Hvor kan man se Anja og heksebørnene?

Anja Ringgren Lovén: Håb for heksebørn i Nigeria

9 år ago

Rating: 4.4 (4282 votes)

I Nigeria findes en dybt foruroligende praksis, hvor børn anklages for at være hekse. Disse uskyldige børn udstødes, tortureres og i værste fald dræbes på grund af overtro og mangel på uddannelse. Midt i denne mørke virkelighed arbejder danske Anja Ringgren Lovén og hendes organisation, Land of Hope, utrætteligt for at redde og give disse børn en fremtid. Hendes arbejde har vakt international opmærksomhed, ikke mindst gennem den hjerteskærende historie om redningen af den lille dreng, Hope.

Hvad er et heksebarn?
Hvad er et heksebarn? Heksebørn er børn, der bliver beskyldt for at være hekse af deres egen familie eller andre beboere i deres landsby. Fænomenet 'heksebørn' er stort i Afrika, specielt i Nigeria, men også i lande som Angola, Gambia, Sierra Leone, Etiopien og Congo.

Historien om Anjas arbejde er en beretning om mod, medfølelse og en urokkelig tro på børns ret til et værdigt liv. Det er en kamp mod dybt rodfæstet overtro, som ofte udspringer af uvidenhed og manipulation fra lokale autoriteter som præster og landsbyhøvdinger.

Indholdsfortegnelse

Hvad indebærer anklagen om at være et heksebarn?

Begrebet 'heksebarn' bruges om børn, der anklages for at besidde overnaturlige kræfter og forvolde skade på deres familie eller landsby. Anklagerne kan opstå af mange forskellige årsager. Det kan være, hvis et barn har et fysisk handicap eller ser anderledes ud. Det kan også ramme børn, der simpelthen er særligt stædige eller laver meget ballade. Ofte fungerer disse børn som syndebukke, når ulykker, sygdom eller dødsfald rammer familien eller landsbyen.

Når et barn er blevet anklaget, tvinges det ofte til at 'indrømme' at være en heks. Dette sker typisk under tortur, orkestreret af præster eller landsbyhøvdinger, der er de øverste autoriteter i mange lokalsamfund. En almindelig torturmetode er at tvinge barnet til at indtage giftige substanser. Hvis barnet kaster op, tolkes det som et 'bevis' på, at det er en heks. For at overbevise resten af landsbyen opdigter man ofte fantastiske og overnaturlige historier om børnene – historier der påstår, at børnene kan flyve eller trylle.

Den grusomme sandhed er, at hvis disse børn ikke bliver reddet i tide, bliver de oftest slået ihjel af medlemmer fra deres egen landsby og endda deres egen familie. Ifølge FN’s børnekonvention er det ulovligt at anklage børn for hekseri, og det betragtes som en kriminel handling. Desværre er kendskabet til international lovgivning om børns rettigheder meget begrænset i mange af de mest udsatte områder.

Overtro og uvidenhed som drivkraft

For mange i Vesten kan det virke utænkeligt, at man i det 21. århundrede stadig kan tro på hekse og overnaturlighed på en måde, der fører til forfølgelse af børn. Men det er vigtigt at forstå, at troen på heksebørn ofte udspringer af dyb overtro og et meget lavt uddannelsesniveau. I lande som Nigeria, hvor mulighederne for uddannelse er begrænsede, har overtroen let ved at blomstre.

Familierne til de anklagede børn er ofte dybt ulykkelige over deres børns skæbne og ønsker naturligvis ikke, at de skal lide. Men præsterne og landsbyhøvdingerne besidder enorm autoritet, og landsbyboerne stoler på, hvad disse autoriteter siger. Dette skaber et klima af frygt og accept af de grusomme handlinger.

Anja Ringgren Lovéns vej til at redde børn

Anjas fascination af Afrika startede allerede i barndommen, inspireret af hendes mors bemærkninger om sultne børn på kontinentet. Hun lavede skoleprojekter om Afrika og drømte om enten at blive cowboy eller redde børn i Afrika. Hendes ønske om at hjælpe blev yderligere formet af hendes egen opvækst. Hun voksede op i et hjem med kontraster; en far, der var alkoholiker, og en ekstremt omsorgsfuld mor. Hun formåede at vende sin fars svigt til en motivation for at opnå sine egne mål.

