Christiane F: Sandheden Bag Filmen

To helt unge, magre teenagere kaster sig hvileløst og koldsvedende rundt i hvide lagner. Detlev forsøger at sniffe en rest ’H’, mens Christianes rødvinsbræk strinter på ham og maler vægge og sengetøj rødt som blod. Denne intense, fantastiske scene fra kultfilmen ’Christine F. – Wir Kinder vom Bahnhof Zoo’ fungerede i et årti som en slags kunstnerisk fascination af og vaccination mod stofmisbrug rundtomkring i mørklagte 1980’er-folkeskoleklasser. Filmen fra 1981, der var baseret på den journalistiske virkelige fortælling om den unge Christiane Felscherinow, er et trøstesløst antiklimaks. Men den var vigtig, fordi trøstesløsheden var virkelig, og den kom derfor til at repræsentere et tiltrængt wakeupcall. Jorden kalder nogle voksne! Kig lige op fra jeres nedarvede krigstraumer og alkoholiserede afkoblethed, og se på jeres sønner og døtre, som accelererer mod voksenlivets bund, før de endnu har forladt barndommen.

Historien om Vera Christiane Felscherinow, bedre kendt som Christiane F., der som kun 13-årig blev narkoman ved Bahnhof Zoo, er blevet et symbol på ungdommens sårbarhed over for de mørkeste sider af samfundet. Hendes liv, som først blev dokumenteret i en artikelserie i det tyske magasin Stern og siden udgivet som bogen «Wir Kinder vom Bahnhof Zoo», dannede grundlag for filmen, der chokerede en hel verden med sin nådesløse skildring af stofmisbrug og børneprostitution i Vestberlin i slutningen af 1970'erne.

Hvem var den virkelige Christiane F.?

Vera Christiane Felscherinow blev født i Hamburg, men hendes livs skæbnesvangre kapitel begyndte, da hendes familie flyttede til Vestberlin i 1968. Familien slog sig ned i Gropiusstadt, et boligkvarter der var udtænkt i 1950'erne som et moderne, lyst og luftigt boligområde, men som på grund af Berlinmurens opførelse i 1961 endte som et tætbefolket højhusbyggeri med omkring 50.000 indbyggere. Med 90 procent almennyttige boliger blev Gropiusstadt hurtigt et socialt brændpunkt, et sted hvor mange familier kæmpede med fattigdom og sociale problemer.

Christiane flyttede ind i Gropiusstadt med sin mor, far, lillesøster og familiens kæledyr. Flytningen skulle have været et eventyr, men blev i stedet en social deroute. Hendes far drak og ville ikke kendes ved sine børn; de skulle kalde ham Onkel Richard. Forældrenes ægteskab var præget af konflikter, og selv efter skilsmissen forbedredes situationen ikke markant. Christiane voksede op i et miljø, hvor børnene ofte var overladt til sig selv. I de grønne områder mellem betonblokkene var det den stærkeste, der bestemte, og der var et konstant problem med hygiejne, da børnene, der boede på de øvre etager (familien Felscherinow boede på 11. etage), ofte ikke kunne nå op til lejligheden i tide og derfor måtte forrette nødtørft i opgange eller ude. Dette skabte en barsk og uhygiejnisk opvækst ramme.

Vejen til Bahnhof Zoo

I Gropiusstadt fandt Christiane og hendes jævnaldrende en form for fællesskab i det fælles fravær af voksenopsyn og struktur. Dette fællesskab førte dog hurtigt til farlige eksperimenter. Allerede som 12-årig begyndte Christiane at eksperimentere med alkohol, hash og LSD. Den sociale deroute og den manglende tryghed hjemme og i kvarteret skubbede hende mod et farligt miljø, hvor stoffer var en del af hverdagen.

