Søhelten Peter Wessel Tordenskiold

Peter Wessel Tordenskiold er et navn, der vækker genklang i dansk og norsk historie. Han er kendt som en af de mest farverige og succesfulde søhelte fra Store Nordiske Krig, berømt for sin dristighed og ukonventionelle taktik på havet. Men hvad var historien bag myten, og hvem var manden, der blev adlet under navnet Tordenskiold?

Fra Trondheim til København

Historien om Peter Wessel begynder i Trondheim, Norge, hvor han blev født som søn af en velhavende købmand. Hans opvækst i en travl handelsby ved kysten gav ham tidligt kendskab til skibsfart og havet. Som ung mand drømte han om en karriere i marinen, og i 1704 rejste han til København i håb om at blive optaget som kadet.

Det var dog ikke en lige vej ind i flåden. Da hans første ansøgning ikke bar frugt, tog den unge Peter Wessel i stedet hyre på handelsskibe. Disse tidlige sørejser bragte ham vidt omkring, blandt andet til Vestindien og senere på en lang rejse med en ostindiefarer. Disse år til søs var uvurderlige for hans praktiske erfaring og navigationsevner. Da han vendte hjem i 1710, havde han avanceret til tredjestyrmand, et bevis på hans dygtighed. Samme år lykkedes det ham endelig at blive optaget i Søkadetkompagniet, forløberen for det moderne Søkadetakademi.

En Komet i Store Nordiske Krig

Hans tid som kadet blev dog kort. Store Nordiske Krig var i gang, og der var brug for dygtige officerer. Allerede i 1711 blev Peter Wessel udnævnt til underløjtnant og fik hurtigt kommandoen over en lille snau. Det var her, han for alvor begyndte at gøre sig bemærket.

Langs den svenske vestkyst opererede han med stor aggressivitet. Han beslaglagde fjendtlige skibe og optrådte med en provokerende stil, der hurtigt gjorde ham til en torn i øjet på svenskerne. Hans bedrifter var så effektive og irriterende for fjenden, at svenskerne udstedte en dusør for hans pågribelse – et klart tegn på hans indvirkning på krigen.

I 1712 fik han kommandoen over en større fregat, Løvendals Galej. Med dette skib fortsatte han sine operationer og cementerede sit ry for dristighed. Hans til tider næsten fribytteragtige optræden var ikke altid i overensstemmelse med flådens konventioner og vakte ikke altid bifald hos hverken kongen eller admiralitetet. Han måtte da også et par gange forsvare sine handlinger for en krigsret, hvilket vidner om hans utraditionelle tilgang.

Trods disse udfordringer avancerede han støt i graderne. I 1715 deltog han i operationer i Østersøen under ledelse af C.C. Gabel. Her var han med til at vinde en sejr ved Femern og, måske endnu vigtigere, forhindrede svenskerne i at ødelægge fem af deres egne linjeskibe. Han tog også den svenske admiral til fange, en betydelig succes.

Adling og Slaget ved Dynekilen

Anerkendelsen for hans bedrifter kom i 1716, da Peter Wessel blev adlet af kongen. Med adlingen fulgte navnet, vi kender ham bedst under i dag: Tordenskiold. Samme år udførte han den bedrift, der måske mere end nogen anden definerede hans legende – angrebet i Dynekilen.

Med kun to fregatter og fem mindre skibe sejlede Tordenskiold ind i den smalle svenske fjord, Dynekilen. Her lå en stor svensk transportflåde på omkring 30 skibe, der skulle understøtte Karl XII's angreb på Norge. Tordenskiold satte alt på spil i et vovet og overraskende angreb. Resultatet var en knusende sejr for dansk-norsk side; den svenske flåde blev enten erobret eller tilintetgjort. Denne strategisk vigtige sejr tvang Karl XII til midlertidigt at opgive sin invasion af Norge.

Mod Viceadmiral og den Skæbnesvangre Duel

Efter fredsslutningen i 1720, der markerede afslutningen på Store Nordiske Krig, befandt Tordenskiold sig i en ny situation uden for aktiv tjeneste. Han bar titlen som viceadmiral, en anerkendelse af en imponerende karriere, men nu søgte han nye udfordringer. Han planlagde at rejse udenlands, angiveligt for at søge tjeneste i en fremmed orlogsflåde med den danske konges godkendelse. Det var under denne rejse gennem Nordtyskland, at hans liv fik en brat og tragisk ende.

I efteråret 1720 rejste Tordenskiold i sin egen vogn gennem Augustenborg og Gottorp til Hamborg og videre mod Hannover. Her opholdt den engelske konge George I sig, som også var kurfyrste af Hannover. Undervejs på sin rejse havde Tordenskiold hørt rygter om falskspillere, der opererede i området. Særligt bekymrede var han for sin unge ven og tidligere husvært fra Christianshavn, den kun 19-årige Abraham Lehn. Lehn var på dannelsesrejse i Europa og var tilsyneladende blevet groft snydt i et kortspil i Hamborg. Historien gik på, at Lehn var blevet lokket til spillet under påskud af at skulle se en attraktion – en slange med syv hoveder – som dog aldrig dukkede op. Det hele mindede mistænkeligt om en udspekuleret turistfælde.

Ved et middagsselskab i Hannover den 9. november 1720 fortalte Tordenskiold de øvrige gæster om disse falskspillere og den uheldige episode med sin unge ven. Den svensk-livlandske oberst Jacob Axel Staël von Holstein var også til stede og oplyste, at han ejede det mærkværdige dyr (slangen). Han krævede en undskyldning af Tordenskiold for beskyldningerne om falskspil, idet han hævdede, at den unge dansker frivilligt havde deltaget i kortspillet. Tordenskiold har sandsynligvis kædet obersten sammen med falskspilleriet og den uheldige slangehistorie. Ord tog det ene ord det andet, og situationen eskalerede hurtigt. Det endte med håndgemæng, hvor Tordenskiold fysisk overfaldt og bankede obersten.