Efter gymnasiet ville Anja til Afrika, men det var dyrt at rejse som frivillig. Hun overvejede at blive stewardesse for at tjene penge og se verden, men måtte opgive den plan for at passe sin syge mor. Hendes mor døde, da Anja var 23, en periode Anja knap kan huske. Herefter levede Anja et vildt liv med druk. Men da hun fyldte 30, stoppede hun op og spurgte sig selv, om hun var lykkelig, og om hun havde nået sine drømme. Hun manglede stadig at komme til Afrika og hjælpe.

Anja solgte alt, hvad hun ejede, og sagde sit job op i en tøjbutik. Hun rejste først til Malawi og Tanzania som valgobservatør for Folkekirkens Nødhjælp. Et par år tidligere havde hun set en dokumentar om nigerianske heksebørn, et fænomen hun aldrig havde hørt om før. Dokumentaren afslørede, hvordan børn i Nigeria anklages for hekseri, tortureres og slås ihjel. UNICEF har anslået, at omkring 10.000 børn årligt udpeges som hekse, hvorefter præster kræver penge fra familierne for at 'hjælpe' dem.

Denne chokerende opdagelse fik Anja til at stifte sin egen hjælpeorganisation i 2013 sammen med sin daværende kæreste, David, der er nigerianer og jurist. Organisationen, der i dag hedder Land of Hope, har siden da arbejdet med at redde heksebørn.

Hvor er Hope i dag?
Hope overlevede. Han bor i dag sammen med 93 andre skønne børn på børnecentret Land of Hope i Akwa Ibom State Nigeria. Land of Hope er et kærligt hjem for de såkaldte ”heksebørn”, der er blevet udstødt af deres landsby og tortureret på grund af overtro.

Redningen af Hope og Land of Hope

En af de mest kendte historier fra Anjas arbejde er redningen af den lille dreng Hope. På parrets allerførste hjælpemission i 2013 fik Anja en afgørende oplevelse. De skulle hjælpe en dreng, der var blevet erklæret heks. Ingen i landsbyen ville have noget med ham at gøre, hans familie afviste ham, han sov udenfor, og de andre børn ville ikke lege med ham. Endnu værre var, at nogle landsbyboere planlagde at slå ham ihjel.

Da Anja mødte drengen, var han i et hul og snavset tøj. Det, der ramte hende dybest, var ensomheden og rædslen i hans øjne. Hun trak sig tilbage til bilen og græd, i tvivl om hun kunne klare det. Selvom han hverken blødte eller var blevet tævet, var den psykiske lidelse tydelig. Anja og David tog drengen med til det børnehjem, de var tilknyttet i starten. Et år senere etablerede de deres eget børnehjem, som i dag er Land of Hope.

Historien om Hope, drengen der var blevet udstødt og overladt til sig selv, er særligt rørende. Det verdenskendte billede af Anja, der giver ham vand og kiks, symboliserer håb i en ellers håbløs situation. Anja tog ham varsomt op og bragte ham til hospitalet, selvom ingen troede, han ville overleve. I bilen navngav hun ham Hope, fordi hun ville have, at han skulle dø med værdighed, hvis det kom dertil.

Hope overlevede. I dag bor han sammen med 93 andre børn på børnecentret Land of Hope i Akwa Ibom State, Nigeria. Centret er et kærligt hjem for børn, der er blevet udstødt og tortureret på grund af overtro. Det giver dem tryghed, omsorg, mad og uddannelse – grundlæggende ting, de ellers ville være blevet frataget.

Arbejdet i felten og den risikable mission

Arbejdet med at redde børn i Nigeria er farligt og kræver omhyggelig planlægning og samarbejde. Anja og hendes medarbejdere er afhængige af lokale ambassadører, der fungerer som deres 'øjne og ører' og giver besked, hvis et barn er i fare. Derudover er et godt forhold til politiet essentielt, da de skal godkende redningsaktionerne for at undgå anklager om kidnapning.

Teksten beskriver en specifik begivenhed fra 31. oktober 2016, som varede 28 minutter. Denne begivenhed startede efter en fejlslagen redningsmission, hvorefter Anja og hendes medarbejdere tog ud på en særdeles risikabel mission. De havde fået et tip om et udstødt heksebarn i en nærliggende landsby. Det, de mødte i landsbyen, var noget, ingen havde kunnet forberede dem på, og oplevelsen beskrives som værende særdeles intens. Denne mission var sandsynligvis den, hvor de fandt og reddede den lille dreng Hope. Mens teksten levende beskriver denne dramatiske begivenhed, giver den ikke information om, hvor man specifikt kan se en dokumentation eller videooptagelse af den.

