PCT: 4300 km eventyr på 139 dage

Pacific Crest Trail (PCT) er en af verdens mest ikoniske langdistanceruter, der strækker sig over imponerende 4.300 kilometer fra grænsen til Mexico i syd til grænsen til Canada i nord, snor sig langs USA’s vestkyst gennem dramatiske bjergkæder og varierede landskaber. Ruten er kendt som 'vandrernes Mount Everest' – en titel der vidner om dens sværhedsgrad, længde og de formidable udfordringer, den byder på. For de færreste lykkes det at gennemføre hele turen i ét stræk, også kendt som en 'thru-hike'. I 2016 tog den dengang 32-årige danske reklamemand og naturfotograf, Jeppe Kuld, springet og kastede sig ud i dette monumentale projekt. Uden tidligere erfaring med langdistancevandring satte han sig for at erobre PCT, og det lykkedes ham på imponerende vis at fuldføre de 4.300 kilometer på 139 dage, hvilket gjorde ham til den fjerde dansker nogensinde til at opnå denne bedrift.

Jeppes rejse var ikke blot en fysisk prøvelse, men også en mental og logistisk udfordring, der krævede omhyggelig planlægning og en vilje af stål. Hans historie giver et unikt indblik i, hvad det kræver at tackle en af verdens længste og mest krævende vandreruter.

Fra Kontorstol til Vildmark

Jeppe Kuld havde et ønske om en pause fra hverdagen efter mange års uddannelse og arbejde i reklamebranchen. Da han hørte to andre danskere fortælle om deres oplevelser på PCT, vidste han, at dette var den udfordring, han søgte. Selvom han aldrig havde vandret før, satte han sig i februar 2015 det ambitiøse mål at gennemføre den 4.300 kilometer lange rute. Han vidste, at for at lykkes, måtte han først og fremmest finde ud af, om han overhovedet kunne lide at vandre i naturen.

Forberedelsen startede på hjemmebane. Jeppe testede sig selv på forskellige danske ruter og under varierende vejrforhold. Han gik kystruten i Nordsjælland i påsken, vandrede fra Blåvand til Vejle i silende regn, tog på langrendsski i minus 30 grader i Finland og tacklede den skotske højlandsslette West Highland Way. Han brugte også dagligdagen til træning ved at gå til arbejde og besøge sine forældre til fods. Hver gang spurgte han sig selv: 'Hvis jeg kan lide det, så gør jeg det. Hvis ikke, kan jeg bare lade være.' Trods udfordringer som regn, manglende nattesøvn og smertefulde vabler, fortsatte han. Glæden ved at være i naturen og nødvendigheden af at opbygge kilometer i benene drev ham fremad. Efter godt et års planlægning, test af udstyr og mange hundrede træningskilometer var Jeppe klar til at påbegynde eventyret i april 2016.

Starten i Ørkenen og Mødet med Trail Angels

Rejsen begyndte officielt ved grænsen til Mexico, nær byen Campo i Californien. Jeppe fik et lift dertil af to såkaldte 'trail angels', Frodo og Scout. Trail angels er frivillige, der dedikerer deres tid og ressourcer til at hjælpe PCT-vandrere. De tilbyder alt fra lifts til startpunkter og byer langs ruten til at sætte vanddepoter op i tørre områder og give husly. Uden disse uselviske sjæle ville det være praktisk talt umuligt for mange at gennemføre turen. Jeppe stod nu med ryggen til Mexico, klar til de første, og måske mest brutale, uger af turen: ørkenvandringen.

De første tre til fire uger af PCT går gennem et ørkenlandskab præget af sand, små buske og ekstreme temperaturer. Om dagen kan temperaturen snige sig op på 40 grader, mens den om natten kan falde til frysepunktet. En af de allerstørste farer i dette afsnit, og potentielt på hele ruten, er dehydrering. Mange vandrere kollapser, fordi de ikke får drukket nok vand. Jeppe var meget bevidst om denne fare og drak i starten op til otte liter vand dagligt – langt mere end nødvendigt, men hellere for meget end for lidt. Efterhånden lærte han sit eget væskebehov at kende, hvilket er afgørende for at overleve i et så tørt miljø.

