioden efter krigen fra 1865 til omkring 1877. Griffith præsenterede en vildt forvrænget version af denne periode, der portrætterede afroamerikanere på en ekstremt negativ måde. De blev skildret som enten loyale slaver, der ikke ønskede frihed, eller som dovne, uvidende og uforberedte individer, der blev uretmæssigt placeret i magtpositioner. Scener fra South Carolina House of Representatives viste sorte politikere drikke whisky, spise kylling og gå barfodet, hvilket skulle symbolisere det, filmen kaldte "Negro misrule" – et kaotisk samfund vendt på hovedet, der havde desperat brug for frelse.

Den mest kontroversielle og skadelige del af filmen er dens skildring af Ku Klux Klan (KKK). I filmen fremstilles Klanen som helte, der rider ind for at genoprette orden og redde det hvide Syd fra den kaotiske "Negro misrule". Et centralt og dybt problematisk element er skildringen af lynching. I en nøglescene bliver en sort kaptajn ved navn Gus (spillet af en hvid skuespiller i blackface) lynchet af Klanen. Hans forbrydelse i filmens optik er, at han forsøger at gifte sig med en hvid kvinde ved navn Flora. Flora vælger at kaste sig i døden frem for at gifte sig med ham, hvilket filmen fremstiller som en ædel handling. Klanens lynching af Gus præsenteres som en retfærdig handling, der genopretter den sociale orden. Dette er et rystende eksempel på, hvordan filmen legitimerede racistisk vold og terror.

Filmens Historiske Indflydelse og Konsekvenser

Udgivelsen af "The Birth of a Nation" havde en øjeblikkelig og drastisk indvirkning på det amerikanske samfund. Filmen blev et nationalt fænomen og en kulturel reference. Den glorificerede Ku Klux Klan over for et hvidt publikum, der var modtageligt for dens budskab. Konsekvensen var, at KKK oplevede en massiv genopblussen efter filmens udgivelse. Medlemstallet eksploderede og nåede et højdepunkt på omkring 4,5 millioner få år senere. Klanen brugte filmen som et rekrutteringsværktøj i årtier, og tidligere Grand Wizard David Duke viste angiveligt filmen ved Klan-møder helt op i 1970'erne.

Filmens inflammatoriske karakter var også en direkte katalysator for racevold. Da filmen blev vist, brød der optøjer ud i Philadelphia og andre større byer. Hvide bander angreb sorte mennesker. Rapporter fra dengang forbinder filmen direkte med voldshandlinger, herunder et mord på en sort teenager i Lafayette, Indiana, angiveligt efter at gerningsmanden havde set filmen. Nyere studier har understreget den stærke sammenhæng. En forskningsartikel fra Harvard University fra 2021 fandt, at filmen blev vist i 606 amter i USA, og at "i gennemsnit steg antallet af lynchinger i et amt fem gange i måneden efter, at [filmen] ankom." En undersøgelse fra 2023 i American Economic Review bekræftede, at visninger af filmen var forbundet med en kraftig stigning i lynchinger og raceoptøjer mellem 1915 og 1920.

Selv dengang var der dog modstand mod filmen. NAACP (National Association for the Advancement of Colored People) forsøgte at få filmen forbudt og organiserede en landsdækkende boykot, hvilket anses for at være en af deres mest succesfulde tidlige kampagner. De organiserede massedemonstrationer, og filmen blev forbudt i tre stater og flere byer. På trods af denne modstand cementerede filmen desværre mange skadelige stereotyper og bidrog til at styrke den institutionelle racisme under Jim Crow-systemet, der legaliserede segregation i årtier.

Skildringer af Lynching i Amerikansk Film: En Kontrast

Mens "The Birth of a Nation" satte en foruroligende præcedens for skildringen af lynching, har senere film og tv-serier tilbudt meget forskellige perspektiver og udfordret Griffiths racistiske fortælling. Udviklingen af disse skildringer afspejler på mange måder kampen for borgerrettigheder og en dybere forståelse af lynchingens sande natur – ikke som heltemodig retfærdighed, men som brutal racistisk terror.

Tidlige Modfortællinger: Oscar Micheaux's Svar

Allerede i 1920, kun få år efter Griffiths film, udgav den sorte pionerfilmskaber Oscar Micheaux sin stumfilm "Within Our Gates". Micheaux skabte sin egen lynching-scene, der direkte modsagde løgnen om den ædle Klansman. I stedet viste han en almindelig sort familie, der kæmper for deres liv mod en voldelig pøbel. Micheaux gjorde det klart, hvem der var i den rette, og hvem der var i den forkerte, på et tidspunkt, hvor aktivister som Ida B. Wells arbejdede på at afsløre og bekæmpe den dybt rodfæstede praksis med lynching. Selvom forældrene i Micheaux's scene bliver dræbt, overlever deres unge søn. Han slipper ud af sin løkke, overlever et skud og undslipper på hesteryg. Denne afslutning ville have været utænkelig i Griffiths film, hvis publikum var vant til at få "belønningen" af en død sort krop. I stedet får den unge sorte dreng mulighed for at fortælle historien om den barbarisme, han overlevede, i håbet om en verden, der forbyder den.

