Meningen med American Psycho

Har du nogensinde læst en roman, der gjorde dig fysisk dårlig tilpas? En roman, der ikke skulle læses lige inden aftensmaden? Hvis ikke, så prøv at læse "American Psycho". Det lyder måske som en mærkelig form for anbefaling, men på trods af, at Ellis’ roman både kan give kvalme og få galden til at stige, så hører den til den slags romaner, man bliver klogere af at læse. Ikke nødvendigvis bedre tilpas af, men klogere. Det er en roman, der handler om det moderne storbymenneske – i dets yderste ekstrem. Om et menneske, der er løsrevet fra al sammenhæng, fra alle moralske overvejelser og menneskelige hensyn. En roman om den tingsfikserede super-yuppie Patrick Bateman, der i 80’ernes New York lever et liv i stor luksus omgivet af mærkevarer.

Romanen kører to spor, der væves ind i hinanden på en måde, der både er foruroligende og tankevækkende. Den fortæller historien om Patrick Bateman, men der er som om, man læser to forskellige beretninger på én gang, der flettes sammen. På den ene side er der elementerne fra en ultravoldelig splatterroman, der kunne findes på kioskens øverste hylder, fyldt med grafiske og forstyrrende beskrivelser. På den anden side er der sproget og detaljeringsgraden fra et månedsmagasin som Vouge eller Euroman, med deres endeløse opremsninger af trendy mærkevarer, designertøj og luksuriøse livsstilsdetaljer. Det er denne usædvanlige kombination, der giver romanen dens unikke og forstyrrende karakter.

Patrick Bateman: Yuppien og Massemorderen

For Patrick Bateman er ikke blot en gængs trendfetichist, der går minutiøst op i Gucci, Hugo Boss, Fendi, og hvad de hedder alle sammen. Selvom hans besættelse af mærker og status er et centralt element i hans personlighed og den verden, han bebor, er det kun den ene side af hans dobbelteksistens. Den anden side, den hemmelige og frygtindgydende side, er, at han er en bestialsk massemorder. Han myrder nådesløst løs, når trangen sætter ind, og Bret Easton Ellis skåner på ingen måde læseren for de grusomme detaljer. Her er afrevne arme, kvalmende knasen af knogler, skrigende struber og blod og legemsvæsker i rigelig mængde. Med stor detaljeringsgrad – og uhyggeligt realistisk, selv om det ikke er talt ud fra personlig erfaring – læser vi om, hvordan Bateman udfører sine grusomme handlinger, for eksempel hvordan han sømmer ét af sine ofre fast til gulvet med en sømpistol. Bump, svup, bang, fsss. Først den ene håndflade, så den anden. Disse beskrivelser er intenst ubehagelige og har været en primær kilde til den store kontrovers omkring romanen.

Kontroversen ved Udgivelsen

Da "American Psycho" kom frem i 1991, vakte den berettiget debat og furore. Både i USA og England protesterede kvindebevægelserne og litteraturanmelderne forargede mod Ellis' roman. Spørgsmålene hang i luften: Var denne form for litteratur overhovedet litteratur? Var det bare en billig måde for Ellis på at skaffe sig opmærksomhed gennem chok og provokation? Blev verden et bedre sted af at blive præsenteret for en person som Bateman og hans gerninger i så eksplicitte detaljer? Debatten var intens og splittede vandene, men den understregede også romanens evne til at røre ved noget dybt ubehageligt i samfundet.

Mere end Splatter: En Kulturkritik

Men "American Psycho" er ikke blot en splatterroman. Den er i sin kerne et forsøg på at stille en diagnose på en hel kultur – den overfladiske, materialistiske og moralsk forarmede kultur, der trivedes i 1980'ernes Wall Street-miljø. At ligdele og indvolde flyder i Batemans ellers ulastelige luksuslejlighed, hvor han i romanens start dækkede gulvet med New York Times stilsektion, før han gik i gang, viser netop, hvordan Ellis væver massemorderbeskrivelser sammen med varefetichisme. Romanen præsenterer en nærmest udmattende gennemgang af mærker, mærker, mærker. Bateman og hans omgangskreds af ligesindede (fraregnet myrderiet – måske?) har mærkevarernes sprog og status som det primære middel til at udtrykke sig og definere sig selv. Romanen sætter dermed fokus på en kulturs udvikling mod en rystende samfundsmæssig og åndelig fattigdom, hvor menneskeliv bliver lige så udskiftelige og værdiløse som forbrugsvarer. Denne dybere kulturkritik er kernen i romanens mening.

