Absalon: Biskop, Grundlæggerfigur & Folkehus

Biskop Absalon er en af Danmarks mest markante historiske skikkelser. Født i 1128 ind i en magtfuld stormandsfamilie med tætte bånd til kongeslægten, skulle han senere spille en central rolle i både kirken og rigets forsvar, og han kaldes i dag for Københavns grundlægger. Hans liv spændte over en periode med store forandringer i Danmark, hvor han med sin handlekraft og strategiske sans satte et varigt præg på landet.

Absalons opvækst var præget af familiens høje status. Han voksede op på stormandsgården i Fjenneslev på Sjælland sammen med sin storebror Esbern Snare og sin lillesøster Ingegerd. Her boede også den forældreløse dreng Valdemar, som senere skulle blive Kong Valdemar den Store. Venskabet mellem Absalon og Valdemar, der opstod i barndommen, varede hele livet og skulle vise sig at have stor betydning for Danmarks historie. Som familiens yngste søn var det sandsynligvis tiltænkt fra fødslen, at Absalon skulle gøre karriere inden for kirken. Men hans opvækst indebar mere end boglige studier. Fra 7-8-årsalderen er det sandsynligt, at han også trænede ridning og lærte at kæmpe med sværd og skyde med bue – færdigheder der senere skulle komme ham til gode i hans virke. Omkring 18-årsalderen blev Absalon sendt til Paris, et af datidens store lærdomscentre, for at studere teologi.

Absalons Kirkelige Karriere

Efter sine studier vendte Absalon tilbage til Danmark, og hans karriere inden for kirken tog fart. I 1157, da den gamle biskop af Roskilde døde, blev Absalon enstemmigt valgt som hans efterfølger. Det er sandsynligt, at Kong Valdemar, der netop havde overtaget tronen, spillede en afgørende rolle i valget for at støtte sin nære ven og fosterbror. Roskilde var på dette tidspunkt en betydningsfuld by med en domkirke og hele 12 sognekirker inden for byens volde. Absalon var biskop af Roskilde i hele 34 år, en periode hvor han viste stor energi og handlekraft. Han lod opføre en mægtig bispegård og stiftede et nonnekloster, hvilket vidner om hans ambitioner og evne til at gennemføre store byggeprojekter.

I 1177 nåede Absalons kirkelige karriere sit højdepunkt, da han blev udpeget til ærkebiskop i Lund. Dette var det højeste kirkelige embede i hele Norden. Som kirkeleder var Absalon kendt for at håndhæve kirkens regler strengt. Han holdt blandt andet fast på kravet om cølibat for præster, hvilket betød, at præsterne ikke måtte gifte sig. Dette krav medførte en del utilfredshed blandt præstestanden, men Absalon stod fast ved princippet.

Absalon og København – Grundlæggelsens Myte

En af de mest kendte historier om Absalon er hans forbindelse til København. Omkring år 1160 fik han byen Havn i gave af sin fosterbror, Kong Valdemar, som tak for hans hjælp til at vinde kongemagten. Dette er baggrunden for, at Absalon i dag kaldes Københavns grundlægger. Selvom han var biskop i Roskilde og senere ærkebiskop i Lund, hvilket betød, at han rejste mellem sine embeder, havde han også hjemme i Havn, hvor han lod opføre en borg.

Denne borg blev bygget omkring 1167-71 på Slotsholmen, det sted hvor Christiansborg ligger i dag. Ruinerne af Absalons borg kan stadig ses under Christiansborgs nuværende bygning. Udover borgen var Absalon også med til at præge byens udvikling på andre måder. I slutningen af 1100-tallet grundlagde han Vor Frue Kirke, som i dag fungerer som Københavns domkirke.

Byen Havn blev i 1100-tallet også kendt som Købmændenes Havn, hvilket understreger dens voksende betydning som handelsplads. Særligt sildefiskeriet i Øresund bidrog til byens økonomiske vækst. Man ved ikke med sikkerhed, hvor stor byen var, da Absalon modtog den, men nye arkæologiske fund, herunder en stormandsgård ved Kongens Nytorv, tyder på, at byen allerede havde en vis størrelse før Absalons tid. Absalons borg og hans virke bidrog dog utvivlsomt til at styrke Havns position og bane vejen for dens udvikling til Danmarks hovedstad.

Steder og Referencer Opkaldt Efter Absalon

Absalons navn lever videre i dag, ikke kun i historiebøgerne, men også i navne på steder og i populærkulturen. Selvom det primært er den historiske skikkelse, der står centralt, er det interessant at se, hvordan hans navn er blevet brugt i forskellige sammenhænge gennem tiden.

