De forbandede år: Krig, Familie & Valg

Danmark under Anden Verdenskrig var en tid præget af usikkerhed, svære valg og dybtgående konflikter. Filmen "De forbandede år", instrueret af Anders Refn, tager os med tilbage til denne periode, specifikt fra besættelsens start i april 1940, og udforsker krigens konsekvenser gennem øjnene på én bestemt familie – familien Skov.

Filmen centrerer sig om Karl Skov, en succesfuld ejer af en elektronikfabrik, der lever et privilegeret liv med sin kone Eva og deres fem børn i et overklassemiljø nord for København. Deres verden bliver brat forandret, da nazisterne besætter Danmark. Karl står over for et altafgørende dilemma: hvordan sikrer han fabrikkens overlevelse og beskytter samtidig sin familie og sine ansatte? Hans valg om modstræbende at begynde at producere for det tyske marked udløser en række smertelige konflikter og brud inden for familien, der afspejler de større spændinger i det danske samfund.

Hvad betyder 'De fem forbandede år'?

Udtrykket "De fem forbandede år" refererer til de fem år, Danmark var besat af Nazityskland, fra den 9. april 1940 til befrielsen den 5. maj 1945. Perioden var præget af rationering, censur, modstandskamp, samarbejdspolitik og en konstant trussel mod den danske befolknings frihed og sikkerhed. Det var en tid, hvor mange danskere stod over for vanskelige etiske og moralske valg, og hvor samfundet blev splittet af forskellige holdninger til besættelsesmagten og den danske regerings politik.

Anders Refns film "De forbandede år" behandler dog primært de første tre år af denne periode, fra 1940 til 1943, hvor samarbejdspolitikken stadig var fremherskende. Filmen slutter bevidst i 1943, netop som modstandskampen tager til, og samarbejdspolitikken bryder sammen, hvilket lægger op til en fortsættelse af fortællingen.

Et familiedrama midt i krigen

Kernen i "De forbandede år" er dramaet inden for familien Skov. Karl Skovs beslutning om at samarbejde med tyskerne for at redde sin fabrik skaber dybe kløfter mellem familiemedlemmerne, der hver især reagerer forskelligt på besættelsessituationen:

• Den ældste søn, Michael, vælger en drastisk og kontroversiel vej ved at melde sig til Frikorps Danmark for at kæmpe på tysk side på Østfronten.
• Den næstældste søn, Aksel, går den modsatte vej og involverer sig i den kommunistiske modstandsbevægelse, der kæmper aktivt mod besættelsesmagten.
• Sønnen Knud forsøger at navigere uden om politik og konflikter, mest optaget af jazzmusik og et ønske om at leve et normalt liv trods de usædvanlige omstændigheder.
• Datteren Helene oplever sin egen form for konflikt, da hun indleder et romantisk forhold til en tysk soldat.
• Hustruen Eva, spillet af Bodil Jørgensen, er stærkt imod sin mands samarbejde og flere af børnenes valg, hvilket skaber yderligere spændinger og uenigheder i hjemmet.

Dette interne familiedrama, "den lille krig", udfolder sig parallelt med "den store krig" udenfor og illustrerer, hvordan besættelsen påvirkede selv de mest intime relationer og tvang enkeltpersoner til at træffe valg med vidtrækkende konsekvenser.

Karl Skov: Pragmatiker eller naivist?

Centralt for filmen står karakteren Karl Skov, suverænt portrætteret af Jesper Christensen. Han fremstår som en pragmatisk forretningsmand, hvis primære fokus er at beskytte sine økonomiske interesser, sin familie og sine ansatte. I starten ser han samarbejdet som en nødvendig, om end modvillig, løsning på fabrikkens eksportproblemer og de økonomiske vanskeligheder, besættelsen medfører.

Christensens skildring viser en mand, der er overbevist om, at "det går nok alt sammen", og som tilsyneladende besidder en vis naivitet eller natteblindhed over for nazisternes sande natur og den mørke udvikling, der sker omkring ham. Han tror på forbindelser og muligheden for at betale sig fra problemer, selv når det handler om alvorlige moralske spørgsmål, som da han arrangerer en lyssky abort for sønnen Aksels kæreste.

Filmen stiller spørgsmål ved Karls moral og dobbeltmoral. Han er fanget mellem ønsket om at gøre det gode – redde sin fabrik og sine ansatte – og de handlinger, han ender med at udføre, som gradvist vikler ham mere ind i samarbejdet med besættelsesmagten. Som anmeldelsen antyder, kan man fristes til at citere Paulus: "Det gode som jeg vil, gør jeg ikke, men det onde som jeg ikke vil, gør jeg." Karls figur er et komplekst eksempel på, hvordan pres og omstændigheder kan føre til moralske kompromiser, og hvordan det kan være svært at se sandheden, når man ikke ønsker at konfrontere sin egen rolle i den.

Moralske dilemmaer i kø

"De forbandede år" er fyldt med moralske dilemmaer, der belyser forskellige aspekter af livet under besættelsen. Ud over Karls valg om samarbejde og den interne familiekrig, berøres emner som jødeforfølgelsen og arrestationen af danske kommunister. Filmen viser, hvordan Karl gentagne gange undervurderer situationens alvor, i troen på at det hele nok ordner sig. Han virker uvillig til at se sandheden og konfrontere sin egen rolle, hvilket understreger, at der er en pris at betale – både for at tage stilling og for ikke at gøre det.