Skiftende Perspektiver: Udfordringer mod Systemet

Senere film begyndte at udforske kompleksiteten og absurditeten i lynchingsystemet. "The Defiant Ones" (1958) med Tony Curtis og Sidney Poitier handler om et usandsynligt interracielt par af undslupne fanger. På et tidspunkt bliver de hjørnet og står over for en lynching. Filmen indeholder mørk humor i optakten til volden, hvor kvinder og børn bliver bedt om at forlade stedet på grund af et "bedemøde". Da situationen eskalerer, råber den hvide fange, John, "I kan ikke lynche mig, jeg er en hvid mand!" Dette er overraskende, da Jim Crow-systemets maskineri sjældent blev blotlagt så åbenlyst. Der var mange uskrevne regler, pakket ind i etikette og dekorum. John forsøger blot at redde sig selv, men han indrømmer også, at hans hvidhed giver ham privilegier – en fordel, han er dybt bevidst om.

I lynch-pøbelscenen i "To Kill a Mockingbird" (1962) står advokaten Atticus Finch (Gregory Peck) vagt uden for fængslet for at beskytte Tom Robinson, en sort mand anklaget for at have voldtaget en hvid pige. I modsætning til Griffiths Flora, der "ædelt" kaster sig i døden, bryder Atticus den sociale kontrakt ved at forsvare Tom og fortjener dermed ifølge systemets logik samme grusomme skæbne. Hvid kvindelighed er ofte central i mange lynchingshistorier og deres skildringer i medierne. "To Kill a Mockingbird" komplicerer dog sagen ved at lade den unge hvide pige Scout ankomme til stedet. Scout, der sandsynligvis er uvidende om omstændighederne, henvender sig til Mr. Cunningham, som hun genkender fra pøbelen. Hun går i skole med Cunninghams søn, og hendes uskyldige appel standser pøbelen. Dette viser, hvordan selv en lille stemme kan udfordre ondskab.

Senere Skildringer og Sort Heroisme

Film fra senere årtier fortsatte med at udforske lynching, ofte med fokus på sort modstand og overlevelse. "Mandingo" (1975), der foregår før borgerkrigen, har en lynching-scene, der føles meget i tråd med blaxploitation-æraen. Den militante slave Cicero bliver fanget af hvide slaveejere. I stedet for at tigge for sit liv holder Cicero en frygtløs tale til sine hvide bødler og afslutter den med "og efter I hænger mig, så kys min røv!" Det er næsten komisk overdrevet, men også dybt tilfredsstillende, idet det understreger et spirende budskab om sort empowerment. Scenen opfordrer også til sort enhed og er hård ved sorte, der ser ud til at opretholde hvid overherredømme; Cicero bliver kun hængt, efter at han jages af filmens titulære karakter, en anden slavegjort sort mand. "Du ser mig hænge, du ved, du dræbte en sort bror!" råber Cicero.

John Singletons "Rosewood" (1997), baseret på den sande historie om et sort samfund i Florida, der blev ødelagt af en pøbel i 1923, fokuserer også på sort heltemod. Filmen introducerer den fiktive figur Mann (spillet af Ving Rhames), en veteran fra Første Verdenskrig, der går ind for selvforsvar. Mann overlever på en eller anden måde at blive hængt længe nok til, at der opstår intern strid blandt den hvide pøbel. Sheriffen indrømmer åbent, at Mann sandsynligvis ikke angreb en hvid kvinde og antyder endda, at hun er promiskuøs. Andre hvide medlemmer af pøbelen ler, hvilket får kvindens mand til at slås med sheriffen. I kaosset undslipper Mann. Ligesom "The Defiant Ones" afslører "Rosewood" et hvidt samfund, der afslører det hule maskineri under facaden af Jim Crow. Hvis sheriffen er villig til at lynche en uskyldig mand, underminerer det så ikke systemets hellighed? Mann er en sand helt, der ikke kun undslipper mod alle odds, men også redder sin elskede hest. Dette foregår i Florida, en stat der historisk set havde et af de højeste antal lynchinger per indbygger.