Anja arbejder også intensivt på at skabe opmærksomhed om problemet med nigerianske heksebørn. Hun giver interviews til lokale tv- og radiostationer, taler med høvdinge og laver oplysningskampagner i lokalsamfundene for at bekæmpe den farlige overtro.

Livet på Land of Hope

Land of Hope er mere end bare et børnehjem; det beskrives som et center, der minder om en lille landsby. Her bor de reddede børn i et trygt og kærligt miljø. De får mad, tøj, husly og vigtigst af alt, mulighed for at komme i skole. Anja ser dagligt resultaterne af sit arbejde. Hun har for eksempel oplevet, at et af de børn, hun har reddet, er begyndt at studere på universitetet. Det er en utrolig forandring at se et forsømt barn, der måske blev fundet efterladt i en busk, nu forfølge en uddannelse.

I alt har Land of Hope reddet 92 børn fra en hård skæbne som heksebørn i Nigeria. Anjas egen søn er også en del af hendes liv og arbejde. Han har rejst meget med hende og mødt vigtige personer som Dalai Lama. Selvom han skånes for de mest traumatiske oplevelser i felten, er han involveret i livet på børnehjemmet og bekymrer sig om børnenes velbefindende. Han er opmærksom på, om et barn har brug for at besøge sin mor eller har brug for at komme til lægen. Han har endda ønsket, at alle børnene skulle have en iPad, selvom organisationens midler først og fremmest går til essentielle behov som skolegang og mad til de 92 børn.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad er et heksebarn?
Et heksebarn er et barn i Nigeria, der anklages for at besidde overnaturlige kræfter og forvolde skade. Anklagerne opstår ofte på grund af overtro, uvidenhed eller som en måde at finde en syndebuk ved ulykker.

Hvordan behandles børn anklaget for hekseri?
De udstødes, tortureres (f.eks. ved at blive tvunget til at indtage gift), og der opdigtes historier om dem. Uden hjælp risikerer de at blive slået ihjel af deres egen familie eller landsby.

Hvor findes der heksebørn?
“I Nigeria beskylder man børn for at være hekse, torturerer dem og slår dem ihjel. Det er et omfattende problem, og faktisk har Unicef anslået, at omkring 10.000 børn årligt bliver udpeget som hekse, hvorefter præster kræver penge af familien for at 'hjælpe' dem.”

Hvem står bag anklagerne og torturen?
Ofte er det præster eller landsbyhøvdinger, der er de øverste autoriteter i lokalsamfundene, som tvinger børnene til at 'indrømme' hekseri under tortur.

Hvor arbejder Anja Ringgren Lovén?
Anja arbejder i Nigeria, specifikt i Akwa Ibom State, gennem sin organisation Land of Hope.

Hvad hedder Anja Ringgren Lovéns organisation?
Organisationen hedder Land of Hope, tidligere kendt som DINNødhjælp.

Hvor mange børn har Land of Hope reddet?
Organisationen har reddet 92 børn fra en grusom skæbne.

Hvem er Hope?
Hope er en dreng, der blev reddet af Anja Ringgren Lovén i 2016. Han var blevet udstødt og overladt til sig selv, anklaget for at være et heksebarn. Han overlevede takket være Anjas indsats.

Hvor bor Hope i dag?
Hope bor på børnecentret Land of Hope i Nigeria sammen med 93 andre børn.

Hvad betyder Land of Hope for børnene?
Det er et kærligt hjem, der giver dem tryghed, mad, husly, omsorg og mulighed for at komme i skole og få en fremtid.

Er det lovligt at anklage børn for hekseri?
Nej, ifølge FN’s børnekonvention er det ulovligt og betragtes som en kriminel handling.

Hvorfor tror folk på heksebørn?
Troen skyldes ofte dyb overtro og et lavt uddannelsesniveau i de berørte områder.

En fremtid med håb

Anja Ringgren Lovéns arbejde med Land of Hope viser, at det er muligt at gøre en forskel i kampen mod overtro og børnemishandling. Hver redning, hvert barn der får et hjem og en uddannelse, er et skridt mod en bedre fremtid for Nigeria. Selvom problemet er omfattende, og tusindvis af børn stadig er i fare, giver historier som Hopes håb for, at flere børn kan undslippe en grusom skæbne og i stedet få muligheden for at leve et liv i værdighed og tryghed på Land of Hope.

Kunne du lide 'Anja Ringgren Lovén: Håb for heksebørn i Nigeria'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.

Go up