Filmen kaster et kritisk blik på visse dele af det danske samfund under besættelsen, herunder erhvervslivet, politikerne og politiet, og antyder, at ikke alle handlede ædelt. De etiske dilemmaer står i kø, og dobbeltmoral, blind naivitet og grådighed fremstilles som ubehagelige sandheder fra denne periode. Det er en tankevækkende film, der udfordrer den gængse opfattelse af Danmark under besættelsen og viser, at der var meget, danskerne ikke har grund til at være stolte af.

Selvom filmen behandler mange komplekse temaer, kan mængden af moralske dilemmaer til tider føles overvældende, hvilket ifølge nogle anmeldelser kan gøre det svært at dykke helt ned i hver enkelt persons historie og motivation. Ikke desto mindre er filmen værd at se, især for Jesper Christensens formidable præstation, og for at få belyst besættelsen fra en vinkel, der ofte overses.

En saga i to dele: Vejen til 'Opgøret'

Som nævnt dækker den første film kun de første tre år af besættelsen og slutter i 1943. Dette abrupte ophør lagde tydeligt op til en fortsættelse, og med filmens store publikumssucces var vejen banet for en efterfølger.

Efterfølgeren, med titlen "Opgøret – De forbandede år 2", fortsætter fortællingen om familien Skov og dækker perioden fra foråret 1943 frem til befrielsen i sommeren 1945. Denne periode var præget af markant øget modstandskamp og samarbejdspolitikkens kollaps.

I "Opgøret" skifter fokus delvist til sønnen Aksel, der har udviklet sig fra en idealistisk amatør i modstandsbevægelsen til en mere hårkogt partisan. Samtidig kæmper patriarken Karl Skov fortsat for at holde sin fabrik kørende i en stadig sværere tid. Samlingsregeringens kollaps sætter ham under yderligere pres, både professionelt og personligt, da forholdet til hustruen Eva truer med at gå i opløsning.

Alle de centrale skuespillere fra den første film vender tilbage i deres roller, herunder Jesper Christensen som Karl, Bodil Jørgensen som Eva, og Mads Reuther, hvis rolle som Aksel bliver endnu større i toeren. Også de unge skuespillere Gustav Dyekjær Giese, Sara Viktoria Bjerregaard Christensen, Lue Dittmann Støvelbæk og Sylvester Byder medvirker igen.

Manuskriptet til "Opgøret" er skrevet af Anders Refn i samarbejde med Flemming Quist Møller, og filmen blev produceret med støtte fra blandt andet Filminstituttet og FilmFyn. Den havde forventet premiere den 31. marts 2022.

Sammenligning af de to film

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvem er Karl Skov i filmen?
Karl Skov er hovedpersonen i "De forbandede år". Han er ejer af en stor elektronikfabrik og far til fem børn. Filmen følger hans kamp for at redde sin virksomhed og familie under besættelsen, hvilket fører til, at han modstræbende indleder samarbejde med tyskerne. Han spilles af Jesper Christensen.

Hvad handler "De forbandede år" om?
Filmen handler om den velhavende familie Skovs liv under de første år af Danmarks besættelse (1940-1943). Den skildrer, hvordan familiens overklassetilværelse bryder sammen, da faren, Karl Skov, vælger at producere for tyskerne. Dette skaber store konflikter i familien, hvor børnene vælger meget forskellige veje i forhold til besættelsesmagten.

Hvorfor kaldes perioden "De fem forbandede år"?
Udtrykket "De fem forbandede år" er en almindelig betegnelse for de fem år, Danmark var besat af Nazityskland (1940-1945). Udtrykket understreger periodens svære og traumatiske karakter, præget af krig, undertrykkelse og svære valg.

Er der en efterfølger til "De forbandede år"?
Ja, der er en efterfølger med titlen "Opgøret – De forbandede år 2". Filmen fortsætter historien om familien Skov fra 1943 frem til befrielsen i 1945.

Hvornår havde "Opgøret – De forbandede år 2" premiere?
Filmen havde forventet premiere den 31. marts 2022.

Hvilke skuespillere medvirker i filmene?
Hovedrollerne spilles af Jesper Christensen som Karl Skov og Bodil Jørgensen som hans kone Eva. Deres børn spilles af blandt andre Mads Reuther (Aksel), Gustav Dyekjær Giese (Michael), Sara Viktoria Bjerregaard Christensen (Helene), Lue Dittmann Støvelbæk (Knud) og Sylvester Byder. Alle centrale skuespillere fra den første film medvirker også i efterfølgeren.

Hvor lang er den første film?
Den første film, "De forbandede år", har en varighed på 152 minutter.

Hvilken censur har filmen?
Den første film, "De forbandede år", er censureret til 15 år.

Hvor kan man se filmene?
Ifølge informationen er den første film udkommet på dvd og blu-ray. Information om streaming eller biografvisning af efterfølgeren vil afhænge af udgivelsestidspunktet.

"De forbandede år" og dens efterfølger "Opgøret" giver et fascinerende og nuanceret indblik i en afgørende periode i danmarkshistorien, set fra en families perspektiv. De tvinger os til at reflektere over krigens menneskelige omkostninger og de moralske valg, enkeltpersoner stod overfor i en tid, hvor grænserne mellem rigtigt og forkert blev udvisket. Filmene er et vidnesbyrd om, hvordan historiske begivenheder kan skabe dybe sår i selv de tætteste bånd og efterlade en varig arv.

Kunne du lide 'De forbandede år: Krig, Familie & Valg'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.