Moderne Portrætter og Systemisk Lidelse

I nyere tid har skildringer af lynching fortsat med at udvikle sig. I "12 Years a Slave" (2013) ser vi Solomon Northup holdt i en tilstand af nær-strangulation hele dagen. Scenen, der varer næsten tre minutter, er optaget i én indstilling, og kameraet viger ikke. Dagligdagen fortsætter omkring ham; slavegjorte børn leger, fugle kvidrer. Bemærkelsesværdigt er der ingen vred pøbel. Northup er tilsyneladende alene, og alligevel ved vi, at alle slaverne på plantagen ser på ham, ude af stand til at handle af frygt. Hvor andre scener fokuserer på pøbelen, taler instruktør Steve McQueens scene til den langvarige, individuelle lidelse under lynching og det budskab, det sender til alle andre, der kunne blive ofre.

HBO-serien "Watchmen" (2019), en superhelte-serie, der vender genren på hovedet, har en oprindelseshistorie for karakteren Hooded Justice, der er rodfæstet i en næsten-lynching udført af politiet. Serien fokuserer i høj grad på Tulsa, Oklahoma, startende i Greenwood District – et velstående sort kvarter kendt som Black Wall Street, der blev ødelagt af hvid terrorisme i 1921. Senere i serien tager Hooded Justice en hætte på, en genbrugt løkke, og maler sit ansigt hvidt for at bekæmpe kriminalitet. Dette er en markant afvigelse fra D.W. Griffiths dage og viser, hvordan symboler kan genbruges og omformes i kampen mod uretfærdighed. Måske blev Micheaux's unge dreng, der undslap Jim Crows skæbne, også en helt.

Arv og Nutidig Relevans

"The Birth of a Nation"s arv er uundgåeligt delt. Den anerkendes som en milepæl inden for filmteknik, men dens skadelige og racistiske budskab kan ikke ignoreres. Filmen cementerede farlige stereotyper og legitimerede vold, der havde reelle konsekvenser for sorte amerikaneres liv og sikkerhed. Den bidrog direkte til genopblussen af Ku Klux Klan og styrkelsen af Jim Crow-systemet.

Selvom der er sket enorme forandringer i de hundrede år siden filmens udgivelse – legaliseret segregation er ophørt, borgerrettigheder er blevet opnået, og en afroamerikaner har været præsident – lever mange af de stereotyper og temaer, der fylder filmen, stadig videre. Kampen for stemmeret, der blev så brutalt undertrykt i filmens sidste scener, hvor KKK forhindrer sorte mænd i at stemme, afspejles i nutidens vedvarende bestræbelser på at begrænse adgangen til valgsteder for minoriteter. Filmens skildring af sorte som farlige eller uegnede genkendes i fortsat racisme og politivold. "The Birth of a Nation" er mere end bare et historisk artefakt; dens ekkoer kan stadig mærkes i nutidens diskussioner om race, retfærdighed og ulighed i Amerika.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad handler lynching-scenen i "Birth of a Nation" om?
Scenen viser Ku Klux Klan, der lyncher den sorte karakter Gus, som spilles af en hvid skuespiller i blackface. Filmen fremstiller dette som en retfærdig handling, fordi Gus angiveligt har forsøgt at gifte sig med en hvid kvinde.

Hvilken indflydelse havde filmen på Ku Klux Klan?
Filmen bidrog direkte til Ku Klux Klans genopblussen og massive vækst i medlemstallet efter 1915. Den blev brugt som et effektivt rekrutteringsværktøj i årtier.

Var "Birth of a Nation" den første film vist i Det Hvide Hus?
Ja, filmen blev den første film nogensinde, der blev vist i Det Hvide Hus for den siddende præsident, Woodrow Wilson, i 1915.

Hvordan adskiller andre film sig i deres skildring af lynching?
Senere film som "Within Our Gates", "The Defiant Ones", "To Kill a Mockingbird", "Mandingo", "Rosewood" og "12 Years a Slave" har udfordret Griffiths racistiske fremstilling ved at vise lynchingens brutalitet, ofrenes modstand, systemets hykleri og den individuelle lidelse, i modsætning til Griffiths glorificering af volden.

Betragtes "Birth of a Nation" som en vigtig film i dag?
Ja, den betragtes som en vigtig film i filmhistorisk sammenhæng på grund af dens tekniske og narrative innovationer. Dog er den lige så vigtig at huske for sit dybt skadelige og racistiske indhold og dens negative indflydelse på det amerikanske samfund.

Er der studier, der forbinder filmen med racevold?
Ja, flere studier, herunder nyere forskning, har fundet en statistisk signifikant sammenhæng mellem visninger af "The Birth of a Nation" og en stigning i antallet af lynchinger og raceoptøjer i de områder, hvor filmen blev vist.

Filmens arv er kompleks og tung. Den tjener som en påmindelse om, hvordan kunst og medier kan bruges til at forme og forstærke både positive og destruktive samfundsmæssige kræfter. Forståelsen af "The Birth of a Nation" er essentiel for at forstå amerikansk filmhistorie og historien om racediskrimination.

Kunne du lide 'Birth of a Nation: Arv og Kontrovers'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.