Tudemarie: Historien om en elsket københavnerpige

I den rige danske børnelitteraturhistorie findes der klassikere, der generation efter generation formår at fange læsernes hjerter. Blandt de drenge- og pigeromaner, der udkom i første halvdel af 1900-tallet, er det kun ganske få, der har bevaret deres popularitet op til i dag. En lysende undtagelse er serien om Tudemarie, en livlig og tårevæde pige fra 1880'ernes København, hvis oplevelser fortsat vækker genklang hos både børn og voksne. Hendes historier giver et unikt indblik i en svunden tid og et socialt miljø, der sjældent skildres med så stor varme og autenticitet.

Tudemarie-serien, der består af tre bind, er mere end blot underholdning; den er et stykke kulturarv, der belyser livet i fattige kår i slutningen af 1800-tallet. Gennem Maries øjne oplever vi hverdagens strabadser, glæder, sorger og uundgåelige pinligheder. Bøgernes vedvarende appel vidner om en tidløs kvalitet i karaktertegningen og en ærlighed i skildringen af barndommen, der transcenderer årtier.

Hvem skrev egentlig Tudemarie? En historie om venskab og erindringer

Spørgsmålet om forfatterskabet bag Tudemarie er fascinerende og afslører et rørende samarbejde. Den primære kilde til historierne var Maria Andersen (1876-1941). Maria voksede op i fattige kår i København og blev efter sin konfirmation sendt ud at tjene uden yderligere uddannelse. Hendes liv var præget af sygdom; som ung blev hun ramt af en hjertelidelse, der nødvendiggjorde ophold på Skt. Maria Hospital i Roskilde. Paradoksalt nok blev dette hospital senere hendes arbejdsplads. Fra 1906 og frem til sin død var hun ansat som økonoma på hospitalet.

Gennem mange år havde Maria Andersen nedskrevet sine barndomsoplevelser på løse ark. Det var en usystematisk samling af enkeltstående begivenheder fra slutningen af 1800-tallets København. Disse erindringer, der udgjorde råmaterialet til Tudemarie, var dog ikke noget, Maria selv fik samlet og organiseret til en udgivelse. Her kommer hendes veninde, læreren Gudrun Eriksen (1894-1961), ind i billedet. Det var Gudrun, der forestod den store opgave at sammenskrive de mange episoder til en sammenhængende fortælling.

De første to bind, Tudemarie (1939) og Tudemarie søger Plads (1941), udkom, mens Maria Andersen stadig levede. Desværre døde Maria i 1941, inden serien var færdig. Det tredje og sidste bind, Hvad der videre hændte Tudemarie (1942), blev skrevet færdigt af Gudrun Eriksen alene, baseret på Marias nedskrevne erindringer og sikkert også samtaler mellem de to veninder. Man kan altså sige, at Tudemarie-serien er et unikt eksempel på et litterært samarbejde, hvor den ene part leverede stoffet fra sit levede liv, og den anden formede det til fængslende litteratur.

Hvornår og hvor foregår Tudemaries eventyr?

Selvom Tudemarie-bøgerne blev udgivet i slutningen af 1930'erne og begyndelsen af 1940'erne, er handlingen henlagt til en markant tidligere periode: 1880'ernes København. Denne tidsmæssige placering er afgørende for at forstå det miljø og de vilkår, Tudemarie vokser op under.

Tudemarie, der egentlig hedder Marie, bor med sine forældre og en stor søskendeflok i et fattigt arbejderhjem. Hjemmet er placeret i "en Gade over for Kongens Have", et sted der signalerer både nærhed til byens centrum og samtidig et liv i yderkanten af samfundets velstand. Dette er et af Københavns såkaldte 'rabarberkvarterer', hvor pladsen var trang, og pengene var små.

Bøgernes skildring af 1880'ernes København er levende og detaljeret. Vi får et indblik i dagligdagen med dens lyde, lugte og udfordringer. Fattigdommen er en konstant realitet, især da faren, der er smed, i en periode bliver syg og ikke kan arbejde. Dette tvinger familien ud i en situation, hvor de er afhængige af velgørenhed, som da Tudemarie en gang om ugen spiser hos en velhavende apotekerfamilie, eller når hun henter gammelt brød hos bageren. Disse scener tegner et nuanceret billede af social ulighed og de mekanismer, der var på spil for at overleve.