Absalons Kirke på Vesterbro

I København findes en kirke, der tidligere hed Absalons Kirke. Den lå i Absalons Sogn i Københavns Kommune, på Sønder Boulevard på Vesterbro. Sognet blev senere lagt sammen med Enghave Sogn, og selve kirkebygningen blev solgt til en privat køber. Bygningen huser i dag et moderne folkehus.

Historien om Absalons Kirke på Vesterbro er et kapitel for sig. Sognet blev oprettet ved kongelig resolution den 24. august 1917 og udskilt fra det meget store Skt. Matthæus Sogn, som på det tidspunkt omfattede op til 70.000 mennesker på grund af stor indvandring fra landet til byen omkring århundredeskiftet. De første par år fungerede Gethsemane Kirke som sognekirke for Absalons Sogn.

I 1918 henvendte menighedsrådet sig til Det københavnske Kirkefond for at få hjælp til en midlertidig kirke. En midlertidig trækirke blev indviet den 23. november 1919. Den blev populært kaldt "cykelskuret" på grund af sit beskedne udseende. Den havde plads til 240 personer og var budgetteret til 35.000 kr., men endte med at koste 73.000 kr. Økonomien var en udfordring, og kirken skulle være betalt før indvielsen, hvilket skabte vanskeligheder. Trækirken tjente sognet, indtil byggeriet af den nuværende stenkirke påbegyndtes i 1933. Trækirken endte sine dage i Rødvig på Stevns, først som sømandshjem, siden som kollektiv, før den brændte i 1980'erne.

Det københavnske Kirkefond var den bærende økonomiske kraft i kirkens opførelse. Midt i 1920'erne påbegyndtes første etape af det murede byggeri. Den 14. marts 1926 indviedes "korsarmen", en bygning der lå på tværs af den plads, hvor den senere stenkirke skulle opføres. Denne bygning fungerede både som sideskib til kirken og især som menighedshus, senere også med kirkekontor. Menighedshuset kostede 96.000 kr., hvoraf en fjerdedel blev betalt af menigheden, en fjerdedel af Kirkefondet og den sidste halvdel af menigheder i Svendborg amt.

Anden etape, selve kirkebyggeriet, fandt sted i 1933-34. Bygherre var Det københavnske Kirkefond, og arkitekterne var Arthur Wittmaack og Vilhelm Hvalsøe. Finansieringen var fortsat en kamp. I 1928 forsøgte kirken i anledning af 800-årsjubilæet for biskop Absalon at få Københavns Magistrat og Borgerrepræsentationen til at give de 40.000 kr., som kirkegrunden oprindeligt kostede, som tilskud til byggeriet, men fik afslag. Samme år åbnede Berlingske Tidende en indsamling til et dobbelt-tårn, anslået til 45.000 kr. I 1930 og igen i 1931 havde Kirkeministeriet planer om at nedlægge Absalons Sogn eller gøre kirken til hjælpekirke under Gethsemane, men menighedsrådet afslog begge gange.

Grundstenen til stenkirken blev endelig nedlagt mandag den 4. september 1933 under kong Christian den 10.s regeringstid og med Harald Ostenfeld som biskop over Sjællands stift. På grundstenen står indhugget "Klippen er Kristus" fra Første Korinterbrev, kapitel 10, vers 4. Et dokument fra grundstensnedlæggelsen understreger menighedens intention om at bygge på denne klippe.

Midlerne til både trækirken, menighedshuset og stenkirken kom udelukkende fra indsamlinger. Der blev samlet ind i sognet, fra enkeltpersoner uden for sognet, fra menigheder i København og i Jylland. En betydelig indsamling i Svendborg amt, arrangeret af Kirkefondet, bidrog med omkring 100.000 kr. Kirkefondet bidrog desuden ved at skænke selve grunden. Kirkefondet var ejer af kirken. Kirkens indvielse fandt sted den 2. september 1934. Sjællands biskop, Ostenfeldt, var syg, så provst Schousboe forestod indvielsen. Byggeriet var oprindeligt planlagt til 178.000 kr., men endte med at koste 300.000 kr., hvoraf de 100.000 kr. kom fra Svendborg.

Den sidste del af byggelånet til stenkirken blev tilbagebetalt på trækirkens 25-års fødselsdag i 1944, igen finansieret af indsamlinger, herunder rejser til jyske sogne foretaget af den daværende pastor Poulsen. Kirken gennemgik ikke større ydre ombygninger senere.

Absalons Kirke blev lukket med en lukkegudstjeneste den 1. juni 2014, som en af de 16 kirker, Københavns Stiftsråd havde anbefalet lukket.

Folkehuset Absalon – Et Nyt Liv

Efter lukningen blev Absalons Kirke solgt for 9,7 millioner kroner. Køberen var Lennart Lajboschitz, stifteren af butikskæden Tiger. Bygningen er siden blevet indrettet til et forsamlingshus, der i dag bærer navnet Folkehuset Absalon.

Lennart Lajboschitz er kendt for sine succeser med Tiger (nu Flying Tiger Copenhagen), Kanalhuset og netop Folkehuset Absalon. Han har modtaget prisen som Årets Helt for sit arbejde med at skabe fællesskaber i København. Lajboschitz ser sig selv som en person, der med fokus på det sociale prøver at skabe ting af betydning for sig selv og andre. Han kalder sig en "glad amatør" og foretrækker at prøve ting af og justere undervejs frem for at lave store, faste planer.

Hans filosofi i Folkehuset Absalon og andre steder, han driver (som Hotel Kanalhuset, Villa Strand og Hornbækhus), er at være en katalysator for sociale relationer gennem konkrete handlinger. Han skaber bevidst små "forhindringer" eller benspænd, der skal sætte samtaler i gang – for eksempel ved at servere mad i små skåle ved langborde eller undlade toiletskilte. Disse tiltag tvinger gæster til at interagere og bede hinanden om hjælp, hvilket bryder isen.

Lajboschitz' fokus på fællesskab og respekt for andre stammer fra hans opvækst. Han mener, at selv Tiger-produkterne ikke var det vigtigste i sig selv, men den relation og aktivitet, de kunne skabe (f.eks. en bold). Succesen med Folkehuset Absalon og hans hoteller, der ofte har udsolgt til fællesspisning og høj belægning, bekræfter hans tro på, at der er en stigende efterspørgsel efter en mere hjemlig, inkluderende og afslappet atmosfære. Han gætter på, at dette skyldes en modvægt til den isolation, teknologi kan medføre, og en ændring i luksusbegrebet fra materiel eksklusivitet til oplevelser og nærhed – et ønske om inklusion.

Ud over Folkehuset Absalon og hotellerne, hvor der tilbydes et bredt udvalg af aktiviteter fra yoga og fællessang til strikkeklubber og kunst-talks for at skabe møder mellem mennesker og tiltrække lokale, har Lajboschitz flere fremtidige projekter. Han drømmer om flere kultur- og folkehuse, noget for og med ældre (f.eks. en restaurant med ansatte over 70) og et sted dedikeret til bordtennis for alle aldre.

Absalons Hemmelighed – Et Juleeventyr

Absalons navn har også fundet vej til populærkulturen, mest bemærkelsesværdigt i DR's julekalender fra 2006, "Absalons Hemmelighed". Serien er et juleeventyr, der blander historie, mystik og moderne elementer.

Plottet centrerer sig om den 12-årige Cecilie, en klog pige med en passion for arkæologi, hvis 8-årige lillesøster, Ida, er alvorligt hjertesyg. Lægerne kan ikke helbrede Ida, og Cecilie håber, at et mirakel kan redde hende. Julen nærmer sig, og Cecilies far er direktør for et stormagasin, der åbner en særlig juleudstilling med fund fra udgravninger under stormagasinet – udgravninger der har afdækket ruinerne af Absalons Gård, bygget i forbindelse med Københavns grundlæggelse i 1100-tallet. Under udstillingens åbning hører Cecilie tale om "Absalons Hemmelighed", en myte om en helbredende kraft, som arkæologen Petra afviser som vrøvl.

Cecilie bliver nysgerrig og sniger sig ned i de afspærrede ruiner. Her møder hun tilfældigt Hubert, en forunderlig dreng, der bor i en hemmelig hule i kælderen sammen med to særprægede klunsere, Frode og Ib. Hubert kender også til Absalons Hemmelighed og dens forbindelse til en helbredende kraft. I håb om at hemmeligheden kan helbrede Ida, begiver Cecilie sig sammen med Hubert ud på en lang og farefuld opdagelsesrejse fuld af besynderlige og spændende oplevelser. Undervejs udvikles venskaber, og spørgsmålet er, om de finder hemmeligheden, og om den kan gøre Ida rask.

Serien havde et stort persongalleri. Hovedrollerne som Cecilie, Ida og Hubert blev spillet af Sarah Juel Werner, Eva-Theresa Jermin Anker og Gustav Hintze. Forældrene Benedikte og Niels blev spillet af Ellen Hillingsø og Henrik Prip. Sikkerhedsvagten Amir blev spillet af Ali Kazim, arkæologen Petra af Sarah Boberg, og klunserne Frode og Ib af Claus Bue og Mikkel Vadsholt. En lang række andre skuespillere medvirkede i mindre roller.

Bag serien stod et stort hold. Hovedforfatter var Maya Ilsøe, suppleret af Jannik Tai Mosholt, Kari Vidø, Poul Berg og Rum Malmros. Morten Køhlert, Trine Piil og Malene Vilstrup instruerede afsnittene. Musikken blev komponeret af Kåre Bjerkø i samarbejde med en række populære artister. Katrine Vogelsang var seriens producent.

Optagelserne fandt sted i TV-Byens studie og på forskellige locations, der relaterer sig til historien og Danmark, herunder Christiansborg Slotsruin, Magasin du Nord, Roskilde Domkirke, Kronborg, Vor Frue Kirke i Kalundborg, Sct. Bendts Kirke i Ringsted og Mønsted Kalkgruber.

Producent Katrine Vogelsang ønskede at skabe en dramaserie, der var spændende for både børn og voksne, inspireret af serier som "Ronja Røverdatter" og "Guldregn". Hun ville have rigtige, genkendelige karakterer, der stod over for farer. Hovedforfatter Maya Ilsøe havde en ambition om at lave en generøs og nærværende historie om næstekærlighed. Inspiration til historien kom blandt andet fra mødet med arkæologen Bi Skårup, der fortalte om udgravningerne under Kongens Nytorv og teorierne om Absalon. Instruktør Morten Køhlert bidrog med ideer inspireret af Astrid Lindgrens tilgang, der ikke udøver voksen-censur over for børnepublikummet.

DR satsede stort på "Absalons Hemmelighed" som en tværmediel begivenhed. Julemåneden på DR stod i høj grad i Absalons tegn med et omfattende univers på tv, radio og dr.dk. På DR1 kunne man se "Absalon live", et dagligt opvarmningsprogram fra Kongens Nytorv. På P3 sendtes radiotegneserien "Absalons julestue". DR's digitale platform, dr.dk/absalon, tilbød en interaktiv skattejagt og mulighed for at genopleve serien. Der blev også udviklet undervisningsmaterialer om Absalon og middelalderen til folkeskolen.

I forbindelse med serien udgav DR en række produkter, herunder en CD med musikken, DVD'er med afsnittene (udgivet i december), en bog om juletraditioner, legetøj og smykker relateret til seriens univers. Derudover indgik DR et samarbejde med Nationalmuseet og Københavns Bymuseum. Nationalmuseet viste en udstilling med kostumer, rekvisitter fra serien og ægte middelalderlige genstande, herunder Absalons guldring og bispestav. Regionale museer landet over planlagde også aktiviteter. Endelig var "Absalons Hemmelighed" temaet for Børnenes U-landskalender, hvis overskud gik til AC Børnehjælps arbejde for børn i Etiopien.

Tidslinje for Biskop Absalon og Absalons Kirke

Ofte Stillede Spørgsmål

• Var Absalon virkelig Københavns grundlægger?
  Absalon kaldes ofte for Københavns grundlægger, fordi han fik byen Havn i gave omkring 1160 og lod opføre en borg der. Arkæologiske fund tyder dog på, at der var bosættelse og handel i området før Absalons tid. Hans rolle var snarere at styrke og udvikle stedet, hvilket førte til byens vækst.
• Hvad er Folkehuset Absalon?
  Folkehuset Absalon er et moderne forsamlingshus beliggende i den tidligere Absalons Kirkes bygning på Vesterbro i København. Det ejes af Lennart Lajboschitz og fokuserer på at skabe fællesskab og sociale aktiviteter for lokale og gæster.
• Hvem finansierede byggeriet af Absalons Kirke på Vesterbro?
  Byggeriet blev primært finansieret gennem indsamlinger fra menigheden, enkeltpersoner, andre menigheder i København og Jylland samt en stor indsamling i Svendborg amt. Det københavnske Kirkefond var en central drivkraft og skænkede blandt andet kirkegrunden.
• Hvad handler TV-serien "Absalons Hemmelighed" om?
  "Absalons Hemmelighed" er en julekalender fra DR om en pige, Cecilie, der leder efter en mytisk helbredende kraft – Absalons Hemmelighed – i håb om at helbrede sin syge lillesøster. Historien foregår delvist i ruinerne af Absalons historiske gård under et stormagasin og involverer en blanding af realisme og magi.
• Hvor kan man se ruinerne af Absalons borg?
  Ruinerne af Absalons borg fra 1100-tallet kan ses under Christiansborg på Slotsholmen i København.

Fra den historiske skikkelse, der formede Danmarks tidlige middelalder og lagde grunden til hovedstaden, til en moderne bygning på Vesterbro der skaber fællesskab, og et populært juleeventyr – navnet Absalon genkendes og huskes i mange forskellige sammenhænge i Danmark.

Kunne du lide 'Absalon: Biskop, Grundlæggerfigur & Folkehus'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.