Den skæbnesvangre udvikling tog fart, og som kun 14-årig var Christiane blevet både prostitueret og afhængig af heroin. Hendes verden blev nu centreret omkring "Kinderstrich" på Kurfürstenstrasse og Bahnhof Zoo i Berlin, kendt som samlingssteder for unge stofmisbrugere og prostituerede. På trods af sit liv på gaden gik Christiane stadig delvist i skole, men hendes helbred led under det hårde liv. Under en skoleudflugt måtte hun indlægges med gulsot, et tegn på at hendes lever var alvorligt påvirket af stofmisbruget.

Tab, Overlevelse og Kampen for at Blive Clean

Livet i miljøet omkring Bahnhof Zoo var brutalt og præget af sygdom, vold og død. Christiane mistede flere venner til stofmisbruget. Et af de mest tragiske eksempler, som også er skildret i filmen, er hendes veninde Babsi (Babette Döge), der døde af et "goldener Schuß" (en dødelig overdosis) som kun 14-årig. Babsis død var en del af en større tragedie; hun var det yngste offer i, hvad der på det tidspunkt blev beskrevet som en epidemi af stofrelaterede dødsfald blandt unge i Berlin. Der Spiegel dækkede problemet i et artikel i 1978 under overskriften "Hauptstadt der Fixer", hvor de berettede om Babsis tragiske fund med en sprøjte i hånden.

Christiane forsøgte flere gange at bryde ud af misbruget. Filmen indeholder en berømt scene, hvor hun og hendes kæreste Detlef forsøger at tage en kold tyrker sammen, kun for kort efter at falde i igen, overbevist om at de nu kunne "styre det". I bogen "Wir Kinder vom Bahnhof Zoo" beskrives det også, hvordan hun var indlagt til afvænning hos Scientology, der på dette tidspunkt tilbød den slags behandlinger i Berlin. Trods flere forsøg var det utroligt svært at undslippe miljøet, der holdt hende fanget i afhængighedens greb. Til sidst blev Christiane sendt væk fra Berlin, til sin mormor, i et forsøg på at give hende en chance for at starte på ny, langt væk fra de farlige omgivelser. Det er her, både filmen og bogen "Wir Kinder vom Bahnhof Zoo" mere eller mindre slutter, hvilket efterlader seeren og læseren med et håb om en positiv fremtid for Christiane.

Livet efter Bogen og Filmen: En Vanskelig Fortsættelse

Virkeligheden efter bogens og filmens slutning var dog langt mere kompleks og udfordrende, end den antydede lykkelige afslutning hos mormoren gav indtryk af. I 2013 udgav Christiane Felscherinow selv bogen "Mein zweites Leben", hvor hun fortalte om sit liv efter den periode, der gjorde hende verdensberømt.

Efter opholdet hos mormoren flyttede Christiane ikke til et stille, normalt ungdomsliv. I stedet flyttede hun til Hamburg, hvor hun blev en del af punkscenen. Her forsøgte hun sig blandt andet som sangerinde. I 1980'erne bevægede hun sig i kredse, der inkluderede kendte musikere som Nena, David Bowie og Depeche Mode. Men selv i disse nye miljøer var kampen mod stofferne langt fra ovre. Hun var stoppet med heroin, men begyndte i stedet at misbruge kokain, der blev hendes nye foretrukne stof.

Titlen som Tysklands mest berømte junkie klæbede sig ubønhørligt fast til hende, især på grund af filmens enorme popularitet. Hun boede også nogle år i Grækenland, men vendte senere tilbage til Tyskland og Berlin.

Et vendepunkt syntes at indtræffe i 1996, da Christiane fik en søn. Moderskabet gav hende ny motivation. På dette tidspunkt var hun clean og levede på en lav dosis metadon i sønnens første leveår. Hun fungerede som mor og elskede det. Men desværre fortsatte "junkieprædikatet" med at forfølge hende. Hendes søn blev socialt isoleret; andre børn måtte for eksempel ikke lege med ham, fordi hans mor var den kendte narkoman – alle vidste det.

