Grethe Bartram: Storstikkeren fra Aarhus

Under den tyske besættelse af Danmark trådte en skikkelse frem i Aarhus, hvis navn for altid ville blive forbundet med forræderi og tragedie: Grethe Bartram. Kendt som 'storstikkeren fra Aarhus', spillede hun en central og ødelæggende rolle som agent for det tyske politi, Gestapo, opererende under dæknavnet Thora. Hendes handlinger havde vidtrækkende og fatale konsekvenser for det danske modstandsmiljø og mange uskyldige mennesker. Denne artikel dykker ned i hendes virke baseret på den tilgængelige information.

Baggrund og de Første Skridt

Grethe Bartrams baggrund gav hende en unik, omend farlig, adgang til det illegale miljø. I kraft af sin familie, omgangskreds og sit tidlige medlemskab af Danmarks Kommunistiske Partis organisationer havde hun et bredt netværk af kontakter inden for det kommunistiske illegale arbejde. Denne adgang skulle vise sig at blive et dødbringende redskab i hænderne på besættelsesmagten.

De første tegn på hendes forræderi viste sig i efteråret 1942. For første gang angav hun to mænd fra sin families omgangskreds. Anledningen var en sabotagebrand, og motivationen var en dusør – en betaling for hendes oplysninger. Denne angivelse fik hurtigt alvorlige følger; ikke blot for de angivne mænd, men også for hendes egen familie, da hendes bror ligeledes blev anholdt som følge af hendes handlinger.

Escalering af Angivelserne

Efter den indledende angivelse i 1942 eskalerede Grethe Bartrams aktiviteter. Sommeren 1943 markerede et kritisk vendepunkt, hvor hendes angivelser førte til en omfattende optrævling. Hele ledelsen af det kommunistiske illegale arbejde i Aarhus blev afsløret og anholdt. Dette var et alvorligt slag mod modstandsbevægelsen i området og demonstrerede effektiviteten – og den dødelige fare – ved Grethe Bartrams informationsdeling med besættelsesmagten.

I foråret 1944 blev hendes relation til Gestapo formaliseret yderligere. For et fast månedligt beløb, der varierede mellem 500 og 700 kr., blev hun en permanent og betalt angiver for Gestapo i Aarhus. Dette sikrede Gestapo en konstant strøm af informationer fra det illegale miljø, leveret af en person, der kendte det indefra.

Mistanke og Overlevelse

Det illegale miljø var naturligvis på vagt, og over tid fattede de mistanke til, at der var en lækage i deres rækker. Da mistanken omsider faldt på Grethe Bartram, måtte hun handle for at beskytte sig selv og bevare sin troværdighed over for Gestapo. I 1944 arrangerede hun en fingeret anholdelse af sig selv. Dette var en kynisk manøvre, der skulle aflede mistanken fra hende. Efter den fingererede anholdelse blev hun interneret i Frøslevlejren, hvor hun for en tid sad sammen med ægte anholdte modstandsfolk – en surrealistisk og foruroligende situation.

Modstandsbevægelsen var dog ikke overbevist, eller også indhentede sandheden hende. Senere forsøgte modstandsbevægelsen at likvidere hende. Grethe Bartram overlevede dette attentatforsøg. På trods af at hendes dobbeltrolle nu var åbenlys for modstandsbevægelsen, fortsatte hun sit skadelige virke. Efter attentatet fungerede hun fortsat som både spion og angav personer for Gestapo.

Det Tragediske Omfang

Omfanget af Grethe Bartrams angivelser var enormt og havde frygtelige konsekvenser. Under hele Besættelsen nåede hun at angive op mod 70 personer til Gestapo. For mange af disse mennesker betød angivelsen en direkte vej til lidelse og død.

Af de op mod 70 personer, hun angav, blev 33 sendt til koncentrationslejre i Tyskland. Disse lejre var berygtede for deres umenneskelige forhold, tvangsarbejde, sult, sygdomme og systematisk udryddelse. For mange af de deporterede blev rejsen til lejrene en rejse uden tilbagekomst.

Tragisk nok overlevede ni af de 33 personer, der blev sendt til koncentrationslejre, ikke opholdet. De døde som følge af fangenskabet, et direkte resultat af Grethe Bartrams angivelser til Gestapo.

Statistik over Konsekvenserne

For at illustrere omfanget af hendes handlinger kan vi opsummere de tragiske tal:

Disse tal repræsenterer menneskelige skæbner, familier der blev splittet, og liv der gik tabt på grund af én persons samarbejde med fjenden.

Ofte Stillede Spørgsmål om Grethe Bartram

Her besvarer vi nogle almindelige spørgsmål baseret på den information, vi har:

Hvem var Grethe Bartram?

Grethe Bartram var en dansk kvinde fra Aarhus, der under den tyske besættelse fungerede som agent og angiver for Gestapo under dæknavnet Thora. Hun er kendt som 'storstikkeren fra Aarhus'.

Hvorfor angav hun folk?

Hendes første angivelse var motiveret af en dusør. Senere blev hun fast betalt angiver for Gestapo for et månedligt beløb.

Hvor mange personer angav Grethe Bartram?

Hun angav op mod 70 personer under besættelsen.

Hvad skete der med de personer, hun angav?

33 af de angivne personer blev sendt til koncentrationslejre i Tyskland. Ni af disse overlevede ikke opholdet i lejrene.

Blev Grethe Bartram mistænkt eller opdaget af modstandsbevægelsen?

Ja, det illegale miljø fattede mistanke til hende. Hun arrangerede en fingeret anholdelse for at aflede mistanken og overlevede senere et likvideringsforsøg fra modstandsbevægelsen.

Hvad skete der med Grethe Bartram efter krigen?

Den information, denne artikel bygger på, dækker Grethe Bartrams virke under selve besættelsen. Den giver ikke oplysninger om, hvad der skete med hende efter krigen, herunder eventuelle retsforfølgelse eller hendes skæbne i efterkrigstiden.

Afslutning

Grethe Bartrams historie er en dyster påmindelse om de svære valg og det forræderi, der fandt sted under Besættelsen. Hendes rolle som 'storstikkeren fra Aarhus' og hendes samarbejde med Gestapo havde katastrofale følger for mange mennesker og udgør et mørkt kapitel i Danmarks krigshistorie. Hendes evne til at infiltrere og angive det illegale miljø, udnyttende hendes egne kontakter, gjorde hende til en særligt farlig figur for modstandsbevægelsen.

Kunne du lide 'Grethe Bartram: Storstikkeren fra Aarhus'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.