Gennem Californiens Majestætiske Bjerge

Efter ørkenens tørke skifter landskabet dramatisk. Jeppe bevæger sig ind i Californiens frodige og stejle bjerge, herunder Sequoia National Park og Kings Canyon. Landskabet her beskrives som et eventyrlandskab, grønt og levende. En af de store højdepunkter (bogstaveligt talt) for Jeppe var bestigningen af Mount Whitney, USA's højeste bjerg uden for Alaska, der rager 4.421 meter op i luften. Han brugte en dag på denne krævende afstikker fra PCT. Opstigningen startede klokken 3 om natten, bevæbnet med pandelampe og mikropigge under skoene for at få fodfæste i sneen. Det var sindssygt hårdt, men den betagende udsigt fra toppen og det strålende vejr gjorde anstrengelsen det hele værd. Efter Mount Whitney fortsatte turen gennem flere nationalparker og skove, herunder den berømte Yosemite Nationalpark.

En Nær Døden-Oplevelse i Smeltevandet

Californiens bjerge er ikke kun smukke, men også potentielt farlige, især på grund af is, sne og det store smeltevand, der skaber iskolde, brusende floder. En flodkrydsning var tæt på at ende Jeppes tur. Sammen med kammeraten Case, som han havde mødt tidligere på ruten, stod han over for en flod, der var 25-30 meter bred med en stærk strøm. De vurderede, at de kunne krydse på det sted, de stod, og at de kunne bunde hele vejen over. De tog grueligt fejl. Vandet blev dybere og dybere, og pludselig kunne Jeppe ikke bunde længere. Han måtte svømme med fuld oppakning, vandrestave og tøj på. Med nød og næppe lykkedes det dem at redde sig i land på en lille pynt. Først efterfølgende opdagede de, at lige efter pynten styrtede vandet ned over et 30-40 meter dybt vandfald. De havde været utroligt heldige.

De Store Farer på PCT

Jeppe mødte ingen bjørne på sin tur, på trods af at mange spørger til faren for bjørneangreb. Risikoen er minimal. Derimod er der andre, mere reelle, farer, man skal tage sig i agt for på Pacific Crest Trail. Her er fem af de største farer:

Udover disse direkte farer kan man også møde udfordringer som slanger, skorpioner, skovbrande, og selvfølgelig de mere almindelige problemer som vabler, overanstrengelse og fejlernæring.

Selskab og Princippet om 'Hike Your Own Hike'

Selvom langdistancevandring ofte opfattes som en ensom aktivitet, havde Jeppe selskab på størstedelen af sin tur. Han mødte amerikaneren Case og nordmanden Martin, og værdsatte deres selskab højt. Han understreger dog vigtigheden af princippet 'hike your own hike'. Dette betyder, at selvom man går sammen med andre, skal man gå i sit eget tempo, bære sin egen mad og sit eget udstyr. Når man tilbringer så lang tid sammen, kan selv små forskelle i tempo eller rutiner blive til stor irritation. Derfor valgte Jeppe at gå de fleste stræk alene, men mødtes med sine kammerater i pauserne og når de slog lejr for natten. Denne balance mellem solitude og fællesskab er afgørende for mange thru-hikere.

Oregon: Hurtigere Tempo og Nye Udfordringer

Efter to måneder i Californien nåede Jeppe endelig til Cascade Mountains og delstaten Oregon. At nå en ny stat var en stor sejr. Oregon byder på et markant anderledes landskab end Californiens stejle tinder. Terrænet er langt mere fladt, med en maksimal højdeforskel på omkring 500 højdemeter. Dette tillod Jeppe at øge tempoet betydeligt og gå op til 62 kilometer på 10 timer. Oregon er dog ikke uden udfordringer. Ruten går gennem fugtige skovområder, og der var ubehageligt mange myg samt væltede træer, der skulle navigeres rundt om eller over. Oregon byder også på smukke oplevelser, som for eksempel Crater Lake, USA's dybeste sø, der ligger i krateret af en gammel vulkan. At gå langs kanten af dette imponerende naturfænomen var en fascinerende oplevelse.