American Psycho i Populærkulturen

Efter sin udgivelse i 1991 har "American Psycho" haft en betydelig indflydelse på populærkulturen. Den har dannet udgangspunkt for blandt andet et teaterstykke og en filmatisering, der begge har forsøgt at fange romanens forstyrrende ånd. Filmen, instrueret af Mary Harron med Christian Bale i hovedrollen som Patrick Bateman, er blevet en kultklassiker, der ligesom originalen er tilpas voldelig og ubehagelig for at afspejle materialet. Bateman har dermed fået plads på hylden ved siden af alle de andre amoralske massemordere, som litteraturen og filmverdenen er så rig på. Her har han selskab af fiktive figurer som Freddie Kruger, Jason, de indavlede galninge fra Texas og ham fra ”I know what you did last summer”. Patrick Bateman er besat af forbrug af ting, og forfatteren paralleliserer dyrkelsen af forbruget med voldsdyrkelsen og viser, hvordan begge dele umenneskeliggør individet og bidrager til en følelse af tomhed og isolation.

Frygt vs. Angst: En Sammenligning

Romanen "American Psycho" beskrives af nogle læsere som en, der sneg sig ind under huden og er blevet siddende. Hovedpersonen, Patrick Bateman, kan være svær at slippe, og hans gerninger kan give gåsehud og få en til at kigge sig tilbage over skulderen. Alligevel kan den type ubehag, han vækker, adskille sig fra den, der opleves ved læsningen af andre forstyrrende romaner. For eksempel kan man sammenligne oplevelsen med at læse John Fowles' roman "Offer for en samler".

Hvorfor denne sammenligning? Fordi Bateman og den navnløse hovedperson i "Offer for en samler" kan vække forskellige følelser hos læseren. Bateman vækker ofte frygt – frygten for det kendte, det konkrete, det der er eksplicit beskrevet i romanen: frygten for øksen, sømpistolen, saven. Hans vold er grafisk og direkte. Hvorimod den anden type roman kan vække angst – angsten for det ukendte, det der lurer under overfladen. Hovedpersonens bestialitet i "Offer for en samler" er ikke mindre dødbringende end Batemans, for pigen, han fanger og indespærrer i sit ensomt beliggende hus, dør lige så meget som Batemans ofre. Men hans sindssyge er beskrevet indefra, ofte med en langsomt fremadskridende uhygge, der kan gøre det svært for læseren umiddelbart at opfatte dybden af hans forstyrrelse. Også selv om der hverken er blod eller afrevne lemmer i "Offer for en samler", kan den snigende psykologiske terror være mindst lige så forstyrrende. "American Psycho" giver kvalme over både blodrus og dystopi, mens "Offer for en samler" kan give angstanfald gennem sin skildring af en sindssygdom indefra.

Ofte Stillede Spørgsmål Baseret på Teksten

Baseret på den foreliggende information kan vi besvare nogle almindelige spørgsmål:

Er American Psycho baseret på virkelige hændelser?

Den tilgængelige tekst nævner ikke, at "American Psycho" er baseret på virkelige hændelser. Den beskriver romanens handling, karakteren Patrick Bateman og dens temaer, men giver ingen indikation af en forbindelse til virkelige forbrydelser eller personer.

Er American Psycho en novelle?

Nej, teksten refererer gentagne gange til "American Psycho" som en roman. Den beskrives som en af 1990’ernes væsentligste romaner og den mest kontroversielle.

Hvor kan jeg streame American Psycho?

Teksten nævner, at bogen er blevet filmatiseret af Mary Harron med Christian Bale i hovedrollen. Den angiver også en IMDb-rating på 7,6 og en spilletid på 1 time og 42 minutter fra år 2000. Selvom den bekræfter filmens eksistens og visse detaljer om den, nævner teksten ikke specifikke platforme, hvor filmen kan streames.

"American Psycho" forbliver en powerfuld og forstyrrende roman, der trods sit ubehagelige indhold tilbyder en skarp kritik af en kultur, der dyrker overflade, forbrug og status på bekostning af menneskelighed og moral. Den udfordrer læseren og tvinger en til at konfrontere de mørkeste sider af et ekstremt materialistisk samfund.

Kunne du lide 'Meningen med American Psycho'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.