2 år ago
I den prestigefyldte, årlige kåring af The World's Most Admired Whiskies, udgivet af Drinks International, har et nyt navn indtaget førstepladsen i 2023. Det er den anerkendte amerikanske whiskyproducent, Michter's, baseret i Kentucky, der er blevet tildelt titlen som verdens mest beundrede whiskymærke. Denne kåring markerer en betydelig anerkendelse af Michter's og cementerer deres position som et af de mest eftertragtede mærker på det globale marked. Ejet af Chatham Imports, har Michter's formået at skabe et ry for kvalitet og tradition, der strækker sig langt tilbage i tiden.

Listen over de mest beundrede whiskymærker blev først etableret i 2021 med det formål at anerkende de 50 mest respekterede whiskyproducenter på verdensplan. Kåringen er baseret på en afstemning foretaget af et akademi bestående af uafhængige whiskyeksperter fra hele verden. Disse eksperter bedømmer mærkerne ud fra kriterier som kvalitet og pålidelighed, forholdet mellem pris og kvalitet, samt styrken af branding og markedsføring. Tidligere vindere inkluderer det japanske mærke Yamazaki, der vandt i 2021, og skotske Springbank, der tog titlen i 2022. Nu, i 2023, er det altså Michter's tur til at stå øverst på podiet.
- Historien Bag Michter's Succes
- De Andre Topnavne: Yamazaki og Ardbeg
- Danske Toner på Listen: Stauning Whisky
- Oprindelsen Af Whisky: En Historisk Rejse
- Whisky eller Whiskey? En Afklaring
- Whiskyfremstilling: Fra Korn Til Gylden Dråbe
- Whiskyens Verden: Regioner og Lande
- Smagens Verden: At Beskrive Whisky
- Ofte Stillede Spørgsmål Om Whisky
Historien Bag Michter's Succes
Historien om Michter's er en fortælling om tradition, modstandskraft og en genopblomstring. Destilleriet, der lagde grundlaget for det, vi i dag kender som Michter's, blev grundlagt i midten af det 18. århundrede af brødrene Johann og Michael Shenk i Schaefferstown, Pennsylvania. Brødrene Shenk betragtes som nogle af de tidligste amerikanske whiskyproducenter, og de var kendt for at bruge rug dyrket på deres egne marker til fremstilling af deres spiritus. Deres whisky opnåede hurtigt et godt ry, og det fortælles, at selv George Washington købte deres whisky til sine soldater under den hårde vinter i 1778 for at give dem noget at varme sig på. Dette tidlige kapitel understreger mærkets dybe rødder i amerikansk historie og destillation.
Det var dog først i 1950'erne, at destilleriet fik sit nuværende navn, Michter's. Navnet blev dannet ved at kombinere fornavnene på de daværende ejers sønner, Michael og Peter. Trods den lange historie og anerkendelse oplevede destilleriet vanskelige tider. I 1989 måtte Michter's erklæres konkurs, primært på grund af svigtende efterspørgsel efter amerikansk whiskey i den periode.
Men historien sluttede ikke der. I midten af 1990'erne blev varemærket overtaget af Joseph J. Magliocco og hans konsulent, Richard 'Dick' Newman. De traf den afgørende beslutning at flytte produktionen og mærkets hjem til Kentucky, et område der i dag anerkendes som hjertet af moderne amerikansk whiskeyproduktion. Denne strategiske flytning og genopbygning af mærket har ført Michter's tilbage til toppen og kulminerer nu med kåringen som verdens mest beundrede whiskymærke.
Mens Michter's indtager førstepladsen, er listen over verdens mest beundrede whiskymærker fyldt med andre prominente navne, der repræsenterer forskellige traditioner og stilarter inden for whiskyverdenen. På andenpladsen finder vi det anerkendte japanske whiskymærke Yamazaki. Dette er tredje gang i træk, at Yamazaki opnår en placering på podiet, hvilket vidner om mærkets konsistente kvalitet og popularitet. Yamazaki, der ejes af Suntory, fejrede i 2023 sit 100-års jubilæum, og den tredje podieplacering er en perfekt afslutning på et betydningsfuldt år for virksomheden.