Hvem er Tudemarie? Et portræt af en uforglemmelig pige

Hovedpersonen Marie får hurtigt tilnavnet Tudemarie på grund af sin store følsomhed og lette adgang til tårer. Men bag tårerne gemmer sig en pige fuld af liv og modsætninger. Hun beskrives som lille og spinkel med store, mørke øjne og – til farens undren ved fødslen – en uforholdsmæssig stor næse. Moren beroliger dog faren med, at Tudemarie ligner ham selv.

I modsætning til sin ældre, dydige søster Amalie, er Tudemarie ikke en stille pige, der lader sig kue af omstændighederne. Hun er "geskæftig" og "frejdig", altid klar til at kaste sig ud i nye foretagender. Desværre fører hendes ubetænksomhed, uforsigtighed eller almindelige klodsethed hende ofte ud i problemer. Hun har en stærk retfærdighedssans og en trang til at fortælle sandheden, hvilket også gentagne gange skaber vanskeligheder for hende.

En klassisk Tudemarie-episode, der illustrerer hendes karakter, er historien om kirsebærsaften. Moren lover sødsuppe til middag, hvis Tudemarie henter saft hos urtekræmmeren. Men fristelsen bliver for stor, og Tudemarie drikker det hele på vejen hjem, hvilket resulterer i den sædvanlige rødbedesaftsuppe i stedet. Denne type anekdoter, hvor Tudemaries gode intentioner eller simple fristelser fører til uheldige konsekvenser, er kernen i bøgerne.

Den episodiske fortællestil

En af de mest karakteristiske træk ved Tudemarie-serien er dens episodiske fortællestil. Historierne består af en række ofte meget korte, anekdotiske fortællinger, der sjældent er mere end 1-2 sider lange. Disse episoder præsenteres 'som perler på en snor', og for flertallet af dem gælder, at de kunne have været placeret et andet sted i teksten uden at ændre den overordnede handling væsentligt.

Denne struktur understreges af, at nye afsnit ofte indledes med formuleringer som "En Dag skulle Mor i Byen […]". Stilen afspejler måske den måde, erindringer ofte huskes på – som en række enkeltstående hændelser frem for en lineær, sammenhængende udvikling. Det betyder også, at man som læser ikke ser nogen markant udvikling i Tudemaries personlighed, selvom hun bliver ældre gennem bøgerne.

Seriens forløb: Fra barndom til voksenliv

Tudemarie-serien følger Maries liv over en årrække, fra den tidlige barndom til voksenlivet. De tre bind dækker forskellige perioder:

I det første bind følger vi Tudemarie i hendes barndomshjem i 1880'erne, hendes oplevelser i skolen (hvor skolemadammerne kan være ret skrappe) og hendes daglige møde med fattigdommen. Bind to skifter fokus til hendes ungdom, hvor hun sendes ud for at tjene. Vi møder hende hos to gamle tanter, den skrappe Frederikke og den godmodige Sofie, hvor hendes ligefremme kommentarer om kunstigt hår og tænder skaber postyr. Senere tjener hun hos en spækhøker og en billedhugger, hvor hun arbejder som barnepige. Det sidste bind følger Tudemarie ind i voksenlivet, hvor hun blandt andet er husholdningselev på en herregård og til sidst bliver forlovet med sin barndomskæreste, Søren.

Paralleller til andre børnebogsfigurer

Interessant nok har Tudemarie flere træk til fælles med andre kendte børnebogsfigurer. Teksten nævner ligheder med Bibi fra Karin Michaëlis' romanserie. Begge er piger fra beskedne kår i København med en særlig livsindstilling.

En anden slående parallel, som Karin Conradsen fra Vejle Stadsarkiv påpeger i sin tekst, er til Astrid Lindgrens elskede figur Emil fra Lønneberg. Der er en vis 'Lindgrensk' ånd over Tudemarie-bøgerne, især i dynamikken mellem den uartige, men elskelige hovedperson og de voksne omkring hende. Ligesom Emil har Tudemarie en meget kolerisk far, der uddeler øretæver eller endefuld for hendes forseelser (ofte om lørdagen i Gudrun Eriksens egne bøger, men i Tudemarie sker det mere spontant). Hun har også en omsorgsfuld og bekymret mor, der forsøger at trøste og mægle. Og ligesom Emil er Tudemarie selv en mester i 'gale streger', selvom de oftest udspringer af hendes natur frem for bevidst drilleri.

Gudrun Eriksens egne værker

Samarbejdet om Tudemarie gav tydeligvis Gudrun Eriksen mod på mere. I 1944 indsendte hun et manuskript til Hagerups konkurrence om en pigebog, som hun vandt. Året efter udkom Ungerne i Bjørnegade 5 (1945). Denne bog foregår endnu længere tilbage i tiden, i 1820'ernes København, og bygger på Gudruns egne familiemedlemmers erindringer og skolebøger fra den periode. Det er fra disse bøger, den berømte "det summer op"-pædagogik stammer, hvor faren, Anton Læsting, gemmer børnenes straffe til om lørdagen.

Ligesom Tudemarie-bøgerne er Ungerne i Bjørnegade 5 og dens efterfølgere, Rikke fra Nyboder (1947) og Obaldo og hans søstre (1957), skrevet i en tilsvarende episodisk stil. De koncentrerer sig om børnenes (Hanne, Ida, Obaldo, og den adopterede Rikke) stadige kamp med lærere og christianshavnerdrenge. Disse bøger bekræfter Gudrun Eriksens evne til at skildre barndomsliv i historiske københavnske miljøer med humor og indsigt.

Hvorfor læse Tudemarie i dag?

Trods de mange år der er gået siden udgivelsen, og selvom den skildrer et samfund, der på mange måder er anderledes end vores, har Tudemarie-serien bevaret sin relevans og charme. For voksne læsere tilbyder den et fascinerende historisk dokument, der giver et indblik i dagliglivet, fattigdommen, børneopdragelsen (som kan virke barsk efter nutidens standarder) og sociale forhold i 1880'ernes København. Den nuancerede skildring af hverdagslivet er både informativ og rørende.

For børn, og især som højtlæsning, er Tudemarie stadig en fornøjelse. De mange små, rørende og ofte komiske episoder fanger opmærksomheden. Selvom visse aspekter af bogen, som den hyppige fysiske afstraffelse, kan kræve en snak mellem barn og voksen om 'før og nu', åbner bogen netop op for vigtige samtaler om historie, samfund og børns vilkår. Tudemaries universelle barnlige nysgerrighed, hendes klodsethed og hendes store hjerte er noget, som børn stadig kan relatere til. Dog viser erfaringen, at de senere bind, der følger Tudemarie som teenager og voksen, kan ligge for fjernt for de yngste læsere, der primært fængsles af barndommens eventyr.

Ofte Stillede Spørgsmål om Tudemarie

Her besvares nogle af de mest almindelige spørgsmål om Tudemarie-serien:

Hvem skrev 'Tudemarie'?

Historierne om Tudemarie bygger på erindringer nedskrevet af Maria Andersen. Bøgerne blev dog sammenskrevet og udgivet af hendes veninde, læreren Gudrun Eriksen. De første to bind blev udgivet, mens Maria Andersen levede, og det sidste bind blev færdiggjort af Gudrun Eriksen efter Marias død.

Hvornår foregår Tudemarie?

Handlingen i Tudemarie-serien er henlagt til 1880'ernes København, selvom bøgerne blev udgivet i slutningen af 1930'erne og starten af 1940'erne.

Hvor boede Tudemarie?

Tudemarie boede med sin familie i et fattigt arbejderhjem i København, nærmere bestemt i "en Gade over for Kongens Have".

Hvor mange bøger er der i Tudemarie-serien?

Tudemarie-serien består af tre bøger: Tudemarie (1939), Tudemarie søger Plads (1941) og Hvad der videre hændte Tudemarie (1942).

Er Tudemarie-bøgerne stadig populære i dag?

Ja, Tudemarie-serien er en af de få børnebogsserier fra første halvdel af 1900-tallet, der har bevaret sin popularitet og stadig læses i dag, både som selvlæsning og højtlæsning.

Hvad kan man lære af Tudemarie-bøgerne?

Bøgerne giver et værdifuldt indblik i dagliglivet og sociale forhold i 1880'ernes København, især for familier i fattige kår. De kan også lære børn om empati, konsekvenser af handlinger og åbne op for samtaler om historiske forskelle i samfund og opdragelse.

Tudemarie står som et vidnesbyrd om, at gode historier, baseret på ærlige skildringer af menneskeliv, kan overleve tidens tand og fortsat berige læsere i alle aldre.

Kunne du lide 'Tudemarie: Historien om en elsket københavnerpige'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.