Gaslighting: En skjult form for psykisk vold

Forestil dig, at du med møje og besvær har færdiggjort en vigtig rapport sent torsdag aften og lagt den på din chefs bord fredag morgen. Du er helt sikker i din sag. Alligevel påstår din chef nu, at han aldrig har modtaget den. På trods af din indre overbevisning begynder du at tvivle. Har du lagt den et forkert sted? Har nogen flyttet den? Selvom vi alle kan huske forkert en gang imellem, kan et gentagent mønster af sådanne situationer, hvor din virkelighed bliver betvivlet, være et alvorligt tegn på gaslighting.

Gaslighting er mere end blot uoverensstemmelser eller misforståelser. Det er en bevidst og systematisk form for psykisk vold, der har til formål at få magt og kontrol over dig ved at manipulere din virkelighedsopfattelse. Denne manipulation er ofte subtil og sker i det skjulte, hvilket gør den særligt svær at opdage og håndtere.

Hvad er gaslighting?

Autoriseret psykolog og specialist i arbejds- og organisationspsykologi, Helle Folden Dybdahl, beskriver gaslighting som en bevidst manipulation, der får dig til at tvivle på din egen opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert, hvad virkeligheden er, og hvad du blot forestiller dig. Det handler om at underminere din selvtillid og din dømmekraft.

Manipulationen kan have forskellige formål. Nogle gange er den af sadistisk karakter, hvor målet er at nedgøre den anden person. Andre gange handler det mere om at opnå magt og indflydelse, hvor offeret mere bliver et middel til gaslighterens mål end et mål i sig selv.

Begrebets oprindelse

Selve begrebet 'gaslighting' stammer fra et skuespil fra 1938, 'Gas Light'. I dette skuespil forsøger en ægtemand at drive sin kone til vanvid for at få hende indlagt og stjæle hendes arv. Han manipulerer hende blandt andet ved at dæmpe og skrue op for gassen til husets lamper, så lyset flimrer. Når konen bemærker dette, overbeviser han hende om, at hun ser syner. Dette klassiske eksempel illustrerer kernen i gaslighting: at få en person til at tvivle på sine egne sanser og sin forstand.

Gaslighting på arbejdspladsen

Selvom gaslighting ofte beskrives i relation til parforhold, er det også et fænomen, der forekommer på arbejdspladser. Både ledere og medarbejdere kan udøve gaslighting eller blive udsat for det. Det er vigtigt at skelne gaslighting fra almindeligt ubehagelig adfærd. En chef eller kollega, der råber, er uretfærdig eller mobber åbenlyst, er bestemt ubehagelig, men deres adfærd er gennemskuelig. Gaslighting er langt mere subtilt og manipulerende.

En gaslighter er en mester i at vende situationer på hovedet, så det altid ender med, at det er dig, der tager fejl eller er problemet. Hvis du konfronterer vedkommende med upassende adfærd, kan svaret være, at du er for sart, eller at du ikke er modstandsdygtig nok. Når du bringer alvorlige emner op, kan gaslighteren blive defensiv eller aggressiv. De bryder sig ikke om at blive udfordret eller at begå fejl, og de vil finde måder at manipulere dig til at tro, at fejlen ligger hos dig.

Hvordan udvikler gaslighting sig?

Processen udvikler sig typisk over tid. Gaslighteren, som ofte har et stærkt behov for styring og kontrol, begynder gradvist at manipulere omgivelserne for at opnå dette. Ifølge Helle Folden Dybdahl ses denne adfærd hyppigst hos personer med narcissistiske eller psykopatiske træk – det er en planlagt, manipulerende adfærd med et klart mål.

Den snigende isolation

Det, der gør gaslighting særligt skadeligt og svært at opdage, er, at det ofte fører til, at offeret føler sig meget alene. Gaslighteren er dygtig til at underminere andres selvfølelse og isolere sit offer fra støttende relationer.

Processen starter ofte med, at gaslighteren opbygger en stærk og tilsyneladende tillidsfuld relation. De kan sige ting som: 'Du er helt speciel', 'Du ved, du altid kan komme til mig', eller 'Når vi to er sammen, så...'. Dette får offeret til at sænke paraderne og føle sig tryg og værdsat.