Følelsen af at Være Lille

En oplevelse, der slog Jeppe flere gange undervejs, var følelsen af at være et lille menneske på en stor planet. Når man går derude, væk fra byens larm og lys, mærker man virkelig naturens kræfter. Klimaet forandrer sig konstant, stjernehimlen er krystalklar, og man er omgivet af vilde dyr. Man er på naturens præmisser, ikke omvendt. Denne følelse af at være lille og ubetydelig i den store sammenhæng var for Jeppe en kilde til taknemmelighed for at være til. Det er en oplevelse, der står i skarp kontrast til livet i en storby som København, hvor man sjældent mærker denne dybe forbindelse til naturen.

Washington: Trætheden Sætter Ind

Fra Oregon krydser man Columbia River via Bridge of the Gods og træder ind i Washington, den sidste delstat på PCT. Her vender bjergene tilbage, og ruten går gennem nåleskove og rododendron-parker. Efter tre en halv måned på stien var Jeppe træt. Kroppen havde opbrugt fedtdepoterne og tærede nu på musklerne. Selvom man er i topform, begynder kroppen at nedbryde sig selv på en så lang tur. Den høje luftfugtighed i Washingtons skove gjorde det også svært at holde sig tør, hvilket øgede risikoen for vabler og slidsår.

Tæt på Målet – og Tæt på Ulykken

Med målet inden for rækkevidde handlede det nu om at klare den sidste del uden skader. Den psykiske barriere for at gå 4.300 kilometer var overvundet, nu var fokus på at undgå fysiske problemer. Alligevel var Jeppe tæt på at komme alvorligt til skade på en sti kaldet Knives Edge – en smal sti med skarpe sving og stejle skrænter på begge sider. I et af svingene snublede han og befandt sig pludselig liggende og kigge ud over skrænten med langt ned. Heldigvis skete der intet, men oplevelsen understregede behovet for at være ekstra påpasselig på de sidste kilometer.

Målet Nået på Dag 139

Jeppe havde oprindeligt planlagt at gennemføre turen på 140 dage, men han nåede målet en dag tidligere, på dag 139. At stå ved monumentet ved den canadiske grænse, endestationen for PCT, var en ubeskrivelig følelse. Blot 139 dage tidligere havde han stået ved et andet monument ved Mexicos grænse, i et helt andet land og klima. Kontrasten og den enorme distance, der var tilbagelagt, var overvældende. I september 2016 kunne Jeppe Kuld skrive sig ind i historiebøgerne som den fjerde dansker, der havde gennemført Pacific Crest Trail i ét stræk.

Overvejer du PCT? Test det i Danmark!

Jeppes bedste råd til dem, der overvejer at kaste sig ud i et lignende eventyr, er at teste det af på hjemmebane. Hvis man kan nyde at vandre i en uge i silende regn i Danmark, kan man sandsynligvis også klare fire måneder i USA. Start med kortere ture på et par dage og trap gradvist op. Det handler om at udfordre sig selv og mærke efter, om man virkelig trives med at være ude i naturen i længere tid ad gangen.

Her er fem eksempler på gode ruter i Danmark, der kan bruges til træning:

• Bornholm Rundt - ca. 120 km
• Kyst til kyst-stien (Blåvandshug-Vejle) - ca. 130 km
• Hærvejen - ca. 200 km
• Fjordstien (omkring Isefjorden) - ca. 275 km
• Nordkyststien (Hundested-Helsingør) - ca. 68 km

For dem, der ønsker endnu flere kilometer i benene, er Den danske Pilgrimsrute et godt valg. Det er et netværk af ruter, der tilsammen udgør omkring 985 kilometer på kryds og tværs af Danmark.

Uundværligt Udstyr

Udstyr er en afgørende faktor for at gennemføre PCT. Jeppe understreger, at man skal prøve en masse forskelligt udstyr for at finde det, der passer bedst til ens personlige behov og krop. Vægten er også kritisk – jo lettere udstyret er, jo nemmere er turen. Her er Jeppes bud på syv essentielle stykker udstyr:

• En rigtig god rygsæk, der effektivt fordeler vægten ned på hofterne (f.eks. Osprey Atmos AG 65).
• Sovepose med dun, der kan holde dig varm ned til 0 grader på de kolde nætter.
• Vandresko uden Gore-Tex eller lignende membraner – de tørrer hurtigere, hvilket er vigtigt i fugtige områder og efter flodkrydsninger.
• Vandrestave, der giver bedre balance og fordeler belastningen på fire punkter i stedet for to, hvilket skåner knæene.
• Micro spikes, små pigge til at sætte under skoene for bedre greb på sne og is.
• Vandfilter til at rense drikkevandet for parasitter og bakterier som Giardia.
• Kogegrej – så let som muligt, men stort nok til at tilberede et måltid.