Som følge heraf krævede obersten oprejsning for den offentlige ydmygelse. Dette førte uundgåeligt til en duel. Duellen blev aftalt til at finde sted om morgenen den 12. november 1720 uden for landsbyen Gleidingen ved Hildesheim.

Det er bemærkelsesværdigt, at Tordenskiold, der var kendt som en mesterlig skytte, valgte kården som duelvåben. Reglerne for dueller på den tid dikterede, at den udfordrede part havde ret til at vælge våben. Kården blev anset for mindre farlig end pistolen, og det antyder, at Tordenskiold ikke havde til hensigt at dræbe sin modstander, men blot at opfylde sin del af aftalen og genoprette æren. Han var dog desværre ikke en god fægter.

Der har cirkuleret mange myter om selve duellen, blandt andet at Tordenskiold skulle have været dårligt bevæbnet. Dette modsvares dog af kilder, der indikerer, at kårderne var lige lange, som reglerne foreskrev. Duellen var kortvarig, varende kun omkring et minut. Tragisk nok blev Tordenskiold ramt af et enkelt, tilfældigt, men dødeligt stiksår, der var tre fingre bredt og fire fingre langt. Han døde på stedet.

Teorier om, at Tordenskiold skulle være blevet offer for en svensk sammensværgelse, hvor obersten skulle have været et redskab, er i dag afvist af historikere. De mange anholdelser af falskspillere i området på den tid underbygger, at Tordenskiolds bekymring var reel, og at duellen var resultatet af et personligt opgør, der fik fatale konsekvenser, snarere end et politisk motiveret mord.

En Duellants Sidste Hvile

Som duellant blev Tordenskiold ifølge datidens danske lovgivning nægtet en traditionel kristen begravelse. Hans lig blev bragt til København og henstillet i Holmens Kirkes kapel. Først næsten 100 år senere, i 1819, fik han en sarkofag i kirken, bestilt af Frederik VI. Det var først så sent som i 1995, 275 år efter sin død, at Tordenskiold endelig fik en formel jordpåkastelse i Holmens Kirke.

Tordenskiolds Karrierestigning

Eftermæle og Myten om Tordenskiold

Peter Wessel Tordenskiolds betydning rakte ud over de enkelte slag, han vandt. Hans evner som søofficer var i mange henseender forud for sin tid. Han mestrede en unik kombination af skibenes manøvreegenskaber og deres artilleristiske ydeevne på måder, der afveg markant fra datidens konventionelle søkrigstaktik. Mens standardtaktikken ofte indebar at danne lange linjer af skibe, der beskød hinanden på afstand, var Tordenskiold ikke bange for at bringe sine skibe tættere på fjenden, udnytte lokale forhold som i Dynekilen, og bruge overraskelsesmomentet. Denne tilgang var yderst effektiv, men den skabte også jævnlige problemer med hans overordnede, der foretrak mere etablerede metoder.

Mange af Tordenskiolds resultater er bemærkelsesværdige i en bredere europæisk søkrigshistorisk kontekst. Han viste, hvad en dygtig og modig kommandør kunne opnå, selv med begrænsede ressourcer, ved at tænke ud af boksen.

I Danmark-Norge fik Tordenskiolds bedrifter hurtigt et mytepræg. Fortællingerne om den dristige og karismatiske søhelt, der trodsede oddsene og besejrede fjenden, blev en del af den nationale bevidsthed. Denne legende er blevet holdt i live og forstærket gennem generationer. Op igennem 1800- og 1900-tallet er hans historie blevet fortalt og genfortalt i utallige bøger, skuespil og film. Han blev et symbol på dansk-norsk mod og handlekraft.

Hans navn lever også videre på mere jordnære måder. I 1864 ankom en driftig tysk herre, Heinrich Eduard Gosch, til Danmark med planer om at starte en tændstikfabrikation. Han slog sig ned i København og etablerede firmaet Ludvig Hintzes Efterfølger. For at give sine produkter et stærkt og genkendeligt navn valgte Gosch at opkalde tændstikkerne efter den berømte søhelt. Således blev "Tordenskjold tændstikker" et velkendt mærke i danske hjem, en dagligdags genstand der bar navnet på en nationalhelt og dermed holdt mindet om ham levende for mange.

Monumenter og statuer er også rejst til hans ære, blandt andet i hans fødeby Trondheim, hvor statuen udført af Herman Wilhelm Bissen blev afsløret i 1876. Disse mindesmærker vidner om den vedvarende betydning, Tordenskiold har haft for eftertiden som et symbol på mod, handlekraft og en uforfærdet ånd.

Ofte Stillede Spørgsmål om Tordenskiold

Hvad hedder Tordenskjold rigtigt?

Tordenskiolds rigtige navn var Peter Wessel. Han blev først adlet under navnet Tordenskiold i 1716 som anerkendelse for sine bedrifter.

Hvorfor er Tordenskjold kendt?

Tordenskiold er kendt for sine dristige og ukonventionelle taktikker som søofficer under Store Nordiske Krig. Han opnåede store sejre mod svenskerne, især ved slaget i Dynekilen. Hans karismatiske personlighed og heroiske bedrifter gjorde ham til en legendarisk figur.

Hvad døde Tordenskiold af?

Tordenskiold døde i en duel med en livlandsk oberst, Jacob Axel Staël von Holstein, nær Hildesheim i Tyskland den 12. november 1720. Duellen udsprang af et skænderi om falskspil.

Kunne du lide 'Søhelten Peter Wessel Tordenskiold'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.