Yamazaki er især kendt for sine single malt whiskyer, og The Yamazaki Mizunara er en af de mest eftertragtede årlige udgivelser blandt whiskyentusiaster verden over. Mizunara er en speciel type japansk eg, der giver whiskyen unikke smagsnoter. Som en del af Suntory's jubilæumsfejringer blev der i 2023 lanceret en 18-årig Mizunara-udgave, som hurtigt blev en af de mest omtalte japanske whiskyer i de seneste år. Dette understreger Yamazakis evne til at innovere og fastholde sin position i toppen.
Tredjepladsen på listen indtages af det skotske mærke Ardbeg. Ardbeg er et Islay-baseret single malt mærke, der ejes af luksuskoncernen LVMH. Ardbeg er kendt for sin karakteristiske røgede og maritime stil, der er typisk for whiskyer fra øen Islay. Mærket beundres bredt på tværs af branchen, fra eksperter til almindelige forbrugere. Ardbegs 10-årige udgave betragtes som en af de blødeste Islay-whiskyer, trods dens røgede karakter. Udover standardudgivelserne byder Ardbegs portefølje også på mere komplekse og ældre aftapninger, såsom en 25-årig udgave, samt usædvanlige og begrænsede udgivelser som Bizarre BQ og Heavy Vapours. Ardbegs evne til at eksperimentere og udfordre grænserne, selv efter over 200 års historie, er en af grundene til dets vedvarende beundring.
Danske Toner på Listen: Stauning Whisky
Det er værd at bemærke, at den internationale liste over de mest beundrede whiskyer også har plads til nordisk repræsentation. På en 40. plads finder vi danske Stauning Whisky. Stauning er den eneste repræsentant fra Skandinavien på listen, hvilket er en bemærkelsesværdig præstation for et relativt ungt destilleri.
Stauning blev grundlagt i 2005 af en gruppe på ni venner. Deres baggrund inden for spiritusproduktion var i starten begrænset, men med stor passion og dedikation lykkedes det dem at rejse midler til at omdanne et gammelt slagteri til et destilleri i byen Stauning i Vestjylland. Staunings tidlige succes fangede opmærksomheden hos den globale spiritusgigant Diageo, hvis investeringsarm, Distilled Ventures, erhvervede en mindre andel i virksomheden i 2015. Denne investering muliggjorde yderligere vækst og udvikling.
I 2018 åbnede Stauning et topmoderne destilleri. Selvom de har investeret i moderne teknologi, lægger Stauning stor vægt på at kombinere traditionelt håndværk med innovativ ingeniørarbejde. Dette ses blandt andet i deres automatiserede gulvmaltningsproces og brugen af direkte opvarmede små pot stills, en metode der er mere traditionel og energikrævende, men som bidrager til whiskyens karakter. Stauning har også et stærkt fokus på bæredygtighed og miljøvenlige praksis. De bruger lokalt dyrket byg og rug til deres whisky, og kornet stammer fra marker, der alle ligger inden for en radius af få kilometer fra destilleriet. Denne lokale tilgang og fokus på råvarer af høj kvalitet er en central del af Staunings identitet.
Stauning har lanceret flere forskellige whiskyer siden deres første frigivelser i 2011. De startede med Rye whiskyer, som hurtigt opnåede anerkendelse. Senere fulgte deres single malt whiskyer, både røgede og ikke-røgede udgaver. Deres produktion er vokset betydeligt siden de beskedne begyndelser. I 2012 maltede de eksempelvis 50 tons korn årligt og producerede 50-75 fade, svarende til 10-15.000 liter råsprit. Med det nye destilleri er kapaciteten steget markant. Staunings placering på listen over verdens mest beundrede whiskyer er et vidnesbyrd om deres evne til at producere whisky af international standard og skabe et stærkt mærke på kort tid.
Oprindelsen Af Whisky: En Historisk Rejse
Spørgsmålet om, hvilket land der opfandt whisky, er genstand for debat, primært mellem Skotland og Irland. Ifølge legenden var det kelterne, der først mestrede kunsten at destillere en klar væske. Historisk set spores whiskyens oprindelse tilbage til kristne klostre i både Irland og Skotland, hvor viden om destillation blev bevaret gennem århundrederne.