Hvad Koster det at Gå Pacific Crest Trail?

Et af de mest hyppige spørgsmål Jeppe har fået, er hvad turen kostede. Inden afgang forventede han at bruge omkring 40.000 kroner, baseret på gennemsnitlige statistikker for mad, udstyr og besøg i byer. Hans egen regning endte dog på cirka 70.000 kroner for selve turen, udover de udgifter der er forbundet med at rejse fra Danmark (flybilletter, rejseforsikring, visum), som løb op i omkring 10.000 kroner. Den samlede pris for Jeppes PCT-eventyr var altså omkring 80.000 kroner.

Udgifterne fordelte sig nogenlunde således:

Mad viste sig at være dyrere end forventet, dels på grund af restaurantbesøg, men især fordi indkøb i små byer langs ruten var dyrere end i større supermarkeder. Desuden var det ofte nødvendigt at købe større mængder af visse varer end nødvendigt for en enkelt person. Besøg i byer, især hotelovernatninger, var en stor post. Jeppe overnattede på hotel 35 ud af 146 dage væk, hvilket var mere end gennemsnittet for thru-hikere. Selvom han ofte delte værelse, løb det op. Udstyr var også en betydelig udgift. Letvægtsudstyr er dyrt, og selvom Jeppe havde meget udstyr på forhånd, købte han for omkring 25.000 kroner nyt eller erstatningsudstyr undervejs, herunder fire par sko og en GPS/SOS-enhed. Diverse-posten dækker alt fra porto for at sende pakker frem og tilbage, møntvaskerier, batterier, solcreme, myggespray, og endda et uventet tandlægebesøg.

Ofte Stillede Spørgsmål om PCT

Her er svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om at gå Pacific Crest Trail, baseret på Jeppes erfaringer:

Hvor lang tid tager det at gå Pacific Crest Trail?

For Jeppe tog det 139 dage at gå de 4.300 kilometer. Den typiske tidsramme for en thru-hike ligger ofte mellem 4 til 6 måneder, afhængig af vandrerens tempo, pauser og uforudsete hændelser.

Hvor mange kilometer går man om dagen?

Tempoet varierer meget. I starten, især i ørkenen og de stejle bjerge, er tempoet lavere. I Oregon, hvor terrænet er fladere, kunne Jeppe gå op til 62 kilometer på 10 timer. Gennemsnittet for en thru-hiker ligger ofte mellem 25-40 kilometer om dagen.

Er Pacific Crest Trail farlig?

Ja, der er reelle farer, men risikoen for bjørneangreb er minimal. De største farer inkluderer dehydrering, farlige flodkrydsninger, at fare vild, lynnedslag og Giardia-parasitten i vandet.

Hvor meget koster det at gå PCT?

Udgifterne varierer meget afhængigt af vandrerens prioriteter. Jeppe brugte omkring 70.000 DKK på selve turen og yderligere 10.000 DKK på rejseomkostninger fra Danmark. Andre kan bruge mindre (tættere på de gennemsnitlige 40.000 DKK) ved at campere mere, spise billigere mad og spare på udstyr.

Hvad er en 'Trail Angel'?

En Trail Angel er en frivillig, der hjælper vandrere på ruten med f.eks. lifts, vanddepoter, mad, husly eller moralsk støtte. De er en uvurderlig del af PCT-kulturen.

Skal man have vandreerfaring for at gå PCT?

Jeppes historie viser, at det ikke er et krav at have omfattende erfaring på forhånd, men det er essentielt at forberede sig grundigt og teste sin fysik og tolerance for at være ude i naturen over længere tid. Start med kortere ture for at opbygge erfaring og finde ud af, om det er noget for dig.

Jeppe Kulds rejse på Pacific Crest Trail er et inspirerende eksempel på, hvad man kan opnå med vilje, forberedelse og evnen til at møde udfordringer. Selvom det er en krævende tur, er belønningen i form af naturoplevelser, personlig udvikling og følelsen af mestring enorm.

Kunne du lide 'PCT: 4300 km eventyr på 139 dage'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.