Situationen blev til sidst for meget, og i 2008 besluttede Christiane sig for at flytte til Amsterdam med sin søn. Dette udviklede sig dramatisk. Så snart hun udmeldte sin søn af det tyske skolesystem, slog myndighederne alarm. I en desperat handling for at beholde sin søn, "kidnappede" hun ham og tog ham med til Holland. De opholdt sig der i seks uger, indtil pengemangel tvang Christiane til at vende tilbage til Tyskland. Konsekvenserne var alvorlige: Sønnen blev tvangsfjernet, og Christiane fik et alvorligt tilbagefald.

Berømmelsens Pris og Livet i Dag

Siden udgivelsen af bogen og filmen har Christiane F. haft en status som en slags antihelt og har konstant været genstand for mediernes bevågenhed. Denne berømmelse kom med en høj pris. Pressen har altid ventet på det næste tilbagefald, og hun er ofte blevet stillet spørgsmål om, hvordan Detlef og de andre fra hendes ungdomsmiljø har det, hvilket hun fandt grænseløst irriterende – hvordan skulle hun vide det? Det konstante fokus på fortiden gjorde det svært at komme videre.

Hendres helbred har også lidt stor skade gennem årene med stofmisbrug. I "Mein zweites Leben" gav hun udtryk for, at hun ikke regnede med at have mange år tilbage. Men på trods af oddsene klarede hun det alligevel og kunne i maj 2022 fejre sin 60-års fødselsdag.

Christiane Felscherinow har generelt oplevet, at omgivelserne og livet ikke altid har behandlet hende særlig pænt. Hendes historie rejser spørgsmål om samfundets ansvar og stigmatisering af mennesker med misbrug. Hun er uden tvivl meget mere end blot en "junkie"; hun er en overlever, der har kæmpet sig igennem et utroligt svært liv, ofte med alle odds imod sig.

I 2014 trak Vera Christiane Felscherinow sig tilbage fra offentligheden. I dag lever hun en mere eller mindre anonym tilværelse i Berlin, langt væk fra mediernes søgelys, sandsynligvis i håb om at finde en form for fred efter et liv, der har været alt andet end almindeligt.

Ofte Stillede Spørgsmål

• Er Christiane F. baseret på virkelige hændelser?

  Ja, filmen og bogen "Wir Kinder vom Bahnhof Zoo" er baseret på den virkelige historie om Vera Christiane Felscherinows liv som ung stofmisbruger og prostitueret i Berlin i slutningen af 1970'erne. Historien blev oprindeligt dokumenteret af journalister fra magasinet Stern.

• Hvem var den virkelige Christiane F.?

  Den virkelige person er Vera Christiane Felscherinow, født i 1962.

• Hvor gammel var Christiane F., da hun blev stofmisbruger?

  Hun begyndte at eksperimentere med stoffer som 12-årig og var fuldt ud afhængig af heroin og arbejdede som prostitueret som 14-årig.

• Hvor boede Christiane F. som ung?

  Hun flyttede som barn med sin familie til Gropiusstadt i Vestberlin, et stort socialt boligbyggeri, hvor hun voksede op.

• Hvad skete der med Christiane F.'s veninde Babsi?

  Hendes veninde Babsi (Babette Döge) døde af en overdosis ("goldener Schuß") som kun 14-årig, hvilket var en tragisk begivenhed skildret både i bogen og filmen.

• Hvad skete der med Christiane F. efter bogen og filmen sluttede?

  I modsætning til den antydede positive slutning i bogen/filmen, fortsatte Christianes liv med udfordringer, herunder fortsat stofmisbrug (kokain), ophold i Hamburg (punkscenen) og Grækenland, moderskab (fik en søn i 1996), kamp mod stigmatisering, et dramatisk forsøg på at flytte til Amsterdam, tvangsfjernelse af sønnen og et alvorligt tilbagefald. Hendes liv efterfølgende er beskrevet i hendes egen bog "Mein zweites Leben" fra 2013.

• Hvor er Christiane F. i dag?

  Hun trak sig tilbage fra offentligheden i 2014 og lever i dag en anonym tilværelse i Berlin.

Kunne du lide 'Christiane F: Sandheden Bag Filmen'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.