Den tidligste skriftlige dokumentation for whiskyproduktion i Skotland stammer fra 1494. Her nævnes en benediktinermunk, der købte ingredienser til at fremstille 'livets vand', en direkte oversættelse af det gæliske udtryk 'uisce beatha', hvorfra ordet 'whisky' senere udviklede sig. De første private destillerier begyndte at dukke op i Skotland i årene derefter.
Irland har også en lang og stolt tradition for whiskyfremstilling. Det første registrerede destilleri i Irland blev oprettet i 1608, da Kong Jakob I gav Sir Thomas Phillips, en rådmand i provinsen Ulster, fuldmagt til at destillere whisky. Dette viser, at organiseret whiskyproduktion fandt sted i Irland tidligt i det 17. århundrede.
Nogle af de ældste destillerier, der stadig er i drift i dag, vidner om whiskyens lange historie. I Skotland finder vi Glenturret, grundlagt i 1775, og Bowmore, grundlagt i 1779. På Irland er Kilbeggan Distillery, grundlagt i 1757, et af de ældste eksisterende destillerier. Disse steder bærer århundreders tradition og håndværk med sig.
Whiskyens popularitet spredte sig også til den nye verden. Den store bølge af immigranter fra Skotland og Irland til Nordamerika i det 17. og 18. århundrede bragte deres viden om destillation med sig og begyndte at producere whisky i USA.
Den tidlige historie var dog også præget af konflikter med myndighederne. I midten af 1500-tallet blev whisky beskattet i både Irland og Skotland, hvilket førte til omkring 200 års modstand og ulovlig destillation. I slutningen af 1700-tallet blev der også indført en afgift på whisky i USA, hvilket udløste voldsomme oprør, kendt som Whiskey Rebellion. Som følge heraf slog mange destillatører sig ned i områder som Kentucky og Tennessee, hvor produktionen stadig er koncentreret i dag.
Gennem kolonisering og handel spredte whiskyproduktionen sig yderligere til andre dele af verden, herunder Japan og Indien, hvor man udviklede egne stilarter og traditioner. I dag produceres whisky i et bredt udvalg af lande, hvilket vidner om drikkens globale appel.
Whisky eller Whiskey? En Afklaring
En af de mest almindelige spørgsmål inden for whiskyverdenen er forskellen på 'whisky' og 'whiskey'. Stavemåden afhænger primært af det land, hvor spiritussen er produceret.
Generelt bruges stavemåden 'whisky' i Skotland, Canada og Japan. Stavemåden 'whiskey' bruges derimod i Irland og USA. Der er dog undtagelser, og nogle producenter vælger en alternativ stavemåde af historiske eller brandingmæssige årsager.
Udover stavemåden er der også forskelle i produktionsregler og traditioner, især mellem skotsk whisky og amerikansk whiskey (som ofte er Bourbon eller Rye). Lad os se nærmere på to af de mest fremtrædende typer:
Skotsk Whisky (Scotch)
Scotch kan kun fremstilles i Skotland. Ifølge Scotch Whisky Regulations fra 2009 er der strenge regler for produktionen. Scotch fremstilles traditionelt ved at malt et enkelt korntype, typisk byg, selvom der findes undtagelser (grain whisky kan indeholde umaltet korn). Scotch skal destilleres til en alkoholstyrke på under 94.8% og lagres i minimum tre år på egefade i Skotland. Der er desuden regler for, hvad der kan mærkes som Scotch, herunder krav om at flasken skal tappes i Skotland, hvis den sælges som 'single malt' eller 'single grain'.
Amerikansk Whiskey (Bourbon)
Bourbon er en type amerikansk whiskey, der har specifikke krav. Selvom den kan produceres hvor som helst i USA, er den tæt forbundet med staten Kentucky, hvor omkring 95% af al Bourbon produceres. For at blive kaldt Bourbon skal whiskeyen opfylde følgende krav:
- Skal fremstilles i USA.
- Skal laves af en mæsk bestående af mindst 51% majs.
- Skal lagres på nye, forkullede fade af amerikansk hvid eg.
- Skal destilleres til en alkoholstyrke på højst 80% (160 proof).
- Skal komme på fad med en alkoholstyrke på højst 62.5% (125 proof).
- Skal tappes med en alkoholstyrke på mindst 40% (80 proof).
- Der er ingen fastsat minimumsperiode for lagring, men for at blive kaldt 'Straight Bourbon' skal den lagres i mindst to år, og hvis den lagres i mindre end fire år, skal alderen angives på etiketten.