Derefter begynder gaslighteren at fordreje virkeligheden. De kan insistere på, at noget er normalt, selvom du instinktivt mærker, at det ikke er det. Eller de kan afvise din hukommelse af begivenheder med et bestemt 'Nej, det var slet ikke det, der skete'.

Fanget i en cyklus

Lige når du er ved at få nok og overvejer at trække dig, kan gaslighteren pludselig skifte adfærd. De kan give dig ros, positive tilbagemeldinger eller endda en form for undskyldning. Dette er ikke udtryk for ægte anger, men et redskab til at fastholde dig i manipulationens greb. Målet er ikke at ødelægge dig fuldstændigt, men at bevare kontrol over dig. De kan minde dig om, hvor vigtig du er for dem, eller takke dig for din hjælp. Denne opmuntrende adfærd kan forvirre dig og gøre det endnu sværere at bryde ud af relationen.

Persontræk hos en gaslighter

Ifølge Shonna Waters, Ph.D. i Industriel-organisatorisk psykologi, er der visse karakteristika, der ofte kendetegner en person, der gaslighter:

• De er meget manipulerende.
• De har ofte lavt selvværd, som de kompenserer for ved at nedgøre andre.
• De har et stærkt behov for kontrol og fungerer dårligt, når de ikke føler, de har det.
• De udviser ofte narcissistiske træk.

På trods af disse træk kan det være svært at spotte en gaslighter. Mange er karismatiske og charmerende, hvilket kan sløre deres manipulerende adfærd.

Konsekvenser af gaslighting

At være udsat for gaslighting kan have alvorlige psykiske konsekvenser. Risikoen for at udvikle stress, angst og depression øges markant.

Helle Folden Dybdahl forklarer, at når du først begynder at tvivle på dig selv og din egen dømmekraft, spreder usikkerheden sig til alle områder af dit liv. Det føles som et svigt, både fra den person, der gaslighter, men også af dig selv – 'Hvorfor kunne jeg ikke se det?' Dette er dog en urimelig tanke, da gaslighting netop er designet til at være usynligt for offeret, mens det foregår.

Dybdahl drager en parallel til personer, der har været fanget i en sekt. Sektlederen isolerer medlemmerne fra deres sunde netværk og får dem til at stille spørgsmålstegn ved deres egen dømmekraft og de mennesker, de plejer at stole på. Gaslighteren benytter samme strategi: de får dig til at tvivle på dit netværk, hvilket kan føre til, at du selv vælger at isolere dig fra de rationelle stemmer omkring dig.

Er 'stuearrest' psykisk vold?

Udover gaslighting findes der andre former for adfærd, der kan kategoriseres som psykisk vold, afhængigt af kontekst og alvor. Et eksempel, der har været genstand for politisk debat i Danmark, er 'stuearrest' af børn.

Ifølge børnepsykolog Birgit Bruun er hyppig, længerevarende stuearrest, der forhindrer et barn i at deltage i fritidsaktiviteter over længere tid, et udtryk for psykisk terror og magtudøvelse. Hun har set sager, hvor voksne kvinder er blevet nægtet udgang eller overvåget af kontrollerende partnere, hvilket har haft langvarige konsekvenser for deres tillid til sig selv og andre.

Et lovforslag har haft til hensigt at ligestille grov stuearrest med fysisk vold juridisk. Intentionen er at nedbringe psykisk vold ved at gøre grove, isolerende stuearrester strafbare. Det er dog vigtigt at skelne. Små, kortvarige 'time-outs' eller at forhindre et barn i at lege ude, når det er mørkt, er ikke psykisk vold. Loven sigter mod de grove tilfælde, der har til mål at isolere og psykisk nedbryde barnet.

Udfordringer ved at opdage psykisk vold

Det er generelt svært at finde præcise tal for, hvor udbredt psykisk vold som gaslighting er. Mange sager bliver aldrig rapporteret eller genkendt som det, de er. Ofre for gaslighting kan sygemelde sig med stress, fordi de reagerer på den adfærd, de udsættes for, uden fuldt ud at forstå årsagen. Først når de gennemgår forløbet, kan de begynde at se mønsteret.

Myndighederne, som Familieretshuset og kommunernes familieafdelinger, har desværre ofte svært ved at få øje på den psykiske vold, netop fordi den sker i det skjulte. Dette gør det vanskeligt for ofre at få den rette hjælp.

Tegn ledere skal være opmærksomme på

For ledere kan det være svært at opdage en gaslighter i teamet, da personen er en dygtig manipulator. Det er vigtigt at stole på sin intuition, hvis man mærker, at dynamikken i teamet ændrer sig. Nye usunde mønstre, grupperinger eller en medarbejders påfaldende adfærd kan være tegn. Helle Folden Dybdahl råder ledere til at være nysgerrige og spørge ind, uden at drage forhastede konklusioner. En ændret adfærd hos en medarbejder er altid et advarselstegn, der kræver opmærksomhed. Tal med andre, realitetstest dine observationer, og brug dit netværk.

Hvad gør du, hvis du er udsat for gaslighting?

Hvis du mistænker, at du er udsat for gaslighting, er det afgørende at bryde isolationen og søge støtte. Her er nogle skridt, du kan tage:

• Tal med andre: Del dine oplevelser med venner, familie eller kolleger, du stoler på. Få deres perspektiv på de situationer, du er i tvivl om.
• Dokumentér: Tag noter om, hvad der sker. Skriv ned datoer, tidspunkter, samtaler og specifikke hændelser. Dette kan hjælpe dig med at bevare overblikket og modvirke tvivl på din egen hukommelse.
• Prioritér dit mentale helbred: Psykisk vold tærer på energien. Sørg for at passe på dig selv, søg professionel hjælp om nødvendigt.
• Skab afstand: Minimer kontakten med den person, der gaslighter dig, så meget som muligt.
• Overvej at flytte dig: Hvis situationen ikke forbedres, kan det være nødvendigt at forlade relationen eller arbejdspladsen for at beskytte dig selv.

Ofte stillede spørgsmål om psykisk vold

Er gaslighting psykisk vold?

Ja, baseret på den information, vi har, og udtalelser fra psykologer, er gaslighting en anerkendt form for psykisk vold. Det er en systematisk manipulation, der har til formål at underminere en persons virkelighedsopfattelse og selvtillid.

Hvordan kommer man ud af psykisk vold?

At komme ud af en situation med psykisk vold kræver ofte støtte udefra. Det første skridt er at erkende, hvad der sker. Tal med betroede personer, søg professionel hjælp (terapi, rådgivning) og overvej at kontakte organisationer, der specialiserer sig i vold. Dokumentation af hændelser kan være nyttigt. I svære tilfælde, især i parforhold, kan det involvere at bryde med personen og søge hjælp fra myndigheder, selvom det kan være en udfordring at få psykisk vold anerkendt af systemet.

Er ghosting psykisk vold?

Den leverede information berører kortfattet ghosting, men uddyber ikke, om det specifikt kategoriseres som psykisk vold. Psykisk vold involverer typisk en aktiv manipulation og kontrol. Ghosting, som er pludselig afbrydelse af al kommunikation uden forklaring, er en form for afvisning, der kan være meget sårende og forvirrende, men den passer ikke entydigt ind i definitionen af systematisk, kontrollerende psykisk vold som gaslighting eller grov isolation.

Er stuearrest psykisk vold?

Ifølge eksperter og et lovforslag i Danmark kan hyppig, længerevarende stuearrest, der har til formål at isolere og psykisk nedbryde et barn, betragtes som psykisk vold. Det er vigtigt at skelne mellem denne alvorlige form for isolation og kortvarige, hensigtsmæssige pædagogiske foranstaltninger.

At navigere i relationer præget af psykisk vold er en kompleks og udmattende proces. At kende tegnene og forstå mekanismerne bag, som for eksempel ved gaslighting, er et vigtigt første skridt mod at beskytte sig selv og genopbygge sin selvtillid.

Kunne du lide 'Gaslighting: En skjult form for psykisk vold'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.