På grund af det høje indhold af majs er Bourbon ofte kendt for at have en sødere smagsprofil sammenlignet med mange Scotch whiskyer.
Whiskyfremstilling: Fra Korn Til Gylden Dråbe
Produktionen af whisky er en kompleks proces, der involverer flere trin. Den grundlæggende proces bygger på ølproduktion, blot uden tilsætning af humle, og efterfulgt af destillation og lagring.
De første faser ligner ølbrygning:
- Maltning: Kornet (typisk byg til single malt) fugtes for at spire. Denne proces omdanner stivelsen i kornet til sukkerarter.
- Tørring: Spireprocessen stoppes ved tørring. For skotsk whisky, især fra Islay, bruges ofte tørv som brændsel, hvilket giver den karakteristiske røgede smag.
- Mæskning (Mashing): Det tørrede maltede korn males og blandes med varmt vand i en mæskekedel. Dette udtrækker sukkerarterne og skaber en sød væske kaldet 'urt'.
- Gæring (Fermentation): Urten pumpes over i gæringskar, hvor gær tilsættes. Gæren omdanner sukkerarterne til alkohol og kuldioxid. Resultatet er en væske kaldet 'wash', som minder om en stærk øl (typisk 7-10% alkohol).
Efter gæring følger destillationen:
For single malt whisky, især i Skotland, sker destillationen typisk i kobberkedler kaldet 'pot stills'. Processen involverer normalt dobbelt destillering, hvor 'washen' destilleres to gange for at øge alkoholstyrken og koncentrere smagsstofferne. I Irland er tredobbelt destillation mere almindeligt, hvilket ofte resulterer i en lettere og blødere spiritus.

Grain whisky fremstilles typisk fra en blanding af korn (ofte hvede eller majs) og en mindre mængde maltet byg. Den destilleres kontinuerligt i en kolonnekedel til en højere alkoholstyrke (op til 94.8%). Grain whisky har en lettere krop og smag og bruges primært til at blende med single malt whiskyer for at skabe 'blended whisky'.
Efter destillationen lagres spiritussen på egefade, kendt som 'casks'. Lagring på fad er afgørende for whiskyens udvikling. Fadene bidrager med farve, smag og aroma. Whisky skal i EU lagres i mindst tre år på egefade for at kunne kaldes whisky. Mange whiskyer lagres dog i langt længere tid, ofte 10, 12, 15, 18 år eller mere. Under lagringen interagerer spiritussen med træet, og der sker en langsom modning. Farven, der går fra klar til gylden eller dybere, stammer primært fra fadet.
Under lagringen fordamper en del af væsken gennem træets porer. Denne fordampning, der typisk udgør 1.5-2.5% om året, kaldes 'angel's share' (englenes andel). Udtrykket stammer oprindeligt fra cognac- og armagnac-distrikterne i Frankrig.
Før aftapning kan whiskyen justeres. Farven kan tilpasses med en lille mængde karamel (E150), hvilket er tilladt i de fleste whiskyregioner (men ikke i alle typer, f.eks. ikke i Straight Bourbon). Whisky kan også koldfiltreres. Koldfiltrering indebærer, at whiskyen køles ned og filtreres for at fjerne visse syrer, proteiner og estere, der kan gøre whiskyen uklar ved lav temperatur. Denne proces blev introduceret delvist på grund af amerikanske forbrugere, der returnerede whisky, de troede var defekt, fordi den blev uklar i koldt vejr. Ulempen ved koldfiltrering er, at nogle af de stoffer, der fjernes, også bidrager til smag og fylde i whiskyen. Derfor vælger mange producenter i dag at undlade koldfiltrering, især ved højere alkoholprocenter (ofte 46% eller derover), da dette minimerer risikoen for uklarhed og bevarer flere af smagsstofferne.
En whisky skal have en alkoholprocent på mindst 40% ved aftapning i EU. Direkt fra fadet har whiskyen ofte en højere alkoholprocent, kendt som 'cask strength', typisk mellem 50-60% eller mere. Whiskyen fortyndes ofte med vand til en standard aftapningsstyrke, ofte 40-46%, selvom mange entusiaster foretrækker stærkere aftapninger.
Whiskyens Verden: Regioner og Lande
Whisky produceres i dag over hele verden, men nogle lande og regioner er historisk og kvalitativt mere fremtrædende end andre. De mest kendte er Skotland, Irland, USA og Canada, men Japan, Indien, Pakistan, Sverige og Danmark er også vigtige spillere.
Skotsk Whisky Regioner
Skotsk whisky opdeles traditionelt i forskellige regioner, der hver især menes at have indflydende på whiskyens karakter:
- Highland: Dette er den største region geografisk og producerer en bred vifte af whiskyer, der varierer meget i stil. De kan være alt fra lette og blomstrede til fyldige og røgede. Variationen skyldes regionens størrelse og mangfoldighed i produktionsmetoder.
- Lowlands: Beliggende syd for Highland, producerer Lowlands typisk lettere og mindre røgede whiskyer. De er ofte destilleret tre gange, hvilket bidrager til en blødere karakter. Smagen er generelt mindre røget, gæret og saltet end i andre regioner.
- Speyside: Teknisk set en del af Highland, men anerkendt som en selvstændig region på grund af sin høje koncentration af destillerier. Regionen er opkaldt efter floden Spey, der leverer vand til mange destillerier. Speyside whiskyer er ofte fyldige og mildere end mange Highland whiskyer, ofte karakteriseret ved frugtige, blomstrede og nøddeagtige noter.
- Islay: En lille ø ud for Skotlands vestkyst, berømt for sine otte destillerier. Islay whisky er kendt for sin karakteristiske mineralske, røgede og maritime smag, ofte med noter af tang, tjære og medicin, der stammer fra brugen af tørv i maltningen og øens kystnære placering.
- Campbeltown: Tidligere et stort whiskycentrum, nu en mindre region på Kintyre-halvøen med kun tre aktive destillerier: Glen Scotia, Glengyle og Springbank. Campbeltown whiskyer er ofte komplekse, med noter af tørv, salt, frugt og en let gummiagtig karakter.
- Islands: En uofficiel region, der omfatter øer som Isle of Arran, Orkney, Mull, Jura og Skye. Disse øer er teknisk set en del af Highland regionen, men deres whiskyer har ofte individuelle særpræg, der kan minde om Islay (røget) eller være mere maritime og krydrede.
Whiskyproduktion I Andre Lande
Irland: Irsk whiskey fremstilles i dag primært på et mindre antal destillerier. Den er ofte destilleret tre gange, hvilket resulterer i en meget blød og ren spiritus. Traditionelt bruges både maltet og umaltet byg (Pot Still Whiskey), hvilket giver en krydret og cremet tekstur.
USA: Amerikansk whiskey omfatter flere typer, hvoraf Bourbon er den mest kendte. Andre typer inkluderer Rye whiskey (mindst 51% rug), Tennessee whiskey (som Bourbon, men filtreret gennem ahornkul før lagring) og Corn whiskey (mindst 80% majs). Amerikansk whiskey lagres ofte i varmere klimaer end skotsk eller irsk, hvilket fremskynder modningsprocessen.
Japan: Japansk whisky er inspireret af skotsk tradition, men har udviklet sin egen stil. Japanske destillerier er kendt for deres omhyggelighed og præcision. Yamazaki og Nikka er to af de mest anerkendte japanske mærker. Japansk whisky er ofte elegant, balanceret og kompleks, og brugen af specifikke fade som Mizunara-eg giver unikke smagsnoter.
Danmark: Danmark har de seneste år etableret sig som en whiskyproducerende nation. Stauning Whisky, som nævnt, er en pioner på området og har opnået international anerkendelse. Andre danske destillerier er også kommet til. Fary Lochan, der begyndte destillation i 2009, har lanceret deres egne single malt whiskyer. Nyborg Destilleri, der stammer fra Ørbæk Bryggeri, begyndte også at producere whisky i 2009 og har siden lanceret whisky under navnet "Isle of Fionia". Den danske whiskyproduktion er ofte kendetegnet ved brug af lokale råvarer og en innovativ tilgang til traditionelle metoder.
Smagens Verden: At Beskrive Whisky
Som et gammelt ordsprog siger, "Smag kan ikke diskuteres", men ikke desto mindre forsøger whiskyentusiaster konstant at beskrive og vurdere smagsoplevelsen. At beskrive en whisky involverer både duft (næsen) og smag (ganen og eftersmagen).
Duftindtryk kan variere enormt og omfatter noter af frugt (æbler, pærer, citrus, tropiske frugter), blomster, urter, nødder, honning, vanilje (fra fadet), røg (tørv), havluft, medicin, tjære, krydderier (peber, kanel) og meget mere. En dygtig smager kan identificere mange forskellige aromaer, der afspejler kornet, gæringen, destillationen og lagringen.

På ganen vurderes whiskyens tekstur (let, fed, cremet), sødme, syre, bitterhed og de forskellige smagsnoter. En god whisky beskrives ofte som "rund", hvilket antyder en god balance mellem de forskellige elementer. Mange foretrækker dog også en whisky med "bid" og en kraftig, vedvarende eftersmag. Eftersmagen er den smag og fornemmelse, der bliver i munden efter at have slugt whiskyen, og en lang og behagelig eftersmag er et tegn på kvalitet.
Lagringstiden spiller en stor rolle for smagen. Længere lagring giver ofte en mere kompleks og blødere whisky, da fadet har mere tid til at påvirke spiritussen og de harske noter fra destillationen blødgøres. Mange af de mest anerkendte whiskyer er mindst 12 år gamle ved aftapning. Dog er der en grænse for, hvor længe whisky kan lagres, da alkoholprocenten falder over tid på grund af angels' share. Hvis alkoholprocenten falder under 40%, kan den ikke længere sælges som whisky i EU.
Det er vigtigt at huske, at en whisky ikke udvikler sig yderligere, når den er tappet på flaske. Aldersangivelsen på flasken refererer til den tid, whiskyen har tilbragt på fad. En 12-årig whisky, der har stået på flaske i 10 år, er stadig en 12-årig whisky.
Ofte Stillede Spørgsmål Om Whisky
Her er svar på nogle almindelige spørgsmål:
Hvad er verdens bedste whisky?
Ifølge Drinks Internationals kåring i 2023 er Michter's kåret til verdens mest beundrede whiskymærke. Dog er "bedst" subjektivt og afhænger af personlig smag. Listen over de mest beundrede reflekterer en konsensus blandt brancheeksperter baseret på flere kriterier, ikke kun smag.
Hvor stammer whisky fra?
Whiskyens præcise oprindelse er omdiskuteret mellem Skotland og Irland. De tidligste skriftlige dokumenter stammer fra Skotland i 1494, men traditionen for destillation var til stede i klostre i begge lande længe før.
Hvad er forskellen på whisky og whiskey?
Forskellen ligger primært i stavemåden, som traditionelt følger oprindelseslandet: 'Whisky' bruges i Skotland, Canada og Japan. 'Whiskey' bruges i Irland og USA. Der er også forskelle i produktionsreglerne for specifikke typer som Scotch og Bourbon.
Hvad er en single malt whisky?
En single malt whisky er en whisky, der udelukkende er produceret af maltet byg på ét enkelt destilleri. Den må ikke blandes med whisky fra andre destillerier.
Hvad er Bourbon?
Bourbon er en type amerikansk whiskey lavet af mindst 51% majs og lagret på nye, forkullede fade af amerikansk hvid eg. Den skal produceres i USA.
Hvad er angels' share?
Angels' share er den del af whiskyen, der fordamper fra fadet under lagringen. Det er typisk 1.5-2.5% af volumen om året.
Findes der dansk whisky?
Ja, der findes flere danske whiskyproducenter, herunder Stauning Whisky, Fary Lochan og Nyborg Destilleri, som producerer whisky af høj kvalitet.
Hvorfor koldfiltrerer man whisky?
Koldfiltrering foretages for at fjerne stoffer, der kan gøre whiskyen uklar ved lave temperaturer. Dog fjerner det også nogle smagsstoffer, og mange producenter undlader derfor koldfiltrering, især ved højere alkoholprocenter.
Denne dybere indsigt i whiskyens verden, fra de mest beundrede mærker til dens historiske rødder og produktionsmetoder, giver et fascinerende indblik i denne ædle spiritus. Uanset om du er nybegynder eller en erfaren kender, er der altid mere at lære og flere smagsoplevelser at udforske.
Kunne du lide 'Michter's Kåret Til Verdens Mest Beundrede